Forord

Faglighed er temaet for årets uddannelsesredegørelse. Den voldsomme udvikling i produktionen af ny viden har sat den traditionelle faglighed under pres. Der skabes hele tiden ny viden i et hurtigere og hurtigere tempo.

Konsekvensen for uddannelsessystemet risikerer at blive emnetrængsel og/eller fagtrængsel samt etablering af nye specialiserede uddannelser som "knopskydninger" ved siden af de gamle.

Udfordringerne kræver derfor, at vi forholder os langt mere aktivt til de enkelte uddannelsers kerneindhold - herunder til den nødvendige afvejning mellem bredde og dybde. Ikke mindst fordi fagligheden også udfordres på andre fronter: Mange unge ønsker større valgfrihed og mulighed for individuel toning af deres uddannelsesforløb. Samtidig er der også ønske om fordybelse, som blandt andet interessen for et moderne filsofikum er udtryk for. Endelig er livslang læring eller tilbagevendende uddannelse nu blevet et krav til os alle - uanset grundlæggende uddannelsesniveau.

Som minister har jeg indtil nu beskæftiget mig meget med spørgsmål om overordnede mål, struktur og rammer - vel og mærke med den hensigt at sikre kvaliteten i uddannelserne. Nu mener jeg imidlertid, at der skal sættes et mere direkte fokus på uddannelsernes profil og faglighed.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har ambition om at gå dygtige fagfolk i bedene ved at kaste mig ud i at definere det faglige indhold i diverse uddannelser. Men jeg ønsker med denne redegørelse at understrege, hvor påtrængende og vigtigt, det er at spørge sig selv om de forskellige fagligheders væsentlighed og relevans.

Samtidig er jeg er glad for at kunne konstatere, at det samlede uddannelsessystem er godt i gang med at møde udfordringerne på forskellig vis:

På folkeskoleområdet er der nu en erkendelse af behovet for et større fokus på de centrale kundskabs- og færdighedsområder. En mere præcis fastlæggelse af målene for kundskabs- og færdighedsområderne vil skabe en fælles reference for skolens dialog med omverdenen og for lærernes afklaring af, hvordan målene nås på den enkelte skole.

På det almene gymnasium relaterer udfordringen til den traditionelle faglighed sig især til diskussionen af, hvad der er centralt i en studieforberedende uddannelse, og hvordan elevernes studiekompetence kan styrkes.

Der er igangsat forsøg i forbindelse med udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser.

I forbindelse med reformen af de tekniske erhvervsuddannelser tænkes faglighed på en ny måde i forhold til at møde de kompetencebehov, der opstår på arbejdsmarkedet. Samtidig er der sket en samling af uddannelsernes indledende dele i syv faglige indgange.

Reformen af de korte videregående uddannelser har betydet, at omkring 75 uddannelser er samlet til 12, som hver for sig dækker et bredere behovsområde og giver de færdiguddannede en national kompetence.

På de mellemlange videregående uddannelser sker der i øjeblikket en tydeligere indkredsning af fagligheden med reformarbejdet på henholdsvis sundhedsområdet og ernæringsområdet. Endvidere er der med de tre love om MVU, CVU og DPU lagt op til en opprioritering af den faglige udvikling på dette område.

I denne redegørelse sættes der et særligt fokus på videregående uddannelser. Efter min opfattelse berøres især de lange videregående uddannelser af udfordringerne fra videnssamfundet - på grund af sammenhængen til nye forskningsresultater. Desuden har disse uddannelser et særligt ansvar for at tage udfordringen op, fordi der generelt er tale om, at udviklingen på dette område har en afsmittende effekt på de øvrige uddannelsesområder.

Det er mit indtryk, at universiteterne allerede "griber bolden". Samtidig er jeg glad for, at vi nu har indgået en flerårsaftale for de videregående uddannelser, der eksplicit refererer til et dynamisk kernefaglighedsbegreb. Under hensyn til det faglige selvstyre forpligtes universiteterne via udviklingskontrakterne på at fastlægge de centrale og fundamentale dele, der udgør en uddannelses identitet over for de elementer, der i højere grad kan betragtes som tilvalg eller specialiseringer.

Her ser jeg også en sammenhæng til det arbejde om behovsområder og profil på de nye diplom- og masteruddannelser, som foregår i forlængelse af lov om Videreuddannelsessystemet for voksne.

Redegørelsen skitserer nogle af de udfordringer og valg, som "uddannelsesudviklere" overalt står overfor. Og jeg synes selv, at der blandt andet i bidragene fra forskellige fagfolk på de videregående uddannelser er mange gode tanker at lade sig inspirere af. Mit håb er derfor, at alle aktører i uddannelsessystemet vil deltage i udviklingsprocessen. Der er brug for debat, for eftertanke - og for handling.

MARGRETHE VESTAGER
Undervisningsminister

Denne side indgår i publikationen "Uddannelsesredegørelse 2000" som forord
© Undervisningsministeriet 2000