Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Indledning





I finanslovsaftalen for 2000 blev det aftalt, at der i løbet af året skulle indledes drøftelser om perspektiverne for udvikling af de videregående uddannelser i de kommende år.

I finanslovsaftalen for 2001 er dette fulgt op med en flerårsaftale for de videregående uddannelser. Aftalen har fokus på 8 kvalitative indsatsområder, hvoraf det første handler om uddannelsernes identitet og faglige fornyelse.

Det hedder i flerårsaftalen om dette punkt:

"Som led i en kvalitets- og indholdsmæssig udviklingsproces bør de videregående uddannelsesinstitutioner på alle niveauer forpligtes på at gennemgå deres uddannelser med henblik på at fastlægge:

  • Det samlede sæt af kompetencer en uddannelse skal føre frem til

  • De centrale og fundamentale dele/fag, der udgør uddannelsens identitet (kernefag)
  • De elementer, der i højere grad kan betragtes som tilvalg eller specialiseringer

Kernefaglighedsbegrebet skal anvendes dynamisk og ikke konserverende og skal afspejle de skiftende krav til uddannelsen, som udviklingen i samfundet stiller. Det er derfor vigtigt, at begrebet også knyttes til de kompetencer, den studerende skal erhverve og ikke alene til et ganske bestemt indhold i uddannelsen."

Uddannelsesredegørelsens tema er i forlængelse heraf faglighed med særlig vægt på de videregående uddannelser. Faglighed vedrører dog ikke kun de videregående uddannelser; tværtimod skal uddannelsessystemet hele tiden være opmærksom på, at den enkelte uddannelses særpræg, dens kernefaglighed og professionsfaglighed, ikke må afsnøres fra andre uddannelsers faglighed. Reformerne inden for KVU, MVU og LVU samt voksenuddannelsesreformerne har samlet til hensigt at sikre, at den studerende ikke afskæres fra at udbygge de kompetencer, som vedkommende har nået gennem studier eller gennem erhvervslivserfaringer.

Uddannelsessystemet skal sikre, at der overalt i systemet billedlig talt er hul igennem på en overskuelig og fremkommelig måde. Den enkelte uddannelses faglighed må således ikke defineres uden hensyn til samme uddannelses faglighed et andet sted i landet eller beslægtede uddannelsers faglighed.

Fagligheden analyseres i uddannelsesredegørelsen ud fra forskellige synsvinkler i fire kapitler, som går i dialog med hinanden, og hvor facetter fra ét kapitel kan genfindes i et andet kapitel. Kapitlerne har den pointe fælles, at fagligheden er sat under pres.

I kapitel 1 anlægges en samfundsmæssig synsvinkel: det moderne samfunds konsekvenser for uddannelsessystemet. Uddannelserne må reagere adækvat på ændringerne i samfundet for at de kan opfylde deres egentlige mission, at levere den nødvendige arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.

Fagligheden er under pres som konsekvens af en nærmest eksplosiv vidensproduktion.

I kapitel 2 anlægges en historisk synsvinkel.

Udgangspunktet er antikkens Grækenland, og uden at der er tale om en detaljeret gennemgang af faglighedens historie etableres en række trædestene til forståelse af et af de centrale elementer i vor tids pædagogiske og faglige debat: er projektarbejdsformen og den særlige form for faglighed, der udfolder sig her, bedre i stand til at ruste de unge til det moderne samfund end den traditionelle faglighed?

Fagligheden er til debat i en ramme, som er sat af en lang historisk udvikling.

I kapitel 3 anlægges en international synsvinkel. Hvordan klarer den danske faglighed sig i international målestok, og hvilke udviklingstendenser viser der sig internationalt på begrebet faglighed. Kapitlet demonstrerer, hvorledes der i den internationale uddannelsesverden er en bevægelse hen mod et faglighedsbegreb, der også honorerer, hvad man kan kalde "de nordiske værdier".

Fagligheden er under forandring, også uden for landets grænser.

I de tre første kapitler er fagligheden beskrevet for hele uddannelsessystemet. Da der er tale om generelle træk uanset uddannelsesområde, er der i kapitlerne eksempler fra både grundskole, erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.

I kapitel 4 sættes fokus specielt på de videregående uddannelser, og med udgangspunkt i såvel en angelsaksisk som en tysk debat gives der et første bud på, hvordan begrebet ?kernefaglighed" kan anvendes i en dansk kontekst.

I kapitel 4 er der også citater fra de efterfølgende bilag. Citaterne bruges til at beskrive de forskellige typer af overvejelser, der foregår på en række videregående uddannelser. Bilagene er skrevet af en række nøglepersoner fra de videregående uddannelser på opfordring af Undervisningsministeriet, og bidragene udtrykker skribenternes personlige opfattelse.

[Billede: Billedcollage med en masse ansigter]

 

Denne side indgår i publikationen "Uddannelses redegørelse 2000" som kapitel 1 af 14
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top