Publikation: Produktionsskolerne i Danmark

5. Beskrivelse og karakteristik af produktionsskolerne

5.1 Datamaterialet

I det følgende har vi foretaget en landsdækkende beskrivelse og karakteristik af produktionsskolerne med det formål at kortlægge ligheder og forskelle i forbindelse med: •Undervisningsindhold: Værkstedsfag, almen undervisning, prøveforberedende fag og praktik

Baggrund og værdigrundlag
Produktion og pædagogik
Medarbejderprofiler
Deltagerprofiler - målgrupper
Vejledning: Indslusning, løbende vejledning og udslusning.

Kapitlet rundes af med en kortfattet opsamling.

Som baggrund for at foretage denne beskrivelse og karakteristik indgår to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige produktionsskoler:

En undersøgelse foretaget af Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler (FPP) i maj 1998. Blandt de 107 produktionsskoler besvarede 104 spørgeskemaet. Tre skoler indgik ikke i undersøgelsen.
En undersøgelse foretaget af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning i november 1998 som et supplement til FPP-undersøgelsen. I denne undersøgelse indgik de tre produktionsskoler, der manglede i FPP-undersøgelsen.

Men 9 andre skoler besvarede ikke spørgeskemaet.

I alt medvirkede således 98 produktionsskoler.

5.2 Produktionsskolernes størrelse

Halvdelen (49%) af de 107 produktionsskoler har under 40 årselever. Lidt over en fjerdedel (29%) har mellem 40 og 59 årselever. De syv største er markant større end de øvrige med et årselevtal mellem 175 og 264. Det er altså relativt små skoler, der karakteriserer billedet¹. (se i øvrigt Tabel 5.1).

Figur 5.1: Skolernes størrelse opgjort efter antal deltagere. De store skoler med over 100 deltagere er udtrukket i en mindre lagkage. Disse skoler udgør 10,2%, hvilket svarer til 11 skoler

[Billede: Cirkeldiagrammer over skolernes størrelse.]

Blandt de store skoler finder vi primært byskolerne og skoler, der ligger i befolkningstætte områder:

Produktionshøjskolen i Svendborg
Århus Produktionsskole
Københavns Produktionsskole Medieteknik
Aalborg Produktionsskole
Pile Mølle, Ishøj Produktionsskole
Odense Produktionshøjskole
Fløng Produktionshøjskole
Produktionshøjskolen Sundtoftegård (Nykøbing Falster)
Base 4000 - Roskilde Produktionshøjskole (i samme kommune ligger Naturskolen, der også er en relativ stor skole med omkring 92 årselever)
Randers Produktionshøjskole
Kolding Udviklingshøjskole

På grund af kvoteordningen i 1999 fik de fleste skoler begrænset optaget af deltagere, hvorved antallet af skoler med under 40 deltagere blev en smule større dette år.

Figur 5.2: Kortet viser, hvordan de 107 produktionsskoler fordeler sig på 103 hjemstedskommuner. I forhold til antallet af deltagere er hjemstedskommunerne gradueret fra lysegråt til sort².

5.3 Undervisningen

5.3.1 Fagspredning og værkstedsstørrelser

Jo større skolerne er, des flere værksteder har de. Det er også på de større skoler, der er det største antal deltagere pr. værksted.

Gennemsnittet ligger på omkring 6 værksteder pr. skole, mens enkelte af de store har mellem 12 og 19 værksteder (se Figur 5.3).

Figur 5.3: Antal værksteder pr skole

[Billede: Figur 5.3. Antallet af værksteder.]

Mange af de mindre produktionsskoler opretholder dog forholdsvis mange værksteder i forhold til antallet af deltagere.

Værkstedsstørrelsen varierer derfor meget fra skole til skole.

3/4 af skolerne har mellem 5 og 9 deltagere pr. værksted i gennemsnit, mens de store skoler ofte har noget større værksteder med helt op til 22 deltagere i gennemsnit. (se Figur 5.4).

Figur 5.4: Antal deltagere på værkstederne

[Billede: Figur 5.4, deltagerne på værkstederne.]

Jo flere deltagere, des flere lærere er også tilknyttet. De større skoler har således ofte flere lærere pr. værksted. 4/5 af skolerne har mellem 5-8 deltagere pr. underviser - gennemsnittet ligger på knap 8.

Set på landsplan er viften af værksteder stor. Fra traditionelle fagbetonede værksteder over natur, jordbrug og friluftsprægede værksteder til de kunstneriske værksteder og de nyere multimedie baserede værksteder. Inden for de enkelte områder blander fagene sig i et utal af værkstedskombinationer, mens enkelte værksteder går på tværs og kombinerer.

Med baggrund i FPP-undersøgelsen har vi foretaget en optælling af værkstederne og efterfølgende inddelt dem i en række overordnede hovedkategorier. Rækkefølgen af hovedkategorierne er bestemt af, hvor mange skoler der har et eller flere af de pågældende værksteder i kategorien. De enkelte værkstedstyper inden for hovedkategorierne er sorteret i forhold til det samlede antal (se Tabel 5.1).

Det fremgår således af tabellen, at næsten alle skoler (100 ud af 104) har et eller flere af de nævnte traditionelle værkstedsfag.

Disse værkstedsfag er de ældste på skolerne. Det gælder specielt motor, maler, tømrer-snedker og metal. Værkstederne er oprettet i forbindelse med de første skolers start op gennem 80'erne. Kun 3 skoler³ har ikke et af disse - vi skal senere se på de skoletyper, der skiller sig ud fra mønstret. 3/4 af skolerne har også en køkken-/kantinelinie. Ofte er denne linie skolernes mest produktive og samtidig den linie, der gennem det daglige frokostmåltid eller morgenbord er med til at skabe grundlaget for den sociale samling af hele skolen.

