    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 8. Deltagernes profil og syn på skolerne
8.1 DatamaterialetI tilknytning til interviewrunden blandt de 21 skoler er der foretaget deltagerundersøgelse blandt 177 deltagere, der blev indskrevet på produktionsskolerne omkring årsskiftet 1998/99. Hensigten med undersøgelsen har været at følge eleverne et halvt til trekvart år igennem et sammenhængende forløb og kortlægge dels deres baggrund og årsag til at være på en produktionsskole og dels deres vurderinger af, forventninger til og udbytte af forløbet. Alt efter skolernes størrelse er der udvalgt 5-15 deltagere pr. skole. Deltagelsen i undersøgelsen har været frivillig. Undersøgelsen er foretaget i tre etaper:
8.2 Deltagernes sammensætningerBlandt de 177 deltagere var 108 mænd og 69 kvinder, hvilket svarer til henholdsvis 61% og 39%. De fem ekstra deltagere i undersøgelsen, der kom med i 2. etape var alle mænd. Sammenligner vi disse tal med den landsgennemsnitlige kønsfordeling på produktionsskolerne, der i 1996-98 lå på knap 56% mænd og 44% kvinder, er mændene altså en smule overrepræsenteret. Deltagerne fordeler sig aldersmæssigt mellem 15 og 24 år med et gennemsnit på 18,2 år. 2/5 af deltagerne er under 18 år. Se deltagernes alders- og kønsspredning i Figur 8.1. Figur 8.1: Deltagernes aldersspredning fordelt på køn
8.3 Deltagernes baggrund8.3.1 Deltagernes sociale baggrund66% af deltagerne bor på undersøgelsestidspunktet hjemme; halvdelen af disse hjemmeboende bor i ubrudte familier. I de brudte familier bor deltagerne som regel sammen med deres mor. Blandt de øvrige 34% bor 11% alene, 10% hos kæreste eller mand, 4% på ungdomsinstitutioner m.m. (se Figur 8.2). Blandt de 177 har otte børn, men kun tre har oplyst, at de bor sammen med barnet. Blandt de 75 deltagere, der er under 18 år, bor 81% hjemme. Kun 46% af disse bor sammen med begge deres forældre. Omkring halvdelen af de yngre deltagere har således oplevet forældrenes skilsmisse eller lignende. Figur 8.2: Hvem bor deltagerne sammen med?
Mange deltagere har tilsyneladende svært ved at svare på, hvilken arbejdsmarkedstilknytning deres forældre har. Men for 80 af deltagerne gælder det, at begge deres forældre har arbejde og for 67 andre deltagere gælder det, at den ene part har arbejde. Tabel 8.1: Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning
Ser vi specifikt på de deltagere, der er hjemmeboende enten med begge forældre, eller kun med den ene, ser fordelingen ud som i tabel 8.2. I 10 tilfælde (8,5%) gælder det, at begge eller den enlige forsørger er ledig og i 13 tilfælde (11%) gælder det, at enten far eller mor blandt de samboende er ledige. Generelt er ledigheden størst blandt mødrene. Tabel 8.2: Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning fordelt på samboende forældre og enlige
8.3.2 SkoleforløbOver halvdelen af deltagerne har ikke afsluttet folkeskolen med 10. klasse. 13% har forladt skolen allerede efter 7. eller 8. klasse, mens 42% har forladt skolen efter 9. klasse (se Figur 8.3). Figur 8.3: Hvornår er deltagerne gået ud af folkeskolen?
