2. Produktionsskolerne i Danmark - et resumé

Der findes i Danmark ca. 110¹ produktionsskoler spredt ud over hele landet. Skoleformen er udsprunget af forsøg med kombineret undervisning og produktion i slutningen af 70- erne hovedsageligt for unge uden arbejde eller uddannelse.

Skolerne blev og bliver hovedsageligt oprettet på kommunalt initiativ, og flere steder samarbejder to eller flere kommuner om opretholdelsen af en produktionsskole.

Produktionsskolerne adskiller sig fra de fleste andre skoleformer ved, at der er løbende optag og meget store variationer i varigheden af den enkelte deltagers ophold. Et typisk ophold varer ca. 6 måneder, men en fjerdedel opholder sig på produktionsskolen i under en måned og en fjerdedel over et halvt år.

Opholdene er i loven begrænset til højst 1 år.

En række værksteder med praktisk arbejde er grundlaget for læringsprocesserne på skolerne. Der har fra starten været tale om traditionelle håndværk som for eksempel træ, metal, bygge/ anlæg og jordbrug, men i stigende grad har man på skolerne inddraget nye linier som musik/drama, multimedier, natur og jordbrug. Disse "nye" fag udgør i dag ca. halvdelen af tilbudet.

Udover arbejdet på værkstedet skal skolerne også tilbyde undervisning i almene fag.

Undersøgelsens resultater grupperer sig omkring de to hovedområder skoleprofiler og deltagerprofiler. Der skal her gøres rede for de vigtigste træk inden for de to områder, herunder hvilke særlige pædagogiske virkemidler, der bruges inden for skoleformen, og hvilket udbytte deltagerne oplever.

Ligheder og forskelle

Det har ikke som først antaget været muligt at opstille nogen detaljeret produktionsskoletypologi. Når dette er tilfældet, hænger det blandt andet sammen med, at vi her har med en fri skoleform at gøre. Der er forholdsvis få overordnede retningslinier, og den enkelte skole er stærkt præget af en række individuelle faktorer som for eksempel lokalområdet og den lokale kulturs indflydelse. Også forstanderens holdninger og menneskesyn gør sig gældende her i samspil med blandt andet medarbejdersammensætningen og bestyrelsens engagement.

Alligevel kan man meget generelt pege på nogle faktorer, der kan være med til at gruppere skolerne. For det første skolestørrelsen.

De meget store skoler har i kraft af deres størrelse og de dermed forbundne ressourcer nogle andre betingelser end de små skoler. De kan for eksempel tilbyde flere forskellige fag og bedre tilgodese specialopgaver som vejledningsfunktioner og udviklingsarbejde. For det andet værkstedsprofilen: De traditionelle håndværk, som nævnt ovenfor, er repræsenterede på næsten alle skoler, men derudover tilbydes der forskellige andre fag. Enkelte skoler har valgt en meget klar fagprofil indenfor for eksempel multimedier eller natur, jordbrug og dyr.

Med hensyn til prioritering af hvilke færdigheder skolerne ønsker at give deltagerne, er der et meget stort sammenfald uanset skolestørrelse og værkstedsprofil. Personlige kvalifikationer som at kunne tage ansvar, få lyst til at uddanne sig og blive istand til at vurdere egne muligheder og begrænsninger ligger højt på listen på næsten alle skoler, mens mere konkrete færdigheder som håndværksmæssige og boglige de fleste steder ligger meget lavt på listen. På dette punkt spejler skolerne klart lovens målsætning om at styrke deltagernes personlige udvikling.

Arbejdet i værkstedet Et af de vigtige omdrejningspunkter i pædagogikken er det praktiske arbejde i værkstederne. På nogle skoler begrebsættes produktionen som pædagogisk virkemiddel i høj grad, på andre skoler hører det daglige arbejde simpelt hen med til et meningsfuldt liv, uden at man behøver at argumentere for det.

Det gælder i højere grad skolerne i de mindre befolkede egne af landet.

Arbejdet på værkstedet skulle gerne langsomt motivere den unge til boglig indlæring gerne i form af afledt undervisning.

Tanken er, at den unge igennem det praktiske arbejde indser nødvendigheden af basale kundskaber indenfor for eksempel dansk og matematik. Men på nogle skoler mener man desuden at kunne konstatere, at det løft, en succes med praktisk arbejde giver den unge, kan være med til at løse op for blokeringer i forhold til boglig indlæring.

Størsteparten af deltagerne fra 1999 valgte et værksted, hvor de enten kendte til arbejdets art i forvejen, eller gerne ville lære den slags arbejde, der foregik. På spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne har fået oplevelser eller viden, der kan bruges fremover, er det de praktiske færdigheder, over halvdelen drager frem. Selvom skolerne tillægger de konkrete praktiske færdigheder ringe betydning i sig selv, er det altså tydeligt på deltagernes besvarelser, at det praktiske arbejde er et vigtigt pædagogisk middel. Nogle reflekterer også over mere personlige faktorer, men dette sker i langt mindre grad. En stor gruppe nævner desuden det sociale fællesskabs betydning.

Vejledningens specielle form

Et særkende for skoleformen er den intense vejledning, der foregår på flere niveauer. Formelle vejledningssamtaler, ofte med en logbog eller handlingsplan som hjælpemiddel, uformelle samtaler i dagligdagen, når behovet opstår og målrettet erhvervsvejledning i udslusningsfasen.

Det er forskelligt, hvem der er hovedansvarlig for vejledningen på de enkelte skoler: I de fleste tilfælde er det en særlig vejleder (ca. 40%), i næsten lige så mange tilfælde er det værkstedslederen (ca. 33%) og i enkelte tilfælde forstanderen (ca. 11%) – i de øvrige tilfælde fordeler ansvaret sig mellem flere. Men så godt som alle steder opfatter man den daglige uformelle vejledning i værkstedet, der ofte inddrager medarbejderens personlige erfaringer og holdninger, som hovedhjørnestenen i vejledningen.

Umiddelbart er det derfor overraskende, at kun ca. 1/5 af deltagerne fra 1999 mener, at lærerne og vejledningen på produktionsskolen har hjulpet dem med at finde ud af, hvad de skulle efter produktionsskoleforløbet. En nærliggende forklaring på dette kan være, at skolernes specielle form for vejledning netop i vid udstrækning er usynlig for deltagerne selv. Det er dog de fleste af deltagerne, der er bevidste om, at de har fået vejledning i forløbet, 2/3 mener oven i købet, at de har fået god vejledning.

De ser blot ingen direkte kobling mellem vejledningen og den afklaring, de gennemgår. For deltagerne fra 1996- 97's vedkommende er det kun ca. halvdelen, der husker, at de har fået vejledning på skolen. Det ser imidlertid for denne gruppes vedkommende ud til, at jo længere tid, den unge var på skolen, des mere bevidst er han blevet om den vejledning, han modtog. For de deltageres vedkommende, der var på skolen over 1/2 år, var det nemlig 2/3, der oplevede, at de fik vejledning.

Skolerne er stort set enige om, at både produktionen som pædagogisk redskab og hensynet og pladsen til den individuelle vejledning er vigtig. Alligevel er tyngdepunktet forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler opfattes selve produktionen som den væsentligste drivkraft for den personlige udvikling. Andre ser hovedsageligt arbejdet som anledning til den vejledende samtale med deltageren. For deltagerne er det imidlertid tydeligvis det praktiske arbejde i værkstedet, der er det primære omdrejningspunkt.

Den personlige medarbejder

Et tredje væsentligt element er produktionsskolelærerens rolle, der er meget forskellig fra lærerrollen i grundskolen. Den største enkelte faggruppe blandt medarbejderne er de håndværksuddannede, og en stor del af deres prestige får de fra deres mesterrolle på værkstedet. På produktionsskolen bruger læreren desuden i høj grad sin personlighed og sine personlige værdier i det daglige arbejde. På mange af de besøgte skoler ser medarbejderne den ideelle produktionsskolelærer som en "anstændig voksen" eller en "ordentlig voksen" i modsætning til den professionelle sagsbehandler eller den inkompetente forælder.

Deltagernes vurdering af lærerne er da også i vid udstrækning, at de er dygtige til deres fag, og at de er gode at snakke med.

Medarbejdernes syn på deltagerne

Et af de temaer, vi spurgte til på de besøgte skoler, var deltagernes stærke og svage sider. Det var tydeligvis lettest for medarbejderne at pege på de svage sider. Samtidig var det tydeligt i forbindelse med de pædagogiske overvejelser, at medarbejderne i dagligdagen bygger på deltagernes stærke sider. Der var bred enighed om, at de unge ofte har flere forskellige problemer, der forstærker hinanden på en uheldig måde. Der blev især peget på vanskelige opvækstvilkår, der har hindret nogle unge i at koncentrere sig om for eksempel skolearbejdet og har gjort, at de alt for tidligt har skullet påtage sig et for stort ansvar. Et andet tema, der gik igen, var de mange nederlag i skolesystemet og det deraf ofte lave selvværd, der præger mange af de unge.

På mange skoler blev det sociale sammenhold mellem deltagerne påpeget som en styrke. På enkelte skoler blev der desuden peget på den slidstyrke og det livsmod, de unge må være i besiddelse af for at overleve de mange nederlag, de har fået i skolen.

Deltagernes egen opfattelse

Der blev i deltagerinterviewene blandt andet spurgt til tidligere skolegang og foretrukne fag i grundskolen. Overraskende er det, at de mest populære fag i grundskolen blandt deltagerne fra 1999 var dansk, matematik og husgerning/håndarbejde, mens for eksempel træsløjd ligger langt nede på listen. For deltagerne fra 1996-97 er det matematik, dansk og engelsk, der angives som de mest populære fag. Deltagergruppen fra 1996- 97 bad vi desuden vurdere egne evner i folkeskolen. Generelt vurderer de deres evner til at være gode, dog i mindre grad inden for skriftlig og mundtlig fremstilling og til at passe skolearbejdet.

Halvdelen af produktionsskoledeltagerne fra 1996-97 angav, at de ikke havde været særlig tilfredse med at gå i grundskolen. 36% havde været tilfredse eller nogenlunde tilfredse, mens kun 13% gav udtryk for, at de havde været særdeles tilfredse med grundskolen.

Over halvdelen af deltagerne fra 1999 og registerundersøgelsen fra 1996-97 havde afbrudt en ungdomsuddannelse, før de kom på produktionsskolen. Som grund angives af 1996-97 årgangen blandt andet for svært stof, undervisningsformen og lærerne. For 1999 årgangen angives manglende motivation eller skoletræthed, uheldigt uddannelsesvalg, manglende praktikpladser, og/eller sygdom og helbredsmæssige problemer som årsager.

Registerkørslernes data

Med hensyn til deltagernes familiemæssige baggrund og opvækst, så viste registerkørslerne, at forældrene til deltagergruppen i forhold til kontrolgruppens forældre generelt har kortere uddannelse, lavere lønnet arbejde og mere ledighed.

Flere har også fået en eller anden form for overførselsindkomst.

En stor gruppe af skolernes deltagere ligner de unge i kontrolgruppen.

Men der er også en markant gruppe med en opvækst, der sandsynligvis har været meget vanskelig. Der er her tale om mange boligskift: 1/5 af deltagerne har oplevet 5 boligskift eller mere, mange familieskift: Næsten 1/3 af deltagerne har boet i 4 eller flere forskellige familiekonstellationer.

1/5 af deltagerne har desuden været udeboende inden de fyldte 18 år, enten i form af anbringelse i plejefamilier eller i form af, at de er flyttet tidligt hjemmefra. Hertil kan føjes, at knap 17% af deltagerne fra 99 har angivet, at de har skiftet skole mindst 3 gange. Alt sammen faktorer, der har eller kan have betydet en ustabil skolegang. Denne gruppe svarer sandsynligvis til den gruppe, der efter medarbejdernes opfattelse har haft en meget ustabil opvækst.

Produktionsskoledeltagerne adskiller sig uddannelsesmæssigt fra kontrolgruppen ved, at en langt større andel forlader grundskolen med højest en fuldført 8. eller 9. klasse, og at kun ganske få påbegynder eller fuldfører en gymnasial uddannelse.

