4. Læring kræver miljø

Ideen om at tale om læringsmiljø i stedet for skolemiljø skal forstås på flere niveauer. For det første handler det om symbolværdien.

Når uddannelsessystemet flytter sig fra en tankegang baseret på undervisning til en opfattelse, hvor læring er i fokus, er det vigtigt, at eleverne møder et miljø, hvor der netop er tænkt i læring. Det traditionelle skolemiljø med klasseværelser, adskillelse mellem teori- og værkstedsundervisning, tavler, katedre mv. signalerer undervisning. Når eleverne møder disse symboler forventer de undervisning, hvor lærerne er ansvarlige for, at de lærer noget. I modsætning hertil signalerer OLC, åbne læringsrum, reflektarier, grupperum og sampil mellem teori og praksis derimod læring.

For det andet handler det om, at der skal være miljø. Mange har flere steder understreget, at den "gode" erhvervsskole har "lære- og væremiljøer" ² . Det vil sige miljøer, hvor eleverne føler sig velkomne og trygge. Erfaringerne fra udviklingsarbejderne under skolemiljøpuljen understreger, at skolemiljøet skal være i kompetent samspil med elevernes kultur. Sportsfaciliteter, netcaféer, 24-timers skolen mv. er gode initiativer, men ligeså vigtigt er det, at eleverne involveres i, hvordan læringsmiljøet skal udformes, så det netop bliver deres miljøer.

Den tredje dimension er det mere specifikke læringsaspekt.

Læringsmiljøerne, og der skal netop være flere, skal for fremtiden designes, så de kan give rum til, at den enkelte elev kan:

Det betyder med andre ord, at læringsmiljøet skal rumme muligheder, for at eleverne kan lære:

Fleksibilitet vil i den sammenhæng sige, at den enkelte elev via vejledning og samtaler finder sin kombination af læringsstrategierne - og læringssituationen designes på den baggrund. Centralt er det, at eleven via uddannelsen - hvis nødvendigt - får udviklet sit læringsrepetoire. Hvis en elev eksempelvis helst vil lære ved at se andre gøre tingene og efterfølgende gøre efter, så vil det givetvis være et godt sted for eleven at begynde. Men det betyder naturligvis ikke, at eleven udelukkende kan benytte sig af denne kombination. Denne stil må udfordres og udvikles, så eleven efterhånden får udviklet sine muligheder.

På handelsskoler og tekniske skoler har man arbejdet med en model, hvor der etableres forskellige læringsrum. En modificeret udgave kan måske se ud som illustrationen.

I kernen er der praksisprojekter, som i hvert fald i den indledende fase er læringens omdrejningspunkt. De giver mulighed for, at eleverne kan formulere deres egne læringsplaner.

De enkelte rum skal ikke nødvendigvis opfattes som faste størrelser på den enkelte skole, de overlapper hinanden og er i direkte samspil med læringsressourcer uden for skolen.

Til overvejelse:

Projekter i bevægelse

Praksisprojekterne må forstås som rammer, der giver eleverne mulighed for at forstå og se læringsprojektet som deres. Ligeledes må praksisprojekterne anskueliggøre, at læring er en proces, hvor den enkelte kan søge, skabe og formidle mening og viden.

Det er praksisprojektet, der giver og definerer rammerne. Men det fleksible læringsmiljø giver mulighed for at identificere og udnytte egne læringsstrategier. Dermed kan der udvikles en kultur, hvor læring bliver en aktiv proces, som den enkelte har ansvaret for.

I den indledende fase er praksisprojekterne defineret af skolen og er designet på en måde, så deltagerne netop finder dem vigtige, fascinerende og nærværende. Men også så de giver eleverne mulighed for at udvikle de metakognitive - og på sigt også metadidaktiske kompetencer, som er nødvendige i forhold til erhvervsuddannelsesreform 2000 specifikt og i forhold til livet generelt.

Individualiseringen i forbindelse med reformen kan føre til social isolation, men netop praksisprojekterne giver mulighed for at udvikle de sociale netværker i uddannelsen, der er en nødvendig del af uddannelsen.

Progressionen i uddannelsen bliver dermed, at eleverne bevæger sig fra de indledende definerede praksisprojekter til i højere grad at blive elevernes egne veje for læring og uddannelse³.

Dermed kan skolerne bygge videre på de erfaringer, der allerede nu ligger med forskellige former for introduktionsprojekter og helhedsorienteret undervisning, men samtidig opbygges en uddannelsesstruktur, hvor eleverne på sigt får mulighed for netop selv at opbygge helheder.

