Læringsplaner i studieværkstedet

Af Torben Bech Rasmussen, Pernille Vinner, Ulla Bjørnholt, Linda Pelsen og Thomas Helgesen Olsen, Brøndby Sprogcenter

Kursister, der kommer i studieværkstedet på Brøndby Sprogcenter, har mulighed for at få lavet en læringsplan. Formålet med en læringsplan er at hjælpe kursisten til at arbejde systematisk med sin sprogtilegnelse.

Lærer-teamet afgør på et ugentligt møde, hvem der skal lave en ny læringsplan. I teamet har vi forskellige erfaringer og specialer; derfor kan vi konsultere hinanden med elementer i en læringsplan. Det er en kollektiv proces, og derfor står vi også alle som forfattere til denne artikel.

Læringsplanen laves i samarbejde mellem kursist og lærer. De tager en snak om, hvordan man kan arbejde i studieværkstedet, hvilken lærerhjælp man kan få, hvad kursisten har brug for og lyst til at lære m.m. Kursisten har ofte brede målformuleringer som "at blive bedre til at skrive". Lærerens opgave er at hjælpe kursisten med at indkredse behov og ønsker, men det er vigtigt, at det er kursisten, der er drivkraften i arbejdet og selv kommer med forslag til aktiviteter og selv er drivkraften i arbejdet. Kursist og lærer taler også om forskellige måder at lære på (læringsstrategier). Med udgangspunkt i aktiviteter, som kursisten synes er særligt gode, sættes der fokus på, hvad kursisten forventer at lære på den måde. Efter nogen tid taler man så om, hvorvidt aktiviteten gav det ønskede resultat, og om der skal laves ændringer.

Mange kursister vil gerne lave grammatikopgaver, f.eks. på computerprogrammet "Grammatik på kryds og tværs". Det vil vi typisk støtte dem i, samtidig med at vi foreslår kursisten at sætte aktiviteten ind i en kommunikativ sammenhæng, f.eks. en skriveopgave.

Det er vigtigt, at kursist og lærer har formuleret målet og metoden for den enkelte aktivitet, så der siden kan evalueres både på opnået forbedring af færdigheden og på indlæringsstrategier. Hvor detaljeret læringsplanen er, afhænger af, hvor selvstændigt kursisten er i stand til at arbejde.

Kursisten og den ansvarlige lærer evaluerer og reviderer læringsplanen ved små samtaler en gang om ugen eller hver fjortende dag, alt efter behov. Det er selvfølgelig kun muligt at arbejde så grundigt, fordi sprogcentret giver lærerne i studieværkstedet de fornødne rammer at arbejde indenfor (tid og plads), så kursisten kan få den nødvendige opmærksomhed.

Eksempel på læringsplan

Elvan er mødt med et krav om aktivering 30 lektioner/timer om ugen. Hun går på et hold på spor 3 trin 2 midt og har som mål at tage en uddannelse i Danmark. Derfor skønnes studieværkstedet at være en relevant aktiveringsform. Hun aktiveres 12 lektioner om ugen, svarende til 10 timer. Hun kommer to timer om dagen, typisk i tidsrummet 12.30-14.30, da hun går på et formiddagshold.

Elvan ved fra evalueringssamtaler med sin holdlærer, at hun har brug for at blive bedre til at skrive dansk, både i forhold til indhold og form. Hun vil gerne øve grammatik. Hun vil også gerne have udvidet sit ordforråd og vil også gerne tale mere i skolen. Desuden vil hun gerne blive bedre til at skrive på computeren. Hun vil gerne have en fast plan, så hun ved, hvad hun skal lave hver dag i ugen. Det resulterer i følgende plan (bemærk at kursist og lærer taler sammen onsdag, og ugeplanen derfor starter torsdag):

Tid: 12.30-14.30

Skriveopgaven kan bestå i at skrive et læserbrev, et referat, en jobannonce etc. Kursisten skriver ikke nødvendigvis et læserbrev om ugen. Der arbejdes med teksten, til resultatet er tilfredsstillende. Man kunne også vælge at arbejde med materialet "Fra del til helhed", men da kursisten sikkert skal arbejde med den i holdundervisningen, er den fravalgt her.

Bog/bånd kan man arbejde med på mange forskellige måder: Lytte med og uden bog, frilæsning, skriftlige og mundtlige referater m.m.

Problemløsningsopgaven kan ikke løses af kursisterne, medmindre de samarbejder. Mohammed er fast kursist på studieværkstedet, omtrent samme niveau som Elvan.

Kursisten kan føre logbog over dagens opgaver i et kladdehæfte. Læringsplan og arbejdspapirer ligger i et hængemappearkiv.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 3 af 36
© Undervisningsministeriet 2001