Kapitel 5 - Læseresultater på 8. klassetrin

Af Jan Mejding

Der blev i 1991 anvendt to læsehæfter til den internationale IEA-RL læseundersøgelse på 8. klasseniveau. De blev besvaret på to forskellige dage af ca. 3000 elever, og et spørgeskema blev tillige indsamlet blandt eleverne.

Til F2000-undersøgelsen blev ca. 2500 elever udvalgt ved en simpel tilfældig stikprøve (på klasseniveau) og de to IEA-hæfter fra 1991 blev anvendt ved F2000-prøvetagningen, men denne gang på den måde, at hver F2000-elev fik ét 8. klasse læsehæfte (første gang) og ét matematikhæfte (anden gang). Som der er redegjort for i kapitel 2, var det mest hensigtsmæssigt at prøve de ca. 2500 F2000-elever på en sådan måde, at de alle fik en reduceret læseprøve og en reduceret matematikprøve. Efter besvarelsen af opgaverne og kodning til rigtigt/forkert, blev elevernes rå-scores dannet inden for læsning og inden for matematik. Den videre behandling af rå-scores i matematik er behandlet i kapitel 7.

Ved opgørelsen af læseprøven opstår der for hver elev en rå-score for hæfte 1 eller en rå-score for hæfte 2, afhængig af hvilket hæfte eleven er blevet tildelt (tilfældigt valgt). Desuden blev antallet af ikke-nåede opgaver beregnet (for hvert hæfte) som et mål for læse/løsningshastigheden.

Ved at udnytte korrespondancen mellem simple rå-scores og Rasch-scores (via Rasch-modellen) er det muligt at omregne hæfte 1 rå-scores til Rasch-scores og tilsvarende hæfte 2 rå-scores til Rasch-scores. Som omtalt i kapitel 2, er der tale om to slags Rasch-scores, 'sikkerhed' og 'kombi' afhængig af, hvordan man koder ikke-nåede opgaver.

Her gengives i kort tabelform hovedresultaterne af F2000-prøveafholdelsen og sammenligningen med IEA læseundersøgelsen i 1991, idet det skal erindres, at råscore optællinger må henføres til det enkelte hæfte, da eleverne kun har fået ét læsehæfte.

Tabel 5.1

*) På grund af omsætningsformen, hvor rå-scorer omsættes til Rasch-scorer fra en delmængde af samtlige items, er std. afvigelserne ikke umiddelbart sammenlignelige fra 1991 til 2000.

En kort opsummering af de statistiske vurderinger af forskelle mellem F2000- eleverne og IEA-RL (ikke-parametriske Wilcoxon rangsumtest) viser

• At læsefærdigheden målt ved Rasch-scores (sikkerhed eller kombi) er blevet signifikant lavere fra 1991 til i dag.
• At antal ikke-nåede opgaver er blevet større, forskellen er statistisk signifikant (p<0.001); forskellen findes især i hæfte 2.

Frafald

Ud af 2791 mulige 8. klasseelever var 230 fraværende på grund af sygdom, ferie eller af anden årsag. 5 elever = 0,2% af eleverne blev fritaget for læseprøven på grund af læseproblemer. Dette er sammenligneligt med 1991, hvor 0,4% af eleverne blev fritaget af denne grund. I 1991 udgjorde andelen af elever, der fik specialundervisning uden for de almindelige klasser 2,2% af en 8. klasseårgang. I år 2000 er dette tal 2,8% af en årgang. Også for 8. klassetrins vedkommende kan vi således konstatere, at der ikke er sket nogen afgørende ændring i andelen af de formodet svage læseres deltagelse i læseprøven.

Læseresultater på landsplan

I 1991 klarede de danske 8. klasseelever sig bedre i den internationale sammenligning end de danske 3. klasseelever. De danske 8. klasseelever læste ret sikkert selvom de også på dette klassetrin var langsommere læsere end eleverne fra de øvrige nordiske lande.

