HVAD ER SPECIALUNDERVISNING?

Formålet med skolens undervisning er fælles for samtlige elever, men vejene hertil skal være så brede, at hver enkelt elev uhindret kan nå så langt i retning af målet som muligt. Dette er en opgave for alle, der er implicerede i skolens virksomhed.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er skolens særlige mulighed for at støtte elever, hvis undervisningsbehov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning, men specialundervisning er ikke et alternativ, der sætter eleverne uden for de almindelige bestemmelser om folkeskolens undervisning.

Specialundervisningen – hvad enten den foregår på almindelige skoler eller på specialskoler – er dermed et konstruktivt element i skolen for alle.

Først småbørn – siden elever

Når et barn kommer i skole, har der allerede fundet en omfattende udvikling og indlæring sted. Hvis barnets udviklingsmuligheder i småbørnsalderen ikke har været optimale, så øges risikoen for, at det allerede ved skolestarten vil have behov for særlig støtte. Den specialpædagogiske indsats bør derfor iværksættes så tidligt som muligt. Jo tidligere et særligt behov kan tilgodeses, jo bedre.

Elever med særlige undervisningsbehov

Nogle elever har særlige behov for undervisning forstået på den måde, at de ikke umiddelbart kan deltage i den almindelige undervisning med optimalt udbytte. I nogle tilfælde er disse særlige behov beskedne og i andre temmelig omfattende, men i alle tilfælde gælder det, at disse elever har almindelige udviklingsbehov, der ganske ligner alle andre elevers.

Et barn er meget mere end sit handicap

De forhold hos eleverne, der forårsager særlige behov, kan inddeles og beskrives efter barnets fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. En sådan kategorisering kan være hensigtsmæssig, når det f.eks. gælder om at forstå, hvordan en synsnedsættelse, en hørenedsættelse eller en psykisk udviklingshæmning generelt påvirker elevens funktionsmåde. Samtidig er det afgørende at respektere den kendsgerning, at børn inden for samme kategori både som personer og som elever kan variere meget, og at deres særlige behov derfor kan være meget forskellige.

Børn er forskellige som individer, ikke som grupper

Det er ikke muligt at opdele folkeskolens elever i en gruppe med og en gruppe uden særlige behov, fordi den enkelte elev bl.a. er påvirket af den almindelige undervisnings aktuelle rummelighed. Opdelingen hænger således tæt sammen med undervisningsdifferentiering, som ideelt set ville kunne overflødiggøre begrebet "særlige behov" eller omvendt: lade det karakterisere alle elever. Det er lærerens opgave at differentiere sin undervisning, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1, så den svarer til elevernes forskellighed, men i praksis vil det næppe være realistisk at forvente, at undervisningsdifferentiering kan erstatte specialundervisningen.

Den specialpædagogiske bistand som differentieringsmiddel

Der er særligt fire områder, hvor den specialpædagogiske bistand er nødvendig i forhold til skolens aktuelle muligheder og behov:

Undervisningens metodik er traditionelt baseret på, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne uden særlige vanskeligheder kan modtage, bearbejde og give information med anvendelse af alle fysiske og psykiske funktioner (sanser).

Hvis en eller flere af disse funktioner er nedsatte eller mangler helt (synet, hørelsen, motorikken, talen osv.), vil eleven ikke kunne deltage i undervisningen, uden at den suppleres med den relevante og fornødne kompenserende støtte. En sådan støtte omfatter f.eks. særlige hjælpemidler, visuelle kommunikationsformer, tolkebistand, personlig assistance osv.

Denne – mangeartede – kompenserende støtte kan med godt resultat etableres under integrerede såvel som under mere segregerede former for klassedannelse, ligesom forskellige former for organisationsformer i klassen kan inddrages.

Den pædagogiske struktur, som er karakteristisk for folkeskolens daglige virksomhed, repræsenterer for nogle elever store vanskeligheder. Kravene til disciplin, koncentration, kommunikation – ja, i det hele taget til en socialt tilpasset adfærd – overstiger i større eller mindre grad nogle elevers formåen. Den almindelige undervisning kan derfor suppleres med specialpædagogiske foranstaltninger, som kan gøre det muligt for eleverne at tilegne sig viden og færdigheder på trods af disse vanskeligheder.

Løsningerne er heller ikke her bundet til bestemte undervisningsformer. Nogle gange kan løsningen med held findes inden for den almindelige klasses rammer, andre gange kan specialklassen være den bedste mulighed.

Det faglige niveau eller fagenes indholdsmæssige sværhedsgrad har traditionelt en sådan normativ karakter, at nogle elever ikke vil være i stand til at tage de udfordringer op, som undervisningen byder på.

Skal de elever, som ikke magter det faglige niveau, hjælpes til at få en optimal undervisning, må målene og aktiviteterne ændres, således at de er relevante i forhold til netop disse elevers forudsætninger og muligheder. De ændrede mål og aktiviteter indebærer ikke nødvendigvis bestemte organisationsformer. Principielt kan undervisningen foregå i form af en særlig tilrettelagt undervisning inden for den almindelige klasses rammer, men den kan også foregå i en gruppeordning eller i en specialklasse.

At lære eleverne forskellige kompetencer f.eks. at læse, skrive, stave og regne samt at lære mindst et fremmedsprog betragtes som en væsentlig opgave for skolen. Denne opgave er derfor beskrevet i fagenes vejledende læseplaner, som dels tager udgangspunkt i lovgivningen, og dels er bestemt af en viden om, hvordan børn i almindelighed tilegner sig disse kompetencer.

Nogle elever har imidlertid ikke forudsætninger for at leve op til folkeskolens målsætning for de enkelte fag eller fagområder.

For disse elever kan specialundervisning – i lighed med de øvrige områder – finde sted inden for den almindelige klasses rammer eller i kortere eller længere perioder under mere segregerede former.

På tværs af disse fire områder i specialundervisningen har alle elever forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Den almindelige undervisning må derfor tilføres et individuelt aspekt, hvor den enkelte elevs egne forudsætninger og stil sættes over de normative forventninger. En relevant undervisning til elever med særlige behov kræver selvsagt en omfattende indsigt i elevens forudsætninger.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning af elever med læsevanskeligheder" som kapitel 2 af 11
© Undervisningsministeriet 2000