Ordliste

* antonym
Ord, som betyder det modsatte af et andet ord, fx ung versus
gammel.

* baggrundsviden
Den måde, vi bruger og forstår sprog, er påvirket af vores specifikke
kulturelle baggrund, vores erfaringer og vores anskuelse
af og viden om verden.

* bottom-up læsning
Termen bottom-up bliver brugt om læsemodeller, hvor vægten
ligger på teksten som den styrende del i processen, og hvor
meningsdannelsen under læsning forstås som resultat af en
lineær proces, der går fra de mindste betydningsadskillende
elementer (grafemer, fonemer) over de mindste betydningsbærende
dele (morfemer) til ord, ordgrupper, sætninger og
derfra til hele teksten.

* browse
Læse planløst i håbet om at falde over noget, der kan vække
interesse.

* chunk
Automatiseret helhed, som ofte er tilegnet i uanalyseret form.

* deduktiv tilgang
En tilgang i undervisning, hvor lørnerne præsenteres for en regel,
hvorefter de skal tilegne sig reglen gennem praktiske øvelser.

* dictogloss
En mellemting mellem en diktat og en genfortælling, hvor
proceduren er, at to eller tre kursister sammen ved hjælp af
stikord (ord, ord- og sætningsdele) skal rekonstruere en oplæst
tekst.

* diskurs
Organisering af sproget over sætningsniveau og den enkelte taletur,
hvorved meningen opstår gennem forhandling under interaktionen.

* diskursiv kompetence
Hvis en sprogbruger inden for forskellige genrer kan producere
sætninger eller ytringer, der indgår som meningsfulde led i en
sammenhængende mundtlig eller skriftlig tekst, kan sprogbrugeren
siges at besidde diskursiv kompetence.

* fonem
Et fonem er den mindste, lydlige betydningsadskillende enhed
i sproget (fx er det kun udskiftningen af vokalen i lus og lys,
der medfører skift i betydning).

* fonematiske princip, det
Det fonematiske princip indebærer, at der til hvert fonem (betydningsadskillende
lyd) svarer et grafem (et bogstav). Når en
person har tilegnet sig det fonematiske princip, kan vedkommende
læse lydret, og den alfabetiske kode er knækket.

* fonologisk opmærksomhed
En forudsætning for tilegnelsen af det fonematiske princip er
fonologisk opmærksomhed i forhold til talt sprog. Dette indebærer
en opmærksomhed på, at talte ord kan opdeles i forskellige
lyde, og at forskellige lydsekvenser kan sammensættes til
ord.

* forforståelse
Den forståelse af en teksts indhold, som en læser før læsningen
af teksten kan etablere ud fra fx titel, indholdsfortegnelse og
billeder.

* funktionsord
Ordklasser kan inddeles i funktionsord og indholdsord. Funktionsord
er artikler (kendeord), pronominer (stedord), konjunktioner
(bindeord), præpositioner (forholdsord), hjælpeverber
(hjælpeudsagnsord) og interjektioner (udråb).

* fælles viden
Den viden, man som talende eller skrivende forudsætter bekendt
for den lyttende eller læsende og derfor ikke ekspliciterer.

* global forståelse
Læsning med henblik på at forstå hovedideerne og makrostrukturen
i en tekst.

* global læsning
Læsning med henblik på at forstå hovedindholdet og sammenligne
det med egen baggrundsviden.

* grammatik
Syntaks (regler for sætningsdannelse) og morfologi (regler for
orddannelse).

* idiomer
Faste forbindelser i sproget, herunder også såkaldte faste billedlige
udtryk, fx at vende det døve øre til.

* indholdsord
Ordklasser kan inddeles i indholdsord og funktionsord. Indholdsord
er substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver
(tillægsord) og adverbier (biord).

* induktiv tilgang
En tilgang i undervisning, hvor lørnerne præsenteres for specifikke
eksempler med det formål, at de selv skal regne sig frem
til reglen (generaliseringen).

* interaktiv læsning
En tilgang til læsning, der bygger på den opfattelse, at læseprocessen
foregår på mange niveauer samtidig, altså som en vekselvirkning
mellem bottom-up og top-down.

* lingvistisk kompetence
Hvis man som sprogbruger har et passende ordforråd og behersker
de vigtigste regler for udtale, orddannelse, sætningsdannelse
og stavning, kan man siges at besidde lingvistisk
kompetence.

* lokal læsning
Læsning med henblik på at forstå mikrostrukturen i en tekst.

* læse intensivt
Læse omhyggeligt globalt for at få fat i en teksts hovedindhold
med henblik på at sammenligne med egne forestillinger og
egen baggrundsviden.

* makrostruktur
Makrostrukturen er diskursens globale niveau, dvs. strukturen
af hele teksten.

* metakognitiv bevidsthed
Opmærksomhed på egne tankeprocesser og egen indlæring

* mikrostruktur
Mikrostrukturen er diskursens lokale niveau, dvs. strukturen af
de enkelte sætninger.

* morfem
Et morfem er sprogets mindste betydningsbærende enhed. Der
findes forskellige morfemtyper: rodmorfemer (ofte stammen i et
ord; et ord kan være sammensat af flere rodmorfemer, fx ordbog),
bøjningsendelser (fx pigerne, spiste) forstavelser (fx aftale,
forelsket) og afledninger (fx læsning, venlig).

* morfologisk opmærksomhed
Opmærksomhed på de enkelte ords bestanddele.

* morfematiske princip, det
Det morfematiske princip indebærer, at et morfem normalt
staves ens, uanset den kontekst det forekommer i, fx vidst.
Vidst skrives med i og d, for ordet er en bøjningsform af vid.

* kohærens
Indholdsmæssig sammenhæng i mundtlig eller skriftlig tekst.

* kohæsion
Sproglig markering af sammenhæng i mundtlig eller skriftlig
tekst, fx konjunktioner, adverbier, adverbielle fraser, pronominer,
tempus og substantivers bestemthedsmorfemer.

* komposita
Ord sammensat af mindst to rodmorfemer, fx ordbog, postgiroblanket.

* nærlæse
Læse omhyggeligt lokalt for at danne sig en præcis forståelse
på basis af syntaks og tekstsammenhæng.

* ordklasse
Gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber ( bøjningsog
funktionsmuligheder) fx substantiver, verber, adjektiver.
Ordklasser kan inddeles i indholdsord og funktionsord.

* ortografi
Retstavning.

* overbegreb
En samlende betegnelse for ord, der har betydningsfællesskab,
fx er ordet ‘fugl’ overbegreb for underbegreberne ‘ravn’, ‘gråspurv’
og ‘skade’.

* performans
Den faktiske brug, man gør af sin sproglige viden (kompetence)
i konkrete situationer.

* produktive sprogfærdigheder
Tale og skriftlig fremstilling benævnes ofte produktive færdigheder.

* receptive sprogfærdigheder
Lytning og læsning benævnes ofte receptive færdigheder.

* register
Den sprogbrug og -tone, som vælges afhængigt af den givne
kontekst.

* semantiske felter
Ord, der har fælles indholdstræk, fx ‘impressionisme’, ‘kubisme’
og ‘surrealisme’ eller ‘en skov’, ‘et træ’ og ‘materialet træ’.

* skanne
Læse hurtigt for at finde specifikke informationer: fx ord, tal
og symboler.

* skema
En af de måder, hvorpå det antages information opbevares i
langtidshukommelsen. Skemaer er store informationsstrukturer,
som organiseres omkring fælles emner eller temaer. Som
eksempel kan nævnes de kulturspecifikke skemaer for begivenheder
som bryllup og begravelse.

* skematisk viden
Viden om verden og sociale konventioner.

* skimme
Læse hurtigt for på basis af en teksts hovedidéer at danne sig et
overblik over, hvad den handler om.

* slugelæsning
Læseforskere mener, at hvis børn skal blive gode, flydende læsere,
skal de igennem et stadium, som kan kaldes slugelæsningsperioden,
dvs. et stadium, hvor de læser meget (ekstensivt)
af lyst. Det samme gælder sandsynligvis også, når man
skal blive flydende læser på et andetsprog.

* sociopragmatisk kompetence
En sprogbruger, der kan producere og forstå ytringer under
hensyntagen til faktorer som formålet med interaktionen, de
deltagendes sociale status og normer og konventioner for interaktionen,
kan siges at besidde sociopragmatisk kompetence.

* sprogfunktion
Betegnelse for de kommunkative hensigt, man har, når man
handler med sproget. Eksempler: bede om tilladelse, instruere,
hilse osv.

* strategisk kompetence
En sprogbruger, som kan nå et kommunikativt mål ved hjælp
af såvel verbale som non-verbale strategier, kan siges at besidde
strategisk kompetence.

* synonym
Ord, der betyder det samme eller næsten det samme, fx ‘ofte’
og ‘tit’.

* systemisk viden
Viden om sprogets struktur og sproglige regler.

* søgelæsning
Læse hurtigt for at søge efter nøgleinformationer ud fra på forhånd
fastlagte mål.

* task
En aktivitet i sprogundervisningen, hvor målsproget af lørnerne
bruges med et kommunikativt formål for øje og med den
hensigt at nå et mål.

* top-down læsning
Termen top-down bliver brugt i modeller for læsning, hvor
læsning ses som en læserstyret proces, hvor læseren forsøger at
forstå tekstlig information ved brug af skemaer, der er baseret
på viden om verden eller tekststruktur.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel 13 af 14
© Undervisningsministeriet 2001