Bilag 1: Datamateriale

Kapitel 5: Beskrivelse og karakteristik af produktionsskolerne

Som baggrund for kapitel 5 "Beskrivelse og karakteristik af produktionsskolerne" er indgået to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige produktionsskoler: En undersøgelse foretaget af Foreningen for produktionsskoler og produktionshøjskoler (FPP) i maj 1998. Blandt de 107 produktionsskoler besvarede 104 spørgeskemaet. Tre skoler indgik ikke i undersøgelsen: Produktionsskolen Djursland, Udviklingshøjskolen - "Egen Mark" og Ålestrup Produktionsskole.

En undersøgelse foretaget af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning i november 1998 som et supplement til FPP-undersøgelsen. I denne undersøgelse indgik de tre produktionsskoler, som manglede i FPPundersøgelsen.

Men 9 andre skoler besvarede ikke spørgeskemaet: Fløng Produktionshøjskole, Medieskolen Kom-tek-pro, Lunderskov Produktionsskole, Ringkøbing Produktionsskole, Odder Produktionsskole, Århus Produktionsskole, Kjellerup Produktionsskole, Spøttrup Produktionsskole og Hals Produktionsskole. I alt medvirkede således 98 produktionsskoler.

Beskrivelsen af skolernes fagspredning og værkstedsstørrelser påvirkes ikke af de 9 manglende skoler, idet oplysningerne herom stammer fra FPP-undersøgelsen. For at kunne beskrive skolernes størrelse i forhold til deres geografiske placering har vi suppleret undersøgelsens resultater med statistiske oplysninger fra Undervisningsministeriet både for at få alle landets skoler med i opgørelsen og for at få de endelige tal for undersøgelsesperioden.

Kapitel 6-7: Skolebesøgene

Metode - muligheder og begrænsninger For at indkredse skolernes dagligdag og pædagogiske virkemidler i praksis udvalgte vi 21 skoler til besøgsinterview fordelt repræsentativt på geografisk beliggenhed, størrelse og værkstedsudbud.

De fleste af skolebesøgene blev foretaget af to medarbejdere fra centeret. Ved 4 af besøgene var det kun muligt for én medarbejder at tage af sted.

Skolebesøgene tog udgangspunkt dels i det etnologiske feltarbejde, der bygger på deltagende observation, dels i E. H. Scheins organisationskulturanalyse, hvor man via de synlige kulturelementer - artefakterne - og de udtalte værdier, forsøger at nå ned til de grundlæggende antagelser, organisationen bygger på.

Indenfor undersøgelsens ramme havde vi mulighed for at være én dag på hver skole. I forbindelse med hvert besøg var det målsætningen:

• at se skolens fysiske rammer og faciliteter
• at besøge værkstederne og helst snakke lidt med deltagere og medarbejdere
• at deltage i skolens måltider og samlinger
• at interviewe de deltagere, der indgik i vores 1999-deltagerundersøgelse.

På baggrund af disse iagttagelser og en åben interviewguide gennemførte vi på skolerne gruppeinterview med en gruppe medarbejdere udvalgt af forstanderen. Målsætningen med interviewene var at etablere en forståelse for de ligheder og forskelle, der kendetegner produktionsskolerne.

Begrænsningerne

Den største begrænsning var i forhold til tiden. En dag er ikke lang tid i forhold til det, vi ønskede at nå. Især på de store skoler blev rundturen på skolen en smule forceret. I forhold til organisationskulturanalysen var det svært på en dag at nå at reflektere nok over det observerede til at kunne stille uddybende spørgsmål til de underliggende og ikke-udtalte værdier. I forhold til den deltagende observation var det vanskeligt at nå at få deltagerstatus, ikke mindst i forhold til de unge. På et en-dages besøg forbliver man i de fleste tilfælde gæsten, der med sin tilstedeværelse påvirker situationen i større eller mindre grad.

Vi havde overladt til forstanderen at udvælge en repræsentativ gruppe af medarbejdere til et gruppeinterview. I praksis betød det stor forskel på interviewenes karakter. Nogle steder var alle medarbejdere til stede, hvilket på de store skoler betød en meget stor gruppe. Der blev derfor kun begrænset tid til fordybelse i de enkelte problemstillinger.

Vi havde overvejet særskilte interviews med forstanderne, der med deres tilstedeværelse ved gruppeinterviewene kunne påvirke medarbejdernes udtalelser, men på grund af den snævre tidsramme var dette udelukket. Det betød, at forstanderne var med til interviewene på de fleste skoler, mens han på enkelte skoler selv havde valgt ikke at deltage.

Vi havde også bedt hver enkelt forstander om selv at tilrettelægge dagen, således at vores besøg passede bedst ind i skolens aktiviteter. På de fleste skoler startede vi med at se skolen og værkstederne, hvilket var en fordel i de efterfølgende interviews.

På enkelte skoler måtte vi dog gøre tingene i en anden rækkefølge for at passe ind i dagens aktiviteter.

Mulighederne

På trods af besøgenes begrænsede længde gav disse samlet set et grundigt indblik både i den store diversitet, der findes i skoleformen og i de ligheder i de pædagogiske tanker og begreber, der flyder som en underliggende strøm under de umiddelbare synlige forskelle.

Ved at besøge skolerne og snakke med både forstandere og medarbejdere kompenserede vi desuden for det usikkerhedsmoment, der lå i spørgeskemaets mere kvalitative spørgsmål:

Var svarene udtryk for de faktiske forhold på skolerne, eller var de snarere udtryk for besvarerens idealbillede af skolen? Det var som oftest forstanderen eller viceforstanderen/souschefen, der havde udfyldt spørgeskemaet. Selvom forstanderen er skolens frontfigur, udgør medarbejdernes holdninger og værdier en væsentlig del af den samlede skolekultur, hvilket gjorde mødet med de forskellige medarbejdere og medarbejdergrupper på skolerne særdeles givende.

Til sidst skal det nævnes, at det gav stor forståelse for skolernes helt specielle miljø at deltage i de måltider og fællessamlinger, der udgør faste holdepunkter i skolernes dagligdag.

Kapitel 8: Deltagernes profil og syn på skolerne

Som baggrund for kapitel 8 er der i tilknytning til interviewrunden blandt de 21 skoler foretaget en deltagerundersøgelse blandt 177 deltagere, som blev indskrevet på produktionsskolerne omkring årsskiftet 1998/99. Hensigten med undersøgelsen har været at følge eleverne et halvt til trekvart år igennem et sammenhængende forløb og kortlægge dels deres baggrund og årsag til at være på en produktionsskole og dels deres vurderinger af, forventninger til og udbytte af forløbet.

Alt efter skolernes størrelse er der udvalgt 5-15 deltagere pr.

skole. Deltagelsen i undersøgelsen har været frivillig. Undersøgelsen er foretaget i tre etaper:

1. I forbindelse med indskrivningen eller den første vejledningssamtale er deltagerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema i samarbejde med vejlederen, hvor de skulle redegøre for en række faktorer vedrørende deres egen og forældrenes skole- og arbejdsmæssige baggrund samt deres forventninger til forløbet.
2. Tre til fire måneder inde i forløbet blev deltagerne bedt om at udfylde endnu et spørgeskema. Dette foregik så vidt muligt i forbindelse med vore besøg på de pågældende skoler, hvor eleverne blev samlet til formålet. Her blev spørgeskemaerne udfyldt - i nogle tilfælde med støtte fra vores side. Yderligere benyttede vi chancen til at foretage korte gruppeinterview med deltagerne for at få deres aktuelle vurderinger af skolen og det forløb, de var i gang med: Deltagernes interesser og fokuspunkter var styrende for interviewet. De deltagere, der ikke kunne medvirke, blev i størst muligt omfang efterfølgende kontaktet telefonisk. Således indgår der 156 i denne fase ud ad de oprindeligt 177 deltagere. 21 deltagere medvirker således ikke i denne del, enten fordi de på dette tidspunkt er gået ud, ikke ønskede at deltage eller blot ikke kunne træffes. Yderligere er fem deltagere gledet ind i undersøgelsens anden etape, uden at have udfyldt første skema. Disse deltagere er blevet bibeholdt i undersøgelsen af hensyn til at fastholde en så stor svarprocent som muligt.
3. Slutteligt er der foretaget et opsamlende og afsluttende telefoninterview med så mange af deltagerne som muligt. Her medvirker 131 ud af de 177 deltagere, hvoraf de 44 på dette tidspunkt fortsat går på skolen, mens de øvrige 87 er meldt ud. 51 deltagere er på dette tidspunkt ikke mulige at træffe: 14 af disse medvirkede heller ikke i anden etape. Til gengæld medvirker 12 andre i tredje etape, der ikke medvirkede i anden etape.

