7. Modeller der kan støtte elevens læreproces

I det hele taget bliver det vigtigt at overveje, hvilke strukturer og stilladser, der kan understøtte elevernes læreproces. Jo mere selvstyret læreprocessen bliver, jo vigtigere er det, at strukturerne og rammerne er tydelige og klare.

Uddannelsesbøger og handleplaner vil være vigtige værktøjer, og som sådan indgå i den sammenhængende struktur omkring elevens uddannelsesforløb.

Dertil hører også synlige og præcise krav og vurderingskriterier.

Kun hvis eleven kender lærerens forventninger og krav, er det muligt at tage ansvar for egen og andres læring.

Eleverne må altså vide, hvilke krav, der stilles til den enkelte opgave og hvilke vurderingskriterier, der ligger til grund for bedømmelsen.

Det fritager ikke eleverne fra også at skulle opstille mål, ambitionsniveau og egne vurderingskriterier. Et sådant arbejde er centralt for såvel den enkeltes læreproces som for fællesskabets arbejdsproces.

Både elev og lærer må være bevidste om, at ansvarlighed og læring udvikles og udfordres i en social proces.

Læring i handling

Mange lærere har gode erfaringer med at anvende David A. Kolbs model, når det handler om at organisere læring og læringsforløb. Teorien er relativ let omsættelig i praksis - og så giver det for de fleste elever mening, at der tages udgangspunkt i deres erfaringer og erfaringsverden.

Som forståelsesramme for læring er Kolb's læringscirkel god for både lærere og elever. Hvis vi tager aktiviteten som udgangspunkt, så iværksætter lærere og elever i fællesskab nogle aktiviteter. De laver f.eks. et projekt. Det giver nogle erfaringer, som bearbejdes gennem refleksion. Hermed er skabt mulighed for at udvikle begreber og teorier om, hvordan tingene hænger sammen, som igen kan kobles til eksisterende begreber og teoridannelser. Med det som fundament kan eleven igen gå ind i nye aktiviteter, men på et kvalitativt højere niveau.

Hvis vi skal fastholde praksisfællesskabet som centralt i læreprocessen, er det vigtig, at eleverne er medbestemmende i forhold til både udformningen af aktiviteterne og udviklingen af de mest hensigtsmæssige refleksionsformer. Dermed bliver de deltagere og ikke passive aktører. Eleverne skal ikke sendes ud, når noget ikke virker i f.eks. et fælles værkstedsprojekt mellem flere erhvervsskoler. De skal involveres og være med til at analysere og foreslå alternative strategier.

Lærernes opgave bliver at skabe rammer for gode aktiviteter og hensigtsmæssige refleksionsprocesser. Netop refleksionsprocesserne gør, at vi kan overskride ren prakticisme, hvor eleverne kun lærer i aktiviteten og ikke fra den.

Erfaringerne fra efteruddannelse i form af såkaldt "Action Learning"¹³ er nyttige i denne sammenhæng. Refleksionen handler først og fremmest om at kunne stille de rigtige spørgsmål.

Her er det vigtigt at arbejde med nogle forskellige niveauer:

Men, hvis eleverne skal lære og ikke blot få bekræftet deres hidtidige antagelser og mentale modeller, vil det være lærerens opgave som refleksionspartner at fastholde og så at sige sætte hastigheden ned i tankeprocesserne¹⁴. Fastholdelse og gengivelse af aktiviteter, refleksioner og nye læringsmål kan ske i gruppedagbøger, logbøger eller evt. i forbindelse med portfolioen.

Til overvejelse:

Dokumentation af det faglige arbejde

Arbejdet med udvikling af en portfoliometodik¹⁵ kan være et hensigtsmæssigt bidrag til udvikling af sammenhængende strukturer omkring elevernes læreproces. Metoden har blandt kunstnere og håndværkere længe været kendt og anerkendt som en gennemtænkt samling af de bedste produkter og værker.

Disse har bl.a. været anvendt til at skaffe sig adgang til udstillinger, nye arbejdsfællesskaber eller blot til at synliggøre ens håndværksmæssige kunnen i forhold til omverdenen. Ikke mindst da håndværkere 'gik på valsen', var det afgørende, at man kunne fremvise eksempler på, at man besad en høj håndværksmæssig kunnen.

I uddannelsessammenhæng kan en individuel portfolio virke som dokumentation af det faglige arbejde og, i og med læringsresultater i form af CD-ROM, video, foto, skitser, tegninger, logbøger og arbejdspapirer samles og systematiseres. Portfolioen muliggør således, at eleven kan fastholde og synliggøre resultaterne af sin læreproces i forskellige medier. Og videre kan portfolioen bidrage til, at selve læreprocessen kommer i både lærers og elevs søgelys.

Thomas Armstrong¹⁶ giver et idékatalog til, hvordan portfoliometodikken kan kobles med teorierne om de mange intelligenser¹⁷ . Følgende er et udpluk af Armstrongs ideer til indholdet af en portfolio: