|
|
Del 6. Skriftlig
fremstilling/læsning
Opgave 6.1. At skrive enkle
instruktioner
Formål |
At nedskrive en madopskrift (ingredienser/
tilberedelse). |
Forberedelse |
Læreren finder en madopskrift gerne med
et billede til. |
Arbejdsform |
Pararbejde. |
Fremgangsmåde |
- Kursisterne kigger på billedet og snakker
om, hvad det er for en ret, og
diskuterer, hvilke ingredienser der er
brugt i retten, og hvordan man laver
den. Derefter læser de opskriften.
- Kursisterne får som opgave at skrive en
opskrift ned til nogle danske bekendte.
|
Opfølgning |
Kursisterne udveksler opskrifter og diskuterer,
om de har lyst til at prøve opskrifterne. |
|
Opgave 6.2.
Tøm billedet for ord
Formål |
Aktivering af ordforråd, stavning af kendte
ord, arbejde med ordklasser. |
Forberedelse |
Kopier et billede, som rummer mange
ting og handlinger. |
Arbejdsform |
Pararbejde. |
Fremgangsmåde |
Kursisterne snakker to og to om alle de
ord, de kender på billedet.
Herefter hjælper de hinanden med at skrive/
stave ordene. De kan evt. bruge en
ordbog. Herefter skal de kategorisere ordene
i substantiver, verber, adjektiver, andet.
Hvis der er ord, der ikke passer til de
tre første kategorier, kan man evt. efterfølgende
snakke om, hvilke ordklasser det
drejer sig om. |
|
Eksempel
Kig på billedet og skriv så mange danske betegnelser for
ting
og handlinger som muligt.
Inddel ordene i substantiver, verber, adjektiver eller i " andet".
Opgave 6.3.
Skriv et signalement
Formål |
At skrive et signalement. |
Forberedelse |
Ingen. |
Arbejdsform |
Pararbejde. |
Fremgangsmåde |
Se eksempel. |
|
Eksempel
- Brainstorm: Skriv alle de ord, man kan bruge til at lave signalement
af en person.
- Kategoriser derefter ordene i disse grupper:
køn |
alder |
højde |
bygning |
vægt |
hårfarve/frisure |
øjenfarve |
særlige kendetegn |
påklædning |
|
- Skriv et signalement af en af de andre kursister i klassen. Du
må ikke skrive navn og køn.
- 4. Læs dit signalement højt og lad de andre kursister
gætte,
hvem det er.
Opgave 6.4. Pennevenner
Formål |
At skrive et brev.. |
Forberedelse |
Læreren finder nogle pennevenneannoncer
i ugeblade e.l. |
Arbejdsform |
Individuelt arbejde/gruppearbejde. |
|
Eksempel
(Inklusive instruktion til kursisterne)
- Brainstorm: Prøv at komme i tanker om ord, der beskriver
folk efter personlighed, interesser og udseende. Skriv ordene
på tavlen, og sortér dem derefter i kategorier.
- Vælg et brev, og skriv et svar, hvor du fortæller om
dig selv.
- Sæt jer sammen i grupper, og læs jeres breve højt
for hinanden.
Tag stikord på det, I har til fælles med andre i gruppen.
Skriv også navnet på den, I har noget til fælles
med. Fortæl
de andre, hvad I har til fælles med dem. Jeg kan lide at strikke
ligesom Jasmin.
- Skriv derefter et brev, hvor du fortæller om dig selv ud
fra
alle de stikord, du har skrevet ned under gruppearbejdet.
Jeg er en ung mand på 25. Jeg kender ikke
så mange, derfor
vil jeg gerne have en penneven. Mine interesser er naturen,
rejser, historie, fodbold og god mad. Jeg er lidt genert,
men folk, som kender mig, siger, at jeg er en rar fyr.
Skriv til mig. |
Jeg er en mand på 38 år, som søger en penneven.
Jeg har
mange interesser, bl.a. elsker jeg musik af mange slags, og
jeg spiller klaver. Jeg kan også godt lide at læse og
se film.
Jeg cykler meget i naturen, og så kan jeg godt lide at rejse.
Jeg er høj og vist nok ret intelligent.
Hvis du har lyst til at lære mig at kende, kan du skrive til:
Michael, Roskilde. |
Jeg er en ung pige på 22 år, som søger en penneven.