Blandt de øvrige store værkstedsområder finder vi elektroniske medier og teknik, natur, jordbrug og dyr og kreative fag. Ser vi på deltagerantallet på disse værkstedsområder, kommer de elektroniske medier og teknik ind på en klar andenplads med det næststørste antal deltagere. Det er værkstedstyper, der næsten alle er oprettet i begyndelsen eller midten af 1990'erne.

Et værkstedsfag som tekstil findes også på henved 2/3 af skolerne og er primært oprettet med henblik på de kvindelige deltagere.

Tekstil er også blandt de værkstedsfag, der blev oprettet i 1980'erne og hører til en vis grad til blandt de traditionelle.

Natur, jordbrug og dyr er værkstedstyper, der opstår i slutningen 1980'erne startende med almindeligt jordbrug og dyrehold, men med en mindre glidning i 90'erne over mod mere naturpleje og fritid (naturoplevelse).

Hertil kommer en række skoler, der også har kontor, internationalt arbejde, turisme, butik/salg, pædagogik, kultur/historie m.m. På nær kontorområdet, der går tilbage til begyndelsen af 90'erne, er de øvrige fag af nyere karakter på produktionsskolerne som helhed.

TABEL 5.1:

Værksted Antal værk- steder I alt Antal skoler disse værksteder fordeler sig på Deltagere Ialt

1 Traditionelle værkstedsfag

Tømrer-snedker 82 652

Metal 69 528

Vedligehold 12 60

Bygge/anlæg 11 76

Blandet tømrer, snedker, metal, motor 7 91

Motor 3 9

Maler 3 19

Andet 8 195 100 57 1492

2 Køkken, kantine

Køkken 78 571

Andet 1 79 78 7 578

3 Elektroniske medier og teknik

Multimedie, edb, data 45 376

Video/tv 16 216

Blandet multimedie, edb, data, video m.m. 15 186

Dtp 9 72

Radio/lydværksted 6 72

Medie/journalistik 4 28

Teknik/elektronik 4 19

Andet 1 100 62 10 979

4 Tekstil

Tekstil 61 525

Andet 1 62 61 8 533

5 Natur, jordbrug og dyr

Jordbrug/gartneri 32 314

Blandet jordbrug, gartneri, naturpleje m.m. 19 169

Naturpleje 9 46

Sejlads/ skibsbyggeri/ fiskeri 8 63

Dyrebrug 4 20

Fiskeopdræt 2 74 57 7 619

6 Kreative værksteder

Kreativ 22 172

Musik 17 195

Drama/skuespil 11 114

Foto 4 46

Andet 4 58 43 37 564

7 Kontor og administration

Kontor 36 36 36 67 67

8 Andre aktiviteter

Internationalt arbejde 7 7 7 46

Turist 6 6 6 56

Butik 6 6 6 35

Pædagogik 4 4 4 46

Kultur/historie 3 3 62

Unge forældre 2 2 16

Andet 11 11 87 348

5180 *)5180

^*) I enkelte tilfælde er der værkstedstyper, hvor skolerne ikke har angivet antallet af deltagere. Undervisningsministeriets deltageroplysninger viser, at der i 1998 var 5.670 årselever.

Ser vi på, hvordan deltagerne fordeler sig på de enkelte værkstedskategorier på tværs af skolerne, dækker grundmodellender primært består af de traditionelle værkstedsfag (på 98% af skolerne) og i mindre omfang af køkken (på 76% af skolerne) og tekstil (på 59% af skolerne) - en smule over halvdelen af deltagerne. Selvom langt de fleste af produktionsskolerne er præget af den fælles grundmodel med en række gennemgående værkstedsfag, så har tilkomsten af andre fag på en lang række skoler betydet, at det, der måske oprindeligt var grundmodellen, i dag kun er en mindre del af profilen.

Figur 5.5: Antal deltagere fordelt på værkstedskategorier på tværs af skolerne.

Tre skoler skiller sig på undersøgelsestidspunktet markant ud fra grundmodellen ved ikke at have et af de traditionelle værkstedsfag (herunder køkken og tekstil), men ved at have lagt mere vægt på enten elektroniske medier og teknik eller natur, jordbrug og dyr. Det drejer sig om:

Medieskolen Kom-tek-pro (LyngbyTårbæk)

Produktionsskolen Datariet (Vejle)

Naturskolen (Roskilde).

Af Figur 5.6 fremgår det at:

på 35 skoler udgør det traditionelle under 50%

på 42 skoler udgør det mellem 50%-75%

på 20 skoler udgør det over 75%, hvoraf det på 9 skoler udgør 100%.

En del af de mindre skoler har mere vægt på de traditionelle værkstedsfag end de store. Dette hænger snævert sammen med, at de små skoler i sagens natur ikke kan opretholde den ønskede bredde i værkstedsprofilen. De mindre skolers traditionelle værksteder er derfor ikke nødvendigvis så 'traditionelle' som de stores, da disse også må varetage mere kreative funktioner, som på de store måske er henlagt til andre typer af værksteder.

Figur 5.6: Omfanget af de traditionelle værkstedsfag (herunder køkken og tekstil) målt på antal deltagere og set i forhold til de andre værkstedstyper.

Figur 5.7 viser, at der ikke nødvendigvis er nogen direkte sammenhæng mellem skolernes størrelse målt pr. deltager og mængde af traditionelle værkstedsaktiviteter. Det fremgår, at en række skoler i dag har deres faglige tyngde i andre værkstedstyper end de traditionelle.
Figur 5.7: Skolernes værkstedsprofil sorteret efter omfanget af traditionelle værkstedsaktiviteter (herunder køkken og tekstil). Skoler uden disse aktiviteter er yderst til venstre. 97 skoler har givet oplysninger

Ser vi et øjeblik nærmere på de 56⁴ skoler, der udbyder en eller flere værkstedsaktiviteter inden for elektroniske medier og teknik, udgør disse aktiviteter på godt halvdelen af skolerne kun 20% af den samlede værkstedsprofil. På fire skoler udgør aktiviteten over 50%. Ud af de 56 skoler med elektroniske medier og teknik har 29 også natur, jordbrug og dyr. Ligeledes har 26 skoler også kreative fag. 20 skoler har hverken natur, jordbrug og dyr eller kreative fag - de kan dog godt have tekstil. Se i øvrigt Figur 5.8.

Figur 5.8: Skoler med værkstedsaktiviteter inden for medier og teknik

51⁵ skoler har aktiviteter inden for natur, jordbrug og dyr (se Figur 5.9). For over halvdelen af skolerne udgør aktiviteten 20% eller derunder af den samlede profil. På fire skoler udgør den 50% eller derover. 14 skoler har hverken elektroniske medier og teknik eller kreative fag.

Figur 5.9: Skoler med værkstedsaktiviteter inden for natur, jordbrug og dyr

Samlet set er der ud af de 97 skoler 19, der hverken har aktiviteter indenfor elektroniske medier og teknik og natur, jordbrug og dyr. Blandt disse er der ni tilsyneladende traditionelle skoler, der heller ikke har kreative fag eller andre værkstedsaktiviteter - dog har de syv af dem et tekstilværksted. Kun få skoler hører således til de helt traditionelle.

5.3.2 Almen undervisning

Ved siden af værkstedsaktiviteterne tilbyder produktionsskolerne i reglen også en række almene fag.

Langt de fleste af de almene fag har kun deltagelse af halvdelen af eleverne eller derunder. Dette gælder dog ikke samfundsfag og en gruppe af 'nyttige redskaber', der på 4/5 af disse skoler har deltagelse af alle elever. Også højskolefagene har stor deltagelse.

Trods udbudet af de mere traditionelle almene fag er der en tendens til, at de knap så 'skoleprægede fag', der har en umiddelbar anvendelse, i højere grad matcher de unges ønsker og behov. Dansk og matematik er de almene fag, der har den laveste deltagelse: På 2/3 af skolerne deltager under 1/2 af deltagerne i disse fag.

Tabel 5.2: Udbudet af almene fag

Fag Antal skoler

Dansk 86

Matematik 79

Sport 79

Edb 76

Samfundsfag 45

Sprogfag 38

Andet⁶

"Højskolefag": fx filosofi, foredrag, museer, psykologi 12

Nyttige redskaber: fx førstehjælp, hygiejne, jobsøgning, sikkerhed, arbejdsmiljø, teorikørekort, madlavning 9

Kreative fag: fx læderarbejde, piledyrkning og fletning, tegning, foto, sølvsmedning, syning, træarbejde 5

Kreative fag 2: fx drama, musik 4

5.3.3 Prøveforberedende fag

Kun 20 ud af 98 produktionsskoler oplyser, at de tilbyder prøveforberedende fag fx "Dansk - når der er elever, hvor den individuelle plan siger dette". Dansk og matematik, og i et mindre omfang engelsk, er de fag, der primært tilbydes.
Tabel 5.3: Prøveforberedende fag, der tilbydes på enkelte skoler

Fag Antal skoler

Dansk 14

Matematik 14

Engelsk 8

Edb 1

Fysik 1

Sprog 1

Traktorkørekort 1

Tysk 1

Andet 6

I alt 50*

^*) Flere skoler tilbyder flere prøveforberedende fag.

Blandt disse skoler er der ni, der gennemfører undervisningen i samarbejde med VUC. Yderligere er der 16 produktionsskoler, der tilbyder undervisning lokaliseret på enten VUC, sprogskoler, folkeskoler eller AMU-centre, hvor det må formodes, at der er mulighed for at aflægge prøver/eksaminer (se Tabel 5.4).

5.3.4 Undervisning uden for huset

I alt tilbyder 65 ud af 98 produktionsskoler undervisning/aktiviteter, der fysisk er lokaliseret andre steder end på skolerne.

En stor del af denne eksterne aktivitet knytter sig til sport, idræt, besøg på kulturinstitutioner og forskellige typer af udflugter (se Tabel 5.4).
Tabel 5.4: Undervisning/aktiviteter, der fysisk er lokaliseret andre steder end på produktionsskolerne

Anden lokalisering Antal

Sports-, idræts- og svømmehaller m.m. 21

Kulturinstitutioner, som fx museer 14

VUC 14

Ungdomsskoler 13

Erhvervsskoler 10

Blandet VUC, sprogskole, AMU 9

Andre produktionsskoler 8

Udflugter, ekskursioner, naturoplevelse 5*

Folkeskoler 2

Kreative værksteder, musikstudie m.m. 2

Andre 3

I alt 101**

^**) Set i forhold til oplysningerne fra interviewrunden er dette tal nok alt for lavt, idet langt de fleste af de besøgte skoler har inkluderet tilbud om udflugter til deres deltagere.

^**) Flere skoler tilbyder aktiviteter lokaliseret forskellige steder.

5.3.5 Praktik

Alle af de 98 undersøgte skoler giver deltagerne mulighed for et praktikophold uden for skolen. 23 skoler har faste aftaler om praktikophold på lokale arbejdspladser. Det drejer sig fx om: Edb, fiskeindustri, gartneri, grafisk branche, handel og kontor, håndværksmestre, institutioner (børnehaver, plejehjem), maritim virksomhed, maskinværksteder, medievirksomhed, mindre industri, restaurationer, turisterhverv m.m. Her er tale om både private og kommunale praktiksteder. Flere har opbygget et godt kontaktnetværk til virksomheder, der er villige til at tage praktikanter.

På fire produktionsskoler er praktikperioden tvungen med en varighed på henholdsvis 10, 14, 20 og 30 dage.

Blandt de øvrige skoler kommer:

Under halvdelen i praktik på 39 skoler

Ca. halvdelen på 28 skoler

Over halvdelen på 24 skoler.

5.3.6 Boafdeling

8 ud af 98 skoler markerer, at skolen har en bo-afdeling. På disse 8 skoler er der i alt plads til 130 bo-elever, hvoraf de 115 på undersøgelsestidspunktet var besat. Boenhedernes størrelse varierer kraftigt, hvor nogle er ganske små med kun 5-7 elever, mens de 2 største er på henholdsvis 22 og 35 elever.

Interviewrunden blandt de 21 skoler har peget på, at bo-afdelingerne har en stor socialpædagogisk virkning på deltagerne og en disciplinerende indvirkning på deres ofte kaotiske livsform.

Deltagerne frigøres fra deres vante og måske konfliktskabende rammer og bringes i fællesskab med andre unge. Hverdagen bliver mere struktureret, og de får nemmere ved at møde til tiden. Et vigtigt element er også, at de unge her får en ordentlig kost, hvilket vores interview peger på, er et problem for netop produktionsskolernes målgrupper.

5.4 Baggrund og værdigrundlag

5.4.1 Skolernes udspring

Knap halvdelen af skolerne oplyser, at de udspringer af beskæftigelsesprojekter.

Omkring en fjerdedel udspringer af et lokalt ønske om en produktionsskole. Her er det ofte kommunerne, der har taget initiativet. En mindre gruppe er udsprunget af ungdomsskoler og i et enkelt tilfælde af en efterskole (se Tabel 5.5).
Tabel 5.5: Produktionsskolernes udspring

Skolens udspring Antal

Kommunalt beskæftigelsesprojekt 41

Lokalt ønske om en produktionsskole 27

Ungdomsskole 13

Andet beskæftigelsesprojekt 3

Andet (kommunalt) 3

Efterskole 1

Sent udviklede (kommunalt) 1

Andet 7

I alt 96

33 produktionsskoler oplyser, at de har et ideologisk ståsted i højskoletanken. Kun ganske få (4) peger på arbejderbevægelsen.

De øvrige refererer bredt til generelle pædagogiske principper, der anvendes blandt skolerne; erfaringspædagogikken, praksisorienteringen, produktionsskoleforeningens minimumsprogram.

Sandsynligvis spiller højskoletanken og det folkeoplysende ind på flere end de 33 produktionsskoler. Ca. 1/5 (22) afholder fx ugentligt arrangementer/indslag af folke- eller livsoplysende karakter og knap halvdelen (45) gør det månedligt. Ser vi på brugen af fællessang, er dette ikke blot et fænomen på de 33 skoler, men findes i lige så høj grad blandt de øvrige.

Omkring fællessangen generelt deler produktionsskolerne sig i to lejre: Lidt over en tredjedel, der har fællessang dagligt eller ugentligt, og lidt under halvdelen, der har det sjældnere end månedligt eller aldrig.

På nogle skoler er måltidet en fælles handling af høj prioritet, hvor diverse økonomiske madordningssystemer⁷ er etableret for at bringe de unge sammen. På disse skoler har fællespisningen social og pædagogisk betydning og er en del af undervisningskonceptet.

Flere steder benyttes fællesspisningen - eller alternativt fælles morgenmøde/sang/kaffe - til at give et kulturelt "dryp" samt lære deltagerne at formulere sig i et større forum. På andre skoler har måltidet ingen fælles betydning og spisningen er mere præget af kantineprincippet med absolut frivillig deltagelse. (Se i øvrigt afsnit 6.2.2: Måltidet og de fælles samlinger).

5.4.2 Færdigheder

Som det fremgår af Tabel 5.6, er der for halvdelen af skolernes vedkommende enighed om, at de vigtigste færdigheder, deltagerne skal udvikle, er:

at blive istand til at vurdere egne reelle muligheder og begrænsninger

at få lyst til at gå i gang med en uddannelse

at kunne tage ansvar.

Herudover prioriterer 1/4 af skolerne færdigheder som at blive istand til at tage en uddannelse (det vil sige ikke blot få lyst til at gå i gang med en uddannelse), at kunne indgå i fællesskab med andre og at kunne samarbejde som vigtige. De færdigheder, der anses som vigtigst af flest skoler (i forhold til spørgeskemaets svarmuligheder; se Tabel 5.6), tager primært sigte på uddannelse og knap så meget på arbejde.

I modsætning til disse færdigheder prioriteres det at blive istand til at varetage en arbejdsløshedssituation lavest. Herudover er følgende færdigheder de mindst vigtige for op mod halvdelen af skolerne:

at opnå boglige færdigheder

at mestre håndværksmæssige færdigheder.

Yderligere prioriteres udviklingen af kreative færdigheder og det at kunne arbejde koncentreret og disciplineret som det mindst vigtige af omkring 1/4 af skolerne.

Overordnet kan vi derfor sige, at skolerne tillægger pædagogiske elementer som selverkendelse og motivation højere end det at opnå mere fagligt betonede færdigheder af kreativ, boglig eller håndværksmæssig art.