Kendetegnende for deltagerne er, at størsteparten af dem har foretaget mindst et skoleskift. Således har 79% eller mere end 3/4 ud af 171 deltagere skiftet skole undervejs1. 24% eller knap 1/4 har foretaget tre eller flere skoleskift (se Figur 8.4). Sandsynligvis er antallet af skoleskift større, idet mange blandt andet ikke har medregnet skiftet til fx efterskole. Figur 8.4: Omfanget af deltagernes skoleskift
Omkring 40% har gået i efterskole og 11% i ungdomsskole. Hertil kommer 12%, der har gået på kostskole. Der er altså ingen tvivl om, at en stor gruppe af deltagerne har haft en stor omskiftelighed i forbindelse med deres grundskole. Ser vi på deltagernes prioritering af, hvilke fag de bedst kunne lide i folkeskolen, er der en klar tendens. I prioriteret rækkefølge er det fagene dansk, matematik og engelsk samt idræt og fysik, der er blandt de mest foretrukne. Grupperer vi fagene i en række faggrupper, viser det sig, at de naturvidenskabelige fag er dem, som langt de fleste deltagere bedst har kunnet lide. Herefter følger faget dansk og de mere husligt orienterede fag (se Tabel 8.3). De deltagere, der som 1. prioritet har peget på husligt orienterede fag, kreative fag eller sløjdfag/værkstedsfag, har en tendens til også at vælge et ikke bogligt præget fag som 2. prioritet. Dette gælder for omkring 1/5 af deltagerne. Dog er det kun ganske få af disse, der ikke har valgt et bogligt fag som 3. prioritet. Samlet set er deltagerne i undersøgelsen ikke specielt distanceret fra de mere boglige fag, hvilket måske kan virke overraskende, men samtidig bekræfter det det mere generelle billede, som vi tegner i afsnit 7.3.4. Her peges der blandt andet på, at det, der primært skiller produktionskolemålgruppen fra andre ungdomsgrupper, er en række sociale parametre som fx en højere skilsmisseprocent hos forældrene (jf. 8.3.1). Tabel 8.3: Deltagernes foretrukne fag i folkeskolen
Deltagere med et påbegyndt ungdomsuddannelsesforløb 94 (53%) af de 177 deltagere oplyser, at de har startet på en ungdomsuddannelse uden at gennemføre. Blandt disse har over halvdelen påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens en fjerdedel har været i gang med gymnasiet eller hf. Resten fordeler sig på egu, htx, hhx, fuu, vuc og social- og sundhedsskoler. Tabel 8.4: Deltagere med en ufuldendt ungdomsuddannelse.
*) Teknisk skole, handelsskole og landbrugsskole. I undersøgelsen har vi spurgt deltagerne, hvorfor de holdt op med den påbegyndte ungdomsuddannelse med mulighed for at angive følgende årsager: Undervisningen var for dårlig, Stoffet var for svært, Havde ikke lyst mere, Kunne ikke finde praktikplads, Anden grund. I alt svarede 95 ud af de 107. Halvdelen begrunder deres afbrud med, at de ikke havde lyst. Det er dog kun en fjerdedel, der kun angiver denne årsag: Her er måske tale om deltagere, der har svært ved eller ikke vil beskrive bagvedliggende og måske dybe personlige grunde til at afbryde et uddannelsesforløb. Generelt spreder årsagerne sig på mange parametre som fx ikke at kunne finde en praktikplads, at stoffet var for svært, forkert fagvalg, sygdom eller fysiske skavanker. Mange af disse deltagere kunne måske være hjulpet tidligere, hvis de havde fået en bedre vejledning. Herudover finder vi en gruppe - ca. en fjerdedel - der er utilfredse med undervisningen/lærerne, skoletrætte eller som en følge heraf måske er blevet smidt ud pga. fravær. Her er tale om en gruppe af deltagere, der måske på et tidligere tidspunkt burde være tilbudt et afklarende produktionsskoleforløb. Sluttelig finder vi en mindre gruppe af deltagere med blandede problemer, der har virket negativt ind i forhold til deres uddannelse. Her er der flere, der fx har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Se i øvrigt Tabel 8.5. Tabel 8.5: Deltagernes begrundelser for at holde op
*) Når antallet af årsager er større end antallet af dem, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, skyldes det, at flere har angivet flere årsager eller uddybet, hvorfor de fx ikke havde lyst. Sammenligner vi disse forklaringer på uddannelsesbrud, der jo er en vigtig årsag til, at de unge overhovedet er på en produktionsskole, med vores rundbordsinterview med de unge, er det klart, at deltagerne absolut ikke er nogen homogen målgruppe. Vi har i den forbindelse indkredset forskellige målgrupper eller nærmere årsager til at være på en produktionsskole:
Som årsagerne eller problemerne viser, kan de unges faglige og læringsmæssige motivation være dybt forskellig, hvilket deltagernes prioriteringer af deres bedste fag i skolen også viser (se ovenfor). Når over halvdelen af deltagerne på produktionsskolerne har afbrudt et ungdomsuddannelsesforløb ud fra disse årsager, er der meget, der tyder på, at de har manglet personlig erhvervsvejledning og voksne at snakke med i forbindelse med deres første uddannelsesvalg. 8.3.3 Erhvervserfaring2/3 af deltagerne har haft erhvervsarbejde efter de forlod skolen. Kvinderne i undersøgelsen har i mindre omfang prøvet at være ledig end mændene (se Figur 8.5). Men gennemsnitligt set har over 60% prøvet at være ledig. Langt de fleste har været ledige under et halv år (Figur 8.6). Figur 8.5: I hvilket omfang deltagerne har prøvet at være ledig
Figur 8.6: Længden af deltagernes ledighed fordelt på antal mænd og kvinder.
