Temaarbejde

For at skabe en fælles ramme for undervisningen kan det anbe-fales, at holdet arbejder med det samme overordnede tema, der vælges ud fra kursisternes erfaringer, interesser og behov. Dette giver mulighed for at kommunikere om noget bekendt og trække på eksisterende viden. Udgangspunktet i det bekendte er en nødvendig forudsætning for at lære nyt og udvikle (læsning på) andetsproget.

At arbejde med et tema som den organiserende enhed rummer bl.a. mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at forstå og bearbejde stoffet både med hensyn til indhold og form, og temaforløb sikrer, at meget stof /et centralt ordforråd gentages på forskellig måde.

Temaforløb kan tilrettelægges i før-, under- og efterbearbejd-ningsfaser. I før-fasen introduceres temaet og kursisternes interesse, vidensmæssige og sproglige ressourcer aktiveres. Emnet behandles på forskellig vis i under-fasen og i efter-fasen opsummeres arbejdet både indholdsmæssigt og sprogligt. Afslutningsvis evalueres det samlede forløb.

Forslag til overordnet tema indhentes fx gennem brainstorm med en af kursisterne som ordstyrer. Holdet forhandler sig frem til enighed om et overordnet tema . På baggrund af det valgte forslag kan kursister og lærer i fællesskab træffe beslutning om: tidsperiode, materialer og metoder, arbejdsformer.

Nedenfor gives der forslag til, hvordan man kan arbejde med to forskellige temaer.

Tema: Vis din by og omegn frem for udenlandske gæster
Emnet introduceres gennem brainstorm, hvor kursisterne aktiverer deres viden om byen, fx geografi, seværdigheder, indkøbsmuligheder, restauranter, natteliv m.m. Der skrives stikord på tavlen og stikordene systematiseres i fællesskab. På bag-grund af brainstormen formulerer kursisterne forskellige opgaver, fx:

• Vælg 5 seværdigheder i jeres by, som I gerne vil vise frem. Find tekster og billeder, der fortæller, hvad man kan se. Find oplysninger på internettet om bl.a. åbningstider, entre-priser, transport.
• Vælg 5 mulige restauranter, som I kan invitere jeres gæster på. Hvilken slags mad kan man få? Hvordan er priserne? Hvordan er åbningstiderne? Skaf menukort og evt. billeder fra restauranterne.
• Vælg 5 mulige seværdigheder i omegnen, som I gerne vil vise frem. Find tekster og billeder, der fortæller, hvad man kan se og foretage sig. Find oplysninger på internettet om bl.a. åbningstider, entre-priser, transport.
• Vælg 5 muligheder for aftenunderholdning (koncert, biograf, diskotek m.m.). Skaf oplysninger om de forskellige former for underholdning. Undersøg tider, priser etc. enten på internettet, i aviser eller på telefon.
• Vælg 5 typisk danske retter, gerne egnsretter. Skaf opskrifter og billeder af retterne.

Kursisterne vælger emne efter interesse. Hver gruppe får til op-gave at skaffe informationer (først og fremmest på internettet, men også på bibliotek, turistbureau, DSB-station, i aviser m.m.). Kursisterne læser de fremskaffede tekster og vælger, hvilke tekster og billeder, der skal kopieres til resten af holdet. Herefter fremlægger hver gruppe resultatet af arbejdet.

På baggrund af gruppernes fremlæggelse og de udleverede tekster sammensætter holdet et program for de udenlandske gæster.

På denne måde får samtlige kursister mulighed for at arbejde med forskellige teksttyper og forskellige læsestrategier.

Undervejs evalueres forløbet, fx ved logbogskrivning:

• Hvordan går det med læsningen?
• Hvilken hjælp er der brug for?
• Hvordan forløber samarbejdet? etc.

Samtidig vælger kursisterne, evt. støttet af læreren, hver især tekster, som de skal læse hjemme og efterfølgende give en kort anmeldelse af i klassen (jf. afsnit 6). Teksterne kan omhandle byens/egnens historie, geografi, kendte personer, skildringer af byen etc. Ved gennemførelsen af programmet vælger kursisterne forskellige opgaver. Det kan bl.a. dreje sig om:

• at være guide og fortælle
• at fotografere
• at købe billetter
• at observere og notere, hvad der sker undervejs
• at bestille plads m.v.

