F. Ressourcerne skal udnyttes effektivt

For at kunne vurdere om ressourcerne i uddannelsessystemet udnyttes effektivt er det nødvendigt at udvælge en række indikatorer, der er målbare, og som samtidig giver et retvisende udtryk for både effektivitet og høj kvalitet.

At måle både effektivitet og kvalitet er ganske kompliceret, og en måling indeholder tillige følsomme og til tider kontroversielle valg. Det er således vigtigt at udvælge passende indikatorer, som ikke bare måler den umiddelbare produktivitet, men også giver et troværdigt udtryk for den egentlige effektivitet i centrale led af uddannelsessystemet.

I denne redegørelse er valgt følgende fem indikatorer:

• fuldførelsestid og studietid før evt. frafald
• de optagnes uddannelsesmæssige baggrund
• alder ved påbegyndelse af uddannelse
• udgift pr. fuldtidsstuderende pr. år
• studenter- eller elevårsværk pr. underviserårsværk.

Fuldførelsestid og studietid før frafald

Fuldførelses- og afbrudstiderne angiver den gennemsnitlige periode, der forløber fra optagelse til afslutning af den pågældende uddannelse, for personer, som henholdsvis fuldfører og afbryder uddannelsen. Fuldførelses- og afbrudstiderne bygger på modeltal beregnet på grundlag af oplysninger om den seneste observerede studieadfærd for forskellige studenterårgange. Tallene bør tolkes med stor forsigtighed, da resultaterne er meget summariske og dækker over store variationer på de enkelte uddannelser.

Gennemførelsestiderne på de videregående uddannelser var næsten uændrede eller svagt stigende fra 1989 til 1998, jf. figur F1.

For de korte og de mellemlange videregående uddannelser lå tiden tæt på de normerede studietider svarende til en gennemsnitlig studietid på henholdsvis 2 år og 3,5 år. Gennemførelsestiden på de mellemlange videregående uddannelser steg svagt fra 1995, bl.a. fordi pædagoguddannelsen blev forlænget med et halvt år.

Kandidatuddannelserne har gennemgået en strukturomlægning i 1993, så de fleste kandidatuddannelser nu påbegyndes efter en fuldført bachelorgrad. I dag er den normerede tid for en delt kandidatuddannelse 5 år, 3 år på bachelor og 2 år på kandidatoverbygningen. Af tekniske grunde er det endnu ikke muligt at opgøre gennemførelsestiden for det samlede kandidatforløb. Da opgørelsen berører denne omlægningsperiode, bør tallene specielt her tolkes med forsigtighed.

Figur F1: Gennemsnitlig gennemførelsestid i antal år på videregående uddannelser, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) At bacheloruddannelserne indeholder tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. før reformen havde denne struktur.
2) Udelte kandidatuddannelser er efter 1996 civilingeniør, læge, tandlæge, teolog, musik/kunst og arkitekt mv.
Anm.: Fx 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.

For bacheloruddannelserne var den gennemsnitlige studietid i 1998 3,4 år. For en overbygningskandidatuddannelse var tiden 3,8 år. For en udelt kandidatuddannelse var den gennemsnitlige studietid 6,2 år.

Studietiderne i det almene gymnasium, på hf og i de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) ligger meget tæt på de normerede studietider. De etårige uddannelser tager ca. 10 måneder, toårige tager ca. 22 måneder, og de treårige tager ca. 34 måneder.

Studietid før frafald

Studietid før frafald (betegnet "afbrudstiden") er den gennemsnitlige periode, der forløber fra optagelse til afbrud af den pågældende uddannelse.

Tabel F1: Gennemsnitlig afbrudstid i antal år, fordelt efter uddannelsesniveau, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsminsiteriets modelberegninger
1) I 1994 blev htx forlænget med et år til tre år. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1995 skete de samme strukturændringer for hhx.
2) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser såsom landbrugets forskolekursus mv. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet 'merkantil EUD' ændret, så eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra ét til to år.
3) Indholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, den pædagogiske grunduddannelse (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.m.
4) At bacheloruddannelserne indeholder tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet, skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. før reformen havde denne struktur.
Anm.: Gennemsnitlig afbrudstid for kandidatuddannelser er ikke angivet, idet tallene repræsenterer såvel udelte som overbygningskandidatuddannelser.

De summariske afbrudstider i tabel F1 viser ikke de store udsving for perioden 1989-1998. Udsvingene i afbrudstiderne på de enkelte uddannelser er større og er tydeligvis afhængig af reformer på uddannelsesområderne. Som eksempel kan nævnes, at den gennemsnitlige afbrudstid for den flerårige erhvervsgymnasiale uddannelse hhx steg fra 9 måneder i 1995 til 14 måneder i 1998. Dette er en umiddelbar følge af, at hhx i 1995 blev forlænget med ét år til tre år.

Uddannelsesmæssig baggrund, studieskift og dobbeltuddannelse

Tabel F2 viser de optagnes uddannelsesmæssige baggrund ved optagelsen på en videregående uddannelse. Der ses alene på det sidste uddannelsesforhold inden påbegyndelsen af en videregående uddannelse.

Tabellen viser, at ca. 75% kommer direkte fra fuldført uddannelse, ca. 20% er studieskiftere, og ca. 5% påbegynder en videregående uddannelse uden at have tidligere registrerede studieoplysninger. Dette dækker dog over store forskelle mellem de enkelte områder.

Tabel F2: De studerendes uddannelsesmæssige baggrund ved start på de videregående uddannelser  1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) Fuldført 8.-10. klasse, skoleforløb, tekniske forberedelseskurser, den pædagogiske grunduddannelse mv.
2) Omverden svarer til de personer, der starter på en videregående uddannelse uden tidligere at have været registreret i uddannelsessystemet. Det kan enten være ældre personer, flygtninge, indvandrere eller gæstestuderende, som har taget deres grundskoleuddannelse i et andet land.
Anm.: Pga. afrunding kan der forekomme afvigelser i totalerne.

22% af de optagne på de korte videregående uddannelser kommer direkte fra et afbrudt forløb som studieskiftere, heraf halvdelen fra en afbrudt bachelor eller mellemlang uddannelse. De største enkeltuddannelser, som studieskifterne kommer fra, er ingeniøruddannelsen, HA og den naturvidenskabelige bacheloruddannelse.

På de mellemlange videregående uddannelser er der 21%, der kommer direkte fra et afbrudt forløb som studieskiftere. Ca. 13% kommer fra en anden videregående uddannelse. Der er ingen enkeltuddannelse, der er dominerende. De optagne kommer meget bredt fra andre mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser. Desuden kommer en del fra en kort videregående uddannelse og fortsætter denne uddannelse på et højere niveau. Der er således ikke nødvendigvis tale om dobbeltuddannelse.

Næsten to tredjedel af de optagne på bacheloruddannelserne kommer med studiekompetence. Studieskifterne udgør for de nystartede bachelorer 21%. Langt de fleste kommer fra en anden bachelor- eller udelt kandidatuddannelse. Hovedparten kommer fra de store grupper humaniora, sprog og naturvidenskab.

Tilgangen til kandidatuddannelserne er præget af, at der er tale om to forskellige opbygninger af uddannelserne. Derfor er der dels tilgang til udelte kandidatuddannelser (læge-, teolog-, farmaceut-, tandlæge-, civilingeniør- og konservatorieuddannelsen) og dels tilgang til overbygningskandidatuddannelser.

Set under ét kommer 78% med en fuldført uddannelse. Kun 14% er studieskiftere, hvilket er naturligt, da de udelte kandidatuddannelser for de flestes vedkommende har høje adgangskrav samt høje gennemførelsesprocenter, og da de bachelorer, der fortsætter på en overbygningsuddannelse, ligeledes har høje gennemførelsesprocenter.

De 6%, der påbegynder en kandidateksamen efter en fuldført kandidateksamen, er hovedsageligt studerende, der vælger at supplere eller udbygge deres sidefag.

Alder ved påbegyndelse af uddannelse

Der er ikke de store udsving fra 1989 til 1998 i den gennemsnitlige alder for kvinder og mænd ved påbegyndelse af en gymnasial uddannelse. Tallene dækker imidlertid over store variationer på de enkelte uddannelser. Eksempelvis har de studerende ved start på almengymnasiale uddannelser gennemsnitligt været 17 år, jf. tabel F3. Dette dækker imidlertid over gennemsnitsalder på 16-16,5 år for studerende i gymnasiet og på 18-22 år for hf-kursister og studerende på studenterkursus i den samme periode.

På de erhvervsfaglige hovedforløb er der fra 1989 til 1998 sket en kraftig stigning i gennemsnitsalderen ved påbegyndelse af uddannelsen. Dette gælder specielt for kvinder. Forklaringen ligger primært i to forhold. For det første er gennemsnitsalderen for kvinder, der påbegynder en erhvervsfaglig sundhedsuddannelse, steget med mere end to år til 32,7 år i 1998. For det andet er andelen af kvinder på sundhedsuddannelser steget så meget, at de kvindelige deltagere på de erhvervsfaglige hovedforløb fra at udgøre 17% i 1989 udgjorde 47% i 1998.

Tabel F3: Gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af ungdomsuddannelse, fordelt på køn, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) I 1994 blev htx forlænget med ét år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1995 skete de samme strukturændringer for hhx.
2) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser såsom landbrugets forskolekursus mv. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet 'merkantil EUD' ændret, så eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra ét til to år. Ca. halvdelen har benyttet sig af denne mulighed.
3) Indeholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, den pædagogiske grunduddannelse (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.m.
Anm.: Fx 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.

De studerendes alder ved påbegyndelse af en videregående uddannelse har været svagt stigende fra 1989 til 1998, jf. tabel F4. Ganske vist bør tallene tolkes med forsigtighed, da resultaterne dækker over store variationer på de enkelte uddannelser. Studeres gennemsnitsalderen på de enkelte uddannelsesniveauer, afspejles imidlertid samme stigende tendens, selvom den langt fra er entydig.

På kandidatuddannelserne er alderen ved påbegyndelse steget markant fra 1993. Dette hænger sammen med, at bacheloruddannelsen blev indført i 1993. Bacheloruddannelsen er en afsluttet uddannelse, men for de fleste fører uddannelsen stadig videre til en kandidatuddannelse.

Tabel F4: Gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse, fordelt på køn, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) At bacheloruddannelserne indeholder tal fra før uddannelserne blev formelt oprettet i 1993 skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. også før reformen havde denne struktur.
2) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.
Anm.: Fx 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.

Udgift pr. fuldtidsstuderende pr. år

Undervisningsministeriets samlede udgifter til de videregående uddannelser steg fra ca. 4,9 mia. kr. i 1994 til ca. 5,1 mia. kr. i 1998. Antallet af studerende på de videregående uddannelser er imidlertid vokset relativt hurtigere, hvilket betyder, at udgifterne pr. studerende i gennemsnit er faldet med over 11%.

Udgifterne til de pædagogiske uddannelser var i 1998 på ca. 1,3 mia. kr. svarende til 24% af de samlede udgifter til de videregående uddannelser. De pædagogiske uddannelser udgjorde dermed det største udgiftsområde i 1998, og i forhold til 1994 er der tale om en stigning på ca. 69%.

Tabel F5: Undervisningsministeriets udgifter til de videregående uddannelser pr. studenterårsværk (i 1.000 kr.), 1994-1998, 1998-priser

Kilde: "Tal der taler - uddannelsesnøgletal 2000", Undervisningsministeriet

Udgifterne til de teknisk-videnskabelige uddannelser udgjorde 14% (ca. 0,7 mia. kr.) af de samlede udgifter. Her er der imidlertid tale om et fald på ca. 0,3 mia. kr. i perioden 1994-1998 – ikke mindst som følge af den faldende studentertilgang.

Generelt er der store forskelle på udgifterne pr. studerende på de videregående uddannelser. Udgifterne pr. studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser udgjorde i 1998 32.500 kr. mod 70.200 kr. pr. studerende på de teknisk-videnskabelige uddannelser. På de korte tekniske videregående uddannelser udgjorde udgifterne i 1998 73.300 kr. pr. studerende.

Det skal bemærkes, at udgifterne til de selvejende institutioner er inkl. moms (dog ikke lønudgifter). Dette medfører en højere bevilling til dele af de pædagogiske uddannelser samt til de kortere videregående uddannelser, som udbydes på erhvervsskolerne.

Udgifterne til de videregående uddannelser i dette afsnit omfatter kun Undervisningsministeriets udgifter (bevillinger) til uddannelse (kapitaludgifter er ikke inkluderet).

Figur F2: Indekseret udgiftudvikling, faste priser, 1994-1998 (1994=100)

Kilde: Jf. tabel F5

Studenter- eller elevårsværk pr. underviserårsværk

Ved at sammenholde antallet af fuldtidselever pr. år (elevårsværk) med den samlede mængde fuldtidsunderviser pr. år (lærerårsværk) fås et relativt mål for "belastningen" af uddannelsessystemets forskellige sektorer i forhold til ressourceindsatsen. Forholdet betegnes som "elev/lærer-ratio".

I 1998 udgjorde elev/lærer-ratioen i folkeskolen 10,5 mod en ratio på 11,4 for de frie grundskoler. Ved de almengymnasiale uddannelser er elev/lærer-ratioen lavere end ratioen i folkeskolen og ved de frie grundskoler. For de erhvervsfaglige uddannelser (merkantile og tekniske erhvervsuddannelser) varierer elev/lærer-ratioen en del efter skole- og uddannelsestype.

Elev/lærer-ratioen i folkeskolen har været svagt stigende i de seneste ti år. For såvel de frie grundskoler som de almengymnasiale, merkantile og tekniske uddannelser har tendensen været en faldende udvikling i elev/lærer-ratioen.

Tabel F6: "Elev/lærer-ratio" opgjort for folkeskolen, de frie grundskoler, de almen-gymnsiale, merkantile og tekniske uddannelser, 1989-1998

Kilde: Undervisningsministeriet, "Tal der taler - Uddannelsesnøgletal 2000".
1) Ekskl. efterskoler.
2) Elev/lærerratio for det samlede erhvervsgymnasiale område kan p.t. ikke opgøres. Det vides, at i 1997 var ratioen for den flerårige hhx 10,9, for den 1-årige hhx 13,0 og for htx 7,5.
3) Inkl. jordbrug og søfart.
-: Uoplyst
Anm.: "Elev/lærer-ratio" er beregnet ud fra det samlede lærerårsværk, dvs. én lærer på fuld tid i ét undervisningsår.

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 8 af 17
© Undervisningsministeriet 2000