Kapitel 10 - Børns læsning - i lyset af familiens sociale og kulturelle kapital

Af Lilli Zeuner og Klara Scheuer

Hvis man skal tro den franske sociolog, Pierre Bourdieu, så er familiens sociale og kulturelle kapital afgørende for, hvorledes børnene klarer sig i uddannelsessystemet.

Som udgangspunkt for sine analyser kortlægger Bourdieu det sociale rum. Dette rum er tredimensionalt og består af økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital (Bourdieu, 1979/1984). Familien kan altså karakteriseres både ved sin økonomiske formåen, sin sociale position og sin relation til kulturen.

I denne artikel vil vi ikke inddrage den økonomiske kapital, men derimod den sociale og den kulturelle kapital. Spørgsmålet er, hvad forældrenes sociale og kulturelle baggrund betyder for børnenes udvikling af læsefærdigheder i 3. klasse.

Som udtryk for forældrenes sociale og kulturelle baggrund har vi inddraget deres position i socialgruppeinddelingen (Hansen, 1984) og deres uddannelsesbaggrund. Socialgruppeinddelingen indeholder såvel uddannelsesbaggrund som aktuel erhversposition, herunder deres placering i arbejdshierarkiet og om de er selvstændige eller ansatte. Socialgruppeinddelingen indeholder således en kombination af kulturel og social kapital, en kombination af status og klasse (Weber, 1948/1970). Den er inddelt sådan, at de højeste uddannelser og den højeste placering i arbejdshierarkiet giver placering i socialgruppe 1. Faldende uddannelse og faldende placering i arbejdshierarkiet fører til placering i socialgruppe 2 osv. frem til socialgruppe 5. Uddannelsesbaggrunden er et mere rent udtryk for den kulturelle kapital i familien. Her er længden af uddannelse afgørende.

Habitus eller gener

Når Bourdieu skal forklare betydningen af den familiemæssige baggrund for børnenes muligheder for at klare sig i uddannelsessystemet, indfører han begrebet habitus (Bourdieu 1979/1984). Med dette begreb skaber han en relation mellem familiens relationer til kultur og barnets præstationer i skole og uddannelse. Habitus er de indre dispositioner, som skabes på et præverbalt plan hos barnet. Det er altså tidligt i barndommen, at barnet får lært at relatere sig til sine omgivelser på en bestemt måde. Barnet bliver dannet, sådan at det kan lære at skelne mellem forskellige relationer til kultur. Konsekvensen bliver, at nogle børn får let ved at begå sig i uddannelsessystemet. De har de indre dispositioner for at træffe de rigtige valg, forstå tingene på den rigtige måde, føre sig frem på den rigtige måde etc. Andre har ikke sådanne dispositioner (Bourdieu, 1967/1971; Bourdieu & Passeron, 1964/1979).

Hos Bourdieu sker der altså en overførsel af den sociale og kulturelle kapital fra forældrene til barnet gennem dannelse af indre dispositioner. Det er disse dispositioner, der betyder, at nogle klarer sig bedre end andre.

Måske er det korrekt, hvad Bourdieu siger. Det er indre dispositioner, skabt gennem social og kulturel påvirkning, som skiller de børn, der klarer sig godt, fra de børn, der klarer sig dårligt. Men man kan naturligvis ikke udelukke, at der er tale om en genetisk påvirkning, således at de forældre, der selv har klaret sig godt, får børn, der klarer sig godt. Det kan vi ikke se ud fra den gennemførte undersøgelse. (For en diskussion af denne problemstilling se fx kapitel 6 i Høien & Lundberg, 1997).

Om undersøgelsen

Undersøgelsen består af to typer af data, som begge er indsamlet af SFI Survey i majjuni 2000. For det første er der gennemført læsetest blandt 1589 elever i 3. klasse. Disse test består af tre elementer, nemlig læsning af fortællende tekster, læsning af fagtekster og læsning af skematiske oplysninger (Elley, 1994). For hver af disse test, er det undersøgt, hvor mange opgaver eleverne har forstået rigtigt. Endelig er der lavet en sammentælling af de tre test, sådan at man for hver elev får et udtryk for deres samlede læsepræstation.Den samlede læsetest udtrykker altså, hvor mange opgaver eleven har besvaret korrekt inden for alle tre læsetest. Læsetestene er gennemført som klasserumsundersøgelser. Klasserne er valgt som en simpel tilfældig stikprøve på landsplan. Jan Meiding og Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet har stået for denne del af undersøgelsen.

For det andet er et udsnit af disse elevers forældre blevet kontaktet med henblik på udfyldelse af et spørgeskema med oplysninger om familiens liv og forældrenes visioner for deres børn. Skemaerne er udfyldt af forældrene. I alt 784 af disse forældre har modtaget et skema. Heraf svarede 556, således at den samlede svarprocent blev 71. Undersøgelsen er gennemført som postspørgeskemaundersøgelse uden rykkerprocedure. Lilli Zeuner fra Socialforskningsinstituttet har stået for denne del af undersøgelsen.

I analysen er de to typer af data koblet sammen, således, at det er blevet muligt at undersøge relationen mellem forældrenes oplysninger og barnets læsemæssige præstationer for hvert enkelt barn. Analysearbejdet er foretaget af Klara Scheuer fra Socialforskningsinstituttet.

Børns læsning og familiens status

Børns læsning i 3. klasse er undersøgt gennem de tre nævnte typer af test. Børnene er blevet forelagt fortællende, faglige og skematiske tekster og er blevet testet for deres forståelse af disse tekster. For hvert barn er det undersøgt, hvor mange opgaver, de har besvaret korrekt. Herefter er børnene blevet fordelt i tre grupper alt efter om deres læsepræstationer er høje, mellem eller lave. Er læsepræstationen høj, betyder det, at mere end 2/3 af teksterne er rigtigt forstået. Er den mellem, betyder det, at mellem 1/3 og 2/3 af teksterne er rigtigt forstået. Er den lav, betyder det at mindre end 1/3 af teksterne er rigtigt forstået.

Der er en tendens til, at de tre deltest falder ud på samme måde som summen af de tre deltest. Derfor vil der i de fleste tilfælde blive afrapporteret på resultaterne vedrørende det samlede læseresultat, altså summen af resultaterne fra testningen af børnenes forståelse af fortællende, faglige og skematiske tekster. I enkelte delanalyser inddrages dog resultaterne ved børns læsning af faglige tekster og fortællende tekster.

Teorien om, at den sociale og kulturelle kapital er afgørende for, hvorledes børn klarer sig i uddannelsessystemet har fået os til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem forældres sociale og uddannelsesmæssige baggrund og børnenes læseresultater. I undersøgelsen indgår såvel faderens som moderens sociale og uddannelsesmæssige baggrund.

Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem barnets læsepræstationer og såvel faderens som moderens sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Forældrenes placering i socialgrupper sætter sig igennem i barnets læsepræstationer.

Tabel 10.1
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hvert niveau i faders socialgruppe. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,012

Der er en tydelig tendens til, at jo højere socialgruppeplacering faderen har, jo bedre læseresultater har barnet. Blandt de børn, hvis fædre tilhører socialgruppe 1, er 50 procent af børnene blandt de bedste læsere, hvilket vil sige, at de har læst mere end 2/3 af opgaverne rigtigt. Ser vi ned over socialgrupperne, er der et fald i antallet af børn, som har læst mere end 2/3 af opgaverne rigtigt. Når vi kommer til socialgruppe 5, er det således kun 20 procent af børnene, der har læst mere end 2/3 af opgaverne rigtigt. (Se tabel 10.1). Man må sige, at vi her får bekræftet teorien om, at den sociale og kulturelle kapital er afgørende for barnets uddannelsesmæssige præstationer.