Mine
interesser er dyr, musik, grønne planter, madlavning og
lange ture i skoven.
Jeg er lidt buttet, fordi jeg godt kan lide god mad, men
doven er jeg ikke, for jeg har altid gang i noget.
Hvis du har lyst til at lære mig at kende, så skriv
til mig.
Lisbeth, Horsens |
Opgave 6.5. Skriv om billedet
Formål |
At skrive en historie på basis af et fotografi. |
Forberedelse |
Læreren opfordrer kursisterne til at tage fotografier
fra familiealbummet med. Kursisterne præsenterer mundtligt
personer og historien/situationer på billederne. Derefter
skriver de historien ned. Rammen kan være, at det
lokale museum indsamler fotografier med en historie.
Alternativt kan billederne være pressebilleder med
en historie eller her-og-nu billeder optaget med digitalt
kamera.
|
Efterbearbejdning |
Kursisterne sætter sig sammen i smågrupper
og læser hinandens historier. |
Arbejdsform |
Smågruppe -> individuelt arbejde -> par eller
smågruppe. |
|
Opgave 6.6. At sætte idéer i
rækkefølge i en historie
Formål |
At fortælle en historie i kronologisk
rækkefølge. |
Forberedelse |
Læreren finder en spændende, gerne lidt
mystisk fortælling i en avis eller et blad
(en af hverdagens tekster), og laver en
række spørgsmål til historien i kronologisk
orden.
|
Fremgangsmåde |
Fortæl kursisterne, at de skal prøve
at besvare
spørgsmålene, hvorefter de skal
skrive en kronologisk historie. Fortæl også
kursisterne, at spørgsmålene kun skal bruges
som ramme, og at de gerne må være
kreative inden for denne ramme. Hvert
par kan komme frem til meget forskellige
historier. |
Arbejdsform |
Pararbejde. |
Opfølgning |
Sammenlign med den originale historie.
Find andre historier, der ligner i struktur. |
|
Eksempel
Spørgsmål
- Hvad tog tyvene i chaufførernes omklædningsrum?
- Hvad forsvandt der ved det første indbrud?
- Hvad forsvandt der ved det andet indbrud?
- Hvad var det for en idé, chaufførerne fik?
- Hvorfor fik tyvene et chok, da de brød ind tredje gang?
- Hvad viste sporene på badeværelset?
- Hvordan kunne man genkende tyven?
Den originale historie:
Tyvene troede, der var grønt lys
Tyvene fik deres livs chok.
Da de brød skabet op, eksploderede der en farveampul
over dem.
Nu jager politiet to grønne mænd.
Der havde været to indbrud på kort tid hos busselskabet
i
en svensk by. Begge gange gik tyvene ind i chaufførernes
omklædningsrum og tog kasserne med vekslepenge ud af
skabene.
Ved det første indbrud forsvandt der 50.000 kroner. Anden
gang var det en mindre sum penge plus en del personlige
ejendele.
Da var det, at man fik idéen med farveampullen. En af de
ansatte satte efter aftale med politiet en ladning grøn
farve
ind i et tomt skab. Farven skulle give den eller de, som
åbnede skabet et regulært brusebad i farve, som man
ikke
uden videre kunne vaske væk de næste tre uger.
Så kom det tredje indbrud. Tyvene brød ind i omklædningsrummet.
De fik tømt en hel del skabe, inden tyveturen
fik en brat afslutning.
- De må være blevet grønne fra top til tå,
fortæller en chefen
for busselskabet og griner. Der var grøn farve både
på
væggene og på loftet.
Sporene viser, at tyvene forsøgte at vaske farven af ude
i
bruserummet. Men det lykkedes ikke.
- Nej den, som har lavet blandingen siger, at farven sidder
godt fast. Og selv når man tror, at den er forsvundet, kan
man se den i ultraviolet lys.
Chefen for busselskabet har selv prøvet at få lidt
farve på
sig.
- Den er giftiggrøn og ses tydeligt.
|
Opgave 6.7. Skriv historien
færdig
Formål |
At skrive en tekst, som hænger sammen. |
Forberedelse |
Læreren laver
a) en række begyndelser på historier eller
b) tager begyndelserne fra nogle eksisterende
historier.
