Indledning

Hovedlinierne i eud-reformen

Erhvervsuddannelserne er med jævne mellemrum blevet reformeret med henblik på at tilpasse dem til de stadigt skiftende krav, arbejdsmarkedet og samfundet i al almindelighed, stiller til de unge. Reformer iværksættes, når afstanden mellem det, der oprindeligt var intentionen med uddannelserne, og de faktiske realiteter bliver for stor. På den led kan reformerne betragtes som et forsøg på at løse en række problemer af uddannelsespolitisk karakter. De mange reformer og ikke mindst den hyppighed, hvormed de optræder, afspejler imidlertid også den stigende betydning, uddannelse tillægges i vores samfund.

Den seneste eud-reform er ingen undtagelse. Reformen er iværksat i erkendelse af behovet for en tilpasning af især strukturen i erhvervsuddannelserne, således at de bedre bliver istand til at leve op til regeringens målsætning for ungdomsuddannelserne.

Kritikken af erhvervsuddannelserne har især været koncentreret om følgende hovedpunkter:

• en for lav gennemførelsesprocent
• et for ringe antal elever, der gennemfører på normeret tid
• et for ringe antal elever, der læser videre efter endt erhvervsuddannelse
• at eleverne tvinges til at vælge uddannelsesretning allerede ved uddannelsens start¹.

Set i lyset heraf kan det ikke undre, at der i reformarbejdet er lagt vægt på både at effektivisere studietiden og at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge. Man ønsker på en og samme tid at tiltrække de bogligt stærke elever og de mere praktisk orienterede elever. Erhvervsuddannelserne skal medvirke til at nedbringe restgruppen og dermed opfylde Undervisningsministeriets målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang får en kompetencegivende uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne gøres attraktive for de bogligt stærke elever, ved at de studiekompetencegivende elementer i uddannelsen styrkes. Erhvervsuddannelserne skal med andre ord gøres mere rummelige.

Intentionen har endvidere været at gøre erhvervsuddannelsessystemet mere overskueligt, hvilket betyder, at de tidligere 90 indgange er blev reduceret til seks indgange på det tekniske område,der hver især fører videre til en række hovedforløb. Sammen med det merkantile område, som tyvstartede på reformen², betyder det, at der nu er syv indgange at vælge imellem på erhvervsuddannelsesområdet.

Samtidig med at strukturen er blevet forenklet, er den også gjort mere fleksibel i og med, at den enkelte elev får mulighed for at tilpasse uddannelsen til egne behov, forudsætninger og ønsker. Herved tilgodeses behovet for undervisningsdifferentiering, der er en naturlig følge af, at uddannelserne gøres mere rummelige og dermed tiltrækker elever med forskellige forudsætninger og behov.

Samtidig argumenteres der for, at de øgede muligheder for at tilpasse uddannelserne til elevernes individuelle behov og ønsker vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet. Antagelsen er, at elevernes motivation øges, når de selv har indflydelse på sammensætningen af deres uddannelsesforløb.

Erhvervsuddannelserne kan således nu siges i højere grad end tidligere at sætte eleven i centrum og afspejler dermed en samfundsudvikling, hvor idealet ikke længere er industrisamfundets standardisering, men derimod informationssamfundets mangfoldighed og individualisering.

Elevernes valgfrihed består i, at eleven både får indflydelse på længden af grundforløbet (inden for en variation på mellem 10-60 uger) og til en vis grad indhold, niveau og undervisningsform. Der er naturligvis sat visse faglige rammer for valgfriheden. Også skolens størrelse, økonomi og ressourcer vil influere på valgfriheden.

De faktorer, som vil influere på længden af grundforløbet, vil typisk være opnået merit fra tidligere uddannelse eller tidligere erhvervserfaring, hvor afklaret eleven har været mht. valg af hovedforløb samt eventuelle behov for supplerende kundskaber inden for almene fag som f.eks. dansk og matematik.

Moduliseringen af uddannelserne betyder, at meritoverførslen gøres lettere, således at eleverne ikke er tvunget til at begynde forfra, hvis de ændrer uddannelsesønsker undervejs eller har ønsker om senere at videreuddanne sig.

Moduliseringen betyder samtidig et opgør med stamklassen som den eneste måde at organisere undervisningen på. Visionen er i stedet at give eleven mulighed for at planlægge sin personlige vej gennem uddannelsessystemet. Intentionen er, at elever med forskellige behov og ønsker får forskellige muligheder for at opnå de kompetencer, der skal til for at få adgang til et hovedforløb.

Der er ingen tvivl om, at de fleksible strukturer og mange valgmuligheder kan virke uoverskuelige for mange unge. Det kan desuden være svært for den enkelte elev at vurdere egne behov og forudsætninger. Set i forhold til tidligere reformer på området, repræsenterer erhvervsuddannelsesreform 2000 noget radikalt nyt i og med, at den stiller store krav til den enkelte elevs evne til at kunne analysere og reflektere over egne behov og ønsker.

Med henblik på at støtte eleverne i udviklingen af disse kompetencer er der introduceret en række nyskabelser, nemlig uddannelsesbogen, den personlige uddannelsesplan og kontaktlærerordningen.

Ideen med uddannelsesbogen er, at eleverne registrerer og reflekterer over behov og ønsker samt deres udbytte af læringen. Hensigten hermed er bl.a. at gøre eleverne mere bevidste om de mål, de sætter sig, og deres erfaring med at realisere disse mål.

Kontaktlæreren skal med udgangspunkt i elevens behov for vejledning bistå vedkommende med at sammensætte, evaluere og revidere den personlige uddannelsesplan. 

De hidtidige erfaringer med reformen

Det er oplagt, at den høje grad af fleksibilitet og mulighederne for individuelt at tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb betyder et radikalt opgør med tidligere tiders undervisningsplanlægning og pædagogiske tænkning. Det er ligeledes oplagt, at der er tale om visioner, som vil kræve både tid og sikkert også fejlslagne forsøg, før den endelig form er fundet.

De nye eud-uddannelser repræsenterer en udfordring til vanetænkningen på flere fronter.

En af de store udfordringer synes at være intentionen om på en og samme tid at imødekomme de ønsker og forventninger, eleverne har om at lære et konkret håndværk, og ønsket om at gøre uddannelserne så brede, at de kan introducere eleverne til det samlede erhvervsområde og muliggøre omvalg.

At der er tale om en stor pædagogisk udfordring for skolerne, fremgår ikke mindst af de undersøgelser, Undervisningsministeriet har iværksat af elevernes oplevelser med reformen³. Heraf fremgår det, at eleverne typisk vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse, fordi de har et konkret job i tankerne, et job som de ofte har et godt kendskab til. Den pågældende erhvervsuddannelse ses således i højere grad som et middel til at realisere dette ønske end som et mål i sig selv. Konsekvensen er, at eleverne typisk oplever, at der går for lang tid, inden de får mulighed for at beskæftige sig med det, der virkelig interesserer dem, nemlig den konkrete uddannelse, de har valgt.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at eleverne som udgangspunkt er positivt indstillet overfor at skulle beskæftige sig med noget andet end det, der direkte peger frem mod deres uddannelsesvalg. Som sådan kan undersøgelsen derfor ikke tages som udtryk for, at reformens visioner ikke stemmer overens med elevernes behov. Snarere peger undersøgelsen på, at skolerne endnu ikke har fundet den rette måde at kombinere den brede introduktion til erhvervsområdet og det uddannelsesspecifikke indhold på.

Hvad angår mulighederne for selv at sammensætte et forløb, der modsvarer de behov, forventninger og ønsker, viser undersøgelsen, at reformimplementeringen endnu befinder sig på et stadie, hvor valgmulighederne er mere principielle end reelle.

Andre erfaringsopsamlinger⁴ iværksat af Undervisningsministeriet peger i samme retning. I disse opsamlinger påpeges det, at fleksibiliteten hæmmes af, at målene er sat for mange af fagene særskilt og på forhånd, hvilket vanskeliggør en fagintegration.

De brede indgange har ikke desto mindre betydet en yderligere styrkelse af den fagintegration og det tværfaglige projektarbejde, som allerede reformen i 1991 satte fokus på. Det har betydet, at lærerrollen har ændret sig. Rollen som fagspecialist rækker ikke længere. Den enkelte lærer skal kunne perspektivere sit fag i forhold til branchen og teknologiudviklingen og sætte det i relation til andre tilstødende fag. Samtidig stiller ønsket om rummelighed i erhvervsuddannelserne øgede krav til såvel lærerens evne til at vurdere den enkelte elevs forudsætninger og behov som evnen til at undervisningsdifferentiere i overensstemmelse hermed.

Formålet med denne artikelsamling er gennem de enkelte artikler at perspektivere og diskutere udvalgte problemstillinger, som de ændrede eud-uddannelser aktualiserer. Forhåbentlig kan artikelsamlingen give inspiration til de diskussioner, som finder sted ude på skolerne, om, hvordan erhvervsuddannelserne løbende kan udvikles og være tidssvarende både set i relation til elevernes ønsker og forudsætninger og i forhold til de krav, arbejdsmarkedet stiller til den faglærte arbejdsstyrke nu og fremover.

De enkelte artikler
Eleverne skal i fokus - tanker bag en reform

Antologien indledes med et interview med direktør i Uddannelsesstyrelsen Roland Østerlund og specialkonsulent John T. Larsen, som fortæller om baggrunden for og visionerne bag erhvervsuddannelsesreformen. I interviewet, der er foretaget af Ida Juul, Danmarks Erhvervspædagogiske læreruddannelse (DEL), påpeges det, at reformen bl.a. skal ses i sammenhæng med regeringens bestræbelser på at opfylde intentionen om “Uddannelse til Alle”. Reformen skal desuden ses som et forsøg på at nedbryde skellet mellem boglige og praktiske kompetencer og dermed modvirke en for tidlig “båsning” af eleverne ved bl.a. at styrke de studiekompetencegivende elementer i uddannelserne og ved at give plads til omvalg.

I artiklen pointeres det, at reformens ønske om at styrke elevernes indflydelse på egen læring og på sammensætningen af deres egne konkrete uddannelsesforløb ikke er ensbetydende med en individualisering af læringen, men derimod udtryk for et ønske om at øge elevernes selvstændighed, motivation og ansvarsfølelse. Kvalifikationer, der er hårdt brug for på arbejdsmarkedet.

Kontinuitet og brud i erhvervsuddannelserne

Selvom reformen på mange måder repræsenterer et brud med den hidtidige tænkning inden for erhvervsuddannelsessystemet, så er det oplagt, at den også i en vis forstand bygger videre på de intentioner og erfaringer, der ligger bag de tidligere reformer. Anskues reformen i et længere tidsperspektiv, bliver det tydeligt, hvordan erhvervsuddannelserne har udviklet sig fra at være overvejende praktisk orienterede til at blive stadig mere skolebaserede. Artiklen, som er forfattet af Ida Juul, DEL, behandler denne tematik både i forhold til relationen skole-virksomhed og i forhold til relationen almene-uddannelsesspecifikke fag. Samtidig illustrerer artiklen, hvordan erhvervsuddannelsernes udvikling både afspejler ændringer i den samfundsmæssige kontekst og i de uddannelsespolitiske målsætninger. Formålet er at illustrere de uddannelsespolitiske dilemmaer, som har præget de forskellige reformer på erhvervsuddannelsesområdet.

Reformen og lærerne

Der er ingen tvivl om, at lærerne spiller en central rolle i den konkrete realisering af reformens intentioner. Dels er det lærerne, der skal omsætte regler og bekendtgørelser til konkret undervisning, og dels er lærerne sammen med eleverne dem, der bedst ved, hvor “skoen trykker”.

Vibe Aarkrog, DEL, har interviewet to lærere om deres syn på de brede indgange, valgmuligheder, kontaktlærerordningen mv. Den ene af lærerne stod på interviewtidspunktet med begge ben plantet i reformarbejdet, mens den anden kommer fra en skole, der stod lige overfor at skulle tage de indledende skridt i reformimplementeringen.

I artiklen peges der på de perspektiver, der ligger i, at eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med emner, der peger ud over den konkrete uddannelse, som eleverne enten har eller vil vælge. Lærerne påpeger imidlertid også en række barrierer, som gør det vanskeligt at realisere intentionerne med de brede indgange. En af barrierne er elevernes (og skolevejledernes) indgroede tendens til at tænke i konkrete erhvervsuddannelser fremfor i jobfunktioner. En anden vanskelighed består i ønsket om på den ene side at ville imødekomme behovet for fleksibilitet og omvalg og på den anden side at sikre, at eleverne har såvel de teoretiske som faglige forudsætninger for at gennemføre de enkelte moduler.

