8. Opsamling og perspektivering

Formålet med erfaringsopsamlingen - og dette temahæfte - har været at dokumentere, hvordan Undervisningsministeriets initiativer på læse-skrive området har udmøntet sig på erhvervsskolerne samt at formidle eksempler på god praksis i faglig læsning og skrivning med henblik på en fortsat positiv udvikling af valgfaget.

Den gode praksis har vi karakteriseret som den procesorienterede læse- og skriveundervisning, der lægger vægt på, at eleverne tilegner sig metoder og redskaber, der giver dem mulighed for at engagere sig, at tænke selv og at arbejde selvstændigt med videreudviklingen af deres læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder.

Den gode praksis er karakteriseret ved aktiviteter og metoder, hvor eleverne trænes i at afprivatisere læseog skriveprocessen. Hvor to af de tre hovedområder - læse om, skrive om og tale om erhvervsfaglige og almene emner tilgodeses, og hvor lærerne så ofte som muligt stiller spørgsmål, der også træner eleverne i at arbejde på et metaniveau, der kan hjælpe dem til at blive bevidste om, hvordan de bedst lærer og videreudvikler deres færdigheder.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i foråret 1997. Vi modtog 105 besvarelser - 52 fra tekniske skoler og 53 fra handelsskoler.

Undersøgelsen viser, at på svartidspunktet havde 13 tekniske skoler og syv handelsskoler oprettet valgfaget Faglig læsning og skrivning, men at i alt 74 skoler har udbudt aktiviteter for den målgruppe, som valgfaget henvender sig til. Disse tilsvarende aktiviteter har været betegnet som lektieværksteder/lektiecafeer, skriveværksteder, kursus i grammatik og retstavning, ekstra dansk eller læse- og skriveværksted. Vi ser således en mangfoldighed af aktiviteter på skolerne. Samlet oplyser skolerne, at der er 117 uddannede læselærere, heraf 72 på de tekniske skoler og 45 på handelsskolerne.

Skolerne har optaget alle tilmeldte og eftertilmeldte elever til valgfaget. Kigger man på frafaldstallene og lærernes vurdering af elevernes forudsætninger, kan vi konkludere, at det i høj grad er lykkedes at nå den ønskede målgruppe. Eleverne tilmelder sig på baggrund af deres egen oplevelse af behovet, mens svarene i spørgeskemaundersøgelsen er baseret på lærernes vurdering. Det er stadig et åbent spørgsmål hvor stor en del af målgruppen, man har fået fat på, men alle tilbagemeldinger tyder på, at valgfaget er blevet positivt modtaget fra både lærer- og elevside som et synligt og seriøst tilbud.

Den dobbeltlærerdækning, som er foreslået i vejledningen til valgfaget, har været praksis på knap en trediedel af skolerne.

Der er imidlertid stor forskel på hvor mange elever, der optages i klasser med dobbelt lærerdækning, idet tallet varierer fra 12-22.

Normeringstallene for dobbelt lærerdækning ser således rimelige ud med hensyn til at kunne gennemføre den ønskede praksis, mens der generelt er meget høje maksimumtal, når der kun er en lærer til rådighed. Her vil et elevtal på 10-11 være rimeligt.

Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse har vi oplevet et stort lærer- og elevengagement. De fleste lærere, vi har talt med, har været meget glade for at få suppleret deres faglighed med en læselærer- eller læsepædagoguddannelse, fordi de ikke tidligere har arbejdet så indgående med sproglige, fonemiske og morfematiske forhold, og ikke tidligere været opmærksomme på mulighederne i den procesorienterede og metodiske tilgang til elevernes læse- og skriveudvikling.

I den konkrete undervisning arbejder de fleste lærere med en relativ fast struktur for det daglige forløb - f.eks. arbejdes der næsten altid med grammatiske øvelser, men vi har set mange forskellige variationer, og langt de fleste lærere tilrettelægger undervisningen efter elevernes behov og ønsker.

Lærerne er generelt meget opmærksomme på at integrere hovedområderne læse om, tale om og skrive om erhvervsfaglige og almene emner, og vi har - til inspiration og viderudviklingpræsenteret en del af de øvelser og aktiviteter, vi har set, i kapitel 6. De udviklingsbehov og ønsker, lærerne har til den faglige udvikling, centrerer sig om et behov for materiale, der er udarbejdet specielt til valgfagets målgruppe. Her ligger det største behov i forbindelse med skrivning og mundtlig kommunikation, idet lærerne mangler materiale og delvist ideer i forbindelse med grammatisk træning og procesorienteret skrivning i en erhvervsfaglig sammenhæng, og mangler gode/sjove ideer i forbindelse med elevernes eget arbejde med at videreudvikle og præcisere de mundtlige kommunikative færdigheder.

I forbindelse med valgfagets afgrænsning fra det traditionelle danskfag i erhvervsuddannelserne er lærere og elever enige om, at der er - endog ret stor - forskel. Set fra lærernes synspunkt skal valgfaget primært give eleverne nogle metoder og redskaber, de selv kan arbejde videre med i såvel danskfaget som uddannelsen og dagliglivet i øvrigt. Valgfaget er ikke et dannelsesfag i traditionel forstand men et fag, der i højere grad gør dem uddannelsesegnede. De metoder, valgfaget præsenterer eleverne for, er den aktive, spørgende og procesorienterede tilgang til læsning og skrivning, og nogle af redskaberne er grammatik og staveøvelser, og i det hele taget det at blive bevidst om egne styrker og få mod og selvtillid til at arbejde med svaghederne.

