Publikation: Projektarbejde i en nysgerrighedskultur

2. Hovedformålet er læring

I dagens erhvervsskole har et projekt mange benævnelser: projektundervisning, projektorganiseret undervisning, projektrelateret undervisning eller projektarbejde. I dette hæfte bruges betegnelsen projektarbejde.

Hovedmålet for projektarbejde i skolen er altid læring modsat arbejdslivets projekter, hvor det er produktet, der er hovedformålet og det, der fokuseres på. Omdrejningspunktet for et projekt i skolen kan godt være et produkt eksempelvis "fremstilling af et legehus til børn", men fokus må rettes mod elevens læring og på oparbejdelse af erfaringer i at arbejde og lære. Projektarbejdet ligner på nogle områder arbejdsformer og organiseringsformer som klasseundervisning, emnearbejde, værkstedsundervisning og produktionsforløb. Men det skiller sig også ud fra dem og stiller andre krav til elever og lærere.

Når man skal bruge projektarbejdet som arbejdsform og organiseringsform, er der derfor behov for, at lærere og elever klargør, hvad der er karakteristisk for projektarbejdet til forskel fra andre arbejdsmønstre og til forskel fra projekter i arbejdslivet.

Ellers kan man ikke fastholde præcision i arbejdet og holde fast i intentionerne med projektarbejdet. Et bud på en moderne måde at definere projektarbejde på i erhvervsuddannelserne kan være:

Projektarbejde er et pædagogisk "mønster" af forskellige ar-bejds og læringsformer, hvor elever selvstændigt og aktivt i samarbejde med lærere og/eller andre elever undersøger, udforsker, udvikler og behandler et eller flere problemer/ spørgsmål i sammenhæng med de samfundsforhold og den virkelighed de(t) (problemet/rne) foregår i (virksomhederne, branchen, samfundet, miljøforhold, udviklingstendenser i jobbet og branchen m.fl.). Generelt er det for projektarbejde i erhvervsuddannelserne derfor vigtigt, at den teoretiske og praktiske viden og det alment faglige og det erhvervsfaglige knyttes til hinanden i en virkelighedsnær, helhedsorienteret og meningsfuld sammenhæng.

Projektarbejdet skal give stadig stærkere oplevelse, dybere erkendelse og forøget perspektiv, og problemerne eller de nye resultater skal angribes og belyses fra forskellige synsvinkler uafhængigt af traditionelle faggrænser. Valg af metoder og redskaber styres ud fra de valgte problemer eller de resultater, der sigtes på at nå og under hensyntagen til læreprocessen. (Definitionen efter inspiration i Bertelsen, Illeris og Poulsen, 1987, side 25).

Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven at fungere som igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent. Et projektarbejde skal munde ud i et konkret produkt, som kan være en mundtlig eller en skriftlig rapport, eller som kan udtrykkes gennem andre medier eller handlinger.

[Billede: Naturen, teknikken eller praktisk arbejde kan også være naturlige udgangspunkter for valg af emne eller tema. To elever står ved siden af nogle små træer, der er klippet i forskellig form. Den ene sige: "Vi kan kalde projektet for naturlige frisurer".]

Denne definition giver rum for stor variation, når det gælder omfanget af projektarbejdet, valg af emne, problemstillinger, læreprocesser, læringsfaciliteter, arbejdsform og resultater.

Emnet eller temaet for projektarbejdet behøver ikke være begrænset til samfundsfaglige forhold. Naturen, teknikken eller praktisk arbejde på et værksted kan være naturlige udgangspunkter for valg af emne eller tema. Emnet eller temaet for projektarbejdet kan handle om at realisere og producere visioner og ideer og pege på nye muligheder med baggrund i egne interesser eller i virksomhedernes tarv og behov.

Projektarbejdet kan variere i omfang fra nogle dage til flere uger.

Formålet med projektarbejdet er, at eleverne selvstændigt og med udgangspunkt i egne uddannelsesrelaterede spørgsmål, problemstillinger, visioner og interesser:

Kommer til at forstå de forhold, de undersøger, bedre
tilegner sig den nødvendige viden for at kunne komme til at forstå de undersøgte problemer eller fremadrettede visioner herunder centrale faglige begreber mv.
kommer til at forstå, hvordan de undersøgte forhold eller fremadrettede ideer og visioner har betydning for dem selv, deres eget og andres liv
bliver i stand til at forholde sig personligt vurderende til ideerne og visionerne
bliver i stand til over for andre at redegøre for deres resultater og vurderinger på en sådan måde, at de skaber interesse for andre, og at de bliver i stand til at bruge andres synspunkter og vurderinger af deres arbejde til selv at tænke over, hvordan de kan komme videre
bliver i stand til at anvende deres erhvervede indsigt og deres egne vurderinger i forbindelse med overvejelser over egne og andres handlinger og handlingsmuligheder
bliver i stand til at planlægge, gennemføre og vurdere egne undersøgelser og eget arbejde med henblik på bevidst og målrettet at tage ansvar for eget undersøgelsesarbejde og egne læreprocesser
bliver i stand til at vælge til og fra i forhold til hvilke måder, de ønsker at lære på
bliver i stand til at knytte an til eget læringsmotiv og selvforståelse
bliver i stand til at se de fælles og individuelle mål med læringsarbejdet og uddannelsens formål.

(Oplistning efter inspiration af Hans Jørgen Kristensen i: Projektarbejdsbogen og Albert A. Christensen i: I lære for at lære. Se litteraturlisten).

Projektarbejdets idémæssige forankring i en lærings- og nysgerrighedskultur må derfor fastholdes. Projektarbejde bygger på deltagernes lyst og interesse i at lære nyt i forhold til omverdenen, og engagerende projektarbejde fremmer læringskulturen på skolen. Projektarbejdet trives bedst, når lysten og interessen til at lære nyt præger undervisningen, og læreren og eleverne løbende samtaler om opgaverne, indholdet og de problemstillinger, der arbejdes med.

Læringslysten, nysgerrigheden og åbenheden er ikke nødvendigvis til stede fra begyndelsen af et projektarbejde. Det kan opstå undervejs i arbejdet, når eleverne udfordres og provokeres.

Denne side indgår i publikationen "Projektarbejde i en nysgerrighedskultur" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top