7. Medarbejdernes syn på de unge

Hvordan opfatter medarbejderne egentlig skolens målgruppe? Hvad er de unges styrker og svagheder? Efter at man på flere skoler havde nævnt, at deltagerne igennem de sidste år generelt set var blevet betydeligt svagere, begyndte vi desuden, i forbindelse med besøgsrunden, at spørge direkte til, hvordan medarbejderne opfatter udviklingen i deltagergruppen over de sidste 3-4 år.

På næsten alle skoler var det generelle indtryk, at deltagerne er blevet yngre i perioden. På en enkelt skole omtalte medarbejderne dette som en fordel, fordi de på denne måde har mulighed for at hive fat i de unge, inden de for eksempel får et alvorligt misbrugsproblem eller kommer lidt for meget på kant med loven. På en skole mente souschefen, at deltagergruppen dels er blevet yngre og dels har fået et lidt bedre netværk. Men ellers var den generelle holdning, at deltagergruppen nok var blevet svagere.

Interessant er det imidlertid, at medarbejderne på flere skoler mener, at det er andre former for problemer, der præger deltagergruppen i dag end for 5-10 år siden. Det er deres fornemmelse, at problemerne før i tiden var lettere at forholde sig til og at hjælpe deltageren med at løse. Det kunne være meget konkrete problemer som et fysisk handicap, eller det kunne være for eksempel ordblindhed eller andre læsevanskeligheder.

I dag er problemerne mere diffuse og komplekse. I et forsøg på at indkredse, hvad det nærmere handler om, siger en medarbejder: Jeg tror egentlig man kan snakke om manglende ansvarsfølelse - altså de har ikke ansvar for deres eget liv, det vil de ikke tage...

At det hele var lettere i "gamle dage" er en almindeligt forekommende erindringsforskydning, og nogle sætter da også spørgsmålstegn ved det, når deres kolleger mener, at de unges problemer var meget lettere at forholde sig til før i tiden. Men det er helt klart, at problemerne i dag er sammensatte. Ingen af skolernes medarbejdere kan sætte fingeren på en enkelt ting og sige "Her er problemet!" Alle nævner en række forskellige problemstillinger fra sociale til boglige problemer og almindelige afklaringsproblemer, der gør sig gældende. Dog kan man konstatere, at der er grupper af deltagere, der er mere præget af for eksempel boglige problemer end andre, ligesom der er grupper, hvor hovedproblemet ligger på det sociale område.

I de tilfælde hvor den unges problemer ikke er umiddelbart synlige - hvad der gælder en stor gruppe af de unge - gør det ikke opgaven lettere for medarbejderen. En souschef siger: ...der er jo også nogle af dem, der umiddelbart virker velfungerende.

Når man så kommer lidt ned under overfladen, så har de alligevel et problem, for de er opdraget til at være verdensmestre, og det er de ikke, det finder de jo ud af. ...de kan formulere sig, og de kan det hele, men de kan godt mærke, at der er noget, der ikke er helt på plads endnu. Og de er i al fald ikke istand til at tage en uddannelse... At den unges selvsikre overflade kan krakkelere, når man piller lidt i den, kender man på alle produktionsskoler, og det er netop noget af det, man på nogle værksteder arbejder bevidst med.

I det følgende skal vi beskrive nogle af de problemkomplekser, der ifølge medarbejderne kendetegner det daglige arbejde med de unge.

7.1 Forældrene og den sociale baggrund

Ved besvarelsen af UFV's spørgeskema opgav 82 af skolerne, at de ved deltagerens udslusning i nogle tilfælde har kontakt til forældrene. Også ved indslusningen til skolen er der ofte en kontakt til forældrene. Hvis den unge er under 18 år, skal forældrene give sit samtykke til optagelsen, og det kan være, at en af forældrene går med den unge til den første samtale på skolen. Hvis der er problemer i forløbet, eller hvis den unge bliver væk uden at melde afbud, kontakter skolen ofte forældrene.

Hertil kommer, at medarbejderne i de mindre samfund ofte kender forældrene fra andre sammenhænge. Skolen har altså som regel en eller anden form for kontakt til forældrene, selvom den for nogle deltageres vedkommende er sporadisk. I medarbejdernes karakteristik af deltagerne spiller forholdet til forældrene en forholdsvis stor rolle.

...jeg oplever, at nogle af dem er normalt begavede unge mennesker, men de har været uheldige med deres forældre... siger en køkkenleder på en af skolerne. På en anden skole siger tekstillæreren: ...der er jo nogle der har nogle dårlige erfaringer med mor og far... Men hvordan dårlige erfaringer? Når man lytter til eksemplerne viser det sig, at der kan være tale om forskellige svigt i de unges barndomshjem. Forældrene har af forskellige grunde ikke magtet at leve op til forældrerollen: Interesse, kærlighed, modstand, omsorg, take-care-of-situationer, det har de ikke mødt i tilstrækkelig grad. Siger en forstander. Citatet dækker meget godt problemets forskellige aspekter. Samme forstander siger, at de unge ikke har mødt ret mange voksne, som gad at tage dem alvorligt. Dette er netop baggrunden for, at en væsentlig opgave for medarbejderne på produktionsskolerne er at være en anstændig voksen jævnfør medarbejdernes roller og selvforståelse, som de tidligere er blevet beskrevet.

Det er værd at bemærke, at det ikke kun er kærligheden, men også modstanden, der har manglet. Det kan være i form af manglende krav til den unge. Moderen bliver ved at varte sin søn eller datter op: gøre rent på værelset, servere måltiderne, vaske snavsetøj osv. Eller det kan være i form af mangel på faste - og trygge - rammer. En tekstillærer siger ...jamen jeg tror det har noget med barndommen at gøre, at man ikke har et fast holdepunkt. Det er ikke sådan noget med at du skal komme til den eller den tid, næh, du kommer og går... og det er tilfældigt, om der er nogen hjemme til at tage imod dig.

De manglende krav slår for nogle af forældrenes vedkommende over i en overdreven omsorg og bekymring for den unge.

En forstander fortæller, at han har kontaktet en mor, fordi hendes søn havde alt for meget sygefravær, og at det tit lød som dårlige undskyldninger, når han skulle give en grund til fraværet. Moderen svarede på forstanderens spørgsmål at Han blev jo også født 14 dage for tidligt! På den ene side er der altså en gruppe forældre, der aldrig har evnet at give deres børn den kærlighed, tryghed og omsorg, de havde behov for. På den anden side er der en gruppe, der er overdrevent bekymrede og ikke magter at give slip på børnene.

Det er typisk mødre der bliver nævnt i den sidste gruppe.

Mødre der svarer for den unge ved samtalen på produktionsskolen, mødre der ikke vil give deres voksne datter lov til at gå i byen med hendes kammerater. Her må forstanderen eller andre medarbejdere tit gå ind og forsøge at diskutere forholdet med moderen.

En lidt anden variant er familier, der er belastede af for eksempel arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, og hvor forældrene dækker over den unge, når værkstedslæreren ringer og spørger, hvorfor han ikke er mødt på skolen om morgenen: Ja når først der er en mor, der ringer og siger at hendes søn er syg, og vi har set ham med en ølflaske nede i byen, så begynder vi at spekulere på, om hun nu har det check på det hun burde have, siger lederen af metalværkstedet på en skole, og tekstillæreren supplerer med at fortælle, at man nogle gange ser en datter sidde sammen med sin mor i byen og drikke øl.

I sådanne belastede hjem er det ofte den unge, der må overtage voksenrollen i hjemmet: Mange af dem skal hjem og passe forældrene derhjemme. Nogle af dem skal hive dem op fra grøftekanten.

Siger en forstander. At nogle unge vægrer sig ved at være voksne, som det er beskrevet i afsnit 6.7.2 kæder mange medarbejdere sammen med, at de aldrig har fået lov at være rigtige børn, men meget tidligt i livet har måttet overtage et alt for stort ansvar.

...det er mange gange det der bagland, der er noget galt med, mener en forstander og siger at deltagerne på hans skole er karakteriseret ved et svagt eller intet socialt netværk - altså at baglandet simpelt hen er ikke-eksisterende. Andre problemer i baglandet kan som ovenfor nævnt være, at det er karakteriseret af fler-generations arbejdsløshed, hvor deltagerne ikke har fået opbygget en arbejds- og adfærdsdisciplin, der stemmer overens med arbejdsmarkedet og det øvrige samfunds normer. Eller det kan være en tradition for sort arbejde kombineret med officiel arbejdsløshed, der præger hjemmet og vennekredsen.

I afsnit 11.3 analyseres de oplysninger, vi har kunnet få, om deltagernes familie- og opvækstbaggrund. Sammenlignes deltagernes baggrund med kontrolgruppen, finder vi en række indikatorer på, at medarbejderne har ret i en del af deres bedømmelser.

Markant flere deltagerne har flere skift i bolig og familie gennem barndommen end de unge i kontrolgruppen. Jo flere skift, jo tydeligere bliver forskellen på de to grupper. Deltagerne flytter også tidligere hjemmefra end kontrolgruppen.

Det er ligeledes tydeligt, at deltagernes forældre har kortere uddannelse og flere perioder med arbejdsløshed. Alt i alt faktorer, der betyder eller kan betyde en mindre stabilitet omkring barnet, og dermed en risiko for dets helbred, skolegang og generelle udvikling.

7.2 Behovet for at opbygge kompetencer

Hvad er det for nogle kompetencer, deltagerne mangler og har brug for at få opbygget, spurgte vi medarbejderne. De gennemgående svar handlede om de følgende seks hovedproblemstillinger.

7.2.1 Basal skolelærdom/viden

For mange produktionsskoledeltageres vedkommende gælder det, at folkeskolen ikke har formået at bibringe dem den viden, man normalt opbygger i grundskolen. Det kan være enkelte huller, der skal fyldes ud. En deltager siger for eksempel til almenlæreren i matematik: ...ja, det der division, det har jeg sgu aldrig lært om! For andre kan det dreje sig om mere generelle mangler. På en skole siger souschefen at: der er en stor procentdel, der ikke engang kan skrive eller læse, nogen kan ikke skrive deres navn!

Andre medarbejdere fortæller om oplevelser med deltagere, der for eksempel ikke kender klokken eller ikke ved, hvor meget en kvart liter er.

7.2.2 Almindelig social adfærd - at være sammen med andre

De svigt, der har fundet sted i mange af de unges barndom og opvækst, har blandt andet betydet en mangel på almindelig fornemmelse for, hvordan man opfører sig over for andre mennesker: Der er utrolig mange, som har brug for at lære, hvordan man er sammen med andre mennesker uden at støde dem. Bare sidde og spise sin mad uden at komme til at støde dem, der sidder ved siden af for eksempel, eller hvordan kommer man ind af en dør. Altså det er jo ganske almindelig dannelse. Siger en medarbejder.

En kollega mener, at den kantede facon, nogle af de unge har i samværet med andre mennesker, er en form for forsvarsmekanisme: der er ikke nogen, der skal komme tæt på dem. På den anden side lider disse unge af, at de på grund af deres opførsel faktisk ikke får nogen venner. Den manglende fornemmelse for almindelig "god opførsel" skaber i det hele taget barrierer for den unge i forhold til at føre hans fremtidsønsker ud i livet. På skolerne bliver den daglige adfærdsregulering eller "opdragelse", der foregår blandt andet ved måltiderne, derfor vigtig.

7.2.3 Mobilitet

Mange af vores elever ville ikke orke en geografi der hed 10 km eller 5 km væk hver dag, siger en souschef. Deltagernes manglende geografiske mobilitet har vi hørt om på mange skoler.

Måske gør det sig især gældende i de større byer. I landkommunerne har de unge været nødt til at bevæge sig efter både kammerater og aktiviteter. Men også her kan de unge have problemer med at bevæge sig længere væk efter for eksempel uddannelse.

At en kompliceret rejserute, hvor den unge skal skifte mellem forskellige transportmidler, kan være en stor hindring, vidner en historie fra en af skolerne om. Her fortæller medarbejderne, at en af deltagerne forsøgte at gå på efterskole. Forsøget gik imidlertid galt i hjemrejseweekenden, hvor den unge blev siddende på stationen, fordi han ikke kunne finde ud af bus- og togtider.

Omverdenen kan hurtigt blive et utrygt sted for en ung, der ikke har de almindelige redskaber til at gebærde sig i samfundet med. Resultatet bliver måske, at hans geografiske felt indskrænker sig yderligere. Det handler i høj grad om at mestre basale færdigheder som læsning for at kunne tyde køreplanen.

Men nogle skoler mener også, at det handler om at overvinde sin egen angst og usikkerhed. For eksempel ved at blive sat i grænseoverskridende situationer, som at skulle klare sig i et fremmed land, hvor man ikke kender sproget.

7.2.4 Forholdet til penge

Vi har allerede i karakteristikken af skolerne været inde på de unges forhold til sociale ydelser. I familier præget af fler-generationsarbejdsløshed bliver penge let noget, der kommer fra kommunens pengetræ, og ikke noget man skal yde en aktiv indsats for at få. Når vi i samtalerne med de unge rundt om på skolerne spurgte, hvad der kunne gøres bedre på skolen, var der ét svar, der var 90% sikkert hver gang: lønnen! På nogle skoler snakkede vi derfor med medarbejderne om de unges forhold til penge. En almenlærer siger blandt andet om de unges forbrugsvaner: ...det er sådan et åndsvagt forbrug, det er ufornuftigt forbrug, som at tage en taxa for eksempel, i stedet for at cykle, de disponerer vanvittigt. Selv prøver han at lave et årsbudget med dem for at synliggøre forbruget for dem.

Eksemplet med taxaen hører vi også om på en anden skole, hvor souschefen understreger, at selvom hun ryster på hovedet af forbruget, så mener hun, det er den unges eget ansvar.

Andre medarbejdere snakker med de unge om, at de som voksne faktisk har mindre til sig selv om måneden end mange af de unge.

Det er tydeligt, at de unge er afhængige af at have en eller anden form for indtægt. På skolerne ser man derfor skoleydelsen som essentiel. Hvis skoleydelsen ikke var der, ville en stor gruppe af de unge fravælge produktionsskolen til fordel for for eksempel kommunens aktivering, hvor der ikke er noget direkte læringselement.

7.2.5 Koncentrationsevne og stabilitet

På nogle skoler oplever man en stor mangel på koncentrationsevne hos de unge. ...hvis vi sætter dem til noget, bare et kvarter, det kan være lang tid at koncentrere sig om en ting, så vil de noget andet, eller også kommer de med den der, at de har ondt i maven eller har hovedpine, og så skal de hjem! siger en medarbejder.

Det er efter hans mening en af årsagerne til, at de unge ikke får varigt arbejde i den lokale industri, hvor man er nødt til at møde hver morgen klokken 7 og blive indtil fyraften. På skolen skaber det også problemer i forhold til at opretholde en produktion på værkstederne. Hvis der stilles for store krav til den unges udholdenhed, bliver han "syg".

Hans kollega tilføjer: Der er jo ingen, der kan fastholdes ret lang tid ..... når man spørger de unge, hvad de vil, så er det spil og spil og spil, det er ikke hyggeligt bare at sidde sammen og spise eller drikke kaffe, det er ikke spændende. Der skal ske noget spændende.

Han ser altså den manglende koncentrationsevne som et udslag af en slags forkælelse: de unge har fået serveret oplevelser en masse, og er ikke istand til at hvile i en situation, hvor der ikke sker så meget.

Men den manglende stabilitet kan også tænkes at hænge sammen med en personlig usikkerhed. At få ondt i maven, når man ikke magter situationen, kender mange andre end produktionsskoledeltagere.

Den samme kollega siger lidt længere henne i interviewet: ..alt, hvad der er fremmed, og hvad de kunne tænkes at have lidt svært ved, så bliver de forskrækkede, det kan de slet ikke klare, de har ingen videbegær, de har ingen uddannelsesbehov.

Man kan måske forstå disse unge på den måde, at deres usikkerhed kommer til at overskygge deres videbegær.

7.2.6 Fysisk/motorisk udvikling og handicap

Endelig ser det ud som om, en gruppe deltagere har forskellige fysiske skavanker, der stiller sig hindrende i vejen for det, de egentlig kunne tænke sig. Det kan være dårlige rygge, allergier og dårlig sundhedstilstand i det hele taget. Det kan også være handicap som for eksempel dårligt syn, der har betydet, at den unge ikke har kunnet følge med i skolen. Et handicap, der forholdsvis let ville kunne afhjælpes, men som bare aldrig er blevet erkendt hverken af den unge eller hans forældre eller af lærerne i grundskolen.

En forstander siger om nogle af skolens deltagere: der er også noget motorik, der vender helt skævt på nogen af dem, når det vender skævt i hovedet, så kan de slet ikke få det kanaliseret ned og bruge fingrene. Hovedet og hænderne hænger sammen.

På alle skoler understreges det som sagt, at årsagerne til de manglende kompetencer er sammensatte. Hvis en ung ikke kan skrive, kan det være fordi han er ordblind, men det kan også være han har haft så mange problemer, der roder rundt i hans hoved, at han aldrig har kunnet koncentrere sig om at lære at skrive. Eller det kan være en kombination af begge dele plus måske en helt tredje medvirkende årsag. Det er i erkendelsen af denne kompleksitet, at man på nogle skoler i forhold til de mest belastede unge vælger at nærme sig noget, der ligner en behandlerrolle.

7.3 Nederlag og sejre

Nederlag og sejre var nogle af de ord, der gik igen i interviewene.

De unge på skolerne er for en stor gruppes vedkommende prægede af nederlag i deres fortid og et deraf følgende lavt eller manglende selvværd.

7.3.1 Manglende selvværd

Noget de ihvertfald allesammen er gode til, det er at fortælle om deres dårlige sider - om hvad de ihvertfald ikke er gode til. Citatet, der stammer fra en køkkenleder, kan ifølge medarbejderne generelt stå som motto for mange af de unges selvforståelse. På alle skoler har vi hørt om den deltagergruppe, der har oplevet så mange nederlag, at deres selvforståelse er blevet stærkt præget af det. Vores elever de har noget omkring selvværd, siger en anden køkkenleder. Hun fortæller om en pige i køkkenet, der egentlig er god nok boglig, og meget praktisk dygtig, men ikke kan få ros nok. Hun suger det til sig og bliver ved med at spørge, om maden, hun har lavet, var god nok, og om køkkenlederen smagte det. ...hun er næsten underernæret med hensyn til ros, slutter beretningen.

I samtalen løb udspiller der sig en diskussion om forskellen på selvværd og selvsikkerhed. Lederen af træværkstedet siger: De har måske snarere et forkert selvværd. Mange af dem stråler af selvtillid, men de har ikke noget at have den i, de har ikke noget de kan bruge den til. Det er en selvtillid, de har bygget op sammen med deres kammerater, og er superafhængige af dem. Den falske selvtillid i form af smart tøj og den rigtige frisure kan man købe sig til, men den dækker i virkeligheden over en mangel på selvværd, sådan som medarbejderne på denne skole ser det.

7.3.2 Nederlag i folkeskolen og deres følgevirkninger

De nederlag, der på denne måde har præget disse unge, kan stamme fra forskellige situationer: svigt i familien eller en kæreste, der har slået op. Men det der præger vores interviewmateriale er først og fremmest nederlag i folkeskolen, ...de har jo dårlige erfaringer med folkeskolen er en ofte forekommende udtalelse. En medarbejder taler om, at de unge er blevet nederlagsprægede i folkeskolen. ...det handler meget om selvværd, mange har jo ikke fået selvværd i folkeskolen, tværtimod, det er mange gange blevet en ond cirkel, man har ikke fået hjælp, og så er det blevet sværere og sværere, siger hun.

Den hjælp, folkeskolen tilbyder de bogligt svage, er specialundervisning.

Imidlertid sidder mange unge tilbage med en oplevelse af, at specialunderviningen ikke hjalp. En hjælp, der ikke fungerer efter hensigten, kan nemt få en negativ effekt. Den gør den unge skeptisk eller afvisende overfor senere tilbud om lignende former for specialundervisning. En leder af et træværksted siger: Det er også det, der går galt på teknisk skole. De vil ikke have specialundervisning der, fordi det minder dem om deres specialundervisning i folkeskolen. I mesterlærepladserne fik de ikke den oplevelse af, at der var noget, de ikke duede til...

Det kan være den unges familie, der har sat ambitionsniveauet alt for højt og har presset ham ind i en uddannelse, han ikke har haft mulighed for at gennemføre. Blandt andet fordi mange i forældregenerationen lever med bevidstheden om, at hvis man ikke kan bliver andet, så kan man da blive håndværker.

