Fase 4. Delmål, delstrategier og handlingsplan

Det sidste skridt i formuleringen og udarbejdelsen af en internationaliseringsstrategi er formulering af konkrete delmål og delstrategier, som tilsammen udgør selve handlingsplanen for implementeringen af strategien.

Processen resulterer i en strategi, som bliver beslutningsgrundlag for skolens beslutningstagere.

Trin 1: Der udarbejdes strategiforslag med vision, målsætninger og delmål for internationaliseringen

Formulering af delmål, delstrategier og handlingsplan kan udarbejdes som en direkte videreudvikling af fase 3. Det udarbejdede notat suppleret med prioriteringer og nye forslag, som er bragt på bane i fase 3 omstruktureres til et egentligt strategioplæg.

På baggrund af indtryk og prioriteringer fra fase 3 udarbejdes et katalog over konkrete forslag til fremtidig internationaliseringsstrategi.

Strategioplægget skal fungere som beslutningsgrundlag for skolens bestyrelse. Derfor er det vigtigt, at oplægget bliver ganske kortfattet og let at gå til. Oplægget skal indeholde vision, målsætninger, delmål, delstrategier og handlingsplan for implementeringen af internationaliseringsstrategien.

Handlingsplanen skal - på baggrund af de tidligere faser i udviklingsprojektet - være udtryk for konsensus mellem alle de involverede parter. Men den mest centrale aktør vil efterfølgende være skolens ledelse, som vil være ansvarlig for handlingsplanens overholdelse.

En effektiv strategi kræver, at der både på centralt og decentralt niveau formuleres nogle konkrete målsætninger. Målsætningerne skal være indbyrdes støttende, entydige, målbare og tidsbaserede, så det på et givet tidspunkt kan evalueres, om målene er nået. Samtidig skal målsætningerne være både ønskelige, vedkommende og accepterede af skolens vigtigste interessenter. Endelig skal målene være realistiske, men på samme tid også ambitiøse og udfordrende, så de bliver værd at forfølge.

Målene skal følges op af handlingsplaner, der beskriver, hvordan målene skal nås, og hvem der er ansvarlige for initiativer og målopfyldelsen. Det er hensigtsmæssigt at opdele målsæt ningerne på en række hovedtemaer. Sammen med et forslag til en vision kan det give følgende overskrifter i strategioplægget:

• Kort indledning/motivation
• Forslag til vision for internationalisering
• Målsætninger
     - Organisering af internationaliseringen
     - Internationalisering af lærerkræfterne
     - Integration af den internationale dimension i undervisningen
     - Finansiering af internationaliseringen
     - Markedsføring af internationaliseringen.

Vision

Skolens vision udgør den overordnede ramme for internationaliseringen.

Visionen skal være styrende for ambitionsniveau, målsætninger og implementeringen af skolens internationaliseringsstrategi og give et indblik i, hvor international skolen ønsker at være på 5 - 10 års sigt. Et eksempel på en vision for internationaliseringen af en teknisk skole kan være:

"X-skole vil øge sit internationale engagement år for år. Den internationale dimension på samtlige uddannelser skal være udtryk for et tæt samspil mellem skole, lærere, elever og erhvervsliv. Samspillet med virksomheder og skoler i ind- og udland skal resultere i undervisningstilbud, der modsvarer de behov for internationale kvalifikationer og kompetencer, som arbejdsmarkedet stiller til den pågældende uddannelse og som et internationalt samfund stiller til det enkelte menneske."

I forslaget bør der også indgå en overvejelse om, hvordan visionen kan få tilstrækkelig spredning og gennemslagskraft, således at den faktisk bliver styrende for skolens internationalisering.

Målsætninger

Delmålene bør inddeles efter temaer. Hvert delmål bør desuden sættes overskueligt op, så man kan se, hvad baggrunden, formålet og indholdet er, og hvem der skal være ansvarlig for gennemførelsen. Det kan eksempelvis gøres med følgende overskrifter:

Der er en pointe i at sørge for, at de enkelte delmål fremstår som selvstændige forslag frem for som en samlet pakke. Sandsynligvis vil de fleste skoler have vanskeligt ved at igangsætte en lang række forslag på én gang. Det er mere overskueligt både at tage stilling til og at iværksætte strategien, hvis de enkelte delmål er adskilt. Herunder er der givet en række eksempler på delmål.

Eksempel på delmål for organisering af internationaliseringen:

Inddragelse af de lokale uddannelsesudvalg For at sikre, at internationaliseringen sker med accept og opbakning fra skolens vigtigste interessenter, skal internationalisering gøres til et emne, der berøres på alle møder i de lokale uddannelsesudvalg.

Ansvarlig på afdelingsniveau: Uddannelsescheferne og internationalt ansvarlige.

Eksempel på delmål for internationalisering af lærerkræfterne:
Naturligt led i efteruddannelse

For at sikre et godt grundlag for den fortsatte internationalisering af skolens aktiviteter, skal mulighederne for sproglig, faglig og pædagogisk opgradering og udvikling af lærernes internationale kompetencer og kvalifikationer udnyttes optimalt.

Denne form for internationalisering skal være en naturlig del af lærernes efteruddannelse.

Handling: I løbet af 2001 defineres, hvad der menes med den internationale dimension i lærernes kompetenceudvikling og efteruddannelse. Der afsættes endvidere en andel af kursusmidlerne til udvikling af internationale kompetencer hos underviserne. Den internationale dimension kan bestå i:

• lærerudvekslinger i form af ophold på skoler eller i virksomheder i udlandet
• deltagelse i systemeksport eller i løsningen af andre internationale konsulentopgaver
• deltagelse i kurser eller lign. med fokus på internationalisering –kan foregå enten i Danmark eller i udlandet
• arrangement af undervisningsforløb i samarbejde med udenlandske gæstelærere
• arrangement af studieture med et fagligt indhold
• deltagelse i Internationalt Forum
• deltagelse i internationale konkurrencer
• medvirken i sidemandsordning ved internationale aktiviteter mv.

Ansvarlig på afdelingsniveau: Den ansvarlige for den internationale dimension i afdelingen.

Eksempel på delmål for integration af den internationale dimension i undervisningen: International tjekliste

For at gøre internationaliseringen til et nærværende og effektivt element i uddannelserne er det nødvendigt, at der år for år opstilles konkrete målsætninger for de enkelte afdelinger. Målsætninger, som er afpasset den enkelte uddannelse, men som er ambitiøse og peger frem mod den fælles vision.

Tjeklisten godkendes desuden af skolens ledelse, som også sørger for, sammen med afdelingsledelse, at evaluere listen år for år.

Eksempel på delmål for finansiering af internationale aktiviteter: Koordineret søgning efter EU-midler og andre internationale fonde

EU, Verdensbanken mv. er relevante kilder til finansiering. Det drejer sig oftest om større projekter, som er væsentlige for de deltagende medarbejderes kompetenceudvikling, og ofte bidrager de også til udvikling af nye undervisningsmaterialer. Mange finansieringskilder, som har været tilgængelige i de første 10 - 15 år af skolens internationalisering, er ved at være udtømte.

Det drejer sig særligt om de mange EU-programmer, som har haft til formål at sikre mobilitet og øge integrationen i EU.

Dermed forsvinder en del af det grundlag, som skolens internationalisering hidtil har hvilet på. Meget tyder imidlertid på, at der vil være mulighed for at søge nye midler mange andre steder. Nye EU-programmer vil træde i stedet for de gamle, måske med andre temaer, og samtidig bliver andre kilder relevante, såsom FAO og Verdensbanken. Det kræver omstilling og en målrettet indsats at få del i disse midler.

Ansvarlig: International koordinator.

Eksempel på delmål for markedsføring af internationaliseringen:
International temauge

En svag interesse for internationalisering blandt nogle elever og lærere kan skyldes uvidenhed og manglende rollemodeller for håndteringen af internationaliseringen. En afmystificering og en intern markedsføring gennem formidling af succeshistorier kan derfor være med til at fremme internationaliseringen. Samtidig kan sådanne arrangementer være med til at skabe et inspirerende studiemiljø med større fælles forståelse for, dialog om og fokus på internationaliseringens plads på skolen.

Ansvarlig på afdelingsniveau: Den ansvarlige for den internationale dimension i afdelingen.

Trin 2: Strategiforslaget bringes til diskussion i skolens bestyrelse

Inden strategien bringes op i bestyrelsen, bør økonomien i strategien overvejes, således at bestyrelsen har et realistisk grundlag for at vurdere de enkelte forslag i strategien. Således bