Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Del 7.
Stavning/dictogloss

 

Opgave 7.1.
Stavning af lydrette ord

Formål At træne udnyttelse af det fonematiske
princip i stavning.
Forberedelse Læreren skriver en liste med de lydrette
ord, der skal trænes.
Kursisterne får udleveret listen og skal
som hjemmearbejde øve sig på ordene.
Den følgende undervisningsgang skrives
ordene efter diktat - enten som enkeltord
eller i en sætning.
Arbejdsform Individuelt arbejde

Eksempel

1. Hun er en køn __________ .
2. Han har lige købt en ny ___________.
3. De holder altid __________ hjemme.
4. Han havde glemt sit ___________.
5. Han får __________ kl. 16.
6. Hvad ___________ er det i dag.
7. Drengen leger med ___________.
8. Han skal søge om ___________.

1. tøs 2. bil 3. jul 4. pas. 5. fri 6. dato 7. lego 8. visa

 

Opgave 7.2. Ord, der staves
under indflydelse af
ortografiske konventioner

Formål At træne kendskab til de ortografiske
konventioner i forbindelse med stavning.
Forberedelse Læreren skriver en liste med de ord, der
skal trænes.
Fremgangsmåde Kursisterne får udleveret listen og skal
som hjemmearbejde øve sig på ordene.
Efterfølgende undervisningsgang skrives
ordene efter diktat - enten som enkeltord
eller i en sætning.
Arbejdsform Individuelt arbejde

Eksempel

Diktat med ord der begynder med hv- eller hj-:

1. Han bad om __________.
2. ___________ går toget?
3. Han kommer __________ ved tre - tiden.
4. Huset ligger på et __________.
5. __________ svarer du ikke?
6. Bilen havde tabt det ene __________.
7. __________ vandt fodboldkampen.
8. Han havde ondt i sit __________.

1. hjælp 2. hvornår 3. hjem 4. hjørne 5. hvorfor
6. hvem 7. hjul 8. hjerte

 

Opgave 7.3. Udnyttelse af det
morfematiske princip i stavning

Formål At træne udnyttelse af det morfematiske
princip i forbindelse med Stavning.
Forberedelse Læreren udarbejder diktater, hvor
bøjningsendelsen mangler enten i
substantiver eller verber.
Fremgangsmåde Kursisterne får udleveret listen og skal
som hjemmearbejde øve sig på ordene.
Efterfølgende undervisningsgang skrives
ordene efter diktat - enten som enkeltord
eller i en sætning.
Arbejdsform Individuelt arbejde.

Eksempel

1. Han mødte sin ven i tog_____ .
2. Der er mange folk på gade____.
3. Gade____ var helt tomme.
4. Hun har to pige____.
5. Dreng____ hedder Jens og Jonas.

1. toget 2. gaden 3. gaderne 4. piger 5. drengene

 

Opgave 7.4. Orddiktat

Formål At stave svære ord eller typer af ord, som
man arbejder med i undervisningen.
Forberedelse Læreren finder femten ord fx fra en tekst
og opdeler et ark i to halvdele:
Kursisterne skal instrueres om på den ene
halvdel at skrive de ord, de er sikre på, på
den anden halvdel de ord, de er usikre
på.
Efter orddiktaten sætter kursisterne sig
sammen i par og sammenligner ord. Ord,
som de er usikre på, tjekkes efter i en
ordbog
Arbejdsform Individuelt arbejde -> pararbejde

Eksempel

1. kagebutik
Sikker Usikker
   
2. overrasket
3. kriminelle
4. truende
5. dyrevenlig
6. ansigt
7. trussel
8. løskøbe
9. kontantautomat
10. krisehjælp
11. chokerende
12. oplevelse

13.

kidnapperen
14. gangsteren
15. dyremishandling

 

Opgave 7.5. Teksten, der
forsvinder

Formål At skrive diktat på basis af den visuelle
hukommelse.
Forberedelse Læreren finder en lille tekst, der egner sig
som diktat.
Arbejdsform Individuelt arbejde . pararbejde.
Fremgangsmåde Teksten skrives på tavlen. En kursist læser
teksten højt. Derefter fjerner læreren trefire
ord. De fjernede ord markeres med
en streg. Næste kursist læser teksten højt
inkl. de fjernede ord. Læreren fjerner
yderligere tre-fire ord. Teksten læses højt
af næste kursist og så fremdeles. Når
næsten hele teksten er væk, skriver kursisterne
teksten af fra tavlen. De ‘visuelle’
diktater sammenlignes. Til sidst udleveres
forlægget, og kursisterne sammenligner
med dette.

Variant

Læreren skriver tre ord på tavlen. Kursisterne kigger på ordene
i nogle få sekunder. Læreren visker ordene ud. Efter yderligere
nogle få sekunder skriver kursisterne de tre ord. Læreren skriver
tre nye ord. Proceduren kan også gennemføres med en
overhead og nogle transparenter.
Denne form for diktatskrivning kan kombineres med almindelig
oplæst diktat, hvor man så kan sammenligne resultaterne.

 

Opgave 7.6. Dictogloss

Eksempel på dictogloss

Tekstmateriale Bearbejdet avistekst med mange verbalformer
Formål Fokus på tekstsammenhæng, syntaks og
morfologi
Arbejdsform Par- eller smågruppearbejde.
  1. Brainstorm før dictogloss
    Uhyggelige oplevelser
    Tema i denne dictogloss: En uhyggelig oplevelse med en fisk
  2. Dictogloss
    (1) Engang var en mand taget ud på en sø for at fiske sammen
    med sin kone. (2) Ude på søen fangede konen en lille
    fisk, som manden tog af krogen og rensede. (3) Men da han
    så ville skylle fingrene i søen, var der en stor fisk, der bed
    ham i hånden. (4) Manden blev naturligvis bange og ville
    trække hænderne op. (5) Men fisken havde bidt sig godt
    fast i hans ene hånd. (6) Fisken slap først taget, da den havde
    hængt i hans hånd i nogle minutter.

    (7) Manden blev naturligvis meget chokeret. (8) Blodet
    sprøjtede voldsomt fra et sår, der var fem centimeter bredt,
    og båden blev hurtigt farvet rød af blod.

    (9) Mandens kone skyndte sig at ro båden ind til land, og så
    kørte hun ham på hospitalet, hvor lægerne fik ordnet såret i
    hans hånd.

 

Supplerende aktiviteter med
fokus på form

Tekstmateriale Bearbejdet avistekst med sproglige fejl i.
Formål Fokus på sproget med specielt henblik på
verbernes former.
Arbejdsform Par- eller smågruppearbejde.

Eksempel (inklusive instruktioner til kursisterne)

Opgave 1
I teksten her nedenunder er der en del problemer med verbernes
former. Der er fejl i verbalkæderne, og der er stavefejl og
bøjningsfejl. Sæt jer sammen to og to, og læs teksten. Sæt en
streg under de forkerte verbalformer og diskutér, hvorfor de er
forkerte. Korrigér dem derefter.

Skambidt af storgedde

Denne historie foregået (foregik) i Norge.

Tor Fjeld var en dag ude i sin robåd sammen med sin kone.
Hun havede lige trække en fin lille fisk ombord, som Tor taget
af krogen og rensede. Da han derefter ville skyller fingre i
søen, hugge rovfisken til. Tor Fjeld hørte en høj lyd og ville
trak hænderne op. Men fisken havede bidt sig fast i hans ene
hånd. Gedden, som være omkring en halv meter lang, hang i
nogle sekunder, før den slippede taget.

Det var en frygtelig oplevelse for Tor Fjeld. Blodet sprøjtede
voldsomt fra et sår, der være fem centimeter bredt, og båden
blivede hurtigt farver rød af blod. Tor Fjeld var dybt chokeret,
og han kunne næsten ikke tror sine egne øjne. Så han spørgede
sin kone, om han drømte. Men hans kone kunne fortælle
ham, at det var rigtig nok. Der havde hængede en gedde i hans
hånd i et par minutter.

Tor Fjelds kone roede båden ind til land, og så kørt hun ham
på hospitalet, hvor lægerne fik ordnede såret i hans hånd.

Opgave 2
Her nedenfor er teksten "Skambidt af storgedde", men uden
fejl. Læs den, og sammenlign med teksten med fejl i.

Skambidt af storgedde

Denne historie foregik i Norge.

Tor Fjeld var en dag ude i sin robåd sammen med sin
kone. Hun havde lige trukket en fin lille fisk ombord, som
Tor tog af krogen og rensede. Da han derefter ville skylle
fingre i søen, huggede rovfisken til. Tor Fjeld hørte en høj
lyd og ville trække hænderne op. Men fisken havde bidt
sig fast i hans ene hånd. Gedden, som var omkring en halv
meter lang, hang i nogle sekunder, før den slap taget.

Det var en frygtelig oplevelse for Tor Fjeld. Blodet sprøjtede
voldsomt fra et sår, der var fem centimeter bredt, og båden
blev hurtigt farvet rød af blod. Tor Fjeld var dybt chokeret,
og han kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Så han
spurgte sin kone, om han drømte. Men hans kone kunne
fortælle ham, at det var rigtig nok. Der havde hængt en
gedde i hans hånd i et par minutter.

Tor Fjelds kone roede båden ind til land, og så kørte hun
ham på hospitalet, hvor lægerne fik ordnet såret i hans
hånd.

Opgave 3 - Hultekst
Indsæt verberne i parentesen i teksten i den rigtige form og i
samme rækkefølge som i parentesen.

Engang ___________ en mand ___________ ud på en sø for
at ___________ sammen med sin kone. (være / tage / fiske)
Ude på søen ___________ konen en lille fisk, som manden
___________ af krogen og ___________. (fange / tage / rense)
Men da han så ___________ ___________ fingrene i søen,
___________ der en stor fisk, der ___________ ham i hånden.
(ville / skylle / være / bide)
Manden ___________ naturligvis bange og ___________
___________ hænderne op. (blive / ville / trække)
Men fisken ___________ ___________ sig godt fast i
hans ene hånd. (have / bide)
Fisken ___________ først taget, da den ___________
___________ i hans hånd i nogle minutter. (slippe / have /
hænge)
Manden ___________ naturligvis meget chokeret.
(blive)
Blodet ___________ voldsomt fra et sår, der ___________
fem centimeter bredt, og båden ___________ hurtigt
___________ rød af blod. (sprøjte / være / blive / farve)
Mandens kone ___________ sig at ro båden ind til
land, og så ___________ hun ham på hospitalet, hvor lægerne
___________ ___________ såret i hans hånd. (skynde / køre
/ få / ordne)

Opgave 4
Læs jeres dictogloss igen. Snak om verbalformerne.




Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel Del 7
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top