8. At evaluere og udvikle i samarbejde

At evaluere sammen - og på flere niveauer - og være med til at skabe og deltage i en dialog, der har til formål at evaluere og udvikle undervisningens kvalitet, er en proces, vi skal blive bedre til i vort uddannelsessystem. Det er derfor noget, der skal læres, og som det vil tage tid at lære. Denne hensigt peger på mindst tre problemer:

• for det første et opgør med den tradition, at evaluering og udvikling af kvaliteten i undervisningen er et ansvar, der alene kan pålægges læreren og lærergruppen
• for det andet forudsætter denne model, at eleverne, ledelsen og lærerne er villige til at vurdere og evaluere sig selv og villige til at kvalificere sig til at vurdere og evaluere
• for det tredje, at en højnelse af undervisningens kvalitet alene kan finde sted, hvis alle aktører på alle niveauer involveres i evalueringen. Det medfører ikke nødvendigvis kvalitetsforbedringer, hvis lærer og elev alene evaluerer kvaliteten.

Et fælles ansvar forudsætter medindflydelse, og at der eksisterer en "pædagogisk offentlighed", hvilket igen forudsætter en dialog mellem alle parterne. Hvis det lykkes at etablere en sådan dialog bliver undervisningen en fortløbende proces, hvor ikke alene lærer og elev deltager med bidrag, men en proces, hvor også ledelse og lærerkollegiet tager ansvar for kvaliteten.

Følgende udviklingsspiral kan illustrere en sådan ideel kvalitetsproces mellem elever/lærere:

Udviklingsspiralen

Lærere/lærer og elever arbejder ifølge denne model sammen under hele forløbet. Det er ikke lærerens opgave alene at planlægge og gennemføre et undervisningsforløb. Det er lærerens opgave at gennemtænke forløbet sammen med eleverne, sådan at også selve tankerne og planlægningen, før et undervisningsforløb starter, i sig selv bliver en del af undervisningsforløbet.

Det bliver til fælles overvejelser om, hvad man skal lære, hvorfor og hvordan man skal lære det. Men det er læreren, den professionelle, der har ansvaret.

På denne måde bliver evalueringen, der måske ofte har været et lidt overflødigt ritual i slutningen af et undervisningsforløb, en aktiv korrigerende del af processen, der skal holde forløbet på rette spor. Evalueringen bliver en integreret del af processen. (Model og idé udviklet efter inspiration i Lone Gregersen artikel: "Undervisningsdifferentiering også i specialskolen", Specialpædagogik nr. 5/95).

Denne model skal tydeliggøre, at evaluering ikke blot er en integreret del af lærerens egen undervisning, men også en integreret del af andres evaluering af undervisningen.

Sammenfattende om problemfeltet "at evaluere sammen" er følgende forhold kendetegnende for "den gode interne selvevaluering":

• det er en åben dialog mellem parterne i et forløb; en dialog, der er integreret i forløbet, og som af såvel elever som lærere accepteres at være en del af læreprocessen, både hvad angår det faglige udbytte og indsigt i "det at lære"
• det er en åben dialog mellem alle parterne på alle niveauer i skolen og en integreret og systematiseret del af skolens hele liv
• "det at lære" er et konstant eksperiment og fordrer aktivitet hos den, der skal lære. Derfor må der eksperimenteres med forskellige måder at undervise på, hvilket igen betyder, at der må eksperimenteres med forskellige måder at evaluere på
• den integrerede interne selvevaluering er en levende del af undervisningen og skolens liv og kan derfor aldrig blive en entydig størrelse
• den interne selvevaluering er forandrings- og udviklingsorienteret.

(Efter inspiration af Evalueringscenteret: "Nyt fra evaluerings-centeret", 1993).

Denne side indgår i publikationen "Selvevaluering" som kapitel 8 af 13
© Undervisningsministeriet 2000