E. Vækst og udvikling

Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt kan uddannelse opfattes som en investering i fremtiden. Den økonomiske vækst og samfundets generelle udvikling understøttes af uddannelsessystemet, og det er væsentligt, at uddannelse sker i overensstemmelse med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet kræver i stigende grad bedre uddannet arbejdskraft. Dette behov søges opfyldt både gennem de ordinære uddannelsesforløb og i det stærkt forgrenede efter- og videreuddannelsessystem.

Samspillet mellem uddannelse, arbejdsmarked og den generelle vækst i samfundet er særdeles komplekst. I afsnittet vises dog, at der er en klar tendens til, at uddannelse fører til lavere ledighed. Andre konklusioner er, at efteruddannelsessystemet bruges meget, og at der er flaskehalsproblemer inden for visse sektorer.

Ledighed og flaskehalse i uddannelsesmæssigt perspektiv

Efterspørgslen efter arbejdskraft er for de fleste sektorers vedkommende i vid udstrækning konjunkturafhængig, og generelt kan uddannelsens effekt være vanskelig at identificere. Men selv om ledighed afhænger af mange andre faktorer end uddannelse, vil vedvarende misforhold mellem udbud og efterspørgsel afspejles i ledighedsstatistikkerne.

Det gennemgående mønster er, at højere uddannelse fører til lavere ledighed. Den eneste undtagelse er den større ledighed blandt de kandidatuddannede end blandt personer med mellemlange videregående uddannelser. Her har forholdet fra 1989 til 1998 været det modsatte, jf. figur E1.

For personer med en uafsluttet erhvervsrettet uddannelse eller en uafsluttet erhvervsfaglig uddannelse har ledigheden været betydelig højere end for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden blandt personer med en kort videregående uddannelse har generelt ligget en smule over niveauet for personer med en kandidatuddannelse (undtagen i 1989 og 1998, hvor forholdet var omvendt).

Den samlede ledighed faldt i den belyste periode fra 8,7% til 5,6%. Fra 1989 til 1993 steg ledigheden til 11,4%, hvorefter den er faldet hvert år frem til 1998. Det største fald på 2,1 procentpoint indtraf mellem 1994 og 1995. Faldet i ledigheden fra 1993 til 1994 kom de fleste uddannelsesgrupper til gode bortset fra personer uden afsluttet erhvervsrettet uddannelse samt de kandidatuddannede.

Figur E1: Procentvis ledighed, fordelt på uddannelsesniveau, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

1) Inkl. korte erhvervsfaglige uddannelser. I 1998 indgik erhvervsfaglige skoleforløb mv. under "ingen afsluttet erhvervsrettet uddannelse".

2) Inkl. andre længere erhvervsfaglige uddannelser.

For personer med en erhvervsfaglig uddannelse var ledigheden i 1998 nede på 5,2%,

mens ledighedsfrekvensen for de videregående uddannelsesgrupper lå på 4% eller der-

under. For de mellemlange uddannelser var ledigheden helt nede på 2,7%, mens de korte og lange videregående uddannelser lå på henholdsvis 3,9% og 4%.

Af figur E1 fremgår, at kandidatuddannede personer, personer med korte videregående uddannelser samt i endnu højere grad personer med mellemlange videregående uddannelse generelt har oplevet lavere ledighed end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet gennem de seneste ti år. Som det fremgår af figurerne E2 og E3, er der dog betydelige forskelle inden for de to højeste uddannelsesniveauer.

Figur E2: Procentvis ledighed, fordelt på kandidatuddannelser, 1992-1999

Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Figur E3: Procentvis ledighed, fordelt på udvalgte mellemlange uddannelser, 1992-1999

Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Ledigheden har gennem sidste halvdel af 1990’erne været relativt lav, hvilket alt andet lige medfører øget risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Situationen overvåges af Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale arbejdsmarkedsråd.

