3. Fem principper i projektarbejde

Traditionelt knytter der sig en række principper til projektarbejdet: Erfaringspædagogikken, det eksemplariske princip, tværfaglighed, problemorientering og deltagerstyring. Disse principper er "opfundet" i halvfjerdserne i forbindelse med introduktionen af projektarbejdet på universiteterne i Danmark.

Det gælder specielt princippet om problemformulering, tværfaglighed og eksemplarisk indlæring.

I nedenstående beskrivelse af disse principper udfordres og nydefineres de set i forhold til de ændringer, der har fundet sted i 80´erne og 90´erne med eleverne, lærerne, samfundet og erhvervsskolen, samt af de nye krav til kompetencer og kvalifikationer, der stilles til fremtidens arbejdskraft.

Principperne tilpasses desuden til de begreber, som står i centrum i erhvervsuddannelsesreform 2000, nemlig differentiering, individualisering, valgfrihed, kompetenceudvikling, personlig og faglig udvikling.

De fem klassiske principper, som knytter sig til projektarbejdsformen, beskrives her i en ny og tilpasset udgave. Den - eller de - sidste pinde under beskrivelsen af hvert princip er tilføjet med baggrund i erhvervsuddannelsesreform 2000. De tilføjede pinde markeres med "fed". De tilføjede pinde indarbejdes desuden i overskrifterne på principperne. Principperne anvendes som inspiration i det daglige arbejde med projektarbejde på erhvervsskolerne.

De traditionelle principper for projektarbejde er:

1. et princip om problemorientering
2. et princip om produktorientering
3. et princip om deltagerstyring og fællesstyring
4. et princip om tværfaglighed og dermed faglighed/faglig kvalitet
5. et princip om eksemplarisk indholdsvalg

1. Problemorientering eller/og undren og nysgerrighed

Det betyder:

• at der arbejdes med undersøgelse af sammenhænge med henblik på erkendelse frem for, at der udelukkende arbejdes med tilegnelse af faktaviden
• at der arbejdes med forklaringer, forståelser og vurderinger frem for, at der arbejdes med reproduktion af et læst eller hørt stof
• at omverdenen ikke betragtes som et afsluttet pensum i en bog, men som et dynamisk og komplekst fænomen, som skal afkodes for at få betydning og give mening
• undren og nysgerrighed som motivation for afsøgning og præcisering af emne eller problem.

2. Deltagerstyring, fællesstyring og forskelstænkning

Det betyder:

• at indholdsvalg, arbejdsplan, gennemførelse og fremlæggelse af en undersøgelse sker i en dialog mellem lærere og elever
• at lærerne begrunder sine valg og beslutninger og tydeligt viser, hvor de tager hensyn til elevernes synspunkter, og hvor de ikke gør det
• at eleverne gradvist inddrages i valg og beslutninger, hvor de skal begrunde deres valg og beslutninger
• at indholdsvalg kan være præget af forskelstænkning, uforudsigelighed og struktureret kaos.

3. Anvendelse af tværfagligheden og faglighed

Det betyder:

• at begreber, færdigheder og kvalitetskriterier fra udvalgte fag anvendes i det tværfaglige projektarbejde, når det giver mening
• at begreber, færdigheder og kvalitetskriterier fra udvalgte fag tilegnes i nødvendigt omfang, når det kan kvalificere det tværfaglige projektarbejde
• at eleverne på denne måde lærer, at begreber, færdigheder og kvalitetskriterier fra fag kan bruges til noget, når man skal undersøge fænomener i sin omverden og prøve at forstå dem
• at eleverne i den løbende evaluering af et projektarbejde opdager, hvilke faglige kvalifikationer de kan skaffe sig, som kan kvalificere kommende projektarbejde
• at elevens individuelle faglige udvikling tilgodeses.

4. Fremlæggelse og produktorientering - de ordløse muligheder

Det betyder:

• at eleverne skal fremlægge resultater og vurderinger for andre på en sådan måde, at de er ansvarlige for, at de andre får et udbytte
• at fremlæggelserne foregår på en sådan måde, at der vælges kommunikationsformer, medier og praktisk-musiske produkter med udgangspunkt i det indhold, der skal formidles herunder både verbalsproglige, kropssproglige, billedsproglige, dramatiske og praktiske kommunikationsformer
• at eleverne motiveres til at anvende de ordløse udtryksmå-ders muligheder
• løbende fremlæggelse
• proces og produktfokus.

5. Eksemplarisk indholdsvalg, subjektivitet og differentiering

Det betyder:

• at indholdet i projektarbejdet vælges således, at det har almen interesse og ikke blot privat interesse
• at indholdet vælges og behandles på en sådan måde, at det lærte har betydning ud over det konkrete emne og bidrager til elevernes almene omverdensforståelse
• at indholdet behandles på en sådan måde, at eleverne udvikler erfaringer med en nuanceret og kritisk undersøgelse af omverdensforhold, som har betydning ud over det valgte projektarbejde (det skal være eksempel på en kritisk omverdensundersøgelse)
• at indholdet baseres på fortolkningsfællesskab
• at indholdet vælges og behandles på en sådan måde, at det lærte har betydning for den enkelte elev
• at indholdsvalget vælges således, at det skaber basis for undervisningsdifferentiering.

(Gengivelse efter inspiration af Hans Jørgen Kristensen: Projektarbejdsformen - en guide. Danmarks Lærerforening. 1999 og Susanne V. Knudsen: Principper i projektarbejde. Danmarks Lærerhøjskole, 1998. Se litteraturlisten).

Denne side indgår i publikationen "Projektarbejde i en nysgerrighedskultur" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2000