Del 1.
Læsning, læseformål og læsestrategier

Opgave 1.1. Førlæsning

Eksempel

Læreren beder kursisterne læse følgende titler på bøger og sætte kryds ved dem, de tror er krimier:

Kursisterne forklarer efterfølgende, hvad for nogle af de bøger,
de har sat X ved, der lyder mest spændende.

Opgave 1.2. Miniforløb 1

Eksempel

• Brainstorm: Hvilke former for straf kender I? De forskellige
  bud skrives på tavlen.
• Lav en liste over de strafformer, der bliver nævnt i teksterne.
• Sæt jer sammen to og to og sammenlign jeres lister.
• Har I fået nye ord om strafformer? Hvilke?
• Hjælp hinanden med at forklare evt. nye ord, brug en ordbog
  eller spørg læreren.
• Tilføj evt. nye ord til listen på tavlen.

Sæt jer sammen med et andet par og diskuter de forskellige former for straf. Prøv at finde ud af, hvilken forbrydelse den enkelte straf er givet for. Synes I, straffen er passende?

 Sammenlign jeres lister med de andre gruppers.

Opgave 1.3. Miniforløb 2

Eksempel

1 Brainstorm = Aktivering af baggrundsviden Sæt jer sammen i to eller tre grupper. Vælg en fra klassen til at skrive stikord ned. Vælg en referent til at referere jeres forslag til hele klassen.

Kig på billedet af manden. Hvem er han? Ved I det? Hvis ikke:
Hvad tror I? Kom med mange forslag.

2 Skimning
Læs teksten Ikke som de andre (Ud og Se, januar 2001) hurtigt
igennem (maks. 5 minutter).
Prøv at finde ud af, hvem manden på billedet er. Når du skimmer
teksten, skal du først og fremmest prøve at danne dig et
overblik over, hvem og hvad teksten handler om.
Koncentrér dig under læsningen om nøgleord og nøglesætninger.
Nøglesætningerne finder du ofte først i et afsnit.

Hvordan passer jeres brainstorming til de informationer, I har
fået under skimningen?

3 Omhyggelig global læsning
Læs teksten Ikke som de andre.
Prøv at læse nogenlunde hurtigt.
Prøv at lade være med at bruge ordbog.

Svar derefter på følgende fire spørgsmål:

a. Synes du, at Zlatko Buric har et spændende liv?
Hvorfor? / Hvorfor ikke?

b. Er der nogen ligheder mellem dit liv og hans liv?
Hvis ja: Hvilke?
Hvis nej: Hvorfor ikke?

c. Kunne du tænke dig at lære Zlatko Buric at kende?
Hvorfor? / Hvorfor ikke?

d. Hvilke tre ting i teksten overraskede dig mest?

Sæt jer sammen i grupper og snak om jeres svar på spørgsmålene.
Vælg en referent. Referenten skal referere til hel klassen. når
gruppesnakken er færdig.

4 Perspektivering og personliggørelse
Hjemmearbejde: Forberedelse til samtale/oplæg i par. Læs
spørgsmålene igennem og tænk over, hvad du vil svare på
spørgsmålene.
I klassen: Sæt jer sammen i par og fortæl om jer selv.
Oplæggene refereres derefter til hele klassen. Referér først og
fremmest de mest interessante ting.

Spørgsmål

• Hvordan var dit barndomshjem?
• Hvordan var dit forhold til dine forældre?
• Hvordan var dit forhold til dine søskende?
• Hvad lavede du i dit hjemland?
• Hvordan havnede du i Danmark?
• Hvordan oplevede du Danmark, da du flyttede hertil?
• Fik du nogen kulturchok? Kulturchok over hvad?
• Hvordan oplevede Danmark dig?
• Har du mødt racisme i Danmark? Hvis ja: Hvad slags racisme?
• Forstår du den danske humor? Hvis nej: Kan du forklare
  hvorfor?

5 Task: Gruppeundersøgelse
Sæt jer sammen i grupper på 5 eller 6. Lav lister over,

• hvordan I oplevede Danmark i den første tid, efter at I var
  flyttet hertil,
• hvilke kulturchok I fik og
• hvilke former for racisme, I har oplevet.

Diskutér derefter, hvordan I vil kategorisere jeres lister på en
skala fra 1 til 9, hvor 1 på liste 1 (Danmark) betyder det mest
fremmedartede og 9 det mindst fremmedartede, 1 på liste 2
(Kulturchok) betyder det største kulturchok og 9 det mindste,
og hvor 1 på liste 3 (Racisme) betyder den mest ubehagelige
form for racisme og 9 den mindst ubehagelige.

K	Liste 1: Danmark	K	Liste 2: Kulturchok	K	Liste 3: Racisme
1		1		1
2		2		2
3		3		3
4		4		4
5		5		5
6		6		6
7		7		7
8		8		8
9		9		9

Sammenlign jeres lister og kategoriseringer med de andre
grupper i klassen, og afslut opgaven med en rapport til hele
klassen.

Opgave 1.4.
Der mangler et afsnit

Der mangler et afsnit i teksten. Læs teksten, og sæt kryds der,
hvor afsnittet mangler. Det manglende afsnit står neden under
teksten.

Køer har brug for kærtegn

Taler man pænt til køerne, giver de mere mælk, viser undersøgelser,
som en engelsk husdyrforsker har lavet. Han har gennem
længere tid studeret forholdet mellem køerne og dem, de
bliver malket af.

Undersøgelserne viser, at den glade malkeko giver op til 15
procent mere mælk end den sure ko, der er blevet dårligt behandlet.
Ifølge den engelske husdyrforsker kan køerne godt
lide, at man stiller dem venlige spørgsmål. Det kan fx være:
‘Hvordan har du det i dag, gamle tøs’. Derimod går køerne
helt i baglås, når man råber noget surt efter dem som fx ‘Kom
så af sted, din lede ko’.

‘Vi har netop lavet nogle forsøg, der ligner de engelske. Vores
resultater peger i samme retning. En venlig behandling af
køerne giver ca. ti procent højere mælkeydelse end en uvenlig
behandling,’ siger Lene Munksgaard.

Hun indrømmer dog også, at det kan være svært for landmanden at gå rundt og nusse om hver enkelt ko, hvis besætningen er på 100 køer.

'Men måske er det heller ikke nødvendigt, hvis bare man ellers
behandler dem ordentligt. Det vigtigste er, at køerne får tillid
til den person, der malker dem,’ siger Lene Munksgaard.

Hvis landmanden bliver nødt til at gøre noget ved koen, som
gør ondt, kan koen miste tilliden til ham, lige meget hvor venligt
landmanden taler til den til daglig. Men ifølge Lene
Munksgaard kan det problem tilsyneladende løses ved, at landmanden
tager en anden farve kittel på, når han udsætter sine
køer for ubehagelige oplevelser.

Varianter

a. Fjern første og sidste afsnit. Lav fire-fem ekstra afsnit, der
ikke kan fungere som indledende og afsluttende afsnit i
teksten. Bland afsnittene på et stykke papir.
Opgave: Find ud af, hvilke afsnit der passer bedst som
henholdsvis første og sidste afsnit.

b. Placér et af afsnittene i teksten forkert.
Opgave: Find ud af, hvilket afsnit der er placeret forkert,
og hvor det skal sættes ind.

c. Bland afsnittene hulter til bulter.
Opgave: Organisér afsnittene, så rækkefølgen bliver passende.
Her kan det være en god idé at udlevere en saks, så
kursisterne kan klippe afsnittene fra hinanden og sidde og
pusle med dem.

Opgave 1.5.
Hvilken sætning passer hvor?

I træning som storesøster

- om forventninger til den store, når man venter en lille ny.

A - Hendes forældre synes måske
nok, det er lidt tidligt at få et nyt spædbarn så tæt på Sara,
men når graviditeten nu engang er en realitet, synes de, at det
kan være praktisk at få det med spædbørn og bleer overstået på
en gang.

B - Mor viser hende den voksende mave
og fortæller hende, at der er en baby derinde, som snart kommer
ud og skal bo sammen med hende og mor og far. Problemet
er bare, at Sara ikke forstår en pind af, hvad der foregår.
Dels har et 1 1/2 år gammelt barn ikke en så udviklet begrebsverden,
at det kan forestille sig en baby inde i mors mave.
Tænk bare på, hvor stor en baby er sammenlignet med Saras
egen størrelse. En gravid mave er faktisk utrolig abstrakt for
alle andre end den gravide selv.

C - Det giver ikke mening for Sara,
når hendes mor siger, at baby »snart« kommer ud. Børn skal
være tre til fire år gamle, før de kan begynde at forholde sig til
tid, og da til et tidsbegreb som knytter sig til kendte og erfarede
oplevelser som årstider og højtider - barnet forstår tiden
»over langs«.

D - Sara kan jo med egne øjne se, at mor
har svært ved at bukke sig og tage hende op til sig. Men det er
ikke nødvendigt med en længere forklaring, som samtidig
lægger op til forventning om, at lille Sara skal forstå og forholde
sig til en kommende familieforøgelse. Det er hun endnu
slet ikke i stand til.

1. Desuden er tidsopfattelsen vanskelig for så lille et barn.
2. Det er vigtigt at give Sara konkrete informationer, hvis
   mor fx ikke kan 1øfte hende, som hun plejer, efterhånden
   som maven bliver stor.
3. Hvis der er andre babyer i familien eller vennekredsen, er
   der en naturlig anledning for Sara til at komme tæt på.
4. Om fire måneder skal Sara på 1 1/2 år være storesøster.
5. Sara er allerede så stor, at hun kan klare meget alene, hvis
   hun får lov.
6. Saras forældre vil gerne medvirke til, at hun bliver så lidt
   jaloux som muligt.

Skriv tallene under det bogstav, det passer til.

Opgave 1.6.
Passer dine gæt til teksten?

Eksempel

Spørgsmål til teksten, før den læses

• Hvorfor blev kunderne i en kagebutik i Toronto overraskede?
• Hvad havde gangsteren under armen?
• Hvad ville gangsteren have?
• Hvad truede han med at gøre?
• Hvad skete der så?

Gangster tog gås som gidsel

Kunderne i en kagebutik i Toronto i Canada blev noget overraskede,
da der kom en mand ind i butikken med en gås under
armen. Men folk i butikken forstod hurtigt, hvad mandens
kriminelle planer gik ud på. - Giv mig nogle penge, eller jeg
slår gåsen ihjel, sagde den ukendte mand truende.

En dyrevenlig kvindelig kunde prøvede at få manden til at
slippe gåsen fri. Det gjorde han ikke. Tværtimod begyndte han
at true med at kvæle det stakkels dyr direkte op i den dyrevenlige
kvindes ansigt.

Gangsterens trussel virkede. Kvinden sagde, at hun straks ville
løskøbe gåsen med sine egne penge. Derefter gik hun hen og
hævede penge i en kontantautomat i nærheden. Hun gav manden
pengene. Han slap straks gåsen og løb hurtigt væk. Historien
fortæller ikke, om gåsen havde brug for krisehjælp efter
den chokerende oplevelse.

Politiet i Toronto regner med, at kidnapperen havde skaffet
gåsen i en af byens parker, hvor der ofte kommer gæs på besøg.
Hvis politiet fanger gangsteren, bliver han blandt andet anklaget
for dyremishandling.

Opgave 1.7.
Hvordan ser de huset?

Eksempel

Del kursisterne i tre grupper. Giv hver gruppe en skriftlig instruktion:

De tre grupper fremlægger nu deres beskrivelser af huset for
hinanden og diskuterer forskelle i beskrivelserne.

Opgave 1.8.
Hvilken tekst passer til billedet?

