UNDERSØGELSE AF ELEVER MED LÆSE-, SKRIVE- OG/ELLER STAVEVANSKELIGHEDER

Intet tyder på, at elever med læse-, skrive- og/eller stavevanskeligheder indleder deres skolegang med manglende lyst til at lære at læse, tværtimod er de gennemgående lige så ivrige efter at løse skriftens mysterium, som deres kammerater er. For de fleste børn er det vigtigste ved skolen, at man lærer at læse. Og det lykkes da også for langt de fleste, også selv om lærerne anvender forskellige undervisningsmetoder. Problemet for elever med store læsevanskeligheder er, at de ikke lærer at læse i nær samme tempo som klassekammeraterne og får langt sværere ved det, end de havde forestillet sig fra starten. Man kan sige, at de ikke har de nødvendige forudsætninger for at få noget ud af undervisningen; eller man kan sige med fuldstændig lige så stor ret, at undervisningens metoder, aktiviteter og/eller materialer er for svære for eleverne.

Med henblik på systematisk at følge elevens læse- og skriveudvikling kan læreren benytte LæseUdviklingsSkemaet (LUS-skemaet) eller benytte gruppeprøver / individuelle prøver.

Læseundersøgelse

En forudsætning for den målrettede specialundervisning er, at der foreligger eller foretages en grundig diagnosticering af vanskelighederne. Konklusionen bør pege på, hvilke former for læse-, skrive- og/eller stavevanskeligheder eleven har. En sådan undersøgelse bør altid suppleres med samtale og iagttagelse af elevens egenoplevelse af problemet samt en beskrivelse af det hidtidige læse-, skrive- og staveforløb i klassen og i hjemmet. Læreres og forældres iagttagelser bør indgå som et vigtigt led i afdækkelsen og i beskrivelsen af problemerne.

Prøver

Inden undersøgelsen er det vigtigt at gøre sig klart hvilket materiale, der skal anvendes, således at iagttagelsesmaterialerne/prøverne svarer til elevens udvikling fagligt og socialt. Det er også vigtigt at vurdere, om materialet bedst anvendes af en lærer, der kender eleven, eller om det kunne være nyttigt med en prøvetager, der kan vurdere ud fra objektive kriterier.

En gruppeprøve i læsning giver et billede af den enkelte elevs afkodningsfærdigheder målt i læsehastighed, fejlprocenter og til en vis grad læseforståelse, men den viser ikke noget om, hvordan eleven har arbejdet. Disse kan kun afdækkes ved hjælp af individuelle prøver, hvor prøvetageren er i dialog med eleven og nøjagtigt kan iagttage, hvilke strategier og arbejdsmåder eleven benytter sig af i forskellige prøvesituationer.

Den individuelle undersøgelse af elevens arbejde med læsning, skrivning og stavning skal sikre, at samtlige nødvendige og tilstrækkelige oplysninger om elevens muligheder for en faglige udvikling er til stede.

Prøvematerialet og prøveproceduren skal foregå i en venlig og meningsfuld atmosfære, således at eleven yder det, han kan. Det er vigtigt, at observationen af elevens arbejde inddrager hans holdning til og følelser for faget. Dette kan være en stor hjælp til lærerne, der derved lettere kan imødekomme elevens undervisningsbehov.

Såvel klasselæreren som specialundervisningslæreren kan anvende nedenstående prøver i deres daglige arbejde:

Begyndereleven

Til afdækning af skolebegynderes forudsætninger for læsning kan anvendes prøvematerialet Børns Sproglige Opmærksomhed hæfte 1, 2 og 3. Materialet viser elevernes kendskab til og forståelse af læse- og skrivefunktionen samt elevernes genkendelse af bogstaver, tal og tegn. Materialet kan anvendes som gruppeprøver og som individuelle prøver.

IL-basis er et prøvemateriale, der beskriver og vurderer elevernes læseforudsætninger og begyndende læseudvikling. Prøvematerialet består både af en gruppeprøve og af individuelle prøver.

Materialet giver vejledning til mål for undervisningen ud fra elevens færdighedsniveau.

2.-4. klassetrin

SUP-diagnostiske læse- og retskrivningsprøver er individuelle prøver beregnet til svage læsere i 2.-4. klasse.

Prøverne undersøger elevernes bogstavkendskab samt deres højtlæsning af ukendt tekst, deres stillelæsning af ukendt tekst, deres stavefærdigheder, deres ordlæsning, deres færdigheder i stavning gennem orddiktat, sætningsdiktat samt deres forudsætninger for at identificere bogstaver og ord gennem afskrift af tekst.

Vejledningen til prøven indeholder SUP-læsemodellen, en trinvis læseudviklingsmodel baseret på tre stadier: globale læsere, analyse/synteselæsere og helhedslæsere.

Prøven rettes og vurderes i relation til den trinvise læseudviklingsteori. Som konklusion opstilles der forslag til en læseundervisningstrategi i relation til elevens nuværende læseudviklingstrin.

3.-7. klassetrin

IL-prøven er et individuelt undersøgelsesmateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning på 3.-7. klassetrin.

IL-prøverne beskriver følgende aspekter ved elevens læsning: afkodning, lytteforståelse, forforståelse, forståelse af højtlæst tekst, forståelse af stillelæst tekst, helhedsforståelse foruden læsning af enkeltord, visuel stavning, auditiv stavning og læsning af vrøvleord.

Formålet med IL-prøven er at fastlægge tre niveauer for elevernes læsearbejde:

1. Elevens selvstændige niveau, hvor eleven kan læse uden hjælp.
2. Det niveau, hvor eleven kan læse med lærerhjælp.
3. Frustrationsniveauet, hvor læsningen bryder sammen.

Resultatet

Prøveresultater skal altid vurderes på baggrund af den almindelige viden om læseudviklingen, viden om elevens interesse for læsning og viden om elevens almindelige undervisning.

Når konklusionen skal udfærdiges, kan det være relevant at kontakte en af kommunens konsulenter.

Pædagogisk-psykologisk vurdering

Hvis skolen eller forældrene mener, at der er behov for en dybere undersøgelse af barnets forudsætninger for læseudvikling, kan der ske en henvisning til pædagogisk-psykologisk rådgivning. En henvisning skal altid ske efter samråd med eleven og forældrene.

En undersøgelse og vurdering foretaget af pædagogisk-psykologisk rådgivning er en forudsætning for, at skolen kan foretage en særlig indsats i form af specialundervisning.

Formålet med den psykologiske undersøgelse af elever med faglige vanskeligheder er ikke at få fastslået, hvor svage eleverne er. Formålet med undersøgelsen er derimod at få en mere dybtgående og mere detaljeret viden om den enkelte elevs færdigheder og arbejdsmåder.

Undersøgelsen og vurderingen af elever med store læsevanskeligheder adskiller sig fra lærerens prøvetagning og daglige observation ved, at den er mere grundig og detaljeret både med hensyn til afdækning af elevens færdigheder og med hensyn til afdækning af elevens forudsætninger.

Når undersøgelsen og vurderingen af elevens situation er afsluttet, er det vigtigt, at den indsamlede viden – samt de overvejelser, som undersøgelsen har klarlagt – bliver formidlet til lærere, elev og forældre på en brugbar og konstruktiv måde. Hjemmet har krav på denne information, og formidlingen heraf spiller ofte en afgørende rolle for det videre samarbejde med hjemmet.

Undersøgelsen danner grundlag for beslutning om form og karakter af den specialundervisning, som skolen kan etablere.

Specialundervisningens forslag

Når der foreligger en grundig iagttagelse og vurdering af elevens læse-, skrive- og/eller stavevanskeligheder er det muligt at opstille et forslag til specialundervisning, som kan forelægges elev, forældre og klasselærer til godkendelse og accept.

Forslaget skal indeholde en beskrivelse af målet med undervisningen samt omhandle arten og omfanget af specialundervisningen. Svar på følgende spørgsmål kan indgå i beslutningen:

• Hvilket mål er der med den kortsigtede og langsigtede specialundervisning?
• Skal eleven undervises i klassen/uden for klassen?
• Hvilket omfang får specialundervisningen (det ugentlige antal timer og periodens længde)?
• Hvilke metoder og materialer skal anvendes?
• Hvornår skal der evalueres?
• Hvem skal undervise eleven?
• Undervises eleven alene eller på hold med andre elever?

Når forslaget til foranstaltning er accepteret af alle parter, og skolelederen har godkendt det, kan specialundervisningen begynde.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2000