PLANLÆGNING AF DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

Undervisningens planlægning kan opdeles i to faser: den overordnede planlægning og den daglige planlægning.

Den overordnede planlægning

Planlægningen centreres ud fra de mål, som læreren ønsker, klassen som helhed skal nå det kommende år.

Planlægningen indeholder overvejelser om undervisningens mål, metoder, aktiviteter, organisationsformer og evalueringsformer. Herudover indgår også lærerens overvejelser omkring samarbejdet med forældrene samt med kolleger.

Den daglige planlægning

Også den daglige planlægning indeholder overvejelser af mål, metoder, aktiviteter og organisationsformer, men til forskel fra den overordnede planlægning bør den daglige planlægning tage udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger. Dette betyder, at læreren må tilrettelægge sin undervisning således, at elever med forskellige forudsætninger kan deltage i klassens eller gruppens fælles emner, samtidig med at læreren har synliggjort, at kravene til eleverne er forskellige.

Forebyggende foranstaltninger i den almindelige undervisning

Læsning
For at forebygge specialundervisning bør der vælges læsemetoder og læsematerialer, som tager hensyn til elevernes forudsætninger og potentialer. Desuden er det vigtigt, at læseundervisningen er grundig, systematisk og vedvarende i de første skoleår.

Der bør være masser af bøger i klasserne, så eleverne kan få gode læseoplevelser. Ud over læseundervisningen i fællestekster og individuelle tekster kan det anbefales, at der dagligt læses op af gode bøger, som kan give læselyst, oplevelser og viden om skriftsprogskoder.

Ud over den daglige læsning, skrivning, bogstav- og ordindlæring kan f.eks. følgende aktiviteter indgå:

Sproglig opmærksomhed

I begynderundervisningen kan det anbefales at arbejde med sproglig opmærksomhed allerede i børnehaveklassen. Arbejde med sproglig opmærksomhed kan gentages i l. klasse, evt. parallelt med den egentlige læse-, skrive- og bogstavindlæring.

Lydkursus

I løbet af første klasse kan der gives et lydkursus.

Læsekursus

Så snart det er muligt, bør eleverne læse selvstændigt i mange frilæsningsbøger for at automatisere de indlærte læsestrategier og for at opbygge et lager af parate ordbilleder.

Læsekursus kræver, at de fleste elever kan læse omkring 100 ord på 10 minutter i en ordlæseprøve (OS64 el. OS120).

Der er mange måder at organisere et læsekursus på, så det kan tilpasses den enkelte klasses behov og læseudvikling.

Skolebiblioteket kan evt. stille forslag til metoder og materialer.

Inden læsekurset kan der tages en gruppeprøve på klassen. En sådan prøve (fx SL60) kan vise læreren og eleverne, hvilke bøger den enkelte elev vil kunne læse selvstændigt med udbytte. De tilhørende læsbarhedsark og samtaleark er gode værktøjer til at tilrettelægge et differentieret læsekursus med udgangspunkt i den enkelte elev.

Læsekurser for hele klassen kan gentages år for år i kortere perioder. De kan laves med skønlitterære bøger med eller uden kontrolopgaver. Der er også mulighed for at bygge et kursus op over et tema eller et forfatterskab.

Fagligt læsekursus

På 4.-5.-6. klassetrin stiger behovet for at kunne læse fagbøger. På dette tidspunkt vil det være formålstjenligt at lave et fagligt læsekursus.

Inden gennemførelse af et fagligt læsekursus kan det være gavnligt at afdække elevernes forudsætninger for at læse fagtekster. Dertil har Danmarks Pædagogiske Institut udgivet en række prøvetekster til anvendelse på hele klasser.

Prøveteksterne er gruppelæseprøver, som er diagnosticerende, men ikke standardiserede. Der medfølger en grundig lærervejledning, som giver en indføring i at tage prøven, at rette den og at tilrettelægge undervisning ud fra prøveresultatet for klassen og for den enkelte elev.

Skrivning og stavning

Elevernes egne tekster bør indgå som aktiviteter fra 1. klasse. Målene med elevernes tekster vil gradvist ændre sig, efterhånden som eleverne lærer at formulere sig skriftligt, men i 1. klasse bør udgangspunktet være at støtte elevernes motivation for at meddele sig skriftligt.

På baggrund af elevernes skriftsprogsproduktion og skriftsprogsudvikling indlæres forskellige former for genre, regler for skriftsprogets komposition, fortællerens position, sætningsdannelse og grammatiske regler.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 5 af 11
© Undervisningsministeriet 2000