Kig på de fem billeder. Læs derefter teksten. Hvad for et billede
passer til teksten?

Lis står henne ved vinduet og snakker i telefon. Hun snakker
med sin veninde. Lis kigger ud ad vinduet. Hun kigger ikke på
Mette, der sidder alene ved spisebordet. Mette kigger på det
lille lampeglas. Hun ved ikke, hvad der er i lampeglasset. Hun
synes, det ligner vand. Hun tager lampeglasset. Det lugter
godt. Måske er det sodavand, der er i glasset. Hun vil gerne
smage på det. Lis snakker og snakker. Hun har helt glemt
Mette og lampeolien. Hun snakker med sin veninde om den
fest, de skal holde om aftenen. Hun fortæller sin veninde, hvad
de skal have at spise. Hun fortæller også, hvem der kommer.
Lis elsker at snakke i telefon. Mette er glad for at mor snakker
i telefon. Så kan hun drikke det, der er i glasset. Hun tror, det
er sodavand. Hun elsker sodavand. Men hun må kun få sodavand,
når de har gæster.

Varianter

a. Klip flere forskellige tekster ud af et blad eller en avis,
men kun overskriften til et af billederne. Kursisterne
skimmer teksten for at finde ud af, hvilken tekst der passer
til overskriften.

b. Find en tekst, og lav en liste med forskellige emner. Kursisterne
kigger listen med emner igennem og skimmer derefter
teksten for at finde ud af, hvilket emne der bedst
passer til teksten. Opfølgning: Kursisterne argumenterer
for deres valg, især hvis der er valgt flere forskellige emner.

c. Find nogle avisartikler, som handler om et bestemt emne,
og nogle som ikke gør. Kursisterne sorterer artiklerne efter,
om de handler om emnet eller ej.

d. Find flere forskellige avistekster (eller andre tekster) om
samme emne. Kursisterne kategoriserer teksterne på en eller
anden måde. Fx artikler om en kriminalsag: Hvilke
aviser vurderer, at den anklagede er skyldig, hvilke at han
er uskyldig? Hvilke gør nærmere rede for omstændighederne
ved sagen? osv.

e. Find nogle læserbreve, hvor der er mange af en bestemt
kategori. Kursisterne sorterer læserbrevene efter kategori:
klager, ros etc. Kursisterne fortæller, hvilken kategori der
er flest af.

Opgave 1.9. Søgning efter
bestemte oplysninger

Eksempel

Du har lyst til at se en krimi i fjernsynet.
Hvad for nogle krimier er der i aften?
På hvad for et program?
Hvad tid?
Er der en krimi, du har lyst til at se? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Variant
Du er i Odense og vil gerne i biografen og se en krimi. En ven
har anbefalet dig at se LIVSTEGN. Du vil helst se filmen så
tidligt på dagen som muligt.

• Hvad for en biograf skal du vælge?
• Hvornår går filmen?

Opgave 1.10. Find ordet/ordene

Opgavetyper

Instruktion: Slå op på side 10 i bogen.
Opgave: Hvornår blev X født?

Instruktion: Slå op på side 23 i bogen
Opgave: Hvor mange gange står der fx han på siden?

Instruktion: Tag ordbøgerne (= ens dansk-danske ordbøger).
Opgave: På hvilken side står der fx pebermø?

Instruktion: Tag aviserne (fx tilbudsaviser o.l.).
Opgave: På hvilken side findes fx overskriften: Vidunderbarnet
har vokseværk?

Eventuelt kan ordene skrives på tavlen eller vises på overhead
på en transparent.

Opgave 1.11.
Hvad betyder ordet?

Eksempel

Læs teksten og find ud af, hvad pyk betyder.