Tabel 10.2
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hvert niveau i moders socialgruppe. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,000

Den samme tendens får vi bekræftet, når vi undersøger sammenhængen mellem moderens socialgruppetilhørsforhold og barnets læsepræstationer. Faktisk ser vi her en endnu stærkere sammenhæng end hos faderens socialgruppetilhørsforhold. Blandt de børn, hvis mødre er i socialgruppe 1, er 69 procent blandt de bedste læsere. For de børn, hvis mødre er i socialgruppe 5, er der kun 22 procent, som hører til de bedste læsere. (Se tabel 10.2). Dog har vi her det problem, at der er en del mødre, som ikke har givet de fornødne oplysninger til, at det var muligt at placere dem i socialgrupper.

Tager vi forældrenes uddannelse ud som en særskilt baggrundsvariabel viser det sig, at ideen om, at den kulturelle kapital forstået som længden af uddannelse hos de to forældre har en afgørende betydning for, hvor godt barnet læser.

Tabel 10.3
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af faders uddannelse. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,003

Jo længere uddannelse faderen har, jo bedre læser barnet. 51 procent af de børn, hvis fader har en længerevarende uddannelse har læst mere end 2/3 af opgaverne rigtigt. For de børn, hvis far er uden uddannelse, er det samme tal 25 procent. (Se tabel 10.3).

Tabel 10.4
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af moders uddannelse. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,000

Den samme tendens finder vi i sammenhængen mellem længden af moderens uddannelse og barnets læseresultater. Igen er tendensen mere markant, end når vi tager udgangspunkt i faderens uddannelse. 70 procent af de børn, hvis mødre har en længerevarende uddannelse, er blandt de bedste læsere. Ser vi på de børn, hvis mødre er uden uddannelse, så viser det sig, at 24 procent af dem har besvaret mere end 2/3 af opgaverne korrekt. (Se tabel 10.4).

Der er altså ingen tvivl om, at den sociale og uddannelsesmæssige baggrund har en betydning for, hvor godt børn læser. Eller, hvis vi bruger Bourdieus terminologi, så kan vi påvise en sammenhæng mellem den sociale og kulturelle kapital og børns læsemæssige kompetencer i 3. klasser. I det følgende vil vi forsøge at uddybe disse resultater ved at undersøge om udvalgte indikatorer på henholdsvis kulturel og social kapital i familien har en betydning for, hvordan børnene klarer deres læsetest.

Børns læsning og familiens kulturelle kapital

Vi kan udtrykke forældrenes kulturelle kapital i deres relationer til den eksiste rende kultur. Som indikatorer på en generel kulturel kapital har vi inddraget spørgsmålet om, hvorvidt forældrene går i teatret og spørgsmålet om, hvorvidt forældrene læser skønlitteratur. Begge disse variabler bliver altså opfattet som ud tryk for, i hvilken grad forældrene relaterer sig til kulturen. I begge tilfælde er der spurgt til såvel faderens som moderens aktiviteter. Der er altså spurgt til, hvor hyppigt faderen og moderen går i teatret og læser skønlitteratur. Resultaterne fremstår derefter som en sum af begge forældres aktiviteter.

Tabel 10.5
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for grad af forældres samlede teaterbesøg. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,023

Det viser sig, at jo mere forældrene går i teatret, jo bedre læser børnene. 41 procent af de børn, hvis forældre går hyppigt i teatret, dvs. at mindst en af forældrene går i teatret hvert halve år eller oftere, hører til de bedste læsere, mens det samme tal for børn, hvis forældre aldrig går i teatret, er 31 procent. (Se tabel 10.5). Man kan nok fortolke dette resultat sådan, at den kulturelle habitus, som ligger bag forældrenes adfærd, bliver overført til barnet og giver det den rette mulighed for at tilegne sig et af de redskaber, der er nødvendige for at kunne tilegne sig kulturen, nemlig det at kunne læse.