De har ikke gjort sig klart, at der også på erhvervsskolerne er kommet betydeligt mere teori, end der var, da de selv uddannede sig. De gange, hvor de unge har afbrudt en ungdomsuddannelse, før de kommer på produktionsskolen, har det som oftest været det teoretiske stof, der har været for svært, og det har vist sig, at de basale færdigheder, den unge skulle have opbygget i folkeskolen, mangler. En forstanders skøn er, at kun ca. 1/4 af de unge ikke har behov for hjælp til det boglige stof, ca. 1/4 kan klare sig, hvis de får lidt træning, ca. 1/4 har huller i deres boglige viden og den sidste 1/4 har brug for decideret specialundervisning. Paradoksalt nok ser det ikke ud til, at deltagerne umiddelbart har haft det dårligt med de basale fag som dansk og matematik i skolen. Se herom afsnit 8.3.2.

7.3.3 At skabe sejre

Usikkerhed over for det teoretiske stof kombineret med en meget lille selvtillid kan blokere fuldstændigt for den unges indlæringsevne. En souschef på en af de store skoler ser det på denne måde: Vi har utroligt mange, der har prøvet tek1¹ og de får smidt en tavle og en tredjegradsligning i hovedet den første dag de kommer, og de løber skrigende derfra. Men fortsætter han: de starter så forfra her og får genopbygget selvtilliden og kan så måske starte året efter igen på tek1 og klare det fint.

Det er en væsentlig del af den pædagogiske indsats på produktionsskolerne at vende nederlagene til sejre på denne måde. I den forbindelse er det, som en stor gruppe af de unge, ifølge mange medarbejderes mening, har mest brug for, en periode med fred, hvor ingen stiller krav om at være meget målrettede mod uddannelse, en periode, hvor de stille og roligt kan få genopbygget deres selvværd og finde ud af, hvad det er de er gode til og gerne vil med deres liv. Som en af de unge meget præcist udtrykte det i vores samtale: Produktionsskolen - det er et godt sted at holde en pause! Det er imidlertid vigtigt ikke kun at skabe sejre for de unge, men også at synliggøre sejrene for dem. Vi kan jo også se, hvor de er stærke, og hele tiden få dem klargjort, at her bliver du bedre og bedre, her har du nogle styrker, her har du nogle svagheder, hvis vi ikke synliggør det for dem, så opdager de det måske ikke...

siger lederen af metalværkstedet på en af skolerne og fortsætter med at understrege vigtigheden af hele tiden at sige: Nu kan du det, nu kan du det. Når der hele tiden er noget, den unge kan, så er det lettere at arbejde videre med de ting, der skal gøres bedre.

7.4 Styrkerne

I interviewene bad vi medarbejderne beskrive både stærke og svage sider hos deltagerne. Det var de fleste steder lettest for medarbejderne at udpege de svage sider. Måske fordi de unge har nogle fællestræk med hensyn til de manglende kompetencer.

Styrkerne var ifølge medarbejderne meget mere individuelle og som en medarbejder sagde: ...det er jo heller ikke altid eleven selv er klar over, at de har nogle stærke sider, så er kunststykket jo at finde det frem. Dog blev der peget på følgende generelle træk hos deltagerne: Sammenhold, en indre styrke, livsmod og energi.

7.4.1 Sammenholdet

Så godt som alle steder blev der peget på sammenholdet blandt de unge som en af de styrker, der generelt karakteriserede dem: ...det sociale sammenhold der er de unge imellem. De ved sgu godt, at de er en gruppe som på en eller anden måde er udstødt, men sammen kan de jo godt gøre et eller andet. De har et godt forhold til hinanden på skolen, siger en medarbejder. De unge er søde ved hinanden, siger nogle. Er holdet eller - for de små skolers vedkommende - hele skolen på tur, så er der altid nogen, der sørger for, at alle er med og ingen bliver glemt. På en lille skole fortæller medarbejderne, at de unge ofte holder fest sammen, og alle bliver som en selvfølge inviteret med.

Hvordan det stærke sammenhold blandt deltagerne hænger sammen med, at mange af de unge også mangler basale sociale kompetencer og for eksempel ikke ved, hvordan man opfører sig sammen med andre mennesker, er lidt uklart. Måske er det, som citatet antyder, netop i den specielle sammenhæng på skolen, at de unge alligevel aktiverer nogle potentialer på det sociale område. Måske er sammenholdet på skolen, som en forstander antyder, trods alt ofte af overfladisk karakter, og sjældent bringer mere varige venskaber med sig. Som det fremgår af afsnit 8.5, er det imidlertid også deltagernes egen opfattelse, at det sociale element på skolerne spiller en stor rolle.

