DEL II Skoleprofiler og deltagereffekter 1999

4. Kildemateriale og disponering

4.1 Kildematerialet

Vi har i forbindelse med denne del af undersøgelsen dels selv indsamlet et materiale via spørgeskemaer og skolebesøg med observationer og interviews, dels har vi fået muliged for at bruge allerede indsamlet materiale fra Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler. Det samlede kildemateriale til undersøgelsens del II ser således sådan ud:

1. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler i maj 1998 (FPP's spørgeskema). Fra dette materiale har vi først og fremmest brugt oplysninger om værkstedssammensætning, særlige målgrupper og forventninger til elevantallet i 1999. Der var i denne undersøgelse indkommet materiale fra 104 af landets 107 produktions(høj)skoler.
2. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning i november 1998 som supplement til FPPs undersøgelse (UFV's spørgeskema). Temaer for spørgsmålene var: Skolens værdier og holdninger, medarbejderne, målgruppen, produktion, vejledning, undervisning og praktik samt opfølgning. I denne undersøgelse indkom der besvarelser fra 98 af landets 107 produktions(høj)skoler.
3. Endages besøg på 21 produktions(høj)skoler fordelt over hele landet. Skolerne blev valgt udfra materialet i de to ovennævnte spørgeskemaundersøgelser, således at de tilsammen repræsenterede en jævn geografisk fordeling, samt bredde i værkstedsudbud og ideologisk ståsted. De udvalgte skoler blev: Aalborg Produktionsskole, Pandrup Produktionsskole, Produktionsskolen Rolstruphus i Nykøbing Mors, Silkeborg Produktionshøjskole, Virring Produktionsskole, Skjern Produktionsskole, Blåbjerg Produktionsskole, Kolding Udviklingshøjskole, Haderslev Produktionshøjskole, Tinglev Produktionshøjskole, Produktionshøjskolen i Svendborg, Kalundborgegnens Produktionsskole Saltoftevænge, Svinninge Produktionsskole, Naturskolen i Roskilde, Københavns Produktionsskole, Pile Mølle i Ishøj, Produktionsskolen Over Broen i Skibby, Korsør Produktionshøjskole, Produktionshøjskolen Sundtoftegård i Nykøbing Falster, Ravnsborg Produktionsskole og Bornholms Produktionshøjskole.
4. En undersøgelse af 177 deltagere på de 21 skoler. Skolen blev bedt om at vælge de første mellem 5 og 15 deltagere (alt efter skolens størrelse), der blev optaget på skolen i januar 99. På enkelte skoler var dette et problem, da de tildelte kvoter havde betydet et foreløbigt optagelsesstop. Deltagelsen var frivillig, og enkelte nye deltagere ønskede ikke at være med i undersøgelsen. De unge, der var med, blev kontaktet tre gange i perioden: Ved optagelsen, efter 3-4 måneders forløb og slutteligt i løbet af efteråret.

4.2 Disponering af stoffet

På baggrund af de 2 første spørgeskemaer har vi foretaget en fortrinsvis kvantitativ beskrivelse af produktionsskolerne med det formål at kortlægge forskelle og ligheder med henblik på centrale parametre som undervisningsindhold, baggrund og værdigrundlag, produktion og pædagogik, medarbejder- og deltagerprofiler, samt vejledning. Denne beskrivelse præsenteres i kapitel 5.

I kapitel 6 har vi udfra vore observationer og interviews på skolerne nærmere indkredset, hvordan den specielle produktionsskolepædagogik udformer sig i praksis, dens rammer og de forhold, der får indflydelse på den. Formålet har været at bevæge os fra kapitel 5's mere generelle overblik over ligheder og forskelle mellem skolerne til et mere praksisnært niveau: Hvad er det egentlig, der sker under et produktionsskoleforløb? Vi ser her blandt andet på skole- og værkstedskulturen,

vejledning og undervisning, skolernes fysiske rammer og lokalområdets indflydelse.

I kapitel 7 fremlægger vi medarbejdernes syn på deltagerne, deres familiemæssige og sociale baggrund, deres styrker og omvendt deres behov for udvikling af nye kompetencer, sådan som det kom frem i interviewene på skolerne. Dette syn er allerede indirekte beskrevet i kapitel 6 i og med, det er opfattelsen af deltagerne og deres behov, der danner baggrunden for mange af den enkelte skoles dispositioner. I dette kapitel forsøger vi at gøre helt klart, hvad det er for forestillinger og værdier, der ligger til grund for skolernes arbejder.

Kapitel 8 indeholder en analyse af de 177 deltageres baggrund, som de selv beskriver den med hensyn til interesser, familiemæssige omstændigheder, skolegang og eventuelle påbegyndte ungdomsuddannelser. Desuden analyseres de unges vurdering af skolen, dens lærere, vejledning og undervisning, samt deres eget udbytte af forløbet. For de deltageres vedkommende, der har afsluttet forløbet, ses desuden på, hvad de er blevet udsluset til. Deltagernes egne beskrivelser af deres baggrund og deres vurdering af, hvad de har lært på skolen, der kan bruges i fremtiden, har været væsentlig i en indkredsning af produktionsskolernes målgruppe.

Kapitel 9 er en afsluttende opsamling samt yderligere kommentarer.

Hvis ikke andet er nævnt, bruges ordet produktionsskole i flæng om både produktionsskoler og produktionshøjskoler. Vi er klar over den betydning, man på nogle skoler tillægger forskellen mellem en produktionsskole og en produktionshøjskole, og det skal derfor understreges, at det udelukkende er for læsbarhedens skyld, vi har valgt at nøjes med en betegnelse.

Hvad angår deltagerne kaldes de på mange skoler "elever", på enkelte "kursister". Vi bruger ordene "unge"- det er jo det de først og fremmest er - samt den betegnelse, der bruges i lovgivningen, nemlig deltagere. Med hensyn til medarbejderne på skolerne, så er der ligeledes forskelle i betegnelserne på skolerne, blandt andet fordi der på nogle værksteder kun er en lærer, der dermed også er leder, mens der på andre værksteder er flere medarbejdere. Vi har valgt generelt at skelne mellem almenlærere og værkstedslærere. På værksteder med en lærer taler vi om værkstedsleder for at understrege betydningen af mesterrollen i pædagogikken på skolerne.

De mange eksempler fra skolebesøgene er så vidt muligt anonymiserede, idet vi ikke mener, det er væsentligt, på hvilken skole vi har fundet hvilke eksempler. Dog har vi nævnt skolerne ved navn, der hvor eksemplerne er tydeligt genkendelige.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 4 af 20
© Undervisningsministeriet 2000