Tabel 10.6
Præstation ved læsning af fagtekster hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af forældres samlede læsning af skønlitteratur. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,031

På samme måde viser det sig, at jo mere skønlitteratur forældrene læser, jo bedre bliver børnene til at læse. Dette gælder dog ikke for den samlede læsetest, men for børns læsning af fagtekster. For børn af forældre, der læser meget skønlitteratur, dvs. at mindst en af forældrene læser i skønlitterære værker mindst en gang om måneden, gælder, at 34 procent af dem læser mere end 2/3 af fagteksterne rigtigt. For børn af forældre, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur, gælder, at 22 procent af børnene læser med end 2/3 af fagteksterne rigtigt. (Se tabel 10.6).

Overførslen af den kulturelle kapital fra forældre til børn sætter sig blandt andet igennem i de aktiviteter, de vælger at sætte igang sammen med deres børn. Hvis de vælger at inddrage børnene i de kulturelle aktiviteter, som de selv lægger vægt på, vil deres egen kulturelle habitus sætte sig igennem hos børnene og dermed øge deres mulighed for at se en mening med at kunne tilegne sig en læsemæssig kompetence.

Vi har således undersøgt, hvad det betyder for børnenes læsning, at forældrene inddrager dem i kulturelle aktiviteter som fx at tage på biblioteket eller i teatret. Hypotesen er altså, at hvis familien sammen tager del i kulturelle aktiviteter, øges sandsynligheden for at børnene bliver gode læsere.

Tabel 10.7
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver frekvens af familiens fælles besøg på biblioteket. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,012

Det viser sig, at jo oftere familien tager på biblioteket, jo bedre læser barnet. Blandt de børn, hvis familie tager sammen på biblioteket mindst en gang om måneden, er 38 procent blandt de gode læsere. Blandt de børn, hvor familien sjældent eller aldrig tager på biblioteket sammen, er 34 procent blandt de gode læsere. (Se tabel 10.7).

Tabel 10.8
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver frekvens af familiens fælles teaterbesøg. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,008

Også når vi ser på, hvor hyppigt familien sammen tager i teatret, viser det sig, at denne familieaktivitet er med til at øge barnets læseresultater. Blandt de elever, hvis familie relativt ofte tager i teatret sammen, er 42 procent gode læsere, mens det samme tal hos de elever, der sjældent eller aldrig oplever en fælles teatertur i familien, er 30 procent. (Se tabel 10.8).

Endelig kan vi tage barnets egne kulturelle aktiviteter som udtryk for, at der er sket en overførsel af den kulturelle habitus fra forældrene til barnet. Her har vi taget barnets musikaktiviteter som udtryk for en kulturel aktivitet. Vi har spurgt, hvor ofte barnet spiller musik i sin fritid.

Tabel 10.9
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver frekvens af elevens musikudøvelse i fritiden. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,025

Elevens musikalske aktiviteter ser ud til at påvirke barnets læseresultater. Blandt de elever, som en gang om ugen eller en gang om måneden spiller på musikinstrumenter i fritiden er 44 procent blandt de gode læsere. Blandt de elever, som kun spiller musik en gang om året eller sjældnere, er 25-30 procent blandt de gode læsere. (Se tabel 10.9).

Noget tyder altså på, at forældrenes, familiens og barnets kulturelle aktiviteter har en betydning for, hvor god en læser barnet bliver. De kulturelle aktiviteter må antages at være udtryk for en grundlæggende kulturel habitus hos forældrene, hvorfra de danner grundlag for forældrenes valg af aktiviteter for dem selv og for deres børn. Denne habitus overføres til børnene. De overtager den samme livsstil og i denne livsstil er det nødvendigt at kunne læse. Det får mening at kunne læse.

Børns læsning og familiens sociale kapital

Det sidste spørgsmål, vi vil tage op, er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan finde nogle udtryk for forældrenes sociale kapital, som kan være med til at forklare børnenes læsefærdigheder. I denne sammenhæng er det ikke så meget familiens sociale status, vi har i sigte, men mere dens relationer til andre mennesker. Det er forældrenes opfattelse af, hvordan barnet skal forholde sig til andre mennesker, der er i fokus. Man kunne også sige, at det er forældrenes etiske værdier om deres barns relationer til den anden (Løgstrup, 1956/1991; Zeuner, 2000), der bliver inddraget i undersøgelsen.