8.3.4 InteresserI undersøgelsen har vi spurgt til deltagernes fritidsinteresser og bedt dem om at foretage en prioritering mellem, hvor tit de gør en række aktiviteter. Resultatet af undersøgelsen fremgår af Tabel 8.6. Langt de fleste (90%) har dagligt eller ugentligt samvær med venner. Rundbordsinterviewene med deltagerne har da også bekræftet, at de unge vægter samvær og fællesskab højt. Det er ofte i de nære relationer, at de unge har en egentlig identitet, hvor de måske qua deres alder og manglende uddannelse sjældnere gør sig gældende i andre sammenhæng. Enkelte af deltagerne lever tilsyneladende mere isoleret eller mangler venskaber. Mellem 50 og 60% af deltagerne bruger dagligt eller ugentligt tid på aviser/bøger, computer eller video. Omvendt er der også en mindre del deltagere, der fx aldrig læser aviser/bøger eller bruger computer. Blandt deltagerne er der også en gruppe af "kreative" på knap 1/3, der dagligt eller ugentligt spiller/synger og/eller tegner/ maler. Denne grupper skiller sig måske mere markant ud end de andre, idet der netop her også er mange, der fx aldrig spiller og synger. Over halvdelen dyrker sport enten dagligt eller ugentligt. Herudover er små grupper af deltagere, der fx laver biler, går i ungdomsklub, går i biografen eller deltager i fritidsundervisning. Tabel 8.6: Deltagernes frekvens af fritidsaktiviteter opgjort i procent (%)
Udfra en faktoranalyse2 tegner der sig et billede af fire deltagergrupper, hvor der inden for hver gruppe er slægtskab mellem deres besvarelser og dermed i et vist omfang også deres fritidsaktiviteter:
8.4 Forventninger til forløbetBlandt de 177 deltagere havde 154 ved undersøgelsens start valgt et bestemt værksted at gå på. Deltagernes spredning på de enkelte hovedkategorier af værkstedstyper (se afsnit 5.3.1) er rimelig repræsentativt fordelt i forhold til fordelingen på landsplan. Således er klart den største interesse for de traditionelle værkstedsfag på den ene side og de elektroniske medier og teknik på den anden (se Figur 8.7). Figur 8.7: Deltagernes valg af det første værksted
Ud af 159 svarede 84%, at de valgte det pågældende værksted, enten fordi de gerne ville arbejde med den slags arbejde, eller fordi de kendte noget til den slags arbejde i forvejen. For mange af disse er det yderligere en begrundelse, at stemningen virkede god, eller at arbejdet på værkstedet så spændende ud. 22 deltagere har dog ikke kunnet få plads på det værksted, de helst ville ind på. Heraf er der 10, der ikke angiver nogen anden grund, end at det måske er det mindst kedelige (se i øvrigt Tabel 8.7). Her gælder det, at mange af de attraktive linier inden for primært multimedieområdet ofte har ventelister. Desuden har vi i besøgsrunden mødt en enkelt skole, hvor alle deltagere som minimum skulle være en uge på køkkenlinien, inden de fik mulighed for at vælge sig ind på en anden. Tabel 8.7: Begrundelsen for værkstedsvalg
*) Tallet er større end 177 medvirkende, idet flere har angivet mere end en begrundelse for værkstedsvalget. Ser vi på deltagernes vurdering af eller forventninger til udbyttet, er der tilsyneladende en god optimisme. 2/3 tror i høj grad, at de vil lære nyt eller blive bedre til noget, og knap halvdelen tror i høj grad, at de vil få nye kammerater. Kun ganske få er omvendt negative i forhold til disse vurderinger. Ligeledes tror over halvdelen også i høj grad, at de på produktionsskolen kan få tid til at tænke sig om. Også her er der kun ganske få, der kun har lave forventninger. Imidlertid må vi her pointere, at der erfaringsmæssigt er en tendens til at deltagere i denne type besvarelser ofte er overdrevent positive. 