    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) 9. Faglig læsning og skrivning: De kvantitative data fra undersøgelsen
Vi har med dette ret omfattende spørgeskema ønsket at få et grundlag for at beskrive den mangfoldighed, der karakteriserer læselærernes arbejde med undervisningen i valgfaget. Den kvantitative del af spørgeskemaet belyser, hvordan skolerne har forholdt sig til elever med læsevanskeligheder, og hvordan de har forholdt sig til oprettelse af valgfaget: Faglig læsning og skrivning. Udover det organisatoriskadministrative vedr. udbud, holddannelse og holdstørrelser har vi også indsamlet oplysninger om, hvordan man har forholdt sig til en række af de anbefalinger og principper, der er beskrevet i vejledningen til valgfaget, herunder om brug af undervisningsmaterialer og udstyr. I spørgeskemaundersøgelsens kvalitative del har den enkelte lærer kunnet præcisere sine overvejelser og iagttagelser fra undervisningens planlægning og gennemførelse. Vi har bedt lærerne vurdere hvilke aktiviteter, der har været særligt givende eller opløftende - de såkaldte "stjernestunder". Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført midt i 1997, nogle få måneder efter at vejledningen var udsendt til skolerne. Spørgeskemaerne blev udsendt til alle skoler og til de læselærere, som har deltaget i DEL's læselæreruddannelse. Vi modtog 103 besvarelser, heraf 52 fra tekniske skoler og 51 fra handelsskoler. Der er fem-seks tekniske skoler og seks handelsskoler, som ikke har besvaret. Svarprocent kan ikke direkte beregnes ud fra disse tal, men vi mener at have fået en meget tilfredsstillende respons på vores undersøgelse. Vedrørende gennemførte og igangværende aktiviteter (spm. 1 og 2) Undersøgelsen har vist, at der på 74 skoler har været udbudt aktiviteter for den målgruppe, valgfaget henvender sig til. Der er 13 tekniske skoler og syv handelsskoler, som har oprettet hold til valgfaget. Fra 44 handelsskoler, der ikke har udbudt valgfaget, har de 29 haft andre tilsvarende tilbud, der har været betegnet som:
Fra 39 tekniske skoler, som ikke har udbudt valgfaget, har de 24 haft andre tilsvarende tilbud, der har været betegnet som:
Antal læselærere på skolerne (spm. 3) Samlet oplyser skolerne, at der er 117 uddannede læselærere, heraf 72 på de tekniske skoler og 45 på handelsskolerne. Om valgfaget: Faglig læsning og skrivning Som tidligere oplyst var der på undersøgelsestidspunktet, sommeren 1997, 20 skoler, som udbød valgfaget. Der indkom 23 besvarede spørgeskemaer fra 27 læselærere, som har været involveret i valgfagsundervisningen. Udbud og normering af valgfagsundervisningen (spm. 5 - 11) Hvor udbydes valgfaget? På langt de fleste skoler er tilbuddet givet til alle afdelinger. Hvor der kun er nævnt enkelte afdelinger, har det især været metal- og levnedsmiddelafdelinger på de tekniske skoler. Langt de fleste udbyder på 1. og 2. skoleperiode. På enkelte tekniske skoler gives tilbuddet også på de efterfølgende skoleperioder. Med hvilket samlet timetal er valgfaget udbudt?
Der er ingen væsentlige forskelle på svarene fra tekniske skoler og fra handelsskolerne. Antal lektioner pr. uge Langt de fleste oplyser, at de udbyder med fire timer pr. uge. Kun to besvarelser, (med 20 og 30 timers forløb) oplyser to timer pr. uge. Hvilken holdstørrelse er valgfaget normeret med? Er der ved denne normering regnet med dobbelt lærerdækning? Der er oplyst mange forskellige og meget varierende maksimum og minimum tal. En fejlkilde kan være, at man ikke har haft generelle normeringstal, og at man i stedet har oplyst det aktuelle elevtal. På handelsskolerne er gennemsnittet af maksimumholdstørrelse 18, medens den er 15 for de tekniske skoler. Dobbelt lærerdækning Med hensyn til dobbelt lærerdækning er det praksis på knap en tredjedel af skolerne, men der er stor forskel på hvor mange elever, der optages i klasserne med dobbelt lærerdækning, idet tallet varierer fra 12 til 22. Her er der ingen væsentlige forskelle mellem tekniske skoler og handelsskoler. Kun én lærer Her varierer maksimumsantallet fra 10 til 20 elever (middeltal 15). Mens normeringstallene for dobbelt lærerdækning ser rimelige ud, er der nogle alt for høje maksimumstal, når der kun er én lærer til rådighed. Her vil elevtal på 10 - 11 være det rimelige maksimum. Har der været tilfredsstillende lokaleforhold? Langt de fleste besvarelser viser, at der har været tilfredsstillende lokaleforhold. Der er tre-fire, der svarer, at de ikke har været tilfredse med lokaleforholdene. I et af disse tilfælde vil situationen bedres i august 97, når et nyt lokale skulle være færdig. Spørgsmål vedrørende eleverne Hvor mange elever tilmeldte sig?
