Fællesskaber på tværs

Erfaringsmæssigt er praksisfællesskaber i erhvervsskolerne oftest etableret på et hold eller på tværs af holdene inden for den samme uddannelsesretning og årgang. Men på flere erhvervsskoler er der via projekter især i tilknytning til Open Learning Centres gjort erfaringer med, at elever fra erhvervsuddannelserne kan arbejde sammen med elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Også i forhold til erhvervsskolernes arbejde med det internationale aspekt er der set mange spændende eksempler på praksisfællesskaber, hvor elever på tværs har delt erfaringer og problemløsninger.

Elevsamarbejde på tværs af både skoler, uddannelsesretninger og landegrænser giver mange udfordringer og stiller store krav.

Der er på erhvervsskolerne således erfaringer med at etablere og udfolde praksisfællesskaber af forskellig art. Det kan være:

Når der i højere grad åbnes mulighed for faglige samarbejder på tværs af uddannelsesniveau, vil det i øget omfang være muligt at importere nogle af mesterlærens principper til undervisningen.

Samtidig kan der undertiden være god grund til at lade eleven indlede samarbejdet med elever, der er tæt påbåde fysisk, kulturelt og mentalt.

Men hvis eleverne på den måde 'ligner' hinanden, vil f.eks. principperne fra sidemandsoplæringen være svære at udfolde.

Hvis eleverne ikke på forskellig vis kan yde bidrag til det fælles arbejde og dermed til den enkeltes læreproces, kan det resultere i, at det bliver mere meningsfuldt at arbejde alene. Dette kan være en uheldig konsekvens af, at elever på samme niveau og med ensartede forudsætninger arbejder sammen.

Den elev, der i den traditionelle skole kan blive isoleret i klassen, fordi han altid stillede 'dumme' spørgsmål, kan i et praksisprojekt være den afgørende ressource. Elever, der har vanskeligt ved at møde og forstå lærerens kultur og begrebsverden, kan i et praksisprojekt være den, der - via sine skæve spørgsmål - udfordrer samarbejdspartnernes viden og kunnen.

Forskellene må på den ene side ikke være for store. På den anden side må der være en forskel, hvis samarbejdet skal gøre en forskel.

Til overvejelse:

Fællesskab via netværk

Både erfaringer fra internationale og nationale projekter, som f.eks. Den Globale Landsby¹¹ viser, hvorledes it kan blive mediet, der muliggør nye og anderledes samarbejdsnetværk mellem eleverne. Fire tekniske skoler i Hillerød, Fredericia/ Middelfart, Herning og Haderslev har i forbindelse med maskinuddannelsen udviklet tværskolesamarbejdet Den Globale Landsby, hvor Sektornettet var en central livsnerve.

Lærergruppen i Haderslev danner et holdingselskab med fire underleverandører, som er A-grupperne på tværs af de fire skoler.

På samme måde dannes tre lignende, men indbyrdes selvstændige produktionsselskaber omkring B-, C- og D-grupperne.

Projektet er et eksempel på et virkelighedsnært og samarbejdsbaseret praksisprojekt, der kræver, at eleverne anstrenger sig for at kommunikere klart og tydeligt med og til hinanden. Alle er afhængige af hinanden, hvis projektet skal lykkes. Og det er i sig selv en væsentlig igangsættende og vedligeholdende faktor.

Hvem har lyst til at være den, der får hele projektet til at falde sammen? Samtidig kan man jo også godt forestille sig andre praksisprojekter, hvor det ikke er afgørende, om den enkelte bidrager. I sådanne projekter vil der ofte være individer og grupper, der melder sig ud. Man kan naturligvis hævde, at en sådan adfærd er uansvarlig i forhold til den enkeltes egen læring. Samtidig vil ansvarlighed og betydning ofte hænge sammen. Hvis det er uden betydning, om den enkelte er med eller ej, så vil det være for let for den enkelte at melde sig ud. Og det vil være for let for dennes gruppe at være ligeglad med det manglende engagement.

Både individet, der melder sig ud, og gruppen, der i en håndevending 'ekskluderer' et medlem, lærer mest noget om social uansvarlighed.

Det handler med andre ord om at skabe praksisprojekter, der er rettet mod en fælles sag, hvor alle samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle. Projektet må være skruet sådan sammen, at det er tydeligt, at hver 'brik' i puslespillet har betydning. Samtidig kan lærerens støtte i processen være afgørende, idet eleverne kan have brug for at få løst konflikter og få defineret roller og ansvarsområder.

Til overvejelse

Eleven som tutor

Som supplement - eller som adgang - til de opgaverelaterede praksisfællesskaber, der er beskrevet ovenfor, kan man overveje muligheden af at arbejde systematisk med tutorer i elevgruppen.

Altså at udvikle en tutor-ordning, hvor 'gamle' elever fungerer som guider og informationsmedarbejdere for en gruppe nye elever. Sådanne 'føl-ordninger' kendes fra erhvervslivet og kan udmærket overføres til skolen.

Både for de nye og gamle elever vil der være en række sociale og læringsrelaterede fordele. De 'gamle' elever vil få lejlighed til at formidle egne erfaringer med undervisning og læring. Denne formidlingsproces vil kunne kvalificere deres egen læreproces og øge bevidstheden om egne valg og muligheder. Og på mange skoler har man da også gode erfaringer med, at eleverne engageret fortæller og viser frem i forbindelse med brobygningsaktiviteter og åbent-hus-arrangementer. Disse eksterne formidlingsaktiviteter vil altså med fordel kunne inddrages i skolens interne liv.

For de nye elever vil en sådan ordning give mulighed for at etablere en social base fra første dag. Længere fremme i uddannelsesforløbet vil netværket kunne anvendes til bl.a. erfaringsog idéudveksling. Og så kan det give både personlig sikkerhed og faglig retning at kende 'gamle' elever.

Til overvejelse:

Eleven er en ressource i sig selv - og i fællesskabet

Hvis eleven skal se sig selv og de andre som ressourcer, må læreren også se den enkelte elev og elever generelt som ressourcer. Det kan være vanskeligt, idet man i skolen traditionelt har været optaget af at finde fejl og mangler. Ikke altid for at bruge fejlene som kilde til læring, men snarere som et vurderingskriterium: "Med så mange fejl, får du følgende karakter".

For at øge blikket for elevressourcerne kan man benytte følgende tre-trinsmodel, som Tom Tiller¹² anbefaler: