1. Indledning

Denne undersøgelse af produktionsskolerne bygger dels på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige skoler koblet med interview og observationer på en række udvalgte skoler, herunder en forløbsundersøgelse blandt deltagere på disse skoler. Dels på en række registerkørsler blandt samtlige deltagere i perioden 1996-97 koblet med en telefoninterviewundersøgelse blandt deltagere i denne periode.

Undersøgelsen er foretaget af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning for Undervisningsministeriet.

Den er tilrettelagt og gennemført af forskningsmedarbejderne Niels Clemmensen, Martin Gudnæs Geysner og Marianne Søgaard Sørensen. Studentermedhjælpere Ib Jensen, Anne Klottrup, Charlotte Sørensen og Agnieszka Wojtyniak har stået for indtastning af spørgeskemaer og foretaget telefoninterviews.

Projektet er løbende blevet fulgt af en baggrundsgruppe bestå-ende af lærer Heinrich Andreasen (Danske Produktionshøjskolers Lærerforening - DPL), centerleder Peter Bacher (Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning), undervisningskonsulent Niels Glahn (Undervisningsministeriet), forstander Jesper Lübert (Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler - FPP), der midtvejs blev afløst af forstander Lisa Tørngren (FPP) og forstander Kjeld Rommerdahl (Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler).

En særlig tak rettes til de 21 produktionsskoler, der har modtaget os med åbne arme og afsat en dag til vore besøg. Yderligere en tak til samtlige produktionsskoler, der har medvirket i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaer, og til deltagerne for at have medvirket i flere omgange i forbindelse med både interview og udfyldelse af spørgeskemaer.

1.1 Undersøgelsen og rapporten

Undersøgelsen af produktionsskolerne er primært foregået på to planer, hvilket afspejles i rapportens to hovedafsnit:

Del II "Skoleprofiler og deltagereffekter 1999" og Del III "Effektundersøgelse 1996-97".

Udgangspunktet for Del II har været at give et så aktuelt billede som muligt af produktionsskolernes profiler og deres deltagere anno 1999. Denne del af rapporten bygger på både kvantitative og kvalitative undersøgelser, således at både bredden og dybden er repræsenteret.

I Del III tegnes en nærmere profil af produktionsskolernes deltagere og der ses på deres baggrund og årsag til at være på en produktionsskole samt på resultatet af forløbet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i deltagere, der er blevet udsluset i efteråret 1996 og i 1997. Da der ikke foreligger statistisk materiale på cpr-niveau før dette tidspunkt, er det kun i meget begrænset omfang muligt at sige noget om den samlede effekt af produktionsskolerne på grund af den korte tidshorisont. Undersøgelsen er primært baseret på statistiske registreringer over udslusede produktionsskoledeltagere suppleret med en række registerkørsler i Danmarks Statistik med inddragelse af en kontrolgruppe.

Hertil kommer en uddybende undersøgelse blandt et mindre udsnit af produktionsskoledeltagere, der havde deltaget i samme periode.

Nedenfor under "Introduktion til de enkelte afsnit" er der gjort nærmere rede for indholdet af rapportens fire delområder.

Da de enkelte delområder kan læses uafhængigt af hinanden, er mere uddybende oplysninger om de enkelte delafsnit placeret som introduktion til hvert af disse. Ligeledes er hvert af de to hovedafsnit (Del II og Del III) afrundet med en kortfattet opsamling og perspektiverende bemærkninger. Enkelte af de større kapitler rundes desuden af med mere specifikke opsamlinger: Det gælder afsnit 5.9, 6.8, 7.5, 8.7 samt 11.6 og 12.10.

1.2 Generelle bemærkninger

Hvis ikke andet er nævnt, bruges ordet produktionsskole om både produktionsskoler og produktionshøjskoler. Vi er klar over den betydning, man på nogle skoler tillægger forskellen mellem en produktionsskole og en produktionshøjskole, og det skal derfor understreges, at det udelukkende er for læsbarhedens skyld, vi har valgt at nøjes med én betegnelse.

Hvad angår deltagerne, kaldes de på mange skoler "elever" og på enkelte "kursister". Vi bruger ordet "unge"- det er jo det, de først og fremmest er - samt den betegnelse, der bruges i lovgivningen, nemlig deltagere.

Med hensyn til medarbejderne på skolerne, så er der ligeledes forskelle i betegnelserne på skolerne, blandt andet fordi der på nogle værksteder kun er en lærer, der dermed også er leder, mens der på andre værksteder er flere medarbejdere. Vi har valgt generelt at skelne mellem almenlærere og værkstedslærere.

På værksteder med én lærer taler vi om værkstedsleder for at understrege betydningen af mesterrollen i pædagogikken på skolerne.

Del I Efter et resumé i kapitel 2 har vi i kapitel 3 foretaget et kig i bagspejlet og beskrevet, hvilke idéer og forsøgsprojekter der oprindeligt har ført frem til grundstammen i det produktionsskolekoncept, vi kender i dag, og hvordan lovgivningen løbende har fulgt eller ændret udviklingen på området. I samme kig i bagspejlet ser vi på en række tidligere undersøgelser, der i større eller mindre omfang har beskrevet produktionsskoleområdet.

Slutteligt ser vi på en række statistiske data fra 1992 og frem som en forståelsesramme for den øvrige del af undersøgelsen.

Del II

Som beskrevet ovenfor giver Del II et så aktuelt billede som muligt af produktionsskolernes profiler og deres deltagere anno 1999. Som udgangspunkt for en mere dybdeborende og kvalitativ beskrivelse og vurdering af en række udvalgte skoler bliver en række generelle karakteristika ved skolerne gennemgået i denne del.

Kapitel 5 beskriver og analyserer således - ud fra to spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige produktionsskoler - en række ligheder og forskelle vedrørende størrelse, undervisningens karakter, værdigrundlag, pædagogik, medarbejderprofil, deltagerprofil og vejledning.

Med afsæt i disse undersøgelser blev der udvalgt 21 skoler, der har indgået i en kvalitativ undersøgelse af produktionsskolernes virke. I kapitel 6 beskriver vi nærmere skolernes pædagogiske virkemidler. Vi udfolder de træk ved skolerne, vi finder specifikke og vigtige for at forstå den specielle skoleform, produktionsskolerne udgør.

Kapitel 7 sætter fokus på, hvordan medarbejderne opfatter skolens målgrupper - blandt andet med fokus på, hvad der er de unges styrker og svagheder. Herunder ser vi på, hvordan medarbejderne opfatter udviklingen i deltagergruppen over de sidste 3-4 år.

Kapitel 8 analyserer en deltagerundersøgelse, der er foretaget i tilknytning til interviewrunden blandt de 21 skoler. Undersøgelsen følger eleverne et halvt til trekvart år igennem et sammenhængende forløb og kortlægger dels deres baggrund og årsag til at være på en produktionsskole og dels deres vurderinger af forventninger til og udbytte af forløbet.

Del II afrundes med en kortfattet opsamling i Kapitel 9.

Del III

Som beskrevet ovenfor tegner Del III en nærmere profil af produktionsskolernes deltagere og ser på deres baggrund og årsag til at være på en produktionsskole samt på resultatet af forløbet.

Kapitel 10 beskriver datamaterialet og introducerer indholdet af analysen. Her indgår en kortfattet opsamling af hele Del III.

I det efterfølgende kapitel 11 ser vi i: •Afsnit 11.2 på produktionsskoledeltagernes køn og alder, hvor de kommer fra i landet, hvor længe de gik på produktionsskolen, deres baggrund for at starte på produktionsskolen, deres uddannelsessituation før de kom ind på produktionsskolen og hvad de startede på lige efter de forlod produktionsskolen.

• Afsnit 11.3 på deltagernes familie- og opvækstmæssig baggrund. Der sættes fokus på deltagernes etniske baggrund, de unges opvækst med hensyn til skoleskift, flytninger og ændringer i familiesammensætningen, kriminalitet blandt deltagerne og deres forældre, forældrenes socioøkonomiske, uddannnelses- og jobmæssige status.
• Afsnit 11.4. på de unges situation efter produktionsskoleopholdet med hensyn til deres familiemæssige forhold og socioøkonomiske status.
• Afsnit 11.5 på de unges vej gennem uddannelsessystemet.

I afsnit 11.3, 11.4 og 11.5 er karakteristikken af deltagerne foretaget i forhold til en kontrolgruppe af øvrige unge.

Som et supplement til disse statistisk baserede oplysninger om deltagerne har vi i kapitel 12 foretaget en uddybende undersøgelse blandt et mindre udsnit af deltagerne og her beskrevet; deres baggrund for at komme på produktionsskolen, indholdet af forløbet på skolen, deres vurderinger af undervisningen, vejledningen og lærerne samt deres udbytte af forløbet. Yderligere beskriver kapitlet effekten af forløbet ved at se på deltagernes situation før forløbet og efter forløbet samt deres forventninger til fremtiden.

Del IV

Med udgangspunkt i de beskrivelser og analyser, der er foretaget i Del II og tildels også i Del III, indkredser kapitel 13 en række indikatorer for kvalitet i tilknytning til målsætningen med produktionsskolerne. Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets publikation "Kvalitet der kan ses" diskuterer vi, hvordan produktionsskolekonceptet som sådan placerer sig i forhold til de syv målsætninger og fem forudsætninger, som Undervisningsministeriet har opstillet, når kvaliteten skal vurderes.

Yderligere sætter vi fokus på en række "centrale områder for udvikling af kvaliteten" på de enkelte produktionsskoler".

I kapitel 14 afrundes med en samlet perspektivering, der tager afsæt i rapportens væsentligste konklusioner.

1.4 Bilag

Til slut i rapporten der er et kortfattet afsnit, der beskriver valg af metode og problemer vedrørende datamaterialet.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 1 af 20
© Undervisningsministeriet 2000