Kommentar Man har optaget alle tilmeldte og eftertilmeldte elever, selvom man herved har overskredet det normerede maksimumsantal. På en tredjedel af holdene har der slet ikke været frafald, og på de øvrige hold har frafaldet varieret fra 5 - 25 %. Næsten alle "frafaldne" elever forlod uddannelsen helt. Fra de frafaldne, der blev på skolen, blev der oplyst følgende begrundelser:
Havde nogle af eleverne så store problemer med læsning og skrivning, at de efter din mening falder uden for målgruppen (jf. fagbeskrivelsen)? (spm. 21) Langt de fleste skoler oplyser, at de har enkelte eller nogle få elever med så ringe forudsætninger, at de falder uden for målgruppen. Et par skoler oplyser, at det drejer sig om halvdelen af eleverne. Havde du elever, hvis læse- og skrivefærdigheder var så gode, at deres behov vanskeligt kunne tilgodeses i undervisningen? (spm. 22) Halvdelen af skolerne oplyser, at der var en eller to af eleverne, der tilhører denne kategori, mens de øvrige ikke har oplyst nogen i denne kategori. Sammenfattende kommentar Når man ser på frafaldstallene og vurderingen af deltagernes forudsætninger, kan man konkludere, at det i høj grad er lykkedes at få fat i elever fra målgruppen. Eleverne tilmelder sig på baggrund af deres egen oplevelse af behovet, mens svarene i spørgeskemaundersøgelsen er baseret på lærernes vurdering. Det er stadig et åbent spørgsmål hvor stor en del af målgruppen, man har fået fat i, men alle tilbagemeldinger tyder på, at valgfaget er blevet positivt modtaget både fra lærerside og elevside som et synligt og seriøst tilbud. Vægtning af de tre hovedområder læsning, skrivning og mundtlig kommunikation (spm. 23)
Delaktiviteter under læsning (spm. 26) Træning i forskellige læseteknikker (ca. timetal) Der er 16, der har besvaret dette spørgsmål, og gennemsnittet for de 16 besvarelser er: 7,9 timer brugt til træning i forskellige læseteknikker med en variation fra 2 - 16 timer. Delaktiviteter under skrivning (spm. 29 - 32)
Delaktiviteter under mundtlig kommunikation (spm. 34) Har de enkelte elever haft egentlige mundtlige opgaver/fremlæggelser? Eksempler: Referat fra læsning af bøger og artikler Foredrag om selvvalgt emne (hobby, egen uddannelse m.m.) Højtlæsning af egen historie Præsentation af en selv/en kammerat Gengivelse af morgenens nyheder Diskussion af aktuelt emne Oplæg baseret på skriftlige arbejder. Adgang til og brug af edb-udstyr (spm. 12, 28 og 33) Hvordan har adgangen til edb-udstyr været organiseret? Over halvdelen af besvarelserne viser, at der har været mulighed for adgang til edb-udstyr hele tiden, og det er udnyttet af næsten alle. Der er ikke nogen, der har været uden mulighed for adgang til edb-udstyr, men for ni har der været en begrænset adgangsmulighed. Denne mulighed er udnyttet meget forskelligt. Et par stykker har overhovedet ikke udnyttet muligheden, mens nogle af de øvrige har udnyttet muligheden fra nogle få gange og de sidste fra 1/3 til 1/2 af tiden. Edb-lokalets placering og udstyrets beskaffenhed har betydet meget, for hvor ofte det anvendtes. Har du anvendt edb i forbindelse med læsetræning? 22 % svarer ja (kun to oplyser timetal på 14 timer og to timer) Har du anvendt edb i forbindelse med skrivetræning? 22 % svarer nej
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til sidens top |
Denne side indgår i
publikationen "Jeg læste en hel bog og nu tør jeg også
skrive" som kapitel 9 af 11