Etablering af et fleksibelt læringsrum

Af Leni Dam

Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte kursist til i samvær og i samspil med andre medkursister og lærer at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt.

Formålet med denne artikel er at indkredse nogle overvejelser, man kan gøre sig i bestræbelserne på at etablere læringsrum, der med hensyn til fysisk indretning kan tilgodese en tidssvarende, god sprogundervisning og dermed sproglæring.

Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform

• der sætter den enkelte kursists udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder
• der skaber udfordringer for alle kursister
• der muliggør og udvikler kursistautonomi, dvs. kursister der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb.

I § 29 i bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre hedder det om "undervisningsstedet":

Bekendtgørelsen lægger således op til nogle overordnede, ønskværdige rammer for undervisningsstedet. Omvendt må man ikke overse udtrykkene: fornødent, det tilstræbes, i videst muligt omfang. Ansvaret for etablering og indretning af det konkrete, aktuelle læringsrum - inden for givne og mulige rammer - påhviler derfor i høj grad brugerne.

I forbindelse med indretningen af et læringsrum er det hensigtsmæssigt at overveje følgende to aspekter:

• det, der skal kunne finde sted i læringsrummet - processen
• det, man kan se, når man træder ind i læringsrummet - de fysiske rammer.

Et fleksibelt læringsrum - hvorfor?

Udgangspunktet for etableringen af ethvert læringsrum må være de muligheder, der skal være, og de krav, der skal tilgodeses. Med andre ord: hvilke undervisningsformer, hvilke organisationsformer, hvilke aktivitetstyper, hvilke lærer- og kursistroller ønsker man at fremme i læringsrummet?

Ved etablering af det fleksible læringsrum skal man bl.a. stille følgende krav:

• rummet skal motivere og støtte læring
• rummet skal give optimale læringsmuligheder for den enkelte kursist
• rummet skal lægge op til kursistaktivitet og kursistansvarlighed for egen læring
• læringen skal kunne foregå individuelt såvel som i samvær og i samspil med andre
• rummet skal give mulighed for fleksible tilrettelæggelsesformer
• der skal være gode muligheder for lærer-kursistdialog med enkeltkursister, mindre grupper af kursister, samt med hele holdet
• der skal være plads for fællesoplevelser.

Det er også vigtigt, at brugerne får lejlighed til at beskrive deres konkrete behov og ønsker i forbindelse med undervisningslokalets indretning. Generelt kan man sige, at rummet først og fremmest skal være et arbejds- og aktivitetsrum, men det skal samtidig være et rum, hvor man føler sig tryg og godt tilpas. Det betyder blandt andet, at rummet på den ene side skal være fleksibelt og kunne rumme mange forskelligartede aktiviteter på en gang. På den anden side er det vigtigt, at rummet og mulighederne deri er overskuelige og veldefinerede for brugerne.

Et fleksibelt læringsrum - hvordan?

Flere eksempler på velfungerende læringsmiljøer tyder på, at det ikke nødvendigvis er megen plads, der kendetegner et godt læringsmiljø, men snarere ud fra hvilke principper den forhåndenværende plads indrettes.

Nødvendige og tilstrækkelige arbejdspladser og arbejdsområder

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke arbejdspladser og arbejdsområder der er brug for. Generelt kan det være en god ide at lave en liste over, hvilke funktioner der er brug for i forbindelse med undervisningen. Nedenfor gives et eksempel på en sådan liste.

• Muligheder for at kursisterne kan arbejde enkeltvis, parvis, i mindre grupper - jf. bekendtgørelsen.
• Mulighed for at læreren kan arbejde med kursisterne enkeltvis eller i mindre grupper. Dette fordrer fx, at der er plads, men også noget så simpelt, som at lærerens stol er nem at flytte.
• Mulighed for at arbejde med hele holdet.
• Fleksible og flytbare tavler til brug for hele holdet såvel som for mindre grupper.
• Flipover bl.a. til fastholdelse af processen.
• Overheadprojektor til brug for såvel lærer- som kursistfremlæggelser.
• IT-faciliteter (computer, internetopkobling, projektor).
• AV-faciliteter (tv, båndoptager).
• Opbevaringsplads (hylder, skabe, skuffer) til såvel lærernes som kursisternes materialer, bl.a. portfolio. Man skal i den forbindelse gøre sig behovet for at kunne aflåse opbevaringspladsen klar.
• Hylder til forskellige, klare formål, bl.a. tidsskrifthylder i forbindelse med et åbent studieområde/læsehjørne/hyggeområde.
• Opslags- og udstillingsplads til informationer, nyheder, kursisternes projekter, medbragte materialer, m.v.

Man kan sige, at dette er en række generelle krav til et fleksibelt læringsrum. Det er uhyre vigtigt, at den enkelte sproglærer eller det enkelte team af sproglærere i samarbejde med deres kursister opstiller en liste ud fra deres konkrete behov.

Forklaring til skitsen over lokalet

Lokalet består af et "normalt" klasselokale på 7 1 /2 m x 8 m, der er udvidet med fx 2 mindre grupperum på i alt 7 1 /2 m x 2 1 /2 m (værkstedsrum og læsehjørne). Alternativt - et stort lokale på 7 1 /2 m x 10 1 /2 m. Møblementet består af en blanding af traditionelle firkantede møbler og buede borde. Sidstnævnte giver lokalet et mere "blødt" præg. Der er intet til hinder for, at lokalet kan indrettes med enten/eller. I aktivitets-/værkstedsrummet kunne man også tænke sig forskellige ikkeboglige aktiviteter.