Resultatet for F2000 8. klasseeleverne er ikke lige så godt som det var i 1991. Eleverne på 8. klassetrin er siden 1991 blevet både mere usikre læsere og langsommere læsere - se tabel 5.2 og fig. 5.1. Vi har anvendt samme læsesikkerhedsskala som i 1991, hvor 500 scorepoint svarede til det dengang internationale gennemsnit og en afvigelse på 100 point udgjorde en standardafvigelse. Elevernes læsesikkerhed er nu på niveau med det, de norske elever dengang opnåede, og læse/løsningshastigheden er faldet med cirka 5%. (På grund af den særlige data indsamlingsstrategi, hvor man på samme tid indsamlede både læse- og matematikresultater fra de samme elever, og derfor blot har resultater fra ét læseprøvehæfte fra hver elev, så er det ikke i F2000-materialet muligt at beregne resultater for de tre teksttyper hver for sig).

Tabel 5.2
IEAs tekstlæseprøve 1991 og F2000-resultater, 8. klasse.

Store forskelle mellem skolerne

Som for 3. klasseresultaterne dækker det gennemsnitlige 8. klasseresultat over betragtelige forskelle mellem de 101 deltagende skoler - se figur 5.2. Eleverne fra tre skoler har resultater, der kan sammenlignes med det finske landsresultat fra 1991, hvor de finske elever, var de elever, der klarede sig bedst i den internationale undersøgelse. To skoler har resultater, som kan sammenlignes med det islandske og det svenske resultat fra 1991 og tre skoler har resultater, der viser en mere sikker læsning og samme læsehastighed som landsresultatet i 1991. 10 skoler har resultater, der svarer til det danske gennemsnitsresultat fra 1991 og yderligere 16 skoler har elever, der læser med samme hastighed som det danske landsresultat fra 1991, men med en sikkerhed, der svarer til det norske landsresultat fra 1991. De fleste skoler - ca. to tredjedele af de deltagende skoler - har resultater, der er signifikant dårligere end såvel det danske landsresultat som de øvrige nordiske resultater fra 1991. Spredningen i elevernes læseresultater er således ikke mindre i år 2000 end den var i 1991 (se tabel 5.3).

Figur 5.1

Figur 5.2
Forskelle i læseresultater mellem skoler.

Tabel 5.3

Lærernes vurdering af elevernes læsefærdighed

Hvordan vurderer lærerne elevernes dygtighed i læsning og hvordan ser det ud sammenlignet med i 1991. Mener lærerne, at der er flere eller færre gode læsere end før? Hvordan passer lærernes vurdering af eleverne med de faktiske læseresultater?

På 8. klassetrin er der ikke en helt lige så god overensstemmelse mellem lærernes vurderinger af elevernes læsefærdighed, som der var på 3. klassetrin. Godt nok viser gennemsnitsscoren for de fire lærervurderingskategorier en stigende score med bedre vurderingskategori (se tabel 5.4), men det viser sig, at der er store overlapninger mellem scorerne i de forskellige vurderingskategorier (se figur 5.3).

Tabel 5.4
Sammenhæng mellem lærervurdering og elevresultater i læsning.

Spearman correlation = 0,54

Figur 5.3
Lærernes vurdering af elevernes læsefærdighed 1991 og 2000, 8. klasse.