Pyk - en dansk specialitet
Markedet i dag bugner af pyk i forskellige varianter, og som almindelig
forbruger kan det være svært at skelne mellem de forskellige
kvaliteter. Men der findes heldigvis nogle enkle retningslinjer,
man kan gå efter på jagten på pyk af god kvalitet:

Et godt pyk er fremstillet af en rigtig surdej - det giver den karakteristiske
pyksmag. En passende lang hævetid er med til at
give et rigtigt godt pyk - og en god spiseoplevelse. Det er en
god ide at vælge et pyk, der er bagt på mel fremstillet af hele
korn - der er noget at tygge på, og det smager af mere. Vælger
man et godt pyk, der virkelig smager af noget, er det også mere
fristende at spise tykkere skiver pyk og putte mindre pålæg på.
Pyk af ordentlig kvalitet er en dejlig spise - pyk behøver ikke
bare at være det der kedelige, der ligger under leverpostejen eller
spegepølsen. Det er også sundt at spise meget pyk. Nye undersøgelser
tyder på, at rugens indhold af antidioxidanter kan
nedsætte risikoen for at udvikle visse sygdomme, bl.a. kræft og
hjertekarsygdomme.

Desuden findes de fleste mineraler og masser af B-vitamin i
pyk. Pyk har et højt indhold af de gode, umættede kulhydrater,
som kroppen skal have mange af for at fungere optimalt. Det
er noget, sportsfolk har vidst i mange år. Derfor spiser de masser
af pyk.

Pyk betyder _________________

Opgave 1.12.
Sæt teksten sammen

Opgave 1.13.
Indre og ydre tekstbånd

Eksempel

1. Hvert par får en kopi af teksten. De skal nu markere, hvor
   der mangler et ord i teksten, og derefter skrive det manglende
   ord ud for den linje, hvor det hører til. De manglende
   ord er placeret i en boks under teksten.

"Tiden var inde..."

Paula Bugge kalder sig selv noget af natteravn en_______
Hun godt lide at sidde og læse eller løse _________________
krydsord til hen mod midnat. Derfor føler sig ____________
ikke så ofte på plejehjemmet. På den anden ______________
side er ikke nemt, når man __ som hun __ er her _________
som en af de få beboere. - Desværre er der _______________
ikke så tilbage, som man kan snakke med, _______________
siger hun.
I dag er Paula Bugge år og oldemor til to drenge. __________
For seks år siden hun og hendes mand ind ______________
på Plejehjemmet Kløvervangen, ligger i den ______________
vestlige udkant af Skødstrup i Kommune. _______________
De kom fra et i Egå, lidt længere mod syd. _______________
Manden været assurandør, hun hjemmegående. ___________
Til sidst var han ofte at falde om og være konfus, __________
og hun havde svært ved at tumle ham. Gennem datter ______
hørte de om og så på det. De fandt det meget ____________
tiltalende med de lange 70’er huse og den direkte _________
kontakt det åbne land.______________________________

(BY & BOLIG Ministeriet: Bolig til tiden, s. 28)

2 Bagefter sammenligner kursisterne parvis hinandens tekster
og diskuterer de steder, hvor der er problemer.

3 Forlægget udleveres og læses som stillelæsning.

Opgave 1.14.
Hvad for et ord passer?

Benene

En molbo havde engang været en tur i Århus, og dér var han
kommet til at (1)____ lidt for meget. Han var en velhavende
mand og også en pæn mand, men alligevel skete der et uheld
med ham, da han var på (2)____ hjem. Mens han gik på vejen,
snublede han over sine egne ben, og da han først lå ned,
blev han liggende og faldt i (3)____.

En (4)____ mand, som kom forbi, fik lyst til hans fine bukser.
Han trak dem forsigtigt af og (5)____ den sovende molbo sine
egne gamle, hullede på i stedet for, og så gik han glad sin vej.

Nogen tid efter kom der en mand kørende hen ad vejen, og da
molboens ben lå ud over vejen, slog han knald med (6)____
og råbte: »Flyt dine ben, ellers kører jeg over dem!« Molboen
(7)____, gned sig i øjnene, løftede hovedet og så på benene.
Men da han så de grimme, hullede bukser, vidste han straks, at
det ikke var hans, for han havde et par pæne, hvide bukser på.
Så derfor lagde han sig ned igen, lukkede (8)____ og sagde
ganske roligt: »Kør du bare til! Det er ikke mine ben!«

Sæt kryds ved det ord, der passer.