Antagelsen er altså, at der er en sammenhæng mellem de værdier, forældrene har for deres børns relationer til andre mennesker, og den måde deres børn så faktisk kommer til at fungere på i relation til andre mennesker, og at dette igen får en betydning for deres forhold til spørgsmålet om at tilegne sig læsemæssige kom petencer. Man kan måske sige det på den måde, at børn må have et socialt perspektiv med deres liv for at kunne se ideen med at tilegne sig det medium, som læsning er. Læsning er et medium til kommunikation med andre mennesker, så hvis man finder det vigtigt at være i kommunikation med andre mennesker, må man kunne læse.

Hypotesen er altså, at hvis forældrene lægger vægt på, at deres børn får gode relationer til andre mennesker, så vil børnene erfare og stræbe efter at få sådanne gode relationer, og de vil derfor være motiverede for at tilegne sig et af de vigtig ste medier til kommunikation og interaktion, nemlig læsning.

Forældrenes værdier om deres barns relationer til andre mennesker er udtrykt gennem nogle holdningsudsagn, som forældrene har kunnet erklære sig enige eller uenige i. Det ene udsagn lyder: "Barnet skal ikke binde sig til andre menne sker. Det skal stå helt frit." Det andet udsagn lyder: "Barnet skal lære at sætte sig selv i centrum, så det kan klare sig." Forældrenes grad af enighed i relation til disse udsagn er blevet relateret til resultaterne af de læsetest, som barnet har været igennem. Forældrenes stillingtagen er udtryk for en fælles stillingtagen.

Tabel 10.10
Samlet læsepræstation hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af forældrenes tilslutning til udsagnet: Barnet skal ikke binde sig til andre mennesker. Det skal stå helt frit. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,008

Det viser sig, at de børn, hvis forældre slutter sig til tanken om, at barnet ikke skal binde sig til andre mennesker, læser dårligere end andre børn. Blandt de børn, hvis forældre er helt enige i dette udsagn, er der 18 procent med en høj samlet læsepræstation, mens der blandt de børn, hvis forældre er helt uenige i udsagnet, er 42 procent med en høj samlet læsepræstation. (Se tabel 10.10). Man kan altså sige, at i de tilfælde, hvor forældrene lægger vægt på, at barnet skal indgå i sociale relationer til andre mennesker og dermed opgive en del af sin frihed bliver barnet mere orienteret mod at kunne kommunikere med andre mennesker og dermed også mod at kunne tilegne sig læsningen som kommunikationsmiddel.

Tabel 10.11
Præstation ved læsning af fortællende tekster hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af forældrenes tilslutning til udsagnet: Barnet skal lære at sætte sig selv i centrum, så det kan klare sig. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,033

Når vi ser på udsagnet om, at barnet skal lære at sætte sig selv i centrum, så det kan klare sig, får vi et lignende resultat. De børn, hvis forældre giver udtryk for, at de er enige i dette udsagn, er gennemgående dårligere læsere end de børn, hvis forældre erklærer sig uenige i udsagnet. 19 procent af de børn, hvis forældre er enige i, at barnet må lære at sætte sig selv i centrum, hører til blandt de bedste læsere, mens 39 procent af de børn, hvis forældre tager afstand fra dette udsagn, er blandt de bedste læsere. (Se tabel 10.11). Dette resultat kommer kun frem ved læsning af de fortællende tekster.

Noget tyder altså på, at når forældrene har etiske værdier om at sætte fællesskabet i centrum, er der en tendens til, at børnene bliver mere motiveret til at kunne kommunikere med andre mennesker og dermed bliver bedre til at tilegne sig et væsentligt kommunikationsmedium, nemlig kompetencen til at læse. Noget tyder altså på, at de værdier om fællesskab, som forældrene fremfører, også sætter sig igennem i familiens daglige omgangsform. Det må være fra familiens daglige liv, at børnene udvikler en motivation i retning af at kunne tilegne sig de kundskaber, som er nødvendige for at kunne være i interaktion og i kommunikation med andre mennesker.