Under forudsætning af fortsat økonomisk og aktivitetsmæssig vækst er forventningen, at der må forventes flaskehalsproblemer for arbejdskraft med bestemte kvalifikationer. Det er især fagområder inden for social- og sundhedsområdet, jern- og metalindustrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, der forventes at kunne få problemer. Men også undervisningssektoren og IT-området kan komme i bekneb for arbejdskraft.

Andel af beskæftigede i voksen- og efteruddannelsessystemet

Et af de mest markante særkender ved det danske uddannelsessystem er voksen- og efteruddannelse. En omfattende indsats i forbindelse med efter- og videreuddannelse af voksne er nødvendig, hvis arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer skal holdes på højde med den generelle samfundsmæssige udvikling. Ikke mindst i lyset af den stadig tiltagende internationale konkurrence.

I 1997 havde lidt mere end 17% af de beskæftigede 25-59-årige deltaget i voksen- og efterudddannelse inden for de seneste fire uger. Det var en stigning på ca. 2 procentpoint i forhold til 1992. Statistikken placerer Danmark i den internationale top på niveau med Sverige og Holland (Eurostat, Labour Force Survey, 1997).

Åben uddannelse

I 1998 afsluttede 136.500 personer kurser ved erhvervsskolernes åben uddannelse, og knap 50.000 af disse fulgte mere end ét kursus i løbet af skoleåret. Således var der i alt 255.000 kursister tilmeldt. Under 17% af deltagerne stod uden beskæftigelse ved skoleårets start. Mere end 27% var offentligt ansatte og resten beskæftiget i den private sektor særligt inden for den finansielle sektor. Åben uddannelse på de videregående uddannelsesinstitutioner havde i samme periode mere end 35.000 deltagere, hvoraf langt de fleste må formodes at have været i beskæftigelse.

Voksenuddannelsescentrene

På voksenuddannelsescentrene (VUC) tilbydes kurser inden for almen voksenuddannelse (avu) samt hf-enkeltfag. I skoleåret 1997/98 fulgte næsten 105.000 personer fag eller kurser ved VUC. Heraf var omkring halvdelen af deltagerne i beskæftigelse jævnt fordelt mellem offentlig og privat. Cirka 15% var ledige, mens de resterende 35% stod uden for arbejdsstyrken. I den sidste gruppe var mange helt unge kursister med status som uddannelsessøgende, men især på avu var der også en del pensionister og efterlønsmodtagere.

Daghøjskolerne

Daghøjskolerne henvender sig til kortuddannede, der har behov for mere uddannelse, hvis de skal tilbage på arbejdsmarkedet. Kun relativt få af deltagerne på daghøjskolerne er således i beskæftigelse. I 1998 var lidt mere end 5% af de næsten 49.000 deltagere beskæftiget ved begyndelsen. Året før var tallet lidt over 7%.

Betragtes udslusningsresultatet, dvs. hvor deltagerne går hen efter endt deltagelse i daghøjskoleforløbet, ses derimod, at den samlede beskæftigelsesandel stiger til omkring det tredobbelte i forhold til indgangssituationen. Lidt mere end 12% af dem, der begyndte på daghøjskole som ledige, finder efterfølgende job, og flere fortsætter i videre uddannelsesforløb. Dette indikerer, at daghøjskolernes uddannelsesforløb har en positiv effekt på deltagernes jobkvalifikationer.

Arbejdsmarkedsuddannelserne

Det efteruddannelsestilbud, der sender flest kursister gennem systemet, er arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Ved seneste generelle opgørelse var der i løbet af 1997 registreret tæt ved 355.000 kursister inden for de kompetencegivende uddannelser. Ud af disse kom mere end 25% af deltagerne fra ledighed. Efter kurset var andelen af ledige faldet til under 20%.

I 1998 voksede de lediges AMU-aktivitet betydeligt - ikke mindst i de længerevarende, sammensatte forløb, som også indeholder almene fag og ikke kun traditionelle, erhvervsrettede AMU-fag. En af årsagerne har utvivlsomt været, at når arbejdsformidlingen eller en kommune sendte folk på AMU-kursus, overgik de ledige fra dagpenge/kontanthjælp til AMU-godtgørelse, som betales af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fra 1999 blev puljen til udbetaling af AMU-godtgørelse derfor inddelt i en kvote for ledige og frit optag for beskæftigede. Kommunerne skal så selv betale kontanthjælpen til de ledige på AMU-kursus.