Ganske få skoler bryder med dette mønster, dog ikke på en sådan måde, at det berettiger til, at man ser nærmere på disse.
Tabel 5.6: Vigtigheden af de færdigheder, som deltagerne skal tilegne sig under forløbet.

Prioritering af nedenstående færdigheder Positiv Negativ Point

1 at blive istand til at vurdere egne reelle muligheder og begrænsninger 57 3 54

2 at få lyst til at gå i gang med en uddannelse 50 2 48

3 at kunne tage ansvar 49 3 46

4 at blive istand til at tage en uddannelse 29 6 23

6 at kunne indgå i fællesskabet med andre 24 3 21

5 at kunne samarbejde 18 0 18

8 at blive istand til at tage varetage et arbejde 15 0 15

7 at kunne overholde aftaler 12 1 11

9 at få lyst til at gå i gang med et arbejde 10 5 5

10 at kunne tage hensyn til andre mennesker 5 3 2

11 at kunne arbejde koncentreret og disciplineret 4 27 -23

12 at udvikle kreative færdigheder 7 31 -24

13 at mestre håndværksmæssige færdigheder 9 46 -37

14 at opnå boglige færdigheder 2 60 -58

15 at blive istand til at varetage en arbejdsløshedsituation 0 75 –75

På en femtedel af skolerne opfordres deltagerne til at bruge værkstederne uden for arbejdstid. Men på 1/3 af skolerne kan deltagerne i særlige tilfælde få udleveret egne nøgler til deres værksted. Langt de fleste skoler fastholder en arbejdspladsstruktureret dagligdag med faste start og sluttidspunkter.

Enkelte skoler giver her muligheden for, at produkter kan færdiggøres, når en leveringsaftale skal overholdes eller når eleverne på mere frivillig basis benytter skolens faciliteter.

5.5 Produktion og pædagogik

Over 2/3 (68%) af skolerne har en omsætning på under 1/2 mio. kr. om året. 1/5 har over 1 mio. (se Figur 5.10).

Figur 5.10: Værkstedernes årlige omsætning

Ser vi på omsætningen i forhold til antal deltagere, ligger denne gennemsnitligt på 14.000 kr. pr. deltager. Der er dog 13 skoler, der omsætter for under 5.000 kr. pr. deltager, mens 3 skoler omsætter for over 60.000 kr. pr. deltager. 2/3 af skolerne har således en omsætning på under 15.000 kr. pr. deltagergældende for de 85 skoler, der indgår i denne beregning. Det er ikke skolernes størrelse, der her bestemmer omsætningen pr.

deltager, men derimod karakteren af værkstederne.

Figur 5.11: Omsætningen pr. deltager opgjort på baggrund af oplysninger fra 85 skoler

Værkstedsomsætningen spejler sandsynligvis synet på den pædagogiske betydning af produktion. De skoler, der har den største omsætning pr. deltager, har sandsynligvis også en pædagogik, hvor produktionen er et vigtigt omdrejningspunkt.

Besøgsrunden bekræfter en vis sammenhæng mellem produktionens/ omsætningens karakter og den grundlæggende pædagogiske holdning til produktionskonceptet. (Se i øvrigt 6.7.1: Sagstvang og autenticitet).

5.6 Medarbejderprofil - undervisere

Langt de fleste produktionsskoler har en klar overvægt af håndværkere i medarbejderstaben, hvilket hænger sammen med, at det typiske fællestræk er et eller flere traditionelle håndværksbetonede værkstedsfag. Den væsentligste forskel mellem skolernes personale er imidlertid, at 19 skoler tilsyneladende ikke har ansat faguddannet pædagogisk kompetence (folkeskolelærere eller socialpædagoger) kombineret med, at kun to af disse har akademikere ansat.

De store og mellemstore skoler har i langt de fleste tilfælde ansat både akademikere, folkeskolelærere og socialpædagoger, mens det specielt er blandt de små og mindre skoler, at disse kompetencer ikke er tilstede. De store skoler giver både administrativt og i kraft af den større værkstedsvifte mulighed for at ansætte en bredere uddannet medarbejderstab.

Vi ved fra besøgsrunden blandt de 21 skoler, at flere skoler bevidst fravælger at ansætte fx folkeskolelærere, idet de mener, at netop deres målgruppe af unge er kommet til kort i folkeskolen.

(se i øvrigt afsnit 6.3.5: Pædagogiske kompetencer -" Den fødte pædagog")
Tabel 5.7: Lærernes højeste afsluttede uddannelse

Højeste afsluttede uddannelse Antal lærere Antal skoler

Håndværker 308 90

Handels-/kontoruddannet 112 79

Lærer 138 67

Faglært i øvrigt 147 50

Socialpædagog 60 37

Akademiker 65 31

Ufaglært 37 28

Andet 95 45

I alt 962 95

5.6.1 Efteruddannelse

I alt bruger 95 produktionsskoler 5.943.544 kr. på efteruddannelse af medarbejderne. Beløbet varierer mellem 1.500 og 15.000 kr. pr. medarbejder fra institution til institution og gennemsnittet ligger på omkring 6.200 kr. Disse tal er beregnet på baggrund af samtlige medarbejdere uden hensyn til uddannelse og funktion. Tilsyneladende er det ikke størrelsen af skolen, der er afgørende for, hvor mange penge der bruges pr. medarbejder på efteruddannelse.
Figur 5.12: Beløb til efteruddannelse af medarbejderne.

5.7 Deltagerprofil - målgrupper

Da vi senere i undersøgelsens kapitel 8 og kapitel 11 og 12 ser nærmere på produktionsskolernes deltagerprofiler (målgrupper), vil vi her nøjes med at se på særlige målgrupper, som skolerne også satser på.

