Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Informationsmængde, teksttyper og læsestrategier

 

 

Postkassen bugner af breve, aviser og reklamer. Det offentlige spreder i tusindvis af informationer ud gennem pjecer og brochurer. Private foretagender yder også deres bidrag. Har man en computer, der er koblet op på Internettet og en e-mail adresse, vælter det ind med skriftlige meddelelser dér. Fjernsynet spreder også skriftlige informationer i form af undertekster
og tekst-tv.


Om alle disse tekster anvendes ofte udtrykket "hverdagens tekster".
Da det er tekster, de fleste voksne - uanset alder, køn el-ler
uddannelse - kommer ud for at skulle kunne læse, vil det
være naturligt, at de indgår i læseundervisningen. Hverdagens
tekster kan inddeles i følgende kategorier:

  • Informerende tekster
  • Instruerende tekster
  • Opslagstekster
  • Udfyldningstekster.

For at undgå at drukne i informationsstrømmen må man være i stand til at læse på mange forskellige måder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forskellige teksttyper ofte lægger op til brug af bestemte læsestrategier.

Informerende tekster er bl.a. brugsvejledninger, oplysende pjecer, varedeklarationer m.v. Formålet med læsning af disse tekster er at få relativt kortfattede, men præcise oplysninger. Når man læser en informerende tekst, leder man efter bestemte oplysninger, og når de er fundet, lægges teksten væk. De læsekrav, der stilles til informerende tekster, er fleksibel læsning,
hvor man både skal kunne skanne og søgelæse, og ordafkod-ningen
og forståelsen skal være meget præcis.

Instruerende tekster giver præcise anvisninger på, hvordan et bestemt
arbejde skal udføres. Det kan fx dreje sig om en madopskrift, eller om hvordan man afkalker en kaffemaskine. Instruktioner stiller samme læsekrav som de informerende tekster.

Opslagstekster omfatter skilte, kort, oversigtstavler, prislister, køreplaner, telefonbøger, kontoudskrifter mv. Man tænker sjældent på disse tekster som egentlig tekst, da det kun er en del af den enkelte tekst, der skal læses - ofte blot enkelte ord, tal eller måske korte sætninger. Læsning af opslagstekster stiller krav om forståelse af den grafiske opbygning, præcis ordafkodning og forståelse og man skal kunne skanne for at lokalisere et symbol eller en gruppe af symboler, fx navne, datoer, tal eller ord.

Udfyldningstekster er eksempelvis blanketter, formularer, lønsedler, skemaer. Også udfyldningstekster kræver en meget præcis læsning. For at kunne skrive de korrekte oplysninger skal man kunne læse overskrifter og eventuelle vejledninger til de enkelte felter.

Skærmtekster ligner indholdsmæssigt de ovennævnte teksttyper, men adskiller sig på grund af deres visuelle fremtrædelsesform. Det er efterhånden et krav at kunne hente oplysninger fra en skærmtekst. Men det kan være uoverskueligt at orientere sig i de muligheder skærmteksterne byder på. Læseundervisningen må derfor også omfatte brug af de hjælpefunktioner, der kan give overblik over et programs struktur og indhold.

Skønlitterære tekster udnytter ofte sproglige virkemidler og symboler, som kan være vanskelige for andetsprogede at forstå. I de senere år er der dog udkommet en hel del skønlitterære bøger, der enten er læsepædagogisk bearbejdede eller skrevet direkte med en læsesvag målgruppe for øje. Det kan også anbefales at inddrage oversatte tekster fra kursisternes hjemlande både i læseundervisningen og til læsetræning, fordi baggrundsviden, som er af væsentlig betydning for forståelsen vil være etableret i forhold til sådanne tekster. Når det drejer sig om skønlitterære tekster til læsetræning, gælder det om, at kursisterne - gerne sammen med læreren - vælger en tekst, der er spændende, sjov eller interessant at læse i forhold til den enkel-tes læsekompetence. At teksten rummer en handling, en god historie, vil oftest være afgørende for motivationen til at læse den. Romaner, som man læser af lyst, vil normalt medføre in-tensiv slugelæsning, dog undertiden skimning af passager, som forekommer en mindre interessante. Faktive tekster er en blandingsgenre mellem skøn- og faglitteratur. De har dels et fagligt indhold, dels rummer de en handling, som medfører, at disse tekster læses på samme måde som skønlitterære tekster. Det kan være vanskeligt at finde skønlit-terære tekster med et indhold, der fænger alle, og fagtekster kan være for svære både sprogligt og begrebsmæssigt. Det kan derfor være meget motiverende at vælge faktive tekster til læsetræningen.