Rammen kan være en novellekonkurrence.
|
Arbejdsform |
Individuelt arbejde eller pararbejde. |
Opfølgning |
Kursisterne sammenligner deres historier.
Hvis model b) er blevet brugt, kan kursisterne
også læse den originale tekst og
sammenligne med den. |
|
Ulykken
Det er fredag aften ude på motorvejen. Politiet er efter de to
drenge, Thomas og Brian. De har stjålet en bil. Drengene kan
høre sirenerne. De kører over 140 km. i timen. Det regner.
Foran dem kører der en stor, tung lastbil ...
Alene hjemme
Jens og Merete bor i et dejligt, nyt hus. En aften er Merete alene
hjemme. Pludselig banker det på døren. Udenfor står
der
en fremmed ...
Kunden
Lise er på arbejde i kiosken. Klokken er ni om aftenen. Hun er
helt alene. Pludselig går døren op, og en mand kommer ind
med højre hånd i lommen. Han går hurtigt hen til
disken ...
Opgave 6.8. Blanketter
Formål |
At arbejde med præcis ordafkodning,
skrivning. |
Forberedelse |
Læreren fremskaffer forskellige blanketter,
skemaer og formularer.
|
Arbejdsform |
Individuelt arbejde eller pararbejde. |
Fremgangsmåde |
Kursisterne læser instruktionen eller
blanketten.
Hvis det drejer sig om en blanket,
er det vigtigt at være opmærksom på, at
der er nogle rubrikker, der ikke skal udfyldes
af afsenderen, at der skal skrives tydeligt
med blokbogstaver m.m. |
Opfølgning |
Kursisterne hjælper hinanden med at kontrollere,
at blanketten er korrekt udfyldt. |
|
Eksempel
Fredag den 9. november bliver en travl dag for Karen Jensen.
Kl. 8.30 skal hun til tandlæge. Kl. 11 skal hun til jobsamtale.
Kl. 14.30 skal hun mødes med sin søster på Cafe
Amokka.
Om aftenen skal hun til middag hos sine venner, Bo og Gitte,
kl. 18.30.
Skriv Karens aftaler ind i kalenderen:
Varianter
a. Du har fået et nyt fjernsyn og vil derfor sælge det
gamle.
Du sætter en annonce i Lokalavisen. Udfyld blanketten.
b. Du vil gerne have mere information om indboforsikring.
Udfyld blanketten.
c. I har læst en roman, hvor hovedpersonens hjem er udsat
for hærværk.
Skriv en liste over de ting, der er blevet ødelagt i hovedpersonens
hjem.
d. Forestil jer, at de samme ting er blevet ødelagt hjemme
hos jer.
Udfyld en skadesanmeldelse.
e. Cykeltyveri
Du kommer til Østerport Station i København lørdag
aften
ved 22-tiden. Du går hen til cykelstativet, hvor du har
stillet din cykel tidligere på dagen. Din cykel er væk.
Du
leder og leder, men den er der ikke. Du går ud fra, at den
er blevet stjålet. Du bliver meget sur, for det er en helt ny
cykel - en blå Mountain Bike af mærket Everton.
Du tager bussen hjem og finder papiret med cyklens, stelnummer,
og købsdato.
Stelnummer: VXP2415281
Købsdato: 28 .4. 2001
Pris: kr. 3. 675.
Du ringer med det samme til den politistation, der ligger
nærmest Østerport. Det er stationen i St. Kongensgade.
Du slår op i telefonbogen for at finde telefonnummeret
på politistationen. Hvad er nummeret?
Du ringer og anmelder tyveriet. Bagefter tager du bussen
hjem. Om mandagen ringer du til dit forsikringsselskab
og beder dem om at sende en anmeldelsesblanket til cykeltyveri.
Du får anmeldelsen med posten tirsdag.
Du udfylder anmeldelsen.
Opgave 6.9. Skriv et postkort
Formål |
At læse og skrive postkort eller andre
korte
hilsner |
Forberedelse |
Læreren finder nogle postkort fra familie
og venner. Postkortene deles rundt i klassen,
og kursisterne læser hver sit og lader
det derefter cirkulere. Efter læsningen kan
kursisterne fx tage stilling til spørgsmål
som dem i boksen her nedenfor.
|
Arbejdsform |
Individuelt arbejde og smågruppearbejde. |
Opfølgning |
Til næste lektion skal kursisterne købe
et
postkort, som de har lyst til at sende til
en, de kender. Hvis de sender postkortet
til en dansker, skal de naturligvis skrive på
dansk. Men de kan også sende et postkort
til en person i deres hjemland. Så skal de
naturligvis skrive på deres modersmål.