Endelig har vi inddraget forældrenes opfattelse af, hvilken status de følelsesmæssige relationer skal indtage i barnets liv. Tesen er her, at hvis forældrene lægger vægt på, at barnet udvikler gode følelsesmæssige relationer, så vil det blive bedre til at knytte sig til andre mennesker og dermed måske få et overskud til at tilegne sig faglige kompetencer.

Tabel 10.12
Præstation ved læsning af fagtekster hos elever i 3. klasse særskilt for hver grad af forældrenes tilslutning til udsagnet: Barnet må forberedes på at bruge megen tid på at udvikle gode følelsesmæssige relationer. Procent.

Signifikanssandsynlighed: P=0,057

Ved testningen af børnenes læsning af fagtekster viser det sig, at der er en tendens til, at de børn, hvis forældre er uenige i udsagnet om, at barnet må forberedes på at bruge meget tid på at udvikle gode følelsesmæssige relationer, bliver dårligere læsere end andre børn. 55% af de børn, hvis forældre er helt uenige i udsagnet har lave præstationer ved læsning af fagtekster. For de børn, hvis forældre er helt enige i udsagnet, er 32 procent dårlige læsere. Der er altså en sammenhæng mellem forældres satsning på barnets følelsesmæssige relationer og deres læsning. (Se tabel 10.12). Resultatet er dog ikke helt så markant som de øvrige.

Noget tyder altså på, at hvis forældrene satser på, at børnene skal blive gode til at skabe relationer til andre mennesker og til at skabe gode følelsesmæssige relationer, så er der en tendens til, at dette omsættes i familiens daglige liv, således at barnet faktisk får lært disse former for social kompetence. Konsekvensen bliver, at de får brug for og overskud til at tilegne sig de medier, der er nødvendige for at kunne kommunikere med andre mennesker. De udvikler en sproglig kompetence. De bliver gode læsere.

Konklusion

Spørgsmålet om, hvad den sociale baggrund betyder for børns læseresultater, har længe interesseret læseforskere. Der er foretaget kvantitative undersøgelser, som påviser sammenhængen mellem forældrebaggrund og børns læsevanskeligheder (Gilder et.al., 1991; Share et. al., 1984). Der er endvidere foretaget en række kvalitative undersøgelser, som viser, at en svag socio-økonomisk baggrund kan være årsagen til at børnene læser dårligt (Dalby et. al., bd. I, 1983, 65-68). I den store internationale læseundersøgelse, The IEA Study of Reading Literacy, forsøgte man at forfølge denne tankegang. Her kunne man imidlertid ikke spørge direkte til forældrenes sociale og kulturelle baggrund, da de ikke indgik i undersøgelsen. I stedet spurgte man børnene om omfanget af materielle goder i hjemmet. Det viste sig imidlertid, at når man spurgte til de rent materielle vilkår i hjemmet, kunne man ikke finde nogen sammenhæng mellem social baggrund og læsning (Elley, 1994, s. 91; Mejding, 1994). Dette tyder på, at den rent økonomiske kapital ikke er af betydning for barnets læseresultater. De sociale og kulturelle faktorer må med i billedet for, at man kan forklare børnenes læsemæssige kompetencer.

Det nye ved den netop gennemførte undersøgelse er, at vi har haft mulighed for at sammenkoble forældrenes oplysninger om deres egne sociale og uddannelsesmæssige forhold og deres værdier i relation til deres børns udvikling med resultaterne af de gennemførte læsetest. Dermed har vi på et kvantitativt materiale kunnet teste spørgsmålet om, hvad den sociale og kulturelle baggrund betyder for børns læseresultater. Hovedresultatet er, at forældrenes sociale og uddannelsesmæssige baggrund er afgørende for, hvor godt børnene kommer til at læse. Vi kan endvidere se, at barnets læsekompetence styrkes gennem familiens kulturelle aktiviteter og gennem barnets egne kulturelle aktiviteter. Endelig styrkes den gennem forældrenes evne til at overføre værdier om barnet som et socialt individ til barnets egne kommunikative evner. Man kan måske sige, at den sociale og kulturelle habitus grundlægges tidligt i livet, men at den styrkes gennem de kulturelle og sociale aktiviteter, som barnet deltager i. Det er gennem sådanne aktiviteter barnet oplever, at det giver mening at kunne tage del i det sociale og det kulturelle liv. Det giver mening at kunne læse.

