Det åbne studieværksted - en ny pædagogisk mulighed

Af Torben Bech Rasmussen, Brøndby Sprogcenter

Denne artikel tager udgangspunkt i erfaringer på Brøndby Sprogcenter. Her har vi lavet en række pædagogiske eksperimenter, der er vokset naturligt frem af hverdagens behov. Vi har haft succeser og fiaskoer, men flest succeser. Lærerne har turdet give eksperimenterne frit løb, fordi de følte sig sikre på, at de ikke derved risikerede at påtage sig en masse ekstra arbejdsopgaver, som de ikke kunne frasige sig igen. Hvis arbejdsopgaverne - f.eks. udarbejdelse af mange læringsplaner, efterhånden som det blev populært, har vist sig at overstige, hvad man med rimelighed kan forlange af en studieværkstedslærer, har man aftalt, hvad der skulle til i form af ekstra tid for at gøre arbejdsopgavernes omfang rimelige.

Hvad er et åbent studieværksted?

Et åbent studieværksted er et sted, hvor kursisterne frit kan komme og arbejde: Selvstændigt - på mange forskellige måder - i deres eget tempo - når de har tid og lyst - alene - eller sammen med andre - med mulighed for at få hjælp af en lærer.

Det åbne studieværksted bør ideelt set være et stort, lyst og indbydende lokale, der er udstyret med:

• Båndoptagere med hovedtelefoner og mikrofoner
• Opgavesamlinger, eksempler på sprogcentrets prøver m.m.
• Computere med hovedtelefoner og mikrofoner, diverse programmer til tilegnelse af dansk og eventuelt engelsk, andre programmer som kørekortteori, truckcertifikat o.l., tekstbehandling, internet, printer, scanner, digitalkamera
• Små tv/videoer med hovedtelefoner
• Bibliotek med frilæsningsbøger (også til udlån), lærebøger i dansk, opslagsbøger, aviser og ugeblade
• Gerne mulighed for fotokopiering, laminering m.m.

Desuden er det en god ide med en hyggekrog, hvor man kan sidde med et ugeblad eller få en snak med en medkursist over en kop kaffe.

Lokalets overordnede signal skal være læring, ikke undervisning. Derfor er der ikke en tavle i vores studieværksted. Derimod må der gerne være en opslagstavle. Har man lejlighedsvis brug for at benytte en tavle, kan man opsætte en whiteboard, der nemt og hurtigt kan skifte identitet mellem opslagstavle og tavle.

Lærer- og kursistroller

Det åbne studieværksted er desuden kendetegnet ved de særlige kursist- og lærerroller. Kursisten skal være drivkraften i arbejdet og må være i stand til at arbejde rimelig selvstændigt. Læreren står til rådighed som pædagogisk konsulent med overblik over egnede materialer og arbejdsmetoder i forhold til kursistens forudsætninger og behov. Læreren kan foreslå aktiviteter til at øve en bestemt færdighed: Lytte/forstå, fluency, læsning eller andet. Læreren kan også udarbejde en egentlig læringsplan, hvis læreren gives tid til det (jf. nedenfor). Derimod kan læreren kun undtagelsesvis gå ind i den traditionelle underviserrolle.

Visioner for det åbne studieværksted - ambitioner og muligheder

Det åbne studieværksted kan indrettes mere eller mindre ambitiøst med hensyn til plads, udstyr, materialer, åbningstider og lærerbemanding. Mange sprogcentre kæmper med at finde plads og økonomi til at etablere et studieværksted så optimalt, som de kunne ønske sig. Det kan nok også være svært at overbevise bevilgende myndigheder om, at det er investeringen værd. Hvad får man egentlig for pengene?

I det følgende vil jeg forsøge at besvare netop det spørgsmål. Hvordan kan et stort, velfungerende studieværksted gøre sprogcentrets samlede undervisningstilbud mere fleksibelt og effektivt? På de enkelte sprogcentre må man så afgøre, hvilke af de nævnte aktiviteter man eventuelt må give afkald på, fordi ressourcerne ikke er til det.

Det åbne studieværksted bør være en integreret del af den samlede pædagogiske og vejledningsmæssige indsats på sprogcentret. Studieværkstedet er et supplement til holdundervisningen, der kan medvirke til at motivere kursisterne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen læring. Såvel kursister, lærere, ledelse, vejledere (og sagsbehandlere) bør være bevidste om det åbne studieværksteds muligheder (og begrænsninger).

Det åbne studieværksted kan bruges på forskellige måder. Kursisterne vil forhåbentlig opsøge det for at dygtiggøre sig. De kan også blive opfordret til det af en lærer eller en vejleder i forbindelse med en evaluerings- eller vejledningssamtale. Eller de kan blive aktiveret i studieværkstedet som alternativ til andre former for aktivering.

Brugt rigtigt vil studieværkstedet være et værdifuldt pædagogisk værktøj. Brugt forkert vil studieværkstedet derimod også let kunne blive forvandlet til en pædagogisk skraldespand. Især med den mere omfattende anvendelse, jeg vil foreslå i det følgende. Derfor må der aftales nogle spilleregler.

Forslag til spilleregler

Alle kursister er velkomne i studieværkstedet, men de måefter at være blevet introduceret til materialer og arbejdsmetoder - være i stand til at arbejde i forhold til de særlige kursist- og lærerroller. Kursister må kun henvises til studieværkstedet, hvis det opfylder et pædagogisk formål. Mangel på vikarer, lærere eller lokaler hører ikke ind under disse formål.

Kursister kan blive henvist til studieværkstedet som del af deres aktivering, hvis ovenstående betingelser er opfyldt. Omfanget af aktiverede kursister afhænger af den plads og de lærerressourcer, der er til rådighed i studieværkstedet. Aktiverede kursister må nødvendigvis have en læringsplan, og da der er grænser for, hvor mange læringsplaner, en lærer kan lave og følge op på, må der aftales en faktor mellem aktiverede kursister og lærerressourcer.

Hvis kursister, f.eks. aktiverede, ikke kan leve op til den arbejdsform og -disciplin, der kræves i studieværkstedet, må aktiveringen ophøre. Derfor kan der aftales en prøvetid på f.eks. tre uger. Studieværkstedet skal være et tilbud til gavn og glæde, om man opsøger det frivilligt eller ej.

Læringsplaner

En læringsplan udformes på baggrund af en afdækning af den enkelte kursists forudsætninger og behov og udgøres af opstillede mål og delmål, herunder en beskrivelse af en række aktiviteter, der øver forskellige færdigheder i et kontinuerligt forløb. Det kan være frilæsning, lytteøvelser på bånd eller computer, skriveøvelser etc. Læringsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem kursist og værkstedslærer. Kursisten kan selv udtrykke behov for at forbedre en bestemt færdighed, f.eks. lytte/forstå. Kursisten kan også have talt med sin holdlærer eller en vejleder om, hvad hun bør øve. Den pædagogiske forbindelse kan f.eks. sikres ved brug af portfolio. Holdlærer, værkstedslærer og vejleder må aldrig beslutte hen over hovedet på kursisten om dennes behov. Læringsplanen evalueres og revideres løbende ved små samtaler, hvor kursisten er i fokus.

Kursister i studieværkstedet

• Aktiviteter i studieværkstedet som supplement til holdundervisningen

Kursister kan opholde sig i studieværkstedet af mange forskellige årsager. En kursist kan på eget initiativ - eventuelt foranlediget af en samtale med en lærer eller en vejleder - opsøge studieværkstedet for at arbejde med sin sprogtilegnelse, f.eks. fordi:

• Kursisten har brug for i sit eget tempo at øve et svagt punkt, som der ikke er nok tid til at tage sig af på holdet.
• Kursisten er nødt til at arbejde med bestemte opgavetyper for at kunne følge med på holdet.
• Kursisten ønsker at udnytte tiden og vil arbejde mere for at opnå hurtigere progression.

Det er vigtigt, at kursisterne ikke opfatter studieværkstedet som en straf, men som en mulighed for enten at kunne blive på et hold eller for hurtigere progression. Kursister kan som supplement til holdundervisningen holdsættes i studieværkstedet nogle timer om ugen for at øve en bestemt færdighed, f.eks. at skrive. Det strider lidt mod min betoning af, at opholdet i studieværkstedet bør være kursistens eget valg. Tvang og ansvar for egen læring hænger ikke rigtig sammen. Men nogle gange trænger man til et blidt spark bagi for at komme videre. Jeg har indimellem haft succes med denne teknik som vejleder. Hvis kursisten ikke forstår meningen med opholdet i studieværkstedet, har det ingen mening og må ophøre.

• Opgaveløsning i studieværkstedet som led i holdundervisning

En eller flere kursister kan opsøge studieværkstedet, fordi de af deres holdlærer er blevet sat til at løse en bestemt opgave, f.eks. i forbindelse med en task eller et projekt. Måske skal der findes informationer i en bog eller på internettet, skrives et brev eller en rapport og sættes billeder ind fra digitalkamera eller via scanner. Det kan naturligvis kun ske, hvis kursisterne er i stand til at arbejde i forhold til de særlige kursist- og lærerroller.

• Kursister kan blive aktiveret i studieværkstedet som supplement til holdundervisningen for at opfylde kravet om 30 timers aktivering

Det kan være, at studieværkstedet er den mest relevante aktiveringsform i forhold til kursistens uddannelsesmål. Det kan f.eks. være en læge, der på denne måde håber hurtigere at kunne tilegne sig sprog og måske edb-færdigheder. Aktiveringen kræver en samtale mellem kursist, sagsbehandler og sprogcenter. Kursistens ophold i studieværkstedet registreres, og der laves en læringsplan.

• Kursister kan blive holdsat i studieværkstedet på fuld tid

Det kan kun ske, hvis kursisten er meget fortrolig med den arbejdsform og -disciplin, der kræves i studieværkstedet. Ellers skal kursister - i hvert fald i første omgang - sættes på hold, eventuelt med supplerende aktiviteter i studieværkstedet. For de fleste kursister vil tilknytningen til et hold give tryghed, fordi der er et socialt fællesskab og faste lærere, der hver dag kommer med et undervisningsprogram - og fordi det er den undervisningsform, de er mest fortrolige med. Men når kursisterne er kommet i studieværkstedet en tid, kan de måske også finde trygheden og det sociale fællesskab der. Disse kursister skal naturligvis også registreres og have en læringsplan.

• Kursister kan opsøge studieværkstedet for at opnå en bestemt kompetence

Det kan være at øve teori til truckcertifikat eller almindeligt kørekort (via programmer på cd-rom), skrivemaskinekursus (edb-program), blive fortrolig med IKT eller andet.

• Andre aktiviteter

Kursister kan også komme i mere privat ærinde for at surfe på internettet, chatte, lave jobannoncer, sende en e-mail til en ven, læse sit hjemlands avis på internettet, læse et ugeblad eller hyggesnakke med andre kursister.

Lærerkvalifikationer i studieværkstedet

Man kunne måske tro, det er en let sag at være lærer i studieværkstedet, når kursisterne skal kunne arbejde selvstændigt, og læreren "bare" skal fungere som konsulent. I så fald må man tro om igen. Man skal kunne meget, have et stort overblik, og så skal man kunne give afkald på den traditionelle underviserrolle, selv om kursisterne kalder på den, og man også selv føler sig draget.

Læreren skal:

• Være erfaren underviser med kendskab til de forskellige kursister, der kan komme i studieværkstedet; fra analfabeter til højtuddannede, fra begynder- til udslusningsniveau.
• Have kendskab til, hvordan et studieværksted fungerer; herunder de særlige kursist- og lærerroller. Læreren skal kunne medvirke til at skabe et læringsmiljø, hvor kursisterne har lyst til at komme, og hvor de har muligheder for at forbedre deres færdigheder. Læreren skal have en fornemmelse for, hvornår en kursist har brug for hjælp, og hvornår hun helst vil klare sig selv, selv om hun måske ser ud til at have problemer.
• Have kendskab til IKT på brugerniveau, inklusive programmer - samt viden om den pædagogiske brug i forhold til de forskellige kursisters forudsætninger og behov.
• Have kendskab til den pædagogiske brug af de øvrige materialer og tekniske hjælpemidler.
• Kunne diagnosticere: afdække kursisternes sproglige forudsætninger og behov.
• Beherske en vis samtaleteknik og andre vejlederteknikker.
• Kunne lave en individuel læringsplan.
• Have kendskab til learnerautonomi og forskellige læringsstrategier ved sprogtilegnelse; teori og metode.

Det er nok for meget forlangt, at alle skal kunne det hele. Men så kan man arbejde på, at studieværksteds-teamet tilsammen besidder de ønskede kompetencer. Det kan man f.eks. gøre ved at aftale at specialisere og efteruddanne sig i forskellige retninger - og så lære af hinanden. Det kan f.eks. være, at én lærer er nødt til at sætte sig særlig meget ind i den pædagogiske brug af edbprogrammerne.

Kursisternes kvalifikationer i forhold til studieværkstedet

Nogle lærere vil måske indvende, at kun stærke kursister vil kunne arbejde i studieværkstedet på ovennævnte betingelser. Men jeg tror også, at svagere kursister vil kunne lære at arbejde selvstændigt i studieværkstedet, især hvis de introduceres grundigt til det. Men hvordan skal de lære det? Det sker ikke nødvendigvis automatisk, bare fordi sprogcentret har etableret et studieværksted. Kursisterne må lære det via holdundervisningen. Derfor er holdlærerne vigtige i forhold til kursisternes brug af studieværkstedet.

Kursisterne bør introduceres til studieværkstedet og dets arbejdsform fra første færd. Dels ved at studieværkstedet f.eks. arrangerer et introduktionsforløb for holdet over en 2-3 gange; man kunne kalde det et kørekort til brug af studieværkstedet. Det kunne også være en god ide, hvis holdlæreren en gang imellem tog holdet i studieværkstedet uden for dets åbningstid og lod kursisterne arbejde med IKT, bog/bånd, etc. Eller måske brugte nogle af arbejdsformerne i den almindelige holdundervisning. Gerne fra begynderniveau.

Samtidig har studieværkstedets lærere et særligt ansvar for at inddrage holdlærerne i værkstedets brug. Studieværkstedet bør altid være i udvikling i en stadig dialog mellem studieværkstedets lærere, holdlærerne, vejlederne m.fl. F. eks. på en eller flere pædagogiske dage.

For mig er studieværkstedet et spændende pædagogisk værktøj, der har fået mig til at tænke anderledes som lærer og vejleder. Mine kolleger i studieværkstedet har det på samme måde. Om det er investeringen værd?

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 2 af 36
© Undervisningsministeriet 2001