D. Højt uddannelsesniveau

Det er i høj grad gennem uddannelsessystemet, at der sker en tilegnelse af grundlæggende faglige færdigheder og en udbygning af de personlige kvalifikationer. Uddannelsesindsatsen bør derfor bevirke, at befolkningen generelt besidder et højt fagligt uddannelsesniveau, og at uddannelserne udvikler gode almene og personlige kvalifikationer hos den enkelte.

Afsnittet viser, at Danmark i forhold til de andre lande i EU ligger højt med hensyn til uddannelsesniveau. Endvidere fremgår det, at uddannelseslængden i Danmark er steget gennem de sidste ti år, og at der er flere kvinder end mænd, der fremover får lange videregående uddannelser.

Niveauet for befolkningens uddannelsesniveau vurderes i afsnittet primært ud fra kvantitative forhold, såsom andel af befolkningen med givet uddannelsesniveau og antal år i uddannelsessystemet.

Befolkningens uddannelsesprofil

Stadig flere fortsætter i uddannelsesforløb, efter de forlader grundskolen, og det kan fremover forventes, at befolkningen vil opnå et højere uddannelsesniveau end i dag, jf. afsnit A "Uddannelse til alle". I 1989 havde lidt mere end 40% af befolkningen mellem 15 og 69 år en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I 1999 var dette tal under 33%.

Af tabel D1 ses, at personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser gennem de seneste 10 år udgør en markant stigende andel af befolkningen. Betragtes den relative vækst, er det især grupperne med mellemlange og lange videregående uddannelser, der er vokset.

TABEL D1: Befolkningen (15-69-årige) procentvist fordelt efter højeste fuldførte uddannelse, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger
1) En overvejende del er indvandrere og efterkommere, der ikke har fuldført en uddannelse i Danmark.

Figur D1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, fordelt på køn i 1989, 1994 og 1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger.

Sammenlignes denne opgørelse med uddannelsesprofilen 1998 (jf. afsnit A), er der tydeligvis udsigt til en fortsat stigning i befolkningens uddannelsesniveau. Ifølge uddannelsesprofilen forventes ca. 40% af en ungdomsårgang anno 1998 at fuldføre en videregående uddannelse, og under 20% forventes ikke at afslutte en kompetencegivende uddannelse over grundskoleniveau.

Udviklingen sættes i relief af uddannelsesprofilens føromtalte fremskrivning af uddannelsesniveauet. Som det fremgår af figur D2, dækker den fremskrevne uddannelsesprofil nemlig over store forskelle mellem kønnene. Det skal bemærkes, at uddannelsesprofilen som sagt ikke har medtaget en del uddannelser i voksen- og efteruddannelsesregi.

Figur D2: Kønsopdelt uddannelsesprofil 1998, drenge (blå) og piger (rød)

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger

Anm.: Den kønsopdelte uddannelsesprofil viser en ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet efter grundskolen 1998. Alle tal er angivet i procent. Afgang fra grundskolen = 100%. Bemærk ,at summen af tilgange og afgange fra de enkelte kasser kan afvige pga. afrunding.

Sammenlagt kan pigerne forventes at komme i overtal på de videregående uddannelser, og mens 80% af pigerne kommer til at afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse, så gælder dette kun for 74% af drengene. Pigerne bliver også overrepræsenteret på de lange videregående uddannelser og endnu mere markant på de mellemlange videregående uddannelser. Således afslutter 29% af pigerne en mellemlang videregående uddannelse mod kun 14% af drengene.

Ifølge fremskrivningen fuldfører 62% af pigerne en gymnasial ungdomsuddannelse mod kun 44% af drengene. Drengene er til gengæld stærkest repræsenteret på de korte videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. 50% af drengene vælger en erhvervsfaglig uddannelse mod kun 33% af pigerne. 30% af drengene ender med en teknisk erhvervsfaglig uddannelse mod kun 7% af pigerne.

En sammenligning mellem EU-landene viser, at Danmark ligger i den absolutte top, hvad angår uddannelsesniveau. Undersøgelsen fra EU kortlægger, hvor stor en andel af befolkningen (25-59 år), der har henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse som højeste uddannelse. Det fremgår af figur D3, at 80% af den danske befolkning mellem 25 og 59 som minimum har en ungdomsuddannelse. Kun Tyskland ligger højere på dette område. Hvad angår andelen med videregående uddannelse overgås, Danmark kun en smule af Sverige og Belgien.

Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på stikprøver. I modsætning hertil stiller Danmark normalt registerdata til rådighed i forbindelse med undersøgelser i OECD-regi. Også tabel D1 og figur D2 er baseret på registerdata.

Figur D3: Højeste fuldførte uddannelse i udvalgte EU-lande, 25-59-årige, 1997

Kilde: EU, Education across the European Union 1998, Labour Force Survey

Forventet antal år i uddannelsessystemet

Et barn, der i 1998 begyndte i første klasse, forventes i gennemsnit at blive i uddannelsessystemet i 15,7 år, jf. tabel D2. Tendensen er en stigende tid i uddannelsessystemet.

Fra 1989 til 1998 steg den forventede tid i uddannelsessystemet for et barn, der påbegyndte grundskolens 1. klasse, fra 14,1 år til 15,7 år. Stigningen tog især fart fra omkring 1993.

