9. Hvordan starte på selvevaluering?

Når skolen eller afdelingen skal i gang med kvalitetsudvikling af undervisningen og elevens læring, er det vigtigt at komme godt i gang. Inden man springer ud i arbejdet, skal man gøre sig overvejelser om kulturen i egen afdeling. Foretrækker vi, at afdelingens ledelse kommer med et udspil, som medarbejderne forholder sig til? Er vi i vores afdeling mere til en græsrodsmodel, hvor ideerne pibler op fra bunden? Eller synes vi bedst om at forsøge i det små i et pilotprojekt? Der er fordele og ulemper ved alle måder. Ligegyldig hvilken måde, man vælger at starte på, er det uhyre vigtigt for projektets succes, at afdelingens ledelse er positivt indstillet og bakker op om projektet.

Eksempel 1

Hvis man foretrækker, at afdelingens ledelse kommer med et udspil, kan man gøre således: Afdelingens inspektør indkalder alle medarbejdere til stormø-de, hvor der dels er igangsættende oplæg af f.eks. en lokal projektleder og dels bliver dannet arbejdsgrupper på tværs af afdelingens uddannelser og medarbejdergrupper. Grupperne kan diskutere aspekter af kvalitetsudvikling af undervisningen og elevens læring i denne afdeling og komme med forslag til en handlingsplan. De vigtige aspekter kan f.eks. være:

• Studiemiljø. Hvordan kan det forbedres?
• Elevernes evaluering af undervisningen. Hvordan foretrækker vi det hos os?
• Elevernes ansvar for egen læring. Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så dette fremmes?

Fordele ved en sådan fremgangsmåde er, at det er en styret og målrettet proces, hvor ledelsesopbakningen er i orden, og der er sikkerhed for at få tildelt ressourcer.

Man skal ved denne fremgangsmåde være opmærksom på, hvordan medarbejdernes engagement og "ejerskab" sikres.

Eksempel 2

"Græsrodsafdelingen" kan gøre således:

En afdeling eller en gruppe lærere opstiller nogle konkrete mål = succeskriterier med udgangspunkt i, hvad de mener er god undervisning. Formålet med at opstille disse mål og kriterier er at styrke kvaliteten af den undervisning, der gennemføres. Succeskriterierne for denne gruppe lærere er:

• at alle eleverne lærer det faglige stof på et minimumsniveau
• at såvel de stærke som svage elever udfordres i undervisningen
• at eleverne kan bruge det, der læres, i deres praktikvirksomheder
• at eleverne udvikler personlige kvalifikationer
• at eleverne udvikler lyst til at videreuddanne sig
• at eleverne trives
• at eleverne udvikler kompetence i at arbejde i grupper.

Det er vigtigt, at målet er så konkret som overhovedet muligt.

Jo mere konkrete succeskriterierne er, i jo højere grad er det muligt at måle effekten af dem. Er kriterierne meget brede og abstrakte, er det så godt som umuligt at måle effekten af dem.

Succeskriterierne er ikke statiske størrelser, men må løbende justeres i forbindelse med evalueringen af udbyttet af den indsats, der ydes. Ambitionsniveauet justeres løbende.

Kriterierne kan udvikles ved, at lærerne først individuelt udvælger nogle kriterier og dernæst i plenum prioriterer disse.

Skemaerne i det supplerende hæfte kan bruges som hjælp i denne proces.

Nogle af de succeskriterier, der er opstillet i det ovenstående, kan måles via forskellige former for iagttagelse af de processer, der foregår i en klasse eller i en gruppe af elever. Andre kriterier vil kunne afdækkes ved anvendelse af et spørgeskema ved start af et forløb og et spørgeskema ved sluttidspunktet af en undervisning. Atter andre vil eleverne selv kunne forholde sig til gennem selvevaluering. (Se Svejgaard, Karin: Evaluering på hhx. Eksempler og erfaringer. Undervisningsministeriet, 1998).

Fordelen ved at anvende en sådan udviklingsmodel er, at der altid er højt medarbejderinitiativ og -engagement i forbindelse med et udviklingsprojekt.

Når en sådan udviklingsmodel anvendes, skal man være opmærksom på, hvordan der sikres fastholdelse af de fælles mål i projektforløbet.

Eksempel 3

De afdelinger, der foretrækker at arbejde med mindre pilotprojekter, kan gøre således:

Et lærerteam beslutter sig til at kvalitetsvurdere undervisningen.

Da man er lidt usikker på, hvordan man opnår de bedste resultater, iværksættes forskellige initiativer i forskellige klasser:

• I én klasse arbejder man systematisk med "morgenmøder", hvor samarbejde er et specielt punkt på dagsordenen.
• I en anden klasse er "selvbærende grupper" pilotprojektets emne.
• En tredje klasse foretrækker at gøre meget ud af introduktionsfasen og gruppesammensætningen.

Man aftaler, at de forskellige pilotprojekter skal løbe over et bestemt stykke tid, hvorefter man sammendrager sine erfaringer.

Fordelen er, at udviklingen foregår afgrænset, hvor både fordele og ulemper kan synliggøres og behandles, før resten af afdelingen inddrages. Når man igangsætter et pilotprojekt, skal man imidlertid være opmærksom på, hvor længe udviklingen skal foregå, inden resultaterne overføres til resten af organisationen, og hvordan implementeringen sikres i resten af organisationen.

Da man er lidt usikker på, hvordan man opnår de bedste resultater, iværksættes forskellige initiativer i forskellige klasser.

Denne side indgår i publikationen "Selvevaluering" som kapitel 9 af 13
© Undervisningsministeriet 2000