8.5 Deltagernes vurdering af produktionsskoleforløbetEfter deltagerne havde været på produktionsskolerne i to til tre måneder besøgte vi skolerne og bad dem om at udfylde endnu et spørgeskema. Her midtvejs i forløbet bad vi deltagerne om at vurdere deres deltagelse og udbytte af forløbet. Yderligere har vi afslutningsvis bedt deltagerne om at vurdere forløbet 1/2 til 3/4 år efter deres start. I det følgende ser vi nærmere på disse effektvurderinger. 8.5.1 Vurdering af udbyttetDet generelle billede af deltagernes udbytte er, at de er blevet bedre til en række ting i relation til de daglige værkstedsprocesser. Omkring 3/4 mener i høj grad eller i nogen grad, at de er blevet bedre til at: Spørge om noget, de ikke forstår, udføre et stykke arbejde i værkstedet, samarbejde, lytte til andres meninger og overholde aftaler. Men 1/4 mener kun, at de i mindre grad eller slet ikke er blevet bedre til de tre sidste ting, nemlig samarbejde, lytte til andres meninger og overholde aftaler. Dette kan hænge sammen med, at de faktisk mener, at de kunne dette i forvejen. I modsætning hertil er langt færre - en femtedel - i nogen grad eller i højere grad blevet bedre til at læse, skrive eller regne. At deltagerne generelt ikke har særligt stort fokus på udviklingen af de mere boglige kompetencer, fremgår også af den afsluttende telefoninterviewrunde, hvor kun én peger på at have lært noget bogligt, som vedkommende kan bruge fremover. Det at forklare noget for de andre eller arbejde koncentreret er tilsyneladende også fortsat et problem for mange. Dette kan dog igen hænge sammen med, at de faktisk mener, at de kunne dette i forvejen. Vaner og synspunkter Blandt de 131 i telefoninterviewrunden svarer 48, at de har ændret vaner. I langt de fleste tilfælde (29) drejer det sig om vaner, der knytter sig til det at kunne varetage et job: At være seriøs, ansvarlig, selvstændig og ikke mindst det at kunne stå op om morgenen og møde til tiden. Nogle mener, at de er blevet mere åbne og aktive. Enkelte (5) peger på personlige egenskaber, fx at de er blevet mere tålmodige, hjælpsomme og har lært at lytte, mens et par stykker peger på mere motion. I samme interviewrunde peger 12 på, at de har ændret synspunkt på nogle felter og er blevet mere åbne, fordomsfri eller tolerante. 8 er blevet mere positive over for fx produktionsskoleformen, mens 5 er blevet mere negative. Kammerater Et andet resultat af forløbet er, at deltagerne for 60% vedkommende i høj grad vurderer, at de siden de begyndte på produktionsskolen har fået nye kammerater. Kun 13% har det i mindre grad eller slet ikke. Også de afsluttende telefoninterview peger på, at mere end 2/3 har fået nye venner i forbindelse med forløbet. Spørger man yderligere deltagerne om, hvad de synes, var det bedste ved at gå på produktionsskole, svarer 54 ud af 131 uopfordret; det sociale, kammeratskabet, sammenholdet eller stemningen/hyggen. Da mange skoler netop har pointeret vigtigheden af, at deltagerne får mulighed for at skifte miljø og hermed også venskabskreds, peger resultatet på, at opholdet på en produktionsskole er fornyende for mange af de unge i forhold til deres sociale relationer. Men da knap 1/3 ikke har fået nye venner, er det dog ikke givet, at det lykkes for de unge med det største behov. Interesser I forhold til hvor mange der har fået nye venner, er der langt færre, som vurderer, at de har fået nye interesser: Her deler det sig ca. fifty-fifty, hvor halvdelen har fået det i høj grad eller i nogen grad, mens den anden halvdel vurderer det i mindre grad eller slet ikke. Erhvervede kompetencer Ser vi på deltagernes vurdering af, hvad de i slutningen af eller efter forløbet mener, de har lært eller oplevet, og som de kan bruge fremover, peger over halvdelen på de praktiske færdigheder som fx madlavning, edb, træ-arbejde, svejse eller sy. Herud over peger 18%3 tilsammen på kvalifikationer, der knytter sig til det at kunne varetage et job: Samarbejde, selvstændighed, arbejdsdisciplin, joberfaring og i nødvendigt omfang personlig udvikling (se Tabel 8.8). Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet har været stillet åbent, og at det derfor er de unge selv, der har fremhævet de enkelte effekter. 69% af 1274 , der har svaret på spørgsmålet, har klart kunnet definere et positivt udbytte eller en effekt af forløbet. Markant er det, at 22% mener, de intet har oplevet eller lært, som de kan bruge fremover. Tabel 8.8: Effekter af produktionsskoleforløb