Læringsmiljøet skal således både skabe rammerne for en kultur⁴, hvor eleverne når frem til erkendelser af og en udvikling af læringskompetencer. Men det skal også udgøre en struktur, hvor en sådan læring kan udfoldes.

Læringsmiljøtanken er et opgør med den adskillelse af teori og praksis, som i visse tilfælde også har været kendetegnende for erhvervsskolerne. Her har eleverne fået forklaret eller har selv arbejdet med, hvordan tingene hang sammen (teori) og har så prøvet af, hvorvidt det nu også var sådan i værkstedet (illustreret teori). I en skole med fleksible læringsmiljøer er der ikke længere tale om denne skemaopdeling, men snarere om, at eleven i samspil med sin lærer og eventuelt sin gruppe udnytter de forskellige læringsrum, der er tilstede, på den mest optimale måde i forhold til sin egen læring og sin individuelle uddannelsesplan.

Til overvejelse:

Større sammenhæng mellem rummene

I erhvervsuddannelsesreform 2000 pointeres vigtigheden af, at eleverne lærer at lære, og at de i højere grad forholder sig til egen læring. Altså elevens metakognitive kompetence udvikles.

Men for at eleverne i stadig stigende grad kan blive selvstyrende i forhold til egen læreproces, er det nødvendigt, at der i uddannelserne udvikles mere støttende og også fleksible læringsmiljøer, som kan udgøre væsentlige ressourcer for eleverne.

Vigtigt er det at tænke i, hvordan der kan arbejdes med overgangene mellem de forskellige læringsrum, således at eleverne oplever en vis kontinuitet og sammenhæng. Studieaktiviteter alene for studieaktiviteternes egen skyld kan forekomme meningsløse.

Mens didaktiske overvejelser i forbindelse med integration af f.eks. it i hele læringsforløbet vil kunne være en indgang til en sammenhængende tænkning rettet mod eleverne og elevernes læring.

En kollegial diskussion af muligheder og faldgruber i forbindelse med de fleksible læringsmiljøer vil tilsvarende kunne skærpe den didaktiske tænkning og muligvis også støtte udviklingen af nye og anderledes rum, der kan fremme elevernes læreproces. I den forbindelse vil lærerens, vejlederens og evt.

bibliotekarens roller og funktioner også kunne sættes til diskussion. Når eleven bevæger sig i forskellige rum, blandt forskellige mennesker, kan der være en fare for, at eleven, når denne løber ind i problemer, også løber ind i voksne og i øvrigt ansvarlige mennesker, der på grund af uklarheder mht.

arbejdsdelingen giver udtryk for, 'at det ikke er mit bord'. Alt lige fra arbejdsdeling, rolleforventninger til skemastruktur må hænge sammen med forholdene i og omkring de fleksible læringsmiljøer.

Til overvejelse:

Informations- og kommunikationsteknologiens rolle

It giver nye muligheder for at tænke læringsmiljøer, idet de nu også kan være virtuelle, og der bliver langt større mulighed for at lave samspil mellem læring på skolen og på praktikstedet. I projekter som "Den globale Landsby"⁵ og FLIT⁶ er disse muligheder under udforskning, og erfaringerne peger allerede nu på, at det giver bedre læring og et bedre samspil mellem virksomhed og skole.

It ændrer og udvider mulighederne for at arbejde med læring, idet det giver nye muligheder for at arbejde med fælles konstruktion af, refleksion over, og feedback i forhold til praksisorienteret viden. Det digitale læringsmiljø, som kan være en del af et moderne læringsmiljø, vil typisk bestå af:

• Et konferencesystem: Eleverne kan i fællesskab konstruere viden og reflektere over den. Eleverne kan få feedback og vejledning fra lærere og andre.
• Individuelle websider: Eleverne kan præsentere og videreudvikle f.eks. deres projekter.
• Læringspakker: Eleverne kan hente information og f.eks. få opgaver.

Den samlede struktur udgør således et læringsmiljø, som både giver mulighed for at hente informationer, for individuelt eller i grupper at konstruere viden og for at præsentere den.

Et læringsmiljø indeholder således forskellige dimensioner, som kan illustreres med denne model⁷:

Til overvejelse:

²⁾ F.eks. Christensen, 1997
³⁾ Se f.eks. Anderson m.fl., 1998
⁴⁾ Se inspirationshæftet "Samtale og samarbejde - en kulturel udfordring".
⁵⁾ FoU-projekt nr. 60782
⁶⁾ Fleksibel IT-baseret Maskinarbejderuddannelse for voksne, Projekt på Haderslev Tekniske Skole og Svendborg Tekniske Skole
⁷⁾ Have, 1999

Denne side indgår i publikationen "Læring i samspil" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2000