10. Overvejelser over planlægning og gennemførelse af selvevaluering

I dette kapitel gennemgås nogle af de overvejelser, som det er vigtigt at gøre sig i forbindelse med planlægning og gennemførelse af selvevalueringen.

Hvem, hvad, hvor?

Når man skal i gang med kvalitetsudvikling af undervisningen og elevens læring, må man være forberedt på, at det tager tidlang tid - før tiltagene er implementeret i afdelingen. For de fleste afdelinger vil der være tale om en stor kulturændring.

Derfor gælder det om at tænke langsigtet, og til det formål er det en god idé at blive enige om nogle fælles holdepunkter, nogle spilleregler så at sige, som afdelingens ansatte forpligter sig overfor. Vigtige spørgsmål kan være:

Ejerskab til evalueringen

Erfaringerne peger her på det altafgørende i at skabe ejerskab og fællesskab for hele evalueringen på skolen. Alle de berørte parter må involveres fra starten i formuleringen af mål og værdier, i udvælgelse af metoder, udpegning af spørgsmål osv.

Hele den proces, der fører frem til beslutninger om en fælles evaluering af en afdelings undervisning, og hvordan arbejdet skal organiseres, har stor betydning for effekten af evalueringen.

Beslutningsprocesserne må derfor være demokratiske og gennemskuelige.

Den usikkerhed, som ofte er til stede blandt lærerne, skal ikke undertrykkes, men gøres til genstand for en fælles diskussion.

Fra evaluering til handling

Indsamling af data og dokumentation er en meget vigtig del af evalueringsarbejdet. Det er imidlertid helt afgørende, at disse data og resultater fra evalueringen af undervisningen og elevernes læring følges op med konkrete forslag til handlinger og forandringer: Hvordan findes frem til fælles handlingsforslag? Hvordan forandres? Hvem skal gøre det? Hvilken tidsfrist har skolen til at ændre praksis? Erfaringer fra dette projekt - og andre lignende projekterpeger imidlertid på, at det er her, problemerne opstår. Megen evaluering stopper med dokumentationen, og alt for få resultater omsættes til nye handlinger og forandringer.

Erfaringerne viser desuden, at evalueringsfasen kommer til at fylde for meget. Det tager tid at indsamle oplysninger, og det tager tid at bearbejde de data, som man indsamler. Tolkningen af dataene må ikke springes over. Her bliver det vigtigt at holde fast i, at evaluering kun er et redskab, som kan være med til at sætte gang i en udviklingsproces. Det kan f.eks. være vigtigt at fastholde, at det er elevens læring, det handler om, og ikke evalueringsteknikker og metoder.

Handlingerne kommer ikke af sig selv. Ledelse og lærere må være ansvarlige for, at evalueringen bliver udgangspunktet for gode diskussioner både i lærerkollegiet og blandt lærerne, eleverne og brugerrepræsentanterne. I sidste ende må det væsentlige være, at evalueringen fører til konkrete handlinger, der er med til at forbedre mulighederne for læring - både for elever og lærere.

Refleksion er vigtig

Erfaringerne fra afprøvningen af de forskellige evalueringsmetoder i dette projekt og andre lignende udviklingsprojekter har vist, at det er særdeles vigtigt at give plads til refleksion. Der skal derfor skabes rum for erfaringsudveksling og sprogliggørelse.

Ved at fortælle andre om sine oplevelser og ved at svare på spørgsmål fra kollegaer bliver man klogere på sin egen praksis. Man får lejlighed til at overveje, hvorfor man har gjort, som man har gjort, og hvad der kan gøres bedre næste gang. Et input ude fra eller en dialog med en konsulent kan også være katalysator for konstruktiv refleksion.

(Efter inspiration: "Skoleevaluering" af Moss, Thomassen m.fl., DLH. 1997).

Denne side indgår i publikationen "Selvevaluering" som kapitel 10 af 13
© Undervisningsministeriet 2000