7.4.2 Slidstyrken

To forstandere peger på det, de kalder den indre styrke eller slidstyrken: Jeg tror en af de stærke sider, de elever her har, det er at de har kunnet overleve indtil nu, siger den ene og videreudvikler tanken: De må ha' en eller anden indre styrke, som kan bære dem igennem det at have været udstødt (i gåseøjne) i hele deres skoleliv... Der skal en eller anden styrke til og det er den vi nogen gange kan finde frem i dem og få dem til at komme videre, for har de kunne overleve indtil nu, så kan de sgu' også klare det næste, det er jo ikke så slemt vel? Det tror jeg er en meget stærk side ved vores elever.

På denne måde ser de det, andre normalt opfatter som de unges store svagheder, som et tegn på de unges styrke og som netop det, skolen kan arbejde videre med og bruge til at hjælpe deltageren videre på. Den anden forstander kalder det: ...en eller anden slidstyrke, fordi man har fået så mange lussinger, ja selvom man går med meget lidt selvværd, så kan man godt et eller andet sted have en slidstyrke.

7.4.3 Livsmodet og energien

På samme måde taler den ene at de to forstandere om deltagernes livsmod: Nogle, de kommer jo med et kæmpe livsmod. På trods af mange mærkelige ting i rygsækken har de stadig livsmodet, og så bygger man på det. Andre de kommer med andre livserfaringer, som kan have været hårde at komme igennem, men som så kan bruges positivt til at komme videre på...

Livsmodet er et udtryk for en indre energi. Og netop energi har mange af de unge, den har bare ofte fået en forkert retning og bliver derfor umiddelbart opfattet som en svaghed. Nogle af de mandlige medarbejdere, der måske selv har været lidt vilde som unge, ser et potentiale her, man ligesom med livsmodet kan bruge i en positiv retning. En tredje forstander udtrykker det således: Der kommer de dér fyre med kasketten omvendt på, og nu skal de eddermaneme... de er jo skide gode, de har jo virkeligt noget at give, de vil fandme gøre oprør, de vil et eller andet. Og kan man få drejet den der energi positivt - og det lykkes ofte, hvis man ikke lader sig imponere over, hvor kasketten sidder, men mere koncentrerer sig om, hvad manden går og laver til hverdag - så kan man få ændret nogle holdninger...

7.5 Opsamling

Det er altså kendetegnende for skoleformen, at de problemer, deltagerne kommer med, er komplekse. Samtidig er deltagergruppen på den enkelte skole som oftest sammensat af højst forskellige unge, hvor det er forskellige problemer, der dominerer hos den enkelte. En souschef karakteriserer gruppen på hendes skole således: Alle typer af unge mennesker, lige fra dem, der altid har haft det hårdt både hjemme og i skolen og på alle mulige måder, har et svært liv, og så til dem, der præcist ved, hvad de vil om et år, men vil have en pause og gøre noget andet, og alt det ind imellem er der også, og skal der også være plads til... Forstanderen på skolen tilføjer, at der jo også findes unge, for hvem et produktionsskoleforløb er for krævende. Skolen kan godt tage nogle enkelte meget tunge deltagere ind, men vores forløb skal bruges til dem, de passer til, slutter han.

Som vi har været inde på i afsnit 6.7.2 så handler det for mange unge blandt andet om at turde blive voksen. Overgangen mellem barn/ung og voksen er for mange en svær fase i livet.

Nogle af de problemfelter, der her er beskrevet, er desuden generelle for vores tid. Det er ikke kun blandt unge på produktionsskolerne, vi finder kravet om spænding og afveksling, et højt privatforbrug eller vanskeligheder ved at finde deres uddannelsesmæssige ståsted i livet. Alligevel må medarbejderne konstatere, at produktionsskolernes deltagere skiller sig ud fra andre unge på overgangen fra ung til voksen ikke kun på boglige parametre, men også på sociale og sundhedsparametre.

Når medarbejderne bliver bedt om at karakterisere skolernes deltagere, er der en (ganske forståelig) tendens til at fokusere på de såkaldte "svage" sider. Det er imidlertid vores indtryk, at de samme medarbejdere i høj grad i det daglige arbejde fokuserer på de unges styrker som basis for den enkeltes udvikling.

¹⁾ Introduktionsforløb på teknisk skole

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 7 af 20
© Undervisningsministeriet 2000