Et andet problem opstod i den såkaldte aktivramme. For 1999 var en del af midlerne i aktivrammen (80%) blevet øremærket til langtidsledige. Det fik mange arbejdsformidlinger til at bremse uddannelsesaktiveringen for de ledige, der kun havde været ledige i en kortere periode. Det ramte bl.a. de ingeniører, som gerne ville efteruddanne sig inden for IT, da de ofte ikke havde været ledige længe nok.

Overgang fra uddannelse til "omverdenen"

Overgangsfrekvenserne fra uddannelse til omverden i tabel E2 giver en fornemmelse af, hvor stor en del af den årgang der påbegyndte uddannelse i 1998, der ikke forventes at fortsætte i uddannelsessystemet inden for de efterfølgende 25 år. Overgangene gengives både for elever/studerende, der fuldfører, og for elever/studerende, der afbryder deres uddannelse. På den måde kan man se, om de færdiguddannede fortsætter i uddannelsessystemet eller ej.

Den mest udbredte overgang til omverdenen er overgang til arbejdsstyrken. Som forventet kan der konstateres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af elever, der går fra uddannelse til omverdenen. Jo højere uddannelse, jo større er andelen af elever, som forlader uddannelsessystemet for ikke at vende tilbage.

Bacheloruddannelsen er en afsluttet uddannelse. Tabel E2 viser imidlertid, at uddannelsen for de fleste fører videre til fortsat uddannelse (typisk kandidatuddannelse, jf. tabel G1).

Sammenlignes tallene i tabel E2 med tilsvarende tal for 1990, er der sket et generelt fald i andelen af elever, som forlader uddannelsessystemet efter endt eller afbrudt uddannelse. Faldet er sket for alle de nævnte uddannelsesniveauer med undtagelse af kandidat- og ph.d.-uddannelserne, hvor andelen for "alle" er steget med henholdsvis 13 og 3 procentpoint.

Tabel E2: Andel elever, der overgår til "omverdenen" efter fuldført eller afbrudt uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau og køn, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegninger

1) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser, som fx landbrugets forskolekursus mv.

2) Indeholder social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse samt andre længere erhvervsfaglige kurser m.m.

Aftagerundersøgelser

Aftagernes vurdering af nyuddannedes kvalifikationer kan være en god indikator for, om uddannelsessystemet leverer de ønskede kvalifikationer. Aftagerundersøgelser kan både være rettet mod det eller de niveauer i uddannelsessystemet, der aftager elever/studerende fra andre niveauer, og mod det arbejdsmarked, som aftager de nyuddannede.

Aftagerundersøgelser på grundskole - og ungdomsuddannelsesområdet

De seneste brugerundersøgelser på folkeskoleområdet er nogle år gamle. Undersøgelsen "Danskernes syn på skolen" i 1995 indgik i en OECD-undersøgelse.

Det generelle indtryk er, at danskerne er tilfredse med uddannelsen i de forskellige dele af uddannelsessystemet. Størst var tilfredsheden med de frie skoler, der kendetegnes ved, at de er et alternativ eller supplement til det grundlæggende uddannelsessystem, at de er præget af en stor valgfrihed, og at prøver og eksaminer ikke er et fremtrædende træk. Ca. 75% er tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen. Niveauet er tilsvarende for ungdomsuddannelserne, dog lidt lavere for de tekniske skoler (70%).

Folkeskolen vurderes således relativt positivt, selv om den ikke helt lever op til forældreforventningerne. Forældrene lægger mest vægt på indlæring i de traditionelle fag som dansk, matematik, fremmedsprog samt IT, og langt hovedparten (ca. 75%) har tillid til, at der gives en god undervisning i fagene. Et tilsvarende antal forældre har også tillid til, at elevernes bløde kvalifikationer udvikles (jf. KIUS bind 1, s. 188 ff).

Det fremgår også, at 60% af virksomhederne mener, at der ikke er sket forringelser i folkeskoleelevernes kvalifikationer (KIUS, bd.1 s. 202). Det efterlader dog en ganske stor gruppe virksomheder, der ikke deler tilfredsheden med elevernes kunnen.

På erhvervsuddannelsesområdet er der også eksempler på, at faglige udvalg gennemfører undersøgelser inden for specifikke uddannelsesområder. Den nyeste undersøgelse er fra 1999. Her undersøges et antal virksomheder indenfor fire fag , nemlig frisør-, maler-, smede/maskin- og slagterfaget. Mestrene finder generelt, at de mest positive forhold ved eleverne er, at de er samarbejdsvillige, engagerede og har gå-på-mod. Desuden mener mestrene, at eleverne er fagligt dygtige og gode til at passe deres job. Således er 87% af virksomhederne godt tilfredse med deres elever, hvorimod dog 13% er mere eller mindre utilfredse. Utilfredsheden begrundes med, at eleverne er umotiverede, langsomme til at lære, uden initiativ, dovne og mangler situationsfornemmelse. 90% af virksomhederne finder, at eleverne fungerer godt sammen med de øvrige medarbejdere og under 1/3 oplever konflikter med eleverne (På godt og ondt, s. 75ff).

Der er gennemført meget få undersøgelser af gymnasiernes og gymnasielærernes vurdering af gymnasieelevernes forudsætninger fra folkeskolen. En undersøgelse fra Århus Amt i 1996 viser, at resultaterne ikke er entydige. De fleste lærere mener, at i det mindste en del af de elever, der starter i gymnasiet, vurderes som for dårlige (KIUS bd. 2, 3.2.1.).

Det primære sigte med de gymnasiale uddannelser er, at de er studieforberedende. En aftagerundersøgelse på dette område må derfor fokusere på, i hvilket omfang de nye studerende på de videregående uddannelser er rustede til at studere. Den lave gennemførelsesprocent på især mange videregående uddannelser kunne tyde på, at de studerende ikke er tilstrækkeligt rustede til rollen som studerende. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, om årsagerne skal findes i manglende faglige kundskaber eller i manglende sociale og personlige kompetencer.

Spørgsmålet skal ikke behandles yderligere her, da der ikke er foretaget sammenhængende undersøgelser på området.

De videregående uddannelser

På det videregående uddannelsesområde gennemførte Evalueringscentret (det nuværende Danmarks Evalueringsinstitut) i forbindelse med uddannelsesevalueringer ofte aftagerundersøgelser som én af flere mulige undersøgelser blandt en uddannelses brugere.

Hvilken brugergruppe, der undersøgtes, afgjordes i forbindelse med den enkelte evaluering. Styrken ved aftagerundersøgelser var ifølge Evalueringscentret, at aftagerne kunne give et billede af, om dimittendernes kvalifikationer var anvendelige på arbejdsmarkedet, og/eller om der var behov for en tilpasning af dimittendernes kvalifikationer. Til gengæld var aftagerundersøgelser mindre egnede til at vurdere specifikke forhold ved uddannelserne.

Det er ikke muligt ud fra de 32 aftagerundersøgelser af enkeltuddannelser at sige noget generelt om aftagernes vurdering af dimittendernes kvalifikationer. Undersøgelserne har først og fremmest værdi i forhold til udviklingen af den enkelte uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut skal i de kommende år evaluere alle niveauer i uddannelsessystemet. Det kan forventes, at aftagerundersøgelser også fremover vil indgå i en eller anden form i Instituttets evalueringer som et relevant instrument til belysning af, om uddannelserne leverer de ønskede kvalifikationer. Bl.a. vil aftagerundersøgelser formentlig kunne indgå i forbindelse med evalueringer, der skal belyse overgange mellem uddannelsesniveauer.

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 7 af 17
© Undervisningsministeriet 2000