Langt de fleste skoler har optaget unge som led i den fri ungdomsuddannelse (fuu). I snit er der dog kun 4 fuudeltagere pr. skole. Også langt de fleste skoler har unge optaget i henhold til folkeskolens �9, stk. 5, men selv om der er 2 1 /2 gange så mange af disse deltagere, så opholder fuu-deltagerne sig i gennemsnit 6 gange så lang tid på produktionsskolerne.

De fleste skoler har desuden i gennemsnit 4-5 unge, der var 25 år eller derover ved optagelsen.

Tabel 5.8: Specielle målgrupper som skolerne henvender sig til

Særlige målgrupper* Antal skoler Antal elever

Unge optaget som led i fuu 95 399

Unge optaget iht. folkeskolelovens � 9, stk. 5 94 1028

Unge, der var 25 år eller derover ved optagelsen 94 423

Unge optaget som led i egu 89 163

Unge optaget iht. lov om brobygningsforløb 81 230

^*) FPP-undersøgelsen: Oplysninger om særlige målgrupper.

Ud over disse lovfæstede muligheder markerer en del skoler, at de specielt henvender sig til bestemte målgrupper blandt de unge. Blandt disse skoler er der et klart fokus på de bogligt svage og ordblinde. Men også de sent udviklede hører til blandt specielle målgrupper, som mange har inde i billedet.

Specielle målgrupper*
Antal skoler

Bogligt svage 64

Sent udviklede 43

Ordblinde 42

Unge med specielle interesser 26

Etniske minoriteter 23

Fysisk handicappede 6

Psykisk handicappede 3

Andre 43

^*) Udviklingscenterets supplerende undersøgelse: Oplysninger om hvilke specielle målgrupper skolerne henvender sig til.

5.8 Vejledning

5.8.1 Indslusning

Som udgangspunkt indgår der i den introducerende vejledning altid et besøg på de enkelte værksteder, og på næsten alle skoler afholdes der en formel vejledningssamtale med den unge i forbindelse med indslusningen.

Derimod er der kun 55 ud af de 95 skoler, der samtidig opretter en handlingsplan sammen med den unge og kun 30 opretter en logbog. Imidlertid ved vi fra besøgsrunden blandt de 21 skoler, at flere venter med at oprette en handlingsplan, indtil den unge har fundet sig tilrette på skolen og personlig er klar til at reflektere over sin egen fremtid. Der er således også 30 skoler, der lader den unge prøve at arbejde på forskellige værksteder, inden han/hun skal beslutte sig for et bestemt værksted.
Tabel 5.9: Indslusningsaktiviteter

Aktivitet Antal skoler

Besøger værkstederne med den unge 95

Afholder formel vejledningssamtale med den unge 91

Opretter en handlingsplan sammen med den unge 55

Overlader en del af modtagelsen/oplæringen til ældre deltagere 32

Lader den unge prøve at arbejde på forskellige værksteder, inden han/hun beslutter sig for et bestemt værksted 30

Opretter en logbog sammen med den unge 30

Optager den unge på introduktion/prøve i fx en uge 14

Andet

5.8.2 Ophold - løbende vejledning

Ud af 97 skoler har 90 oplyst, at der er en hovedansvarlig for vejledningen af den enkelte unge under opholdet. På 37 skoler er det en særlig vejleder, der har hovedansvaret for vejledningen, men på 32 andre skoler er det værkstedslederen. Hertil kommer 6 skoler, hvor det er en kombination af begge.

På 15 skoler ser vi, at forstanderen er hovedansvarlig. Det er specielt på de små skoler, at forstanderen påtager sig denne rolle.

I nogle tilfælde gør han det i tæt samarbejde med en anden vejleder eller værkstedslederen.

I et par enkelte tilfælde er det en lærer i de almene fag, der har ansvaret for vejledningen (se i øvrigt Tabel 5.10).

Tabel 5.10: Hovedansvarlig for vejledning

Hvem er hovedansvarlig for vejledning?
Antal skoler

Særlig vejleder 36

Værkstedsleder, faglærer 30

Forstander 10

Kombination af vejleder og værkstedsleder 6

Forstander og særlig vejleder (og evt. værkstedsleder) 5

En lærer i almene fag 2

Andet 1

I alt 90

5.8.3 Udslusning - erhvervsvejledning

I forbindelse med udslusningen af deltagerne bruger langt de fleste skoler vejledningstid på at gennemdiskutere den unges muligheder sammen med denne. Yderligere forsøger lidt over halvdelen i alle tilfælde at "skubbe" til den unge med hensyn til fremtidsplaner, men kun omkring 1/3 går i alle tilfælde ind og foreslår konkrete muligheder. Tilsyneladende er der her en vis forskel på vejledningsstrategierne i forhold til, hvor handlingsanvisende vejledningen skal være.

Blandt de 98 produktionsskoler, der har svaret på Udviklingscenterets spørgeskema, er 5-6 af skolerne i alle tilfælde både handlingsanvisende og handlingsaktive (hjælpsomme) i forhold til deltagernes udslusning til uddannelse eller arbejde. Disse skoler foreslår ikke blot konkrete muligheder, men hjælper fx den unge med at tage kontakt til uddannelsesinstitutioner, finder lære- eller arbejdspladser til den unge, følger den unge ud til samtale på en eventuel lære- eller arbejdsplads eller hjælper den unge med at udfylde optagelsesansøgninger. Der er dog flere end disse 5-6 skoler, der er handlingsaktive, idet flere andre skoler hjælper med at udfylde optagelsesansøgninger, finder lære- eller arbejdsplads m.v. Det er kun i ganske få tilfælde, at skolerne ikke foretager en af de i Tabel 5.11 nævnte handling.

Men der er dog 12 skoler, som generelt undlader at snakke med de unges forældre om deres fremtid. Da mange af deltagerne er under 18 år, burde skolerne i princippet samarbejde med forældrene om de unges fremtid. Men fra besøgsrunden og deltagerundersøgelsen ved vi, at mange af de unge kommer fra familier med sociale eller psykiske problemer, der vanskeliggør eller umuliggør samarbejde. Vi er i den forbindelse stødt på to typer af forældre: Først og fremmest forældre, som lader de unge gå for lud og koldt vand, og hvor forældrene ikke interesserer sig for dem. For det andet den modsatte forældretype - ofte enlige mødre - der i overdreven grad tager ansvaret fra de unge og handler på deres vegne.
Tabel 5.11: Produktionsskolernes indsats i forbindelse med deltagernes udslusning

Handlinger i forbindelse med udslusning Alle Nogle Ingen

Gennemdiskuterer den unges muligheder med ham/hende 91 7 0

Forsøger indirekte at "skubbe" til den unge m.h.t. fremtidsplaner 56 39 2

Foreslår konkrete muligheder 40 55 0

Hjælper den unge med at udfylde optagelsesansøgninger 20 77 0

Følger med den unge ud til samtale på en evt. lære- eller arbejdsplads 13 74 9

Tager kontakt til uddannelsesinstitutioner 12 85 0

Forsøger at finde lære- eller arbejdspladser til den unge 9 87 2

Snakker med den unges forældre om hans/hendes fremtid 2 82 12

15 skoler markerer, at de har mere end 1/2 års kontakt med deltagerne, når de forlader produktionsskolen. Men langt de fleste skoler har ingen eller kun begrænset kontakt med tidligere deltagere: 55 skoler (62% af 89 besvarede) har ingen eller op til én måneds kontakt med tidligere deltagere (se Figur 5.13). I interviewrunden med de 21 skoler var der mange, der ytrede ønske om at kunne følge deltagerne og styrke dem i forhold til de målsætninger, de havde sat kursen efter på produktionsskolen, men generelt havde ingen de fornødne økonomiske muligheder for en mere formel kontakt.

Figur 5.13: Længden af skolernes kontakt til tidligere deltagere

Omvendt er der mange af skolerne, der har en uformel kontakt til flere af de tidligere deltagere, idet deltagerne selv vender tilbage til skolerne for netop at få den uformelle dialog om deres egen fremtid og muligheder. At deltagerne vender tilbage til skolerne hænger både sammen med den tillid og åbenhed, der præger skolemiljøet, men også at skolerne lægger op til det: 55 skoler opfordrer således i alle tilfælde den enkelte deltager til at kontakte skolen i tilfælde af vanskeligheder.

At der ikke er ressourcer til opfølgende handlinger i forhold til alle deltagere - uanset at de måtte have behovet - fremgår også af, hvor skolerne har markeret, hvad de gør i forhold til tidligere deltagere. For de fleste skoler er handlingerne af initierende karakter, hvor det fx at besøge den tidligere deltager på den nye arbejdsplads/uddannelsesinstitution eller ringe for at høre, hvordan det går, overhovedet ikke finder sted på 40 af skolerne.

Der er dog bemærkelsesværdig mange af skolerne, der i nogle tilfælde er særdeles handlingsaktive og fx jævnligt ringer til den ny arbejdsgiver/skole og hører, hvordan det går, eller opfordrer den enkelte til privat kontakt til en af medarbejderne i tilfælde af vanskeligheder (se Tabel 5.12). Ligeledes afholder 41 skoler også specielle aktiviteter/arrangementer for tidligere deltagere i form af åbent hus, særlige fester, klubaftener, vennekreds eller fx "ugentlig åben sejlads".

Der er tilsyneladende en høj grad af villighed at spore i forhold til at gøre en målrettet indsats for tidligere deltagere, men også økonomiske barrierer, der gør det umuligt at gøre det systematisk for alle. For at imødekomme netop behovet for de opfølgende handlinger og vejledning har nogle af skolerne iværksat forskellige forsøgsprojekter med det formål at sikre, at deltagerne ikke blot bliver overladt til deres egen måske usikre kurs, når de forlader skolen. Her kan blandt andet nævnes PAP-projektet i Kolding og En Særlig Chance i Svendborg.
Tabel 5.12: Skolens og medarbejdernes indsats i forhold til alle eller nogle af de tidligere deltagere

Opfølgende handlinger Alle Nogle Ingen

Mødes med ny arbejdsgiver/skole omkring deltageren 1 66 23

Ringer en enkelt gang til ny arbejdsgiver/skole og hører hvordan det går 3 65 21

Ringer jævnligt til ny arbejdsgiver/skole og hører, hvordan det går 1 52 36

Opfordrer den enkelte til privat kontakt i tilfælde af vanskeligheder 4 52 32

Besøger den tidligere deltager på den nye arbejdsplads/uddannelsesinstitution 0 49 40

Ringer af og til til den tidligere deltager for at høre, hvordan det går 0 48 40

Opfordrer den enkelte til at kontakte skolen i tilfælde af vanskeligheder 55 36 5

Kontakter den tidligere deltager i tilfælde af udeblivelse 2 34 53

5.8.4 Udslusning - samarbejdspartnere

I forbindelse med udslusning af deltagerne er teknisk skole den hyppigst forekommende samarbejdspartner. I alt har 63 produktionsskoler et samarbejde med en teknisk skole. Herudover er de oftest forekommende samarbejdspartnere handelsskoler, landbrugsskoler, vuc og amu. Hertil kommer handels- eller tekniske gymnasier (hhx eller htx) og social- og sundhedsuddannelser (se Tabel 5.13).