Teoretisk må man sige, at vi får bekræftet Bourdieus teori om, at familiens sociale og kulturelle kapital er afgørende for, hvorledes børn klarer sig i uddannelsessystemet, men der er måske grund til at hæfte sig ved, at forældres opfattelse af, hvordan barnet skal lære at relatere sig til andre mennesker, også sætter sig igennem i børnenes læsekompetence. Måske taler vi ikke bare om kapital, der kan overføres fra generation til generation. Måske taler vi også om etiske værdier, der kan påvirke familieliv og børnenes erfaringer i familien. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt sådanne værdier er en form for kapital, der kan akkumuleres og udnyttes til udvikling af kompetencer, eller om de danner grundlaget for, at børnene bliver orienteret mod kommunikation og integration. Skal vi udelukkende se den hjemlige baggrund som høj og lav kapital, eller skal vi se den som større eller mindre orientering mod gensidighed og fællesskab. Skal vi kun skelne mellem det, der kan overføres til individet, eller skal vi også inddrage det, der kan overføres til fællesskabet. Hvis vi skal tage højde for begge dele, må Bourdieus tænkning om kapitaloverførsel og social reproduktion suppleres med en tænkning, der inddrager etiske værdier om menneskers indbyrdes relationer. Kan sådanne værdier omsat til praksis også være vejen til udvikling af social og kulturel kompetence?

Referencer

Bourdieu, P (1967/1971): Systems of Education and Systems of Thought i Young M.: New Directions for the Sociology of Education. London: CollierMacmillan Publishers
Bourdieu, P (1979/1984): Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. London: Routledge & Kegan Paul
Bourdieu, P & Passeron, J. (1964/1979): The Inheritors. French Students and their Relation to Culture. Chicago: The University of Chicago Press
Dalby M. A., Elbro, C., Jansen, M., Krogh, T. og Christensen, W. P. (1983): Bogen om læsning - forudsætninger og status. bd. I. København: Munksgaard og Danmarks Pædagogiske Institut
Elley W. B. (1994): The IEA Study of Reading Literacy: Achievement and Instruction in Thirty-Two School Systems. Oxford: Pergamon
Gilger, J. W., Pennington, B. F. & Defries J. C. (1991): Risk for Reading Disability as a Funktion of Parental History in Three Family Studies i Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal 3: 205-217
Hansen, E. J. (1984): Socialgrupper i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet.
Høien, T. & Lundberg, I. (1997): Dysleksi. Fra teori til praksis. Oslo: Ad Notam Gyldendal
Løgstrup, K. E. (1956/1991): Den etiske fordring. København: Gyldendal
Mejding, J. (1994): Den grimme ælling og svanerne - om danske elevers læsefærdigheder. København: Danmarks Pædagogiske Institut
Share, D. L. Et. Al. (1984): Sources of Individual Differences in Reading Acquisition in Journal of Educational Psychology. Vol 76, nr. 6
Weber, M. (1948/1970): From Max Weber: Essays in Sociology. Translated, edited and with an introduction by H. H. Gerth and C. Wright Mills. London: Routledge and Kegan Paul
Zeuner, L. (2000): Unge mellem egne mål og fællesskab. Værdier og valg blandt elever i de studieforberedende ungdomsuddannelser. København: Socialforskningsinstituttet

Denne side indgår i publikationen "Færdigheder i læsning og matematik" som kapitel 10 af 11
© Undervisningsministeriet 2001