Del 2. Fonologisk og
morfologisk opmærksomhed
samt afkodning

Opgave 2.1. Find lyden

Eksempel

Læreren siger et ord. En kursist siger ordets forlyd. Samme
kursist vælger et nyt ord, og en anden kursist siger forlyden.

Varianter

a. Lærer og kursister udvælger en række forlyde. Kursisterne
bliver bedt om at finde billeder i aviser, billedblade og reklamer
af ting, der begynder med de valgte lyde. Billederne
kategoriseres efter lyd.

b. Læreren siger tre ord. To af ordene begynder med samme
lyd, det tredje begynder med en anden lyd. Kursisterne
skal nævne det ord, der begynder
med en anden lyd, fx

SE / TI / TÅ
BUS / HUS / BOR
GUL / SUL / SI

c. Læreren siger et ord, fx vin. Kursisterne skal gentage ordet
og benævne den sidste lyd i ordet. Kursisterne finder et
nyt ord, der begynder med slutlyden, fx næse.

d. Samme fremgangsmåde som til øvelsen med forlyde -
men nu skal kursisterne kategorisere billeder efter slutlyde.

e. På tavlen tegnes tre felter.

Hvert felt repræsenterer først i ordet, midt i ordet og sidst
i ordet.
Læreren siger fx: Hvor i ordet kan du høre /s/ i ost.
Kursisterne sætter X i det midterste felt.

f. Læreren spørger fx.:
Hvilken lyd begynder sol med? Kursisterne svarer /s/
Hvilken lyd slutter sol med? Kursisterne svarer /l/
Hvilken lyd er der inde i sol? Kursisterne svarer /o/

g. Lærer og kursister udvælger i fællesskab tre lyde, som skrives
øverst på kuponen. Læreren nævner en række ordpar
efter hinanden, og kursisterne skal sætte kryds for at angive,
hvilken af de tre lyde der er fjernet.

Kupon

h. Lærer og kursister udvælger i fællesskab tre lyde, som skrives
øverst på kuponen. Læreren nævner en række ordpar
efter hinanden og kursisterne skal sætte kryds for at angive,
hvilken af de tre lyde, der er lagt til.

Opgave 2.2. Sæt lydene sammen
til ord, og del ordene i lyde

Eksempler

Læreren siger en lyd ad gangen. Kursisterne skal sætte lydene
sammen til ord, fx.

Læreren siger et ord, og kursisterne skal dele ordet op i lyde fx:

Opgave 2.3. Læs ordene 1

Eksempel

Opgave 2.4. Læs ordene 2

Eksempel

Lister med ord med gængse omsætningsregler, fx k-t-p i indlyd,
vokalkvalitet og vokallængde ved dobbeltkonsonant, hv- i
forlyd, rd- i udlyd.

Varianter

a. Læreren udarbejder små tekster, hvor der indgår så mange
ord som muligt med de bogstavsammensætninger/omsætningsregler,
der arbejdes med i klassen.

b. Læreren beder kursisterne finde ord med de bogstavsammensætninger/
omsætningsregler, der arbejdes med i de
tekster, der indgår i klassens arbejde.

Opgave 2.5.
Del ordene i stavelser

Eksempel

Læreren beder kursisterne indsætte fx følgende ord i skemaet:
chokolade - hjem - gardin - dør - værelse - musikbånd
tallerkener - forsikring - tegn - indbrud - betjent - fuld
tæsk - retsbygningen - lokalet - elever - dommen -
betinget - hærværk - computer - kontor - forsvareren -
hus - historie

Varianter

a. Kursisterne får hver et kort med en stavelse. Kursisterne
finder sammen to og to, så de tilsammen danner et ord.
Efterhånden kan øvelsen udvides med tre eller fire stavelser.

b. Læreren beder kursisterne finde lange ord i den tekst,
der arbejdes med, skrive dem på tavlen og inddele dem i
stavelser efter at have sat prik under vokalerne.

Opgave 2.6.
Morfologisk opmærksomhed

Eksempel

Læreren siger et ord. En kursist opdeler ordet i morfemer.
Eksempler på ord, der kan deles i morfemer: te - kop, sommer
- hus, kaffe - kande - r, dreng - e - ne , jul - e - gave, sød -
mælk, arbejd - s - bord m.m.

Varianter

Læreren siger et ord. Kursisten skal konstatere, om ordet er
sammensat eller ej.
Eksempler på ord: biograf, brandmand, person, agurk, arbejdsplads,
telefon, keramik, stoleben, isvaffel, politi, sportsmand
m.m.

Læreren siger begyndelsen af et ord. Kursisten fuldender ordet,
så der dannes et sammensat ord.
Eksempler: skole-, barn-, kaffe-, penge-, cykel-, politi-, blyant-,
rød-, m.m.

Opgave 2.7. Find roden

Eksempel

Læreren beder kursisterne om at finde rodmorfemet i de kursiverede
ord ved at sætte streg mellem rodmorfemet og resten af
ordet og skrive rodmorfemet:

Lars køber ind i Brugsen. _______________
Han havde købt 10 røde roser. _______________
Hun kan ikke lide at køre i bil. _______________
Lejligheden lå på 1. sal. _______________

Varianter

a. Læreren beder kursisterne dele de sammensatte ord i rodmorfemer
ved at sætte streg mellem de to ord og forklare,
hvilket morfem, der angiver hovedbetydning/kategori, fx:
sommerhus
musikbånd
gulvtæppe
barskab
morgenkåbe
politibil
politistation
klasseværelse
skoleklasse

b. Læreren beder kursisterne lave andre sammensatte ord,
hvor hus er det andet rodmorfem.

c. Læreren beder kursisterne lave andre sammensatte ord,
hvor fx sommer er det første rodmorfem.

d. Læreren giver nogle eksempler på sammensatte ord, der
indeholder et limebogstav
(enten et - e eller et - s) fx:

og beder kursisterne finde andre sammensatte ord, der indeholder
et limebogstav (enten et - e eller et - s) i den
tekst, der arbejdes med i klassen.

e. Kursisterne finder i aviser og blade ord, der er sammensat
af mere end to rodmorfemer.

f. Kursisterne får udleveret kort med en rod fx kaffe - kande
- ord - bog osv. De skal nu finde sammen to og to, så de
danner et kendt ord.

Opgave 2.8.
Find bøjningsendelserne

Eksempel

Find rodmorfemet i substantiverne, sæt streg efter roden og
skriv endelsen:

bilen ________
dage ________
gardinet ________
tallerkener ________
flasker ________
computeren ________
reglerne ________
dørene ________
køkkenet ________
forsikringen ________
borde ________
elever ________

Kursisterne arbejder sammen to og to og sorterer ordene efter
deres endelser.
Læreren beder kursisterne finde ud af, hvad de enkelte endelser
betyder.

Varianter

a. Kursisterne arbejder sammen to og to om den tekst, der
arbejdes med i klassen. Parrene konkurrerer om, hvem der
hurtigst kan finde:

5 substantiver i bestemt ental
5 substantiver i ubestemt flertal
5 substantiver i bestemt flertal

b. Find rodmorfemer i verberne og sæt streg og skriv
endelsen:

falde ____________
skriver ____________
drikker ____________
kommet ____________
mente ____________
sove ____________
lavede ____________
læste ____________
arbejdede ____________
gået ____________

Kursisterne arbejder sammen to og to og sorterer verberne
efter endelser.
Læreren beder kursisterne finde ud af, hvad de enkelte endelser
betyder.

c. Kursisterne arbejder sammen to og to om den tekst, der
arbejdes med i klassen.
Parrene konkurrer om, hvem der hurtigst kan finde:

10 verber i nutid
10 verber i datid

d. Kursisterne får enten udleveret en række kort med en rod
eller en endelse. De skal nu finde sammen to og to, så de
danner et kendt ord.

Opgave 2.9. Find forstavelserne

Eksempel

De er uvenner. Hvad betyder ordet uvenner?
________________________________________________
Del ordet i forstavelse og rod:
________________________________________________
Hvad betyder forstavelsen u- ?
________________________________________________
Læreren beder kursisterne finde andre ord med forstavelsen u - ?

Varianter

a. Læreren beder kursisterne om at lave nye ord og skrive
sætninger med nedenstående rodmorfemer og forstavelsen
be-

b. Læreren beder kursisterne finde ord med forskellige forstavelser
i aviser og blade.

c. Læreren beder kursisterne finde rodmorfemer, der kan
danne ord med flere forstavelser fx:

tænke:
betænke
mistænke

d. Kursisterne skriver sætninger med ndenstående ordene, således
at også betydningforskelle fremgår.

e. Kursisterne får udleveret enten en række kort med en forstavelse
eller en rod. De skal nu finde sammen to og to, så
de danner et kendt ord.

Opgave 2.10. Find afledningerne

Eksempel

Kursisterne skriver rodmorfemet og afledningsendelsen:

venlig ____
hyggelig ____
rolig ____
heldig ____
mandig ____
bygning ____
spisning ____
sandhed ____
dumhed ____
værelse ____
forståelse ____

Kuristerne diskutere i par ordklassetilhørsforhold, når der er
tilføjet afledning.

Variant

Kursisterne danner så mange ord som muligt af nedenstående
morfemer:

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel Del 2
© Undervisningsministeriet 2001