Tabel 5.13: Skolesamarbejdspartnere i forbindelse med udslusningen af deltagerne

Skolesamarbejdspartnere Antal produktionsskoler

Tekniske skoler 63

Handelsskoler 39

Landbrugsskoler 27

VUC 16

AMU 13

HHX eller HTX 9

Social- og Sundhedsskoler 5

Derudover har 48 produktionsskoler samarbejde med en bred vifte af lokale arbejdspladser, der matcher viften praktikpladssamarbejdspartnere (se afsnit 5.3.5).

5.8.5 Ressourcerne

Ser vi på hvor mange ressourcer målt i medarbejdertimer, der i 1998 blev afsat til jævnlige formelle vejledningssamtaler om undervisningsforløbet, og deler dette med antallet af deltagere oplyst for samme år, er der 34 skoler, der bruger 10 timer eller derunder på vejledningssamtaler. 15 skoler bruger mellem 10 og 20 timer. Kun 6 skoler bruger mere end 30 timer (se Figur 5.14). I alt har 60 skoler besvaret spørgsmålet om ressourceanvendelser, hvilket betyder, at der godt kan være en vis variation i mønsteret for den sidste 1/3 af skolerne.

Figur 5.14: Omfanget af vejledertimer pr. deltager i 1998 fordelt på antal skoler

5.9 Kort sammenfatning

Ser vi et øjeblik bort fra by-land-forskellen, har produktionsskolerne en lang række lighedspunkter:

Grundlæggende har de alle ét eller flere af de traditionelle værkstedsfag: Tømrer - snedker, metal, vedligehold, bygge/ anlæg, eller motor. Ligeledes finder man ofte også en tekstillinie, der i højere grad har pigerne som målgruppe.

En stor del af skolerne har - eller stræber mod at få - et køkken/ kantinehold, der søger for et eller flere fællesmåltider.

Ofte er måltidet den største samlende aktivitet i forhold til de ofte isolerede værkstedsaktiviteter.

De fleste skoler udbyder ved siden af værkstedsaktiviteterne desuden en række almene fag. Primært dansk, matematik, sport og edb.

Ikke sjældent har skolerne også en vis mængde tværgående aktivitet: Idrætsaktiviteter og kulturelle udflugter.

Alle skolerne tilbyder, at deltagerne kan komme i praktik i løbet af deres ophold.

Generelt tillægger skolerne pædagogiske elementer som selverkendelse og motivation højere end det at opnå mere fagligt betonede færdigheder af kreativ, boglig eller håndværksmæssig art - i øvrigt i overensstemmelse med lovens hensigt.

Langt de fleste skoler har en klar overvægt af håndværkere og faglærte som medarbejdere.

Der er imidlertid også en række forhold, som skiller nogle af skolerne fra hinanden. Det gælder følgende forhold:

De store skoler har et mere differentieret værkstedsudbud end de mindre. Samtidig har de også større kapacitet til at kunne ansætte en bredere medarbejdergruppe med mere plads til den pædagogiske og akademiske kompetence. Både tilbudet af værkstedsfag, almen undervisning og andre aktiviteter er derfor større her.

Trods et vist fællespræg over værkstedsprofilerne er der både store og små forskelle i fagsammensætningen. På 35 skoler udgør det traditionelle under 50%, på 42 skoler udgør det mellem 50%-75% og på 20 skoler udgør det over 75%, hvoraf det på 9 skoler udgør 100%.

Skolernes udspring er også ret forskelligt. Mange har rødder i højskoletraditionen, hvilket har konsekvens for fx middagsmåltidet og fællessang.

Produktionens omfang og karakter er meget forskellig - ligeledes er også skolernes omsætning pr. deltager meget varierende.

Værkstedsomsætningen spejler sandsynligvis synet på den pædagogiske betydning af produktion. De skoler, der har den største omsætning pr. deltager, har sandsynligvis også en pædagogik, hvor produktionen er et vigtigt omdrejningspunkt.

I forbindelse med vejledningen er både indslusning, løbende vejledning og udslusning meget varierende. Eksempelvis varetages den løbende vejledning på nogle skoler af en særlig vejleder, mens den på andre hører under de enkelte værkstedsledere.

Der er også stor forskel på, hvor handlingsanvisende og handlingsaktive (hjælpende) skolerne er i forhold til deltagerens videre fremtid. 15 skoler fastholder kontakten i mere end 1/2 år efter, at de er gået videre - men de fleste slipper dem på et ret tidligt tidspunkt.

¹⁾ Tallene bygger på Undervisningsministeriets opgørelser for 1998.

²⁾ Kortet viser, i hvilke kommuner skolerne er placeret (hjemstedskommuner). Mange af skolerne er dog baseret på et samarbejde mellem flere kommuner, og skolerne rekrutterer derfor i vidt omfang også uden for de markerede kommuner.

³⁾ 104 produktionsskoler indgik i FPP's undersøgelse. En af disse skoler har siden undersøgelsen fået etableret et tradittionelt værksted.

⁴⁾ Tallet er mindre en i Tabel 5.1, idet ikke alle skoler har angivet deltagertal. Seks skoler er således ikke repræsenteret i grafen.

⁵⁾ Tallet er mindre end i Tabel 5.1, idet seks skoler ikke er repræsenteret.

⁶⁾ En række skoler har oplyst disse under kategorien almene fag. Det er dog givet, at en lang række øvrige skoler udbyder disse som en del af deres faste tilbud.

⁷⁾ Et eksempel herpå er en skole, der har en ordning, hvor eleverne slipper for betaling, hvis de i løbet af en 14-dages periode er mødt til tiden hver dag.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 5 af 20
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top