På baggrund af elevernes udtalelser er den væsentligste forskel på valgfaget og danskfaget - for eleverne - at de opfatter valgfaget og læreren som en stor hjælp i arbejdet med at forbedre konkrete vanskeligheder. Noget af det, eleverne har været mest glade for, er stavetræningen, og det at arbejde med læseformål og forskellige læseformer samt det, at de nu tør skrive og generelt har fået sat fokus på det, som de hver især finder vanskeligst.

Generelt kan vi således konkludere, at Undervisningsministeriets initiativer på erhvervsskolerne har udmøntet sig i mange vellykkede initiativer og gode undervisningstilbud, som lærere og elever er glade for, og som eleverne har stor nytte af.

En stadig og løbende positiv udvikling af valgfaget skal efter vores mening blandt andet foregå ved at imødekomme lærernes behov for netværk og erfaringsudveksling. Ud fra de lærerudtalelser, vi har hørt, bør erfaringsudveksling og FoU-projekter centrere sig om lærernes behov for udvikling og bearbejdning af materialer inden for emnerne grammatik, procesorienteret skrivning i netop denne sammenhæng og for denne målgruppe samt mundtlig kommunikation.

Samtidig med, at den foreløbige indsats på læse- og skriveområdet overordnet peger på en positiv faglig udvikling, efterlader den imidlertid også nogle væsentlige spørgsmål:

1. På basis af det materiale, der eksempelvis dokumenterer lærernes vurdering af elevernes forudsætninger, kan det konkluderes, at det i høj grad er lykkedes at nå elever i den ønskede målgruppe. Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål, hvor stor en del af målgruppen, det faktisk er lykkedes at få i tale. Med erhvervsuddannelsesreform 2000 vil der for flere elever være et større behov for såvel personlig vejledning som for undervisning i studiestrategier, for at den individuelle uddannelsesplanlægning kommer til at fungere efter hensigten. Spørgsmålet om målgruppen kan også stilles på basis af den undersøgelse af elevers og kursisters læsefærdigheder, som er foretaget ved Elbro og Arnbak for UVM i 1996/97. I forbindelse hermed kommer skolernes praksis med hensyn til elevinformation, valgfagsudbud og læsevejledning også i fokus. Relevante undersøgelsesfelter kan i denne forbindelse være: Hvad gør skolerne for at informere, vejlede og motivere eleverne? Og er der eventuelt tale om en praksis, der kan forbedres? Hvad lægger eleverne til grund for beslutningen om at følge Faglig læsning og skrivning? Eller for ikke at tage imod tilbuddet? Er det muligt at afdække særlige "hurdler" med hensyn til at motivere eleverne til at tage imod tilbuddet?
2. Erfaringsopsamlingen peger på, at eleverne opfatter undervisningen i faglig læsning og skrivning som et seriøst og godt tilbud. Lærerne giver udtryk for, at eleverne generelt er motiverede for undervisningen, og forholdet mellem tilmeldings og frafaldstal i valgfaget underbygger dette forhold. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for forholdet om undervisningens effekt. Dette spørgsmål drejer sig om den faktiske indvirkning på elevernes læsefærdigheder og på to andre dimensioner, der altfor ofte overses, nemlig undervisningens indvirkning på elevernes læsemotivation og på deres læsemønster.
3. Erfaringsopsamlingen peger på, at lærerne i vidt omfang anvender forskellige former for tests og testmetoder som led i undervisningen. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvorledes testresultaterne bruges som udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisning og vejledning af eleverne. Hertil kommer et andet problemfelt: meget få eller ingen tests er udarbejdet på baggrund af dokumenterede læsekrav i de forskellige erhvervsuddannelser. Dette betyder, at mange læselærere står famlende med hensyn til anvendelsen af tests. Intentionerne i erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til en diskussion af værdien af testning og en vurdering af testning som grundlag for vejledning.
4. Med valgfaget faglig læsning og skrivning er det lykkedes at skabe et undervisningstilbud, der har appel til en elevgruppe, som det tidligere har været vanskeligt at få i tale. Dette hænger sammen med, at fagets målgruppe nok er svage læsere, men netop ikke så svage, at de næsten automatisk vil få tilbudt specialpædagogisk støtte. Tværtimod bygger deres faglige udviklingsmuligheder på, at de bliver bevidste om, at de kan komme til at læse og skrive bedre, hvis de selv gør en aktiv og målrettet indsats. De skal altså foretage et individuelt valg af undervisningstilbud, som er motiveret af de krav om læsning og skrivning, som de møder/vil møde i forbindelse med deres erhvervsuddannelsesforløb. Spørgsmålet er, om der på dette felt er gjort nyttige erfaringer - af både læse-/skrivefaglig og almen art - som eksempelvis vil kunne overføres til vejledning af eleverne på de brede grundforløb i erhvervsuddannelsesreform 2000.
5. Undervisningen i faglig læsning og skrivning er berammet til ca. 80 lektioner. For de elever, der har fået mod på at læse og skrive, men som stadig har behov for faglig støtte, findes der ikke et tilsvarende "overbygningstilbud". En undersøgelse af, om dette kunne være nødvendigt samt af, hvordan faglig læsning og skrivning med fordel kan se ud i de nye erhvervsuddannelser - opbygget i moduler f.eks. - er ligeledes et væsentligt og muligt undersøgelsesfelt.

Denne side indgår i publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også skrive" som kapitel 8 af 11
© Undervisningsministeriet 2000