Lærerne peger på projektorganiseret, værkstedsbaseret undervisning og en pædagogisk praksis, der lægger vægt på elevernes “ansvar for egen læring” som mulige veje til realiseringen af reformens mange intentioner. Endelig berører artiklen de mange og nye krav, der stilles til lærerrollen bl.a. set i lyset af kontaktlærerrollen.

Nye veje i erhvervsuddannelserne

Uddannelsesbogen og kontaktlærerordningen udgør, som nævnt, to væsentlige nyskabelser i eud-uddannelserne. Begge er udtryk for den stigende vægt og hensyntagen til elevernes individuelle behov, som reformen repræsenterer. I artiklen, der er forfattet af Brian Kjær Andreasen og Lone Krog, Aalborg Universitet, redegøres der for portfoliometodens muligheder og perspektiver samtidig med, at metoden placeres i en bredere pædagogisk sammenhæng. Uddannelsesbogen ses som et nyttigt redskab til at udvikle elevernes evne til refleksion, en egenskab, som forfatterne påpeger, har betydning for, om eleverne er i stand til at udnytte de valgmuligheder, de stilles overfor i de nye erhvervsuddannelser. Artiklens forfattere påpeger, at evnen til at reflektere ikke blot har relevans i forhold til den enkelte elevs evne til at sammensætte sit eget uddannelsesforløb. Også i forhold til senere erhvervsvalg og/eller videreuddannelse vil der være tale om en relevant kompetence. Det påpeges endvidere, at uddannelsesbogen, som den er indtænkt i erhvervsuddannelsesreformen, har både en offentlig og en privat side. Den skal således både fungere som rum for refleksion og som redskab til uddannelsesplanlægning. Dette rejser en række dilemmaer, som man som kontaktlærer bør være opmærksom på.

Valgkompetence og modernitet

Begrebet rummelighed indtager nu en central placering i erhvervsuddannelserne. Når begrebet spiller en så vigtig rolle, skyldes det, at reformen ikke blot har til hensigt at effektivisere de eksisterende uddannelser ved at mindske frafald og omvalg, der ikke er meritgivende. Erhvervsuddannelsesreformen skal også, som det påpeges i artiklen, der er forfattet af Lene Larsen, Roskilde Universitetscenter (RUC), ses som led i realiseringen af regeringens målsætning om “Uddannelse til Alle”. Begrebet rummelighed refererer i denne sammenhæng til, at man frem for en strategi, der bygger på udformningen af særlige uddannelsestilbud målrettet mod elever med særlige problemer, i stedet ønsker forskellighederne tilgodeset inden for det eksisterende erhvervsuddannelsessystem. Den enkelte elev skal derfor gives mulighed for at vælge det forløb, som passer til vedkommendes forudsætninger og behov.

Selvom valgkompetence således bliver en vigtig kompetence, både når den enkelte elev skal skræddersy sit eget uddannelsesforløb og i relation til de mange valgmuligheder, den enkelte i det hele taget stilles overfor i det moderne samfund, så er det ikke alle, der er lige godt rustet i den henseende.

Med udgangspunkt i en konkret case illustreres, hvorfor det for nogle kan være svært at vælge uddannelse, og hvordan livshistoriske elementer indvirker på den aktuelle valgsituation. 

1) Matzon, Ea Stevns, Erhvervsuddannelsesreform 2000, Odense, 1999.

2) Reformen af de merkantile uddannelser blev iværksat i 1996. 

3) Pedersen, Flemming: Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 - forsøg med grundforløb efterår, 1999, Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 14, 2000 og Kaasbøl, Else Marie m.fl.: Eleverne og eud-reformen - oplevelser af forsøg med grundforløb og hovedforløb i 2000. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 9, 2001.

4) Shapiro, Hanne m.fl.: Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - opsamling af de første erfaringer, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 15, 2000 og Shapiro, Hanne m.fl.: Hvordan gik det? - sammenfatning af erfaringer fra forsøg med eud-reformen i 2000, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 10, 2001. 

Denne side indgår i publikationen "Tanker om eud-reformen" som indhold som kapitel 1 af 7
© Undervisningsministeriet 2001