*) 131 medvirkede i den afsluttende telefoninterviewrunde. Her har fire ikke villet svare på dette spørgsmål. Det bedste Som tidligere omtalt svarer 54 ud af 131 uopfordret, at det bedste ved at gå på produktionsskole er det sociale, kammeratskabet, sammenholdet eller stemningen/hyggen. 16 mener, at det er friheden og de mange muligheder. 10 at det er det at lære noget nyt. 10 at det er det praktiske arbejde. 5 at det er det at have noget at lave og 5 at det er det at få mad. 4 at det er lønnen og 4 at det er lærerne. 8.5.2 Vurdering af værkstedsundervisningen3/4 af deltagerne synes, at værkstedslærerne på deres værksted i høj grad er dygtige til deres fag. Lidt over halvdelen mener, at de er gode at snakke med eller at de er gode til at lytte. Men selvom de er gode til at lytte, er de ikke nødvendigvis tilstrækkeligt gode til at forstå deltagerne. Ringest står det til vedrørende deltagernes vurdering af, om lærerne giver dem lyst til at arbejde. Her er det kun 1/4 af deltagerne, der synes dette i høj grad - men halvdelen gør det dog i nogen grad. 8.5.3 Vurdering af den almene undervisningKun en tredjedel deltager i almen undervisning. Således deltager i alt 52 ud af 1565 i almen undervisning i et eller flere fag ved siden af værkstedsaktiviteten: 26 går til dansk, 26 til edb, 20 til matematik, 16 til sprog, 11 til sport, 10 til musik eller tegning, 5 til psykologi og 10 til andre fag. 3/4 er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med både stoffet, lokalerne, undervisningsformen, egen indsats og stemningen på holdet. Blandt de mindre tilfredse eller slet ikke tilfredse går utilfredsheden primært på undervisningsformen, stoffet og lokalerne og knap så meget på egen indsats og stemningen. 8.5.4 Vurderingen af praktikforløb26 ud af de 131 i den afsluttende telefoninterviewrunde har været i praktik, hvilket svarer til 20%. På nær to, der synes det enten var anstrengende, eller at der ikke var nok tid, har praktikforløbene tilsyneladende været en god oplevelse, der har givet de pågældende deltagere nogle nyttige erfaringer. En enkelt fik fast arbejde. 8.5.5 Vurdering af de øvrige aktiviteterDe aktiviteter, der i øvrigt har stor betydning for, hvor glade deltagerne er for at gå på skolen er primært: 1) de fælles udflugter, 2) socialt samvær/fester og 3) det fælles måltid - her nævnt i prioriteret rækkefølge. Der er dog en forholdsvis stor gruppe på mellem 17-25%, der finder at disse aktiviteter ingen betydning har. Mindst betydning tillægges fælles samlinger med fx foredrag - det må hertil kommenteres, at det kun er 25%, der slet ikke tillægger det nogen betydning i forhold til, hvor glade de er for at gå på skolen. 8.6 Udslusningen af deltagerne8.6.1 Udslusede deltagereUd af de 131 deltagere, der medvirkede i den sidste afsluttende telefoninterviewrunde, havde 87 afsluttet deres forløb på produktionsskolen, mens 44 stadig gik der. Ca. halvdelen blev udsluset til uddannelse og 13 var kommet i arbejde. Blandt de øvrige var der 10, for hvem det ikke var det rigtige valg eller blot, at de ikke gad gå på produktionsskole. Fire var blevet smidt ud og tre havde forladt stedet som et led i deres fuuplan. De resterende var holdt op af årsager som: Værnepligt, barsel, personligt, flyttet, udlandsrejse, sygdom og praktik. Figur 8.8: Årsager til deltagernes udslusning