 

7.1. Tekststruktur - et eksempel

For andetsprogede kursister kan det være nyttigt at arbejde med den enkelte teksttypes struktur for fx hurtigere at kunne lokalisere nøgleinformation. Det kan eksempelvis være en stor hjælp at få indsigt i, hvordan aviser og blade er bygget op.

Aviser er typisk delt op i bestemte sektioner, som kan variere fra avis til avis. For at gøre kursisterne bekendt med avisers op-bygning kan man i en periode læse en bestemt avis, så hver enkelt kursist finder ud af, i hvilke sektioner han eller hun kan finde informationer, der interesserer.

Mange blade har en indholdsfortegnelse, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad der kunne være interessant at læse. Forsiden fungerer som reklame for ugens eller månedens slagtilbud. Andre blade er mere indrettet som et supermarked, hvor man hele tiden flytter rundt på varerne, så man må bla-dre rundt for at finde ud af, om der er noget interessant.

 

7.2. Artikeltyper

Artikler i aviser og blade kan meget groft taget deles op i tre typer:

Nyhedsartikler er opbygget efter princippet i den såkaldte omvendte nyhedstrekant, dvs. de vigtigste informationer først, fulgt af detaljer. Det giver mulighed for at beskære artiklerne bagfra, hvis der ikke er plads nok i avisen. Og den travle læser kan nøjes med at skimme starten af artiklen.

Featureartikler er skrevet med henblik på at underholde eller belyse baggrunden for et fænomen. Brødteksten spiller den vigtigste rolle, og artiklen kan ikke som nyhedsartiklen beskæres bagfra. Her kan det også være nyttigt for kursisterne at blive gjort opmærksomme på, at nøglesætningerne i sådanne artikler hyppigt er at finde i begyndelsen af hvert nyt afsnit.

Debatartikler udtrykker meninger og holdninger, og er skrevet for at advokere for et bestemt synspunkt. Her vil man normalt finde den vigtigste information i indledningen til artiklen og i konklusionen eller afslutningen. Midterdelen vil typisk rumme underbyggende argumenter og eksempler. Også i debatartikler vil nøglesætningerne hyppigt være at finde i begyndelsen af et afsnit.

Hvis kursisterne kender til opbygningen af forskellige teksttyper som fx de ovennævnte, vil det naturligvis være lettere og hurtigere for dem at gå direkte til de dele, hvor de kan hente den information, de har brug for.

Ved avislæsning kan proceduren nedenfor følges:

  • Læs overskriften. Beslut dig til, om du vil læse artiklen.
  • Hvis du beslutter dig til at læse artiklen, så læs indledningen
    til artiklen omhyggeligt.
  • Skim midten af artiklen.
  • Læs kun slutningen, hvis du er meget interesseret i emnet.

Ved læsning af ugeblade og magasiner kan følgende procedure bruges:

  • Læs titlen. Beslut dig til, om du vil læse artiklen.
  • Kig på billeder, grafik o.l.
  • Læs de dele af artiklen, der er skrevet med store typer. Find ud af, hvad de fortæller.
  • Skim de to eller tre første afsnit i artiklen.
  • Skim første sætning i de følgende afsnit. Så finder du ud af, hvordan forfatteren udvikler sit tema.
  • Skim sidste afsnit.

Ved debatartikler og læserbreve kan følgende procedure
anvendes:

  • Læs indledning og afslutning omhyggeligt for at finde ud af, hvilket synspunkt forfatteren repræsenterer.
  • Skim derefter midterdelen for at se, hvordan synspunktet
    underbygges (= hvilke argumenter, hvilke konkrete eksempler).

 

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel 7 af 14
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top