Forrige kapitel Forsiden Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

LÆSNING





Læsedefinition

Læsning er én form for kommunikation – skrivning er en anden form for kommunikation, men begge dele indgår i alle fag som forudsætninger for tilegnelse af viden. Det er derfor vigtigt, at eleverne lærer disse funktioner.

Læsning kan forstås som en proces, der bygger på elevens viden og erfaring, elevens forforståelse af ords og begrebers betydning, evnen til at afkode samt evnen til at analysere og forstå teksten.

Den egentlige læseproces kræver forskellige former for afkodningsteknikker. Når en eller flere af disse beherskes, bliver eleven i stand til at læse ord svarende til elevens læseudviklingsniveau.

Indholdsforståelse

Læseprocessen er tilendebragt, når eleven bliver i stand til at opnå en indholdsforståelse, som eleven aktivt kan redegøre for eller anvende i andre sammenhænge, dvs., at eleven skal være i stand til at anvende ordene gennem sin fortælling, dramatisering af teksten og gennem sin skrivning af egne tekster.

Læselyst

Læselyst og motivation for at læse er grundlæggende værdier for elevens læseudvikling.

Mangler eleven læsemotivation, må læreren og forældrene i samarbejde søge at hjælpe eleven med at komme i gang med læsning af alderssvarende bøger tilpasset elevens læseforudsætninger. Ofte kan det være nødvendigt at gå utraditionelle omveje med elever, som har mistet lysten til at læse. Over for disse elever må læreren og forældrene støtte eleven for at finde frem til den interesse eller det område, som netop motiverer den enkelte.

Læsetræning

Det er vigtigt, at eleverne har tid til at læse lette bøger. Det er lærerens opgave at udvælge bøger, som svarer til elevens læseudviklingstrin. Bøgerne skal være læselige, læsbare og læseværdige.

Det læselige omfatter det visuelle helhedsindtryk. Det drejer sig om layout, overskrifter, typografi, billeder, tekst, læselinjer, delestreger, skydning, osv.

Det læsbare omfatter den sproglige tilgængelighed. Om eleven forstår ord og begreber i bøgerne. I denne forbindelse har abstraktionsgraden stor betydning. Det er alt andet lige lettere at læse "Bo er i en sø" end "Der befinder sig et ungt hankønsvæsen i et ferskvandsområde".

Det læseværdige drejer sig om, hvorvidt teksten er aldersrelevant og indholdsrelevant. Selv om en elev er læsesvag, ønsker også han at læse om noget, som passer til hans alder og hans interesser. Han kan ikke være tjent med at læse bøger, skrevet til langt yngre elever.

[Billede: Elev, som er kommet i klemme i en stor bog.]

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 4 af 11
© Undervisningsministeriet 2000

 Forrige kapitel Forsiden Næste kapitel
Til sidens top