LÆSE-, SKRIVE- OG STAVEVANSKELIGHEDER

Der kan være mange årsager til læse-, skrive- eller stavevanskeligheder.

Læsevanskeligheder

Læselæreren, konsulenten eller psykologen kan gennem prøver og iagttagelser afdække nogle årsager, men klasselæreren kan selv gennem daglige observationer notere sig resultaterne af elevernes arbejdsstrategier og dermed medvirke til at afdække elevens vanskeligheder, som bl.a. kan omfatte:

• Vanskeligheder med grafisk at afkode bogstaver og ord.
• Manglende kendskab til at genkende de tre alfabeter (bogstavtegn, bogstavnavn og bogstavlyd).
• Manglende kendskab til at analysere lyde.
• Manglende kendskab til ords betydning.
• Langsom afkodning.
• Manglende kendskab til eller en ufleksibel brug af læsestrategier.
• Manglende eller dårlig læseforståelse.
• Manglende automatisering.
• Manglende eller dårlig indholdsforståelse.
• Dårlig sammenfatning af det læste.
• Manglende overblik over det læste.
• Ringe eller manglende anvendelse af tidligere indlærte teknikker og strategier.

Hver af de nævnte årsager stiller krav om en pædagogisk konsekvens, som er vidt forskellig.

Ved dårlig afkodning skal eleven arbejde med fonologisk grundarbejde. Der må undervises i "de tre alfabeter" og i at omsætte skrift til lyd til ord. Arbejde med sproglig opmærksomhed kan også være en farbar vej.

Ved manglende kendskab til læsestrategier – og ufleksibel brug af dem gælder det om at gøre eleven bekendt med forskellige strategier:

Bogstavstrategi: s k o v e n
Stavelsesstrategi: sko – ven
Morfemstrategi: skov – en
Ordstrategi: skoven
Sætningsstrategi: Henne i skoven mødtes de hver dag

Eleven må kende alle disse strategier og må lære at anvende dem fleksibelt i forhold til teksten og læsekravene.

Ved manglende indholdsforståelse eller sammenfatning af tekster kan eleven arbejde med dele af teksten eller arbejde ud fra en aftalt disposition. F.eks.: "Beskriv en person". "Beskriv en udvalgt del af handlingen" osv.

Efterhånden som eleven lærer at anvende dispositioner til hjælp for forståelsen/hukommelsen, kan indholdet i de enkelte dele af dispositionen udvides.

Endvidere kan elevernes anvendelse af forskellige former for fortællestrategier og fortællegrammatik også udvikle elevernes indholdsforståelse.

At forstå tekster kræver bl.a. kendskab til betydningen af ord og begreber, kendskab til teksttyper og forskellige genre samt kendskab til omverden. Derfor må disse forskellige danskfaglige områder indgå som mål i undervisningens planlægning.

For at fastholde eleven i tekstens indhold før, under og efter læsningen kan eleven med fordel anvende aktiviteter som f.eks. lave en tegning, finde og skrive nøgleord og genfortælle indholdet mundtligt og/eller skriftligt.

For at træne indholdsforståelsen kan eleven,

• tænke over det, han skal læse, før han læser
• søge at holde sine tanker ved teksten og indholdet, mens han læser
• tænke over det læste, efter at han har læst.

Det er afgørende vigtigt, at alle elever allerede fra 1. klasse læser og skriver meget – også uden for skoletiden.

Skrivevanskeligheder

Forudsætningen for at kunne skrive en tekst er for det første, at eleven kan skrive bogstavtegnene. Dernæst at han har en historie at fortælle, samt at han magter at disponere sin historie. Gennem bøger om procesorienteret skrivepædagogik kan læreren hente megen inspiration til at lære eleverne at skrive tekster.

Blandt årsager til skrivevanskeligheder kan nævnes:

• Manglende evne til at skrive bogstavtegnet.
• Manglende evne til at finde relevante ord.
• Lille ordforråd.
• Manglende evne til at fastholde historien.
• Manglende overblik over rækkefølgen af episoder i historien.
• Manglende kendskab til syntaks.

Stavevanskeligheder

Stavevanskeligheder dækker et bredt felt af vanskeligheder. Vanskelighederne kan omhandle lige fra grammatiske forglemmelser f.eks. forkert anvendte bøjningsformer, eller de kan have årsag i svigt i opfattelsen af ord. (dysleksi).

Blandt årsager til stavevanskeligheder kan nævnes:

• Manglende kendskab til grammatiske regler.
• Manglende kendskab til ords oprindelse (morfemkendskab).

Ordblindhed

At være ordblind er i dag en alment anvendt betegnelse for mennesker, der har svært ved at lære at læse, skrive og stave.

I internationale sammenhænge anvendes begrebet dysleksi.

Begrebet at være ordblind anvendes kun om de elever, der har vedvarende og meget svære vanskeligheder med læse-, skrive- og staveindlæringen.

Nogle ordblinde elever kan have svært ved at genkende/afkode bogstaver og ord, men være gode til at forstå en tekst, der bliver læst op og samtidig gode til at huske og anvende de begreber, som de lærer på denne måde. Andre elever kan både have vanskeligheder ved at afkode bogstaver og ord og fastholde indholdet i tekster, som bliver læst op, fordi de kan have vanskeligheder med at opfatte ord, eller fordi de har hukommelsesproblemer eller opmærksomhedsproblemer.

Ordblinde elever kan ikke umiddelbart lære teknikken at læse og skrive, og da der som sagt kan være andre vanskeligheder knyttet til ordblindheden, må der tages højde for disse ved både undersøgelse af eleven og gennem planlægningen af undervisningen.

At diagnosticere en elev som ordblind vil oftest virke som en befrielse for både elev og forældre, fordi det dermed bliver fastslået, at vanskelighederne ikke skyldes, at eleven er dum eller doven, eller at forældrene har svigtet i opdragelsen.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2000