Efter turen udarbejder kursisterne i grupper en beskrivelse af de steder, de har besøgt, og de oplevelser, de har haft undervejs. Herefter fremlægger grupperne deres produkter for hinanden.

Som afslutning evalueres hele forløbet. Kursisterne kan fx for-holde sig til, hvad de har fået ud af forløbet både sprogligt og vidensmæssigt, og hvad der har været godt, og hvad der har været mindre godt.

Tema: kriminalitet
Emnet introduceres gennem brainstorm, hvor kursisterne kommer med bud på forskellige former for kriminalitet: tyveri, indbrud, hærværk, røveri, vold m.m. Der skrives stikord på tavlen og stikordene systematiseres i fællesskab.

Kursisterne går sammen i grupper på tre - fire. Hver gruppe får udleveret en række aviser - dagblade, ugeaviser - og får til opgave at finde tekster (notitser eller små artikler) omhandlende de forskellige former for kriminalitet. (Læreren kan evt. have fundet tekstsamlinger på forhånd). Hver gruppe udarbej-der en planche, hvor de skriver svar på følgende spørgsmål på baggrund af det læste:

• Hvad er der sket?
• Hvem har gjort det?
• Hvor er det sket?
• Hvem er offer/ofre?
• Hvordan er forbrydelsen blevet opdaget?
• Hvad er straffen?

Grupperne fremlægger for hinanden. På baggrund af gruppearbejdet søges de forskellige former for kriminalitet defineret i plenum. Herefter går grupperne sammen igen og sammenholder de definitioner, holdet er nået frem til, med de forklarin-ger/ definitioner, de kan finde ved at slå op i en ordbog eller i et leksikon.

En kriminalroman skrevet på let dansk udleveres. På baggrund af titel, forsidebillede og bagsidetekst udarbejdes et mindmap over, hvad kursisterne tror, bogen handler om. Bogen læses som hjemmearbejde. Kursisterne kan eventuelt forinden opstil-le antagelser om indhold og handlingsforløb, antagelser, der kan justeres under læsningen.

Næste undervisningsgang arbejder kursisterne sammen to og to og justerer/udvider mindmappen.

Herefter finder parrene sammen med et andet par og sammen-ligner/ diskuterer deres mindmap.

I grupperne diskuteres følgende spørgsmål: Synes I bogen var spændende? Hvorfor? Hvorfor ikke? Grupperne fremlægger deres synspunkter for resten af holdet.

I grupper interviewer kursisterne hinanden om, hvorvidt de selv eller andre, de kender, har oplevet noget tilsvarende. I fællesskab skriver grupperne små historier/notitser med passende overskrifter. Grupperne læser hinandens historier og stiller uddybende spørgsmål.

Kursisterne diskuterer i grupper tre-fire ting, det kunne være relevant at arbejde videre med efter læsning af romanen. Grup-perne skriver stikord ned og fremlægger deres valg for resten af holdet, fx: forsikring, unge og kriminalitet, straf, kriminal-præventive råd. Holdet kan vælge, at alle arbejder med samme emne/emner, eller de kan vælge at arbejde med et af emnerne i mindre grupper, som så fremlægger deres arbejde for de andre. I forbindelse med ovenstående emner kan følgende tekster inddrages:

• Forsikring: pjecer, tabeller, skrivning af lister og blanketudfyldning.
• Unge og kriminalitet: romaner, noveller, artikler fra aviser og ugeblade, læserbreve, statistikker.
• Kriminalpræventive råd: instruktioner, pjecer, brochurer.
• I forbindelse med alle delemner kan der arbejdes med infor-mationssøgning på bibliotek, på internet m.m.

Samtidig med at der arbejdes med de andre emner, vælger kursisterne hver især en krimi - evt. blandt et passende udvalg medbragt af læreren - som de skal læse hjemme og efterfølgende give en kort anmeldelse af i klassen. Som afslutning evalueres hele forløbet.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning" som indhold som kapitel 10 af 14
© Undervisningsministeriet 2001