På undersøgelsestidspunktet, der for flere lå et stykke tid efter udslusningstidspunktet6 , var yderligere 5 kommet i uddannelse, mens 11 var ledige. Disse ledige var enten blandt de unge, der ikke rigtigt synes, at produktionsskolen var det rigtige, dem der var blevet smidt ud eller dem, der havde fundet et arbejde. Det er også denne gruppe af deltagere, der har haft det korteste produktionsskoleforløb. Kun for to-tre stykker har opholdet på en produktionsskole tilsyneladende været unødvendigt i forhold til at komme videre. På spørgsmålet om, hvordan de er tilfredse med det, de laver nu efter produktionsskoleopholdet, udtrykker knap halvdelen, at de enten er meget glade eller meget tilfredse. Kun ganske få er tilsyneladende ikke inde i en tilfredsstillende proces set med deres egne øjne. Resten er enten tilfredse eller glade og flere af dem udtrykker samme positivitet som dem, der er meget glade eller meget tilfredse. 8.6.2 Tilbageværende deltagereUd af de 44 tilbageværende deltagere vidste knap halvdelen på undersøgelsestidspunktet, hvor længe de fortsat skulle blive på skolen, men 26 havde på dette tidspunkt konkrete planer for, hvad de skulle bagefter:
Langt de fleste er meget tilfredse og glade for opholdet, og flere peger på både det gode sammenhold og kammeratskab, samt at de oplever at have lært noget. Dog er der op mod en femtedel, der ikke er særligt tilfredse med henvisning til; at det er for kedeligt, man kommer ikke videre og bliver lidt doven, manglende udfordringer eller forskelsbehandling. 8.6.3 VejledningenOmkring 1/4 af de 131 deltagere i den afsluttende telefoninterviewrunde har fået lavet en egentlig handlings- eller uddannelsesplan sammen med skolen. 55% af deltagerne mener, at de selv har fundet ud af, hvad de skulle efter produktionsskoleopholdet. Kun 19% vurderer, at lærerne, vejlederne eller andre på skolen har hjulpet med at finde ud, hvad de skulle. 5% er blevet hjulpet af andre uden for produktionsskolen: Fx en ven som har praktikplads, ungdomskontoret eller socialrådgiver/ sagsbehandler. 5% oplyser, at de hele tiden har vidst, hvad de ville. Selvom over 69% af deltagerne kan definere et klart udbytte af deres produktionsskoleophold (se afsnit 8.5.1), har kun 19%under en femtedel - et billede af, at skolens vejledning har bidraget til afklaringen af deres egen fremtid. Dette afspejler sandsynligvis, hvor skjult eller indirekte vejledningen er på produktionsskolerne. Deltagerne har generelt oplevet, at de har fået vejledning enten af skolens vejleder (43%) eller af værkstedslæreren (39%). 15% har fået vejledning af flere forskellige. Enkelte har fået vejledning af forstanderen og lidt færre af en almen lærer. Halvdelen af deltagerne mener, at de kun har fået vejledning et par gange i løbet af forløbet, mens 39% mener, at de har fået det ofte, og 11%, at de har fået det næsten hver dag. 2/3 har oplevet, at vejledningen har været god, og knap 1/4, at den var rimelig. 14 ud af 124 har imidlertid oplevet, at den var dårlig. 8.7 OpsamlingSocial baggrund og skoleforløb Omkring halvdelen af de yngre deltagere har oplevet brud i familien (forældrenes skilsmisse) eller lignende. Hertil kommer, at størsteparten (3/4) af alle deltagerne har foretaget mindst et skoleskift. 1/4 har foretaget tre eller flere skoleskift. Omkring 40% har gået på efterskole og 11% i ungdomsskole7. Hertil kommer 12%, der har gået på kostskole. Der er altså ingen tvivl om, at en stor gruppe af deltagerne har levet et meget omskifteligt liv. Samlet set er deltagerne i undersøgelsen ikke specielt distanceret fra de mere boglige fag: Det, der tilsyneladende primært skiller produktionskolemålgruppen fra andre ungdomsgrupper, er en række sociale parametre som fx en højere skilsmisseprocent hos forældrene. Mulige målgruppebeskrivelser Over halvdelen af deltagerne har tidligere været i gang med en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i disse deltageres begrundelser for at holde op, har vi indkredset forskellige målgrupper eller nærmere årsager til at være på en produktionsskole. Det gælder deltagere med:
De unges faglige og læringsmæssige motivation kan altså være dybt forskellige. Meget tyder på, at deltagerne har manglet personlig erhvervsvejledning og voksne at snakke med i forbindelse med deres første uddannelsesvalg. Deltagernes fritidsaktiviteter giver en anden mulighed for at karakterisere disse. Her har vi fundet fire grupper:
Udbyttet 2/3 af deltagerne har fået nye venner i forbindelse med forløbet. Man svarer uopfordret, at det bedste ved at gå på produktionsskole er eller var; det sociale, kammeratskabet, sammenholdet eller stemningen/hyggen. Da mange skoler netop har pointeret vigtigheden af, at deltagerne får mulighed for skifte miljø og hermed også venskabskreds, peger resultatet på, at opholdet på en produktionsskole er fornyende for mange af de unge i forhold til deres sociale relationer. Men da knap 1/3 ikke har fået nye venner, er det dog ikke givet, at det lykkes for de unge med det største behov. 69% af 127 deltagere har klart kunnet definere et positivt udbytte eller en effekt af forløbet. Heraf peger 51% på de praktiske færdigheder som fx madlavning, edb, træ-arbejde, svejse eller sy, mens 18% peger på kvalifikationer, der knytter sig til det at kunne varetage et job: Samarbejde, selvstændighed, arbejdsdisciplin, joberfaring og i nødvendigt omfang personlig udvikling. Her er tale om en rimeligt velreflekteret gruppe af deltagerne. Markant er det, at 22% mener, de intet har oplevet eller lært, som de kan bruge fremover. Selvom over 69% af deltagerne kan definere et klart udbytte af deres produktionsskoleophold, har kun 19% - under en femtedel - et billede af, at skolens vejledning har bidraget til afklaringen af deres egen fremtid. Dette afspejler sandsynligvis, hvor skjult eller indirekte vejledningen er på produktionsskolerne. 2/3 har oplevet, at vejledningen har været god, og knap 1/4 at den var rimelig. 14 ud af 124 har imidlertid oplevet, at den var dårlig.
1) 9% har foretaget skiftet mellem 9. og 10. klasse, hvilket er almindeligt, da mange skoler ikke udbyder 10. klasse 2) Faktoranalyse: Udgangspunktet for faktoranalysen er, at det er sandsynligt, 'at personer, der besvarer specifikke spørgsmål på en bestemt måde, også svarer på andre spørgsmål ud fra samme holdning'. Faktoranalysen gør det muligt 'at se mønstre i besvarelserne af spørgsmålene, der repræsenterer forskellige interesser eller forskellige grupper af svarpersoner'. Kategoriseringen af spørgsmålene/svarene, danner udgangspunkt for valget af en overordnet gruppebetegnelse som fx "de kreative". Til hver enkelt person i undersøgelsen er der knyttet en værdi for dennes tilhørsforhold til hver af grupperne. Jo højere værdi, des større gruppetilhørsforhold. 3) Som det framgår af afsnittet Vaner og synspunkter ovenfor er det nærmere det dobbelte antal, nemlig 36%(48) der har ændret på de fleste af disse kvalifikationer eller vaner 4) Her ud af telefoninterviewrundens 131 svarpersoner 5) Midtvejsspørgeskemaet - se afsnit 8.1. 6) Langt de fleste har på dette tidspunkt været væk fra produktionsskolen i 2-3 måneder. 7) Sandsynligvis i ungdomsskolens heltidsundervisning.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![[Billede: Figur 8.1. Deltagerne fordelt efter køn.]](images/42.gif)
![[Billede: Figur 8.2 - deltagernes boligforhold.]](images/43.gif)
![[Billede: Figur 8.3.]](images/44.gif)
![[Billede: Figur 8.4, omfanget af skoleskift.]](images/45.gif)
![[Billede: Figur 8.5, ledighed.]](images/46.gif)
![[Billede: Figur 8.6, ledighed.]](images/47.gif)
![[Billede: Figur 8.7, valg af første værksted.]](images/48.gif)
![[Billede: Figur 8.8, årsag til udslusning.]](images/49.gif)
![[Billede: Elever ved middagsbord.]](images/50.gif)
Denne side indgår i
publikationen "Produktionsskolerne i Danmark"
som kapitel 8 af 20