Som ved 3. klasse er der sket en ændring i fordelingen af elever mellem de fire vurderingskategorier. Det er lærernes vurdering, at der er flere 'ikke gode læsere' og flere 'nogenlunde læsere' i dag end der var det i 1991. Samtidig vurderer lærerne, at der er færre 'meget gode læsere' og færre 'gode læsere' end de gjorde det i 1991 - se figur 5.3. Selv om dette faktisk er i overensstemmelse med elevernes læseresultater, skal man holde sig for øje, at der også her er tale om en relativ vurdering. Som spredningen i elevresultater inden for de enkelte vurderingskategorier viser, så er der en betydelig usikkerhed i lærernes vurdering af elevernes faktiske læsefærdighed. Til gengæld kan man tage lærernes vurdering som et udsagn om, at situationen opleves anderledes i dag end i 1991. Dette kunne eventuelt skyldes, at majoriteten af de tekster, eleverne i dag præsenteres for, faktisk er vanskeligere end de var det i 1991 og at kravene til, hvad en elev i 8. klasse skal kunne, har ændret sig. Men det kunne også skyldes, at lærerne i dag formentlig har flere oplevelser af, at eleverne kommer til kort over for de tekster de præsenteres for. En tredje forklaring kunne være, at nogle elever i 8. klasse ikke har oplevet prøvesituationen som vedkommende, og derfor ikke har gjort sig umage med at løse opgaverne (se i øvrigt diskussionen om en række af disse forbehold i forbindelse med standardiserede prøver i kapitel 4 i Johansen og Langager: Andre mål, nye evalueringsveje - fordringer til skolen, udfordringer for eleverne, F2000, 2001). Det ville kunne forklare, at nogle af de elever, som lærerne vurderer som meget gode læsere faktisk klare sig mindre godt. Men det ville vanskeligt kunne forklare, at en række af eleverne faktisk klarer sig bedre, end lærerne forventer det af dem.

Spredning inden for lærervurderingerne

Som nævnt ovenfor viser den moderate korrelation mellem lærervurdering og elevscore at der er ganske store overlapninger i elevscorer mellem de fire lærervurderingskategorier - se figur 5.4.

Figur 5.4

Der er ganske mange elever, der er blevet vurderet som 'nogenlunde læsere' som har en Rasch-score, der ligger over gennemsnitsscoren for de elever, der blev bedømt som 'gode læsere' eller endog som 'meget gode læsere'.

Som det vises senere i kapitel 9 er der også i matematik en nogenlunde sammenhæng mellem lærervurderinger og matematikfærdigheder, og også dér er der tale om en ret stort overlapning mellem vurdering og elevscore. Lige så interessant er det imidlertid, at når vi ser på, hvordan de elever læser, som matematiklærerne vurderer som henholdsvis 'meget gode', 'gode', middel og 'ikke gode' til matematik, så finder vi også her en sammenhæng med elevernes læseresultater. Jo bedre lærerne vurderer elevernes matematikfærdigheder, jo bedre ser det ud til, at eleverne også læser (tabel 5.5). (En egentlig analyse af sammenhængen mellem elevernes faktiske færdigheder i de to fag vil blive foretaget senere).

Tabel 5.5
Sammenhæng mellem lærervurdering i matematik og elevresultater i læsning.

Marginale sammenhænge mellem læsefærdighed og andre forhold

I læseundersøglser finder man ofte, at pigerne klarer sig bedre end drengene, ikke mindst i de skønlitterære tekster. Det var også tilfældet i langt de fleste lande, da man gennemførte den internationale læseundersøgelse i 1991. Men resultaterne i Danmark viste, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem de 14-årige drenges og pigers resultater gjort op på den samlede læsescore, selvom pigerne også her klarede sig lidt bedre i netop de skønlitterære tekster. Den anvendte forsøgsplan i F2000-undersøgelsen forhindrer, at man på 8. klassetrin beregner en score for de forskellige teksttyper hver for sig. Men ser man på den samlede læsescore, så er der heller ikke i år 2000 nogen signifikant forskel mellem drenges og pigers resultater i læseprøven (Wilcoxon ikke parametrisk Rangsumtest, p = 0,23). Der er således noget der tyder på, at det generelle fald i læsefærdighed fra 1991 til 2000 gælder for både drenge og piger.

Sammenfatning af læseresultaterne på 8. klassetrin

• Elevernes tekstlæsning er ikke så god som den var det i 1991. Det gælder både læsehastighed og læseforståelse.
• Der er ikke forskel på drenges og pigers læseresultater.
• Der er betydelige forskelle mellem skolernes resultaer.
• Der er betydelig usikkerhed i lærernes vurdering af elevernes faktiske læsefærdigheder.

Denne side indgår i publikationen "Færdigheder i læsning og matematik" som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2001