Opgave 1.15. Indre tekstbånd

Eksempel

1. Kursisterne får hver en kopi af teksten. De får forklaret, at
   der i alle tekster er ord, som først får mening, når man ved,
   hvad de refererer til/peger på. Kursisterne skal nu hver for
   sig slå en cirkel om alle de ‘tomme’ ord i teksten og med en
   streg markere, hvad ordene refererer til.
   
   "Tiden var inde..."
   Jette Bentzen har bygget en rede til sin tredje alder. Hendes
   børnebørn elsker at komme hos hende "i det lille hus ved vandet".
   De oplever en rolig og intim hulefornemmelse, når de
   besøger hende. Og netop roen, overskueligheden og det tætte
   nærvær er en af de store gevinster ved at være flyttet fra den
   160 kvadratmeter store villa i Risskov til et lille arkitekttegnet
   rækkehus på Skæring Strand nord for Århus.
   
   Huset er på 72 kvadratmeter. Det ligger kun få meter fra van-
   det med en smuk udsigt til Mols Bjerge. Indvendig er det specielt
   opbygget med niveauforskydning mellem rummene.
   
   Da Jette Bentzen i 1992 var 51 år, mistede hun sin mand. Det
   yngste barn var flyttet hjemmefra. Alt i alt var tiden inde til at
   bryde op. Hun havde ikke længere brug for de mange kvadratmeter
   og ville prioritere sine ressourcer, så hun fik mest mulig
   handlefrihed i sit livs efterår. Med fire børn, der hver for sig
   har travlt med deres - karriere, og seks børnebørn er det langt
   vigtigere for hende at være mobil og kunne rejse rundt og være
   med på børnenes præmisser end at leve i en stor bolig, som familien
   mest kan have glæde af, når den mødes få gange om
   året.
   (BY & BOLIG Ministeriet: Bolig til tiden, s. 8)
   
   
2. Kursisterne sætter sig sammen to og to og sammenligner deres
   tekster. De diskuterer forskelle og ligheder i indcirklinger
   og streger.
   
   
3. Kursisterne læser teksten højt. Hver gang, de kommer til et
   pronomen, stopper de op og spørger, hvad det refererer til:
   Kursisten: Jette Bentzen har bygget en rede til sin tredje alder.
   Klassen: Hvis tredje alder?
   Kursisten: Jette Bentzens tredje alder.
   
   
4. Kursisterne læser teksten igen, men denne gang som stillelæsning,
   for at konsolidere deres fornemmelse for de henvisende
   ord.
   
   
5. Til sidst kan kursisterne parvis prøve at skifte Jette Bentzen
   ud med Jens Bentzen, lille rækkehus med lille lejlighed og
   mand med kone og så prøve at undersøge, hvad der sker
   med de henvisende ord.

Varianter

a. Hver kursist får en kopi af teksten og får forklaret, at de
skal skrive de ord, der mangler i teksten. Ordene kan de
finde i kassen under teksten.

b. Hver kursist får en kopi af teksten og får forklaret, at de
skal vælge det rigtige af de tre ord i parentesen og skrive det
på den tomme plads i teksten.

AUTOMATISK EL-KEDEL

Før brug første gang

• Det anbefales, at De __________ (derefter - først - så ) læser
  brugsanvisningen nøje og gemmer den til senere brug.
  __________ (derefter - hermed - først) fjernes al emballage
  og klistermærker.
• Det anbefales, at el-kedler med filter koges igennem et par
  gange __________ (længe - før - ofte) brug første gang,
  __________ (derfor - så - da) der kan forekomme støv i apparatet
  pga. emballagen, opmagasinering eller lignende.
• ________(dermed - til sidst - derfor) undersøges om spændingen
  på apparatet stemmer overens med Deres el-installationer.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel Del 1
© Undervisningsministeriet 2001