Frem til 1994 var der ikke de store forskelle på drenge og pigers forventede tid i uddannelsessystemet. Herefter ses en stigende forskel i uddannelsestiden. I 1998 forventedes pigerne samlet at bruge 1,4 år mere end drengene. Forskellen på piger og drenge har flere årsager, fx tager piger oftere end drenge en gymnasial uddannelse. Visse kvindedominerede uddannelser (fx pædagoguddannelsen) blev forlænget i perioden. Drenge vælger oftere at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen. Og flere kvinder end mænd gennemfører i dag en videregående uddannelse. I 1998 var ca. 54% af dem, der fuldførte en videregående uddannelse, kvinder. I 1989 var andelen kun ca. 49%.

Ved international sammenligning får danske børn og unge relativt mange års uddannelse. I højt industrialiserede lande regnes ofte med, at alle unge som mål bør have minimum 12 års uddannelse.

Tabel D2: Forventet samlet uddannelsestid for elever, der starter i 1. klasse, fordelt på køn, 1989-1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets modelberegninger

Anm.: Tallene dækker al uddannelse, uanset om de unge fuldfører eller skifter uddannelse. Ekskl. børnehaveklasse og voksenuddannelse.

Andel af 30-årige med en videregående uddannelse

I 1998 havde 24% af de 30-årige (årgang 1968) bestået en videregående uddannelse, jf. figur D4. Omkring en femtedel af årgangen havde ikke gennemført en uddannelse over grundskoleniveau, mens næsten to femtedele havde en erhvervsfaglig uddannelse. I forhold til ældre årgange er andelen med grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet.

Figur D4: 30-årige, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse 1998

Kilde: Danmarks Statistik

Anm.: KVU er korte videregående uddannelser, MVU er mellemlange videregående uddannelser og LVU er lange videregående uddannelser.

Det må forventes, at den samlede årgang 1968 løbende vil opnå et højere uddannelsesniveau. Opdeles befolkningens uddannelsesniveau på aldersintervaller, ligger de 30-34-årige ikke bedre end de 45-49-årige (Danmarks Statistik). Der er dog stadig flere over 30 år, der optages på relevante uddannelsesniveauer. Gruppen af 30-34-årige kan derfor forventes at forbedre sit uddannelsesniveau med yderligere 3-4 procentpoint, inden de bliver 50 år (voksenlærlinge, sosu’er mv.).

De voksnes almene kvalifikationer

Den internationale SIALS-undersøgelse ("Second International Adult Literacy Survey") fokuserer på voksnes læse- og regnefærdigheder. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har stået for den danske del af undersøgelsen og har i år lanceret nogle udvalgte resultater. I det følgende præsenteres de resultater, der vedrører uddannelsens (dvs. uddannelsesniveauets) indflydelse på voksne danskeres læse- og regnefærdigheder. Analyserne viser, at netop uddannelse hænger meget tæt sammen med disse grundlæggende almene kvalifikationer.

I undersøgelsen betragtes det at befinde sig på niveauerne 1 og 2 som utilstrækkeligt i forhold til de krav, der stilles til de fleste med hensyn til at kunne forstå og bruge informationer i skriftligt materiale. Niveauerne 4 og 5 er slået sammen, da der er så relativt få, som befinder sig på disse niveauer. Nedenstående figurer viser henholdsvis læsefærdigheder, dokumentforståelse og regnefærdigheder fordelt på de adspurgtes uddannelsesniveau. Summen af procentsatserne for niveau 1 til 4/5 giver tilsammen 100% for hver uddannelsesgruppe. Procenterne lægges således sammen vandret.

Det samme mønster går igen med stor tydelighed på alle tre færdighedsskalaer. De studerende og dem, der har en videregående uddannelse, ser generelt ud til at have markant bedre læse- og regnefærdigheder end personer, der kun har en ungdomsuddannelse. Disse ligger igen betydeligt over gruppen af kortuddannede. Forskellene - især til de kortuddannede - fremtræder ikke overraskende særlig markant på niveau 1 og 4/5.

Figur D5a: Læsning

Kilde D5a-c: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: "Danskernes læse-regne-færdigheder - udvalgte resultater", 2000

Figur D5b: Dokumentforståelse

Figur D5c: Regning

De adspurgte, der er placeret på de to laveste (utilstrækkelige) niveauer, er typisk karakteriseret ved en række sammenfaldende forhold. Udover, at de er kortuddannede, er de ofte karakteriseret ved fx ledighed og anden oprindelse end dansk. Det kan derfor være vanskeligt gennem analyse med to variabler at identificere de stærkeste sammenhænge. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har gennem mere avancerede analyser med flere variabler identificeret stærke og svage sammenhænge mellem læse- og regnefærdigheder og de mange baggrundsvariabler.

Uddannelsesvariablen fremstår meget klart som den mest markante, når der skal skelnes mellem, hvem der ligger over niveau 1 og over og under niveau 2. Også alder (over 44 år) og årsindtægt (under 180.000) samt tilbøjelighed til at læse bøger (mindre end 1 time om ugen) udgør statistisk signifikante sammenhænge i forhold til alle tre læse- og regnefærdighedsskalaer.

Forskellen mellem kønnene er også statistisk signifikant. Sandsynligheden er således mindst for, at en kvinde vil befinde sig på et utilstrækkeligt læsefærdighedsniveau. Til gengæld vil kvinderne være mest tilbøjelige til at have utilstrækkelige færdigheder inden for dokumentforståelse og regning. Sammenhængen med ledighed ser derimod ikke ud til at være signifikant for de voksne danskeres læse- og regnefærdigheder.

Denne side indgår i publikationen "Kvalitet der kan ses" som kapitel 6 af 17
© Undervisningsministeriet 2000