Dog skal det bemærkes, at ca. halvdelen af produktionsskoledeltagerne har en 10. klasse, mens ca. 7% har fuldført mindst et år af en gymnasial uddannelse. 20% blandt de tidligere produktionsskoledeltagere var pr. 1. oktober 1998 i gang med en erhvervsuddannelse, mens 65% af deltagerne på et eller andet tidspunkt var påbegyndt en sådan. Andelen der har påbegyndt en ungdomsuddannelse er imidlertid noget højere, når man medregner den del af produktionsskoledeltagerne, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse. Da frafald i gymnasiet ikke er registreret, kan den samlede andel imidlertid ikke beregnes. Hertil kommer den gruppe, der stadig befinder sig i et grunduddannelsesforløb, eller først senere starter på en ungdomsuddannelse. For de 45% af deltagerne, der således havde afbrudt en erhvervsuddannelse uden at være i gang med en anden i dag, havde ca. to tredjedele fuldført et eller flere delforløb, dvs. typisk en basisuddannelse eller erhvervsuddannelsernes 1. eller 2. skoleperiode.

Deltagernes vurdering

Som nævnt oplever deltagerne først og fremmest et fagligt udbytte af forløbet, det gælder 65% af 1996-97-deltagerne og ca. halvdelen af 1999-deltagerne. Meget få føler, at de har fået et bogligt udbytte. Med hensyn til personlige færdigheder som for eksempel evne til samarbejde, til at tage ansvar, til at møde til tiden og overholde aftaler mener meget få af deltagerne fra 1999, at de har fået noget udbytte. Dette gælder dog ikke deltagerne fra 1996-97. Her er det mellem 39% og 58%, der mener, de er blevet styrket i disse færdigheder. Dette kan tyde på, at en vis afstand i tid er nødvendig for at kunne vurdere dette mere personlige udbytte.

Registerkørslernes data

Ser man på udslusningsresultaterne for årgangene 1996 og 97, viser det sig, at deltagerne fordeler sig på følgende måde: 1/5 kommer i SU-berettiget uddannelse, 1/5 i anden - ikke SUberettiget uddannelse, 1/5 kommer i lønnet arbejde og 1/5 kommer ud til ledighed eller aktivering. 13% udsluses til andet (barsel, værnepligt mv.), mens der ikke foreligger oplysninger for knapt 7%. Der syntes at være en klar sammenhæng mellem opholdets længde og udslusningsresultaterne. Omkring halvdelen af de deltagere, der opholdt sig på skolen i mellem 3 måneder og 1 år startede efterfølgende på en uddannelse, mens udslusning til ledighed var størst blandt den gruppe, der opholdt sig på produktionsskolen under 3 måneder.

Både geografisk og skolerne imellem er der ligeledes en stor spredning i udslusningsprofilerne. Specielt Bornholms og Århus amt udslusede mange til SU-berettigede uddannelser, Ringkøbing, Ribe og Viborg udslusede mange til lønnet arbejde.

Over halvdelen af skolerne udslusede knap 20% af deltagerne til ledighed eller aktivering. Dog er der 10 skoler, der udsluser mere end 40% af deres deltagere til ledighed eller aktivering.

Blandt de 35% af deltagerne fra 1996-97, der var berørt af ledighed i 1998, var det kun ganske få, der var ledige i en længere periode. Kun et par procent også blandt dem, der blev udsluset til ledighed eller anden aktivering, var ledige i hele 1998. Til gengæld modtog omkring en tredjedel blandt dem, der var udsluset til anden aktivering eller ledighed, midlertidige sociale ydelser gennem hele 1998, mens det gjaldt for 16% af dem, der var udsluset til arbejde, 11% af dem, der var udsluset til en SU-berettiget uddannelse, og 18% blandt dem, der var udsluset til anden uddannelse.

Situationen i dag

Ifølge deltagerundersøgelsen blandt 1996/97-deltagerne er 35% af produktionsskoledeltagerne i dag i beskæftigelse, 34% under uddannelse, 16% ledige og 6% på orlov, mens 8,8% laver andet eller er uoplyste. Dette mønster stemmer meget godt overens med, hvad deltagerne kom til at beskæftige sig med lige efter de forlod produktionsskolen. Dog er der i dag kun godt og vel en tredjedel, der beskæftiger sig med det samme, som da de forlod produktionsskolen. Nogle har skiftet arbejde eller uddannelse, andre er blevet ledige eller er gået på orlov, mens andre efterfølgende er påbegyndt en uddannelse eller arbejde.

¹⁾ Ved undersøgelsens start var der 110 skoler

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 2 af 20
© Undervisningsministeriet 2000