Generelt har undersøgelsen vist, at visse deltageregrupper lever et omskifteligt liv, hvor det er umuligt at følge dem alle igennem en længere periode.

Kapitel 11: Registerkørslerne - årgang 1996/97

Med udgangspunkt i produktionsskolernes halvårlige indberetninger til Undervisningsministeriet over udslusede deltagere, er der i kapitel 11 foretaget en række analyser af de produktionsskoledeltagere, der blev udsluset i efteråret 1996 eller i løbet af 1997. I alt indgår 11.293 deltagere i analysen. Data vedrørende den enkelte deltager er suppleret med en række registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Herudover er der i Danmarks Statistik udvalgt en tilfældig repræsentativ kontrolgruppe af samme størrelse, der matcher produktionsskoledeltagerne på køn, alder og bopælskommune pr. 1. januar 1999. Fomålet med denne del af undersøgelsen har dels været at følge produktionsskoledeltagerne over tid, hvem er det, der kommer ind på produktionsskolerne, hvor længe går de der og hvad sker der med dem bagefter. Dels at undersøge produktionsskoledeltagernes baggrund og resultater sammenholdt med andre unge. Hvilke sociale vilkår kommer produktionsskoledeltagerne fra, og hvordan ser deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige situation ud i forhold til andre unge?

Kapitel 12: Interviewundersøgelsen 1996/97

Undersøgelsen i kapitel 12 er baseret på et telefoninterview/ besøgsinterview med 318 produktionsskoledeltagere og skal ses som et supplement til registerundersøgelserne i kapitel 11. Fra Undervisningsministeriet blev udtrukket et repræsentativt udsnit bestående af 300 deltagere fra efteråret 1996 og 300 deltagere fra 1997, der på disse tidspunkter afsluttede et produktionsskoleforløb.

I efteråret 1999 blev de 600 deltagere forsøgt kontaktet telefonisk med henblik på gennemførelse af et struktureret interview på ca. et kvarters varighed. I de tilfælde, hvor deltageren ikke ønskede at medvirke over telefonen, blev interviewpersonen i stedet tilbudt et besøgsinterview. 4 interview blev gennemført som besøgsinterview, mens resten (314) blev gennemført som telefoninterview. I alt lykkedes det at opnå telefonisk kontakt med 395 deltagere ud af de 600. Heraf blev der gennemført interview med 293: 44 ønskede ikke at deltage i undersøgelsen, 11 boede ikke på adressen, 36 mente enten at de ikke havde gået på en produktionsskole eller havde gået der så kort tid, at der ikke var var grundlag for at gennemføre et interview, mens 11 udgik af andre årsager (opholdt sig i udlandet, på institution, fængsel m.v.). De 205 det ikke lykkedes at opnå kontakt med telefonisk fik en skriftlig indbydelse til at deltage i et telefon- eller bøsgsinterview. 25 af disse blev efterfølgende interviewet, 16 ønskede ikke at deltage, 20 havde ukendt adressse, 5 mente ikke de havde gået på produktionsskole/gået der meget kort tid, mens 139 ikke reagerede på henvendelsen.

I alt blev der således gennemført interview med 318 (53%) ud af den samlede population på 600. Ses der bort fra de personer, der kun har gået meget kort tid på produktionsskolen og som følge heraf ikke har ønsket at deltage, samt personer med ukendt adresse m.v. (i alt 83 deltagere) lå svarprocenten på 62%.

Sammenholdes svarene fra de interviewede personer med registerundersøgelsen, er der meget der tyder på, at de 318 deltagere er repræsentative for produktionsskoledeltagerne som helhed.

På en række karakteristika som alder, køn, geografi, udslusningsresultater fra produktionsskolen, nuværende beskæftigelses- og uddannelsessituation adskiller interviewpersonerne sig ikke væsentlig fra de øvrige produktionsskoledeltagere.

Dog er der færre blandt de interviewede produktionsskoledeltagere, der har opholdt sig på produktionsskolen i et kortere forløb, mens der blandt interviewpersonerne er en noget større andel, der har børn.

Denne side indgår i publikationen "Produktionsskolerne i Danmark" som kapitel 16 af 20
© Undervisningsministeriet 2000