En ting er antallet og beskaffenheden af arbejdspladser og arbejdsområder. En anden og endnu vigtigere er muligheden for fleksibilitet i indretningen af lokalet/lokalerne. Lokalets indretning skal nemt kunne tilpasses, ikke kun til flere forskellige brugere, men også i forhold til fremtidige, tidssvarende undervisningsformer. Dette stiller krav om få, faste installationer og indretninger og et mobilt inventar med flere kombinationsmuligheder.

Mulighed for at synliggøre arbejds- og læreprocesser

Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved, at man umiddelbart kan fornemme, at her finder læring sted. Det er derfor vigtigt, at man kan synliggøre de arbejds- og læreprocesser, der finder sted. Med andre ord, det er vigtigt at prioritere udstillings- og opslagsplads højt, når man indretter lokalet.

Der skal fx være plads til

• Plancher med undervisningsmål, prøvekrav, m.v.
• Retningslinier for undervisningens/læringens gennemførelse og organisation, herunder sociale samværsformer - opstillet af læreren eller helst af lærer og kursister i fællesskab.
• Sammenfatninger af kursisternes egne erfaringer/synspunkter: Hvad er en god kursist? Hvad er en god lærer? Hvad er en god partner? Hvad er et godt gruppearbejde? Hvad er en god samtale? Hvorfor lærer jeg dansk? Hvordan lærer jeg dansk - bedst? osv.
• Eksempler på individuelle læringsmål/udviklingsmål.
• Eksempler på og ideer til aktiviteter til at opnå de enkelte undervisningsmål/læringsmål/udviklingsmål (i første omgang foreslået af læreren, men efterhånden udvidet med eksempler udarbejdet i et samarbejde mellem kursister og lærer - eller gerne - aktiviteter foreslået af kursisterne).
• Oversigter over igangværende aktiviteter og arbejdsgrupper for en given periode: "Hvem arbejder med hvad".
• Planer/kontrakter for arbejdsforløb - hvem gør hvad med hvem - hvorfor og hvordan - udarbejdet af kursisterne.
• Evalueringer af enkeltaktiviteter eller projekter.
• "Frivillige hjælpere" - en liste over medkursister, som man kan henvende sig til, når læreren er optaget andetsteds.
• "Husk at"-lister over kursisters såvel som læreres ansvarsområder.
• Produkter fra kursisternes arbejde.

Materialer

Et andet kendetegn ved det fleksible læringsrum er typen og omfanget af materialer. Som eksempler på typer af materialer nævnes i bekendtgørelsens bilag 2 vedr. Spor 1-undervisningen under undervisningsmaterialer m.v., at der i undervisningen bl.a. skal indgå:

• trykte tekster
• kursistfremstillet materiale
• lydbånd
• video
• billeder m.v.
• håndbøger og opslagsværker i det omfang, det er muligt og relevant
• informations- og kommunikationsteknologi.

Men en ting er typen og udbud af materialer. I det fleksible læringsrum er det ikke nødvendigvis omfanget af materialer, der er afgørende. Tværtimod. Det er i langt højere grad materialernes anvendelighed, der er vigtig.

• Nogle kriterier for valg af materialer kan være:
• Er materialet differentierende i den forstand, at det kan tilgodese flere aspekter i undervisningen/læringen?
• Er materialet differentierende i den forstand, at det tilgodeser kursister med forskellige forudsætninger og interesser?
• Lægger materialet op til kursisternes selvaktivitet/selvproduktion?
• Kan materialet anvendes af kursisterne på egen hånd? Er det selvinstruerende? Kan det fx benyttes uden lærervejledning?
• Giver materialet mulighed for udbygning fx til brug for andre kursister?
• Bringer materialet omverdenen/dagligdagen ind i læringsrummet?

I det fleksible læringsrum er det vigtigt, at der lægges op til kursisternes selvaktivitet i forbindelse med udvælgelse af anvendelige materialer. Et vigtigt aspekt er, at kursisterne gøres ansvarlige for selv at medbringe relevant materiale til brug for deres individuelle behov. Det kan være trykte materialer, instruktioner, aviser, skemaer til udfyldning fra deres hverdag. Det kan være bøger lånt på det lokale bibliotek. Det kan være selvproducerede materialer, fx billedmateriale fastholdt ved hjælp af udstyr hjemlånt fra centret, eksempelvis digitalkamera.

Afsluttende bemærkninger

I tråd med at vi ønsker at udvikle medansvarlige og autonome kursister, er det centralt, at de får indflydelse på og medansvarlighed for det miljø, der skal støtte denne udvikling. På samme måde som det gælder medansvarlighed for ens egen læring, er der her tale om en 3-trins raket:

Og på lige fod med medansvarlighed for læreprocessen er kursisternes inddragelse i og medansvarlighed for etablering af det fleksible læringsrum også en lang proces - for lærere såvel som kursister. Der er kun et at sige: inddrag kursisterne så ofte som muligt i processen - de er trods alt de primære brugere!

Litteratur

Bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

Dam, Leni: How to Recognize the Autonomous Classroom. I: Wollf, D. (ed.), Die Neueren Sprachen: Lernerautonomie. Bd. 93, Heft 5, 1994.

Dam, Leni og Hanne Thomsen: Undervisningsdifferentiering i fremmedsprog - Hvad, hvorfor, hvordan. Malling Bech, Albertslund, 1995.

Dam, Leni: Dialogen i undervisningen (video). København, Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, 1999.

Dam, Leni: Bridging the gap between real life and the language classroom - principles, practices and outcomes. I: Wagner, Johannes (ed.): Pædagogik og læring i fremmed- og andetsprog. Odense working papers in language and communication, No 22, January 2001.

Elementer i undervisningens tilrettelæggelse - et inspirationsmateriale. Folkeskolen år 2000. Fokuspunkt 2. Udfordringer for den enkelte elev. Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 5 af 36
© Undervisningsministeriet 2001