4. Det praktiske forløb

Dette kapitel vil hovedsageligt være rettet imod den praktiske del af projektarbejdet, det vil sige forberedelse, planlægning, gennemførelse, præsentation og evaluering.

Gennemførelse af projektarbejde i praksis kan med fordel opdeles i en række faser. De forskellige faser hænger sammen, fra arbejdet begynder, til det slutter. Mens arbejdet gennemføres, kan de forskellige faser glide over hinanden, og vægten på de forskellige faser vil være forskellig fra projekt til projekt.

Til en sådan generel faseplan i et projekt knytter sig et hovedspørgsmål, som:

Et projekt kan imidlertid forløbe på mange måder. Den ene idé griber den anden, og flere spor forfølges. Det er svært at sætte et levende projektarbejde op på et "fast skema" eller at bringe projektarbejdet på en fast formel eller model. Faserne må derfor på ingen måde anvendes instrumentelt eller normativt.

Først laver vi en problemformulering, så danner vi grupper og så planlægger vi osv. Det vil være fuldkomment dræbende for lysten og motivationen til at gå i gang med et projekt.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at elever og lærere ikke skal lave en vis plan for projektarbejdet. Det er nødvendigt for at bevare overblikket over projektet. Det kan være et nødvendigt værktøj for at kunne opretholde en praksis for projektarbejde.

Det kan være grundlaget for planlægningen, for gennemførelsen og for analysen af forløbet.

I det følgende præsenteres nogle ideer og forslag til, hvad et projekt kan handle om, hvordan det kan planlægges, gennemføres og evalueres.

Hvad skal projektet handle om?

Emnet kan være blevet til på baggrund af, at en lærer eller et lærerteam har spillet ud med udfordrende oplæg om et overordnet emne og ladet interessante spørgsmål hænge i luften.

Det kan være et tema, som er valgt ud af lærerne, og som lægger op til integration af teoretisk og praktisk viden. Det kan være et tema, som er beskrevet i den lokale undervisningsplan.

Det kan være elever, som selv har ytret ønske om at arbejde projektorganiseret med et individuelt projekt i et "værkstedsmiljø". Et emnevalg kan imidlertid også være foretaget med baggrund i et bestemt fag og de mål og det indhold, der er beskrevet her.

Små indslag med brug af medier kan med fordel anvendes for at vække nysgerrighed. På et tidspunkt afsættes emnet for projektarbejdet enten af læreren på baggrund af diskussionen mellem elever og lærere eller af lærere og elever i fællesskab.

Når det overordnede emne eller tema er fastlagt, kan det være en god idé at gå på yderligere opdagelse i indholdet i emnet, før man direkte begynder at formulere de spørgsmål eller problemstillinger, som gruppen af elever eller den enkelte vil arbejde med. Er der tale om indhold, som eleverne ved noget om, eller er der tale om et helt nyt indhold? Når man på denne måde har skaffet sig et overblik over den foreløbige viden om emnet, kan man gå videre og stille spørgsmål til emnet og formulere problemstillinger, som man vil gå videre med.

Hele projektarbejdet står og falder med, at man har fået opstillet nogle gode spørgsmål eller en god problemstilling. Hvis projektemnet f.eks. er "unge, fritid og teknisk skole" undersøger eleven emnet og stiller nogle spørgsmål til det: •Hvorfor er det svært for unge?

• Hvem er det særligt svært for?
• Hvordan ser en dag ud for en ung, som går på teknisk skole?
• Hvor mange timer er der til fritid og til skole?
• Hvilke krav stilles der til skolen?
• Hvilke krav er der uden for skolen?

På baggrund herfra kan der rejses tre mulige problemstillinger: Forslag 1: Hvilke krav er der til unge i skolen og i fritiden, og hvilke unge har det svært ved at leve op til kravene? Forslag 2: Hvorfor er det svært for nogle unge at få styr på deres skole- og fritidsliv? Forslag 3: Hvilke forandringer i skolen og i fritidslivet kan give de unge bedre muligheder for at få styr på deres liv? De tre forslag ligner hinanden meget og kan sammenlagt være en "god" problemstilling.

Eleverne kan herefter opdeles i grupper efter de spørgsmål og interesser, de har givet udtryk for. Mange gruppekonflikter kan undgås, hvis gruppen i starten får afklaret forventninger og ambitioner og får klare regler for samarbejdet. (se boks: Samarbejde i grupper).

Hver gruppe kan tage sig af at undersøge og arbejde med særlige dele af spørgsmål inden for det fælles emne, som er udvalgt.

Det konkrete planlægningsarbejde består bl.a. i at diskutere og afklare, hvor og hvordan man kan skaffe sig oplysninger og information eller/og fremskaffe materialer, modeller, arbejdstegninger, udstyr og andet, som følger naturligt af de problemstillinger, spørgsmål og metoder, gruppen/den enkelte har valgt at arbejde med. Her er det vigtigt, at læreren kommer med nogle bud. Skolebibliotekar og øvrige lærere, som indgår i projektet, inviteres på besøg og kan også bidrage til og pege på (nye) muligheder.

Planlægningsfasen kan også indledes med at informere om logbogsskrivning og hensigten med den. (Idé til logbog i inspirationshæftet "Samtale og samarbejde - en kulturel udfordring". Se litteraturlisten). En projektgruppe skal desuden dele ansvar og opgaver og finde en samarbejdsform, der kan holde til det endelige produkt er færdigt, eller til spørgsmålene er besvaret.