Hvis de gør det sidste, skal de bagefter
oversætte postkortet til dansk: Først
mundtligt og så skriftligt. |
|
Hvad for et af postkortene har det smukkeste, sjoveste,
mest spændende motiv?
Har teksten på bagsiden noget med billedet at gøre?
Hvordan?
Hvad for et postkort er mest interessant at læse? Hvorfor?
Hvad for en håndskrift kan du bedst lide? Hvorfor?
Hvad for et kort ville du helst modtage? Hvorfor?
|
Opgave 6.10. På jagt efter helte
Formål |
Intensiv læsning, søgelæsning
på nettet
og skrivning af kort tekst med en begrundelse. |
Arbejdsform |
Pararbejde |
Fremgangsmåde: |
Brainstorm på begreberne helt, heltinde,
idol og forbillede. Teksten På jagt efter
helte læses.
Kursisterne diskuterer to og to, om de
kender nogle danskere, som de synes
ovennævnte begreber passer på.
Kursisterne bliver enige om en person, de
vil skrive om.
De skriver herefter en kort tekst med begrundelse for valg
og sender den til
museets hjemmeside www. koldinghus.dk |
Opfølgning |
Kursisterne læser hinandens
valg af helte
og begrundelserne herfor på museets
hjemmeside.
Evt. går de på jagt efter flere heltehistorier
på hjemmesiden. |
|
Opgave 6.11.
At skrive sin egen historie
Formål |
At skrive en lille historie fra sin barndom
kombineret med søgelæsning på internettet
(www.dr.dk/barndomshistorier) |
Forberedelse |
Læreren tjekker, om hjemmesiden for
barndomshistorier er åben, eller
finder lignende sider på internettet. |
Fremgangsmåde: |
Kursisterne søger efter barndomshistorier
på internettet. De læser historierne hurtigt
igennem (skimmer) for at finde en
eller flere historier, der får dem til at tænke
på noget, de selv har oplevet i deres
barndom.
Kursisterne skriver deres egen historie
ned.
|
Arbejdsform |
Individuelt arbejde. |
Opfølgning |
Kursisterne læser hinandens
historier og
snakker om dem. Evt. går de på jagt efter
flere barndomshistorier på internettet eller
på biblioteket. |
|
Eksempel
- Luk øjnene og prøv at se stedet for din barndomshistorie
for dit indre blik. Brug alle dine sanser: Se, lugt, lyt, føl
og
smag.
- Skriv din egen historie ned i stikord.
- Fortæl din historie til en anden i klassen. Svar på
eventuelle
opklarende spørgsmål om tid, sted, personer og selve
oplevelsen/
historien.
- Skriv din historie ned.
- Byt historier med nogle andre i klassen. Læs hinandens historier
og snak om dem.
Opgave 6.12.
Hvad gør du ved problemet?
Formål |
Søgelæsning på nettet.
(www.ask-alex.dk) |
Arbejdsform |
Hold - og pararbejde. |
Fremgangsmåde: |
Brainstorm, hvor kursisterne i fællesskab
formulerer spørgsmål, de gerne vil have
svar på inden for de mulige kategorier.
Spørgsmålene fordeles mellem kursisterne,
der arbejder to og to om at finde svar
på nettet.
|
Opfølgning |
Kursisterne fortæller hinanden,
hvordan
de problemer, de har søgt svar på, skal
løses. |
|
Eksempe
1. Lav spørgsmål til Alex indenfor følgende kategorier:
Spørg Alex
Du kan spørge |
Bil |
Drinks |
Spil & leg |
Alex om en lang |
Bolig |
Fest |
Stueplanter |
række ting inden for |
Båd |
Have |
Vask & rengøring |
følgende kategorier |
Cykel |
Mad |
|
På www.ask-alex.dk
2. Fortæl de andre i klassen, hvilket/hvilke svar I har fået.
Denne
side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning"
som indhold som kapitel Del 6
© Undervisningsministeriet 2001
|
|