Planlægningsfasen afsluttes, med at gruppen eller den enkelte udarbejder en arbejdsplan for det videre arbejde, og for hvordan de vil gribe arbejdet an (se boks på side 25: Skitse til en arbejds- og tidsplan). Læreren fungerer som aktiv vejleder, og alle grupper får obligatorisk vejledning.

Til overvejelse:

Løbende erfaringsopsamling

Et centralt aspekt i den praktiske gennemførelse af projektet er indsamling af de erfaringer og den viden, der løbende oparbejdes, i at arbejde og lære i og med projektarbejdet.

En projektgruppe eller enkeltperson vil som oftest have brug for at indsamle forskellige typer af erfaringer og viden som f.eks.:

• hvordan udvikler selve processen i projektarbejdet sig?
• hvordan samarbejder og kommunikerer gruppen indbyrdes?
• hvad lærer den enkelte i og med projektarbejdet?
• hvordan systematiseres oparbejdelse af den faglige viden i gruppen?
• hvordan indsamles viden og information?
• hvilke forskellige kilder anvendes i forbindelse med vidensog erfaringsindsamling?
• hvordan sammenfattes delresultater?
• m.fl.

Disse mange forskellige formål opfyldes bedst ved at inddrage forskellige typer af metoder. Eksempelvis i relation til indsamling af den faglige viden og information, der skal oparbejdes i et projekt:

Spørgemetoder i form af interview eller spørgeskemaer. En elev ønsker f.eks. i forbindelse med et projekt om "dioxin i maden" at gennemføre en holdningsundersøgelse blandt eleverne på skolen. Eleven udarbejder et spørgeskema og uddeler det til eleverne på skolen. Eller i forbindelse med et projekt om "bygningshåndværk og arbejdsmiljø", ønsker eleven at undersøge arbejdsmiljøet på en byggeplads. Eleven interviewer nogle bygningshåndværkere på en byggeplads i lokalområdet.

Dokumentarmetoden tager udgangspunkt i andres bearbejdning af virkeligheden i form af litteratur, statistikker, film osv.

I et projekt, hvor danskfaget indgår, sammenligner eleverne en roman med filmatisering af romanen og inddrager nogle bogog filmanmeldelser. I et projekt, hvor samfundsfag indgår, sammenlignes forskellige undersøgelser vedr. vælgertilslutning til de politiske partier.

Observationsmetoden kan anvendes for at observere fænomener, som indgår i et projekt. I "projekt legehus" kan det være iagttagelser og observationer af børnenes adfærd på de legepladser, som eleverne besøgte.

Arbejdsblade eller portfolio: I gruppen laves en aftale om, hvordan alle de arbejdspapirer og resultater, som produceres løbende, indsamles og opbevares. Der laves desuden en aftale om, hvornår og hvordan de foreløbige resultater, som indsamles undervejs i projektet, sammenfattes. Aftalen kan f.eks. være at arbejdsbladene og/eller portfolioen til enhver tid skal sammenfatte de fælles faglige resultater, som gruppen kommer frem til. Disse arbejdspapirer danner grundlag for den faglige vejledning med faglæreren eller kontaktlærere.

I forbindelse med indsamling af erfaringer og viden om, hvordan processen i projektarbejdet forløber kan bl.a. anvendes følgende metoder:

Projektdagbogen er et godt middel til at opsamle erfaringer med. En gruppe får et almindeligt kladdehæfte, og den skriver gruppens medlemmer i på skift. Igennem dagbogsskriverierne indsamles oplevelser og viden om, hvordan eleverne individuelt og i grupper udvikler erfaringer med at arbejde i projektarbejde og hvilken læring, der finder sted.

Den, der skriver, signerer. Det er en god idé at lade dagbogsskrivningen gå på omgang. Ellers sker der let det, at én påtager sig sekretærjobbet, ofte en med pæn håndskrift, og det var det "hun" fik ud af projektet.

I dagbogen skrives løbende en opsummering af arbejdet efter hvert møde eller aktivitet, og der skrives en lille liste over det, der skal ske på næste møde. Pointen er, at projektgruppen løbende indsamler erfaringer og informationer fra projektets gennemførelse. Nogle gange i løbet af projektet skriver medlemmerne også en vurdering af, hvordan projektet egentlig forløber.

Dagbogen bruges som kommunikationsmiddel imellem gruppen og læreren/vejlederen.

Individuelle notater eller portfolio er en beskrivelse af det enkelte medlems personlige arbejde i projektgruppen, og dermed grundlaget for den enkeltes kommunikation med sig selv, andre gruppemedlemmer eller hele gruppen. Den enkelte noterer alt ned, som han synes har relevans for projektet og egen læring. Notatet er ikke alene skrevet tekst, men også skitser, tegninger, tabeller, kopier af artikler, udklip og personlige indtryk og erfaringer mv. (I inspirationshæftet "Samtale og samarbejde - en kulturel udfordring" beskrives portfoliometoden. Se litteraturlisten).

Til overvejelse:

Hvordan kan et projekt gennemføres og præsenteres?

Når spørgsmålene er stillet, eller problemformuleringen er valgt, og der er foretaget et metodevalg, tager projektgruppen nu fat på arbejdet ud fra den arbejdsplan, der er lavet. Det er en god idé at ophænge de forskellige arbejdsplaner på en opslagstavle. Alle får vejledning af læreren, både når de selv melder sig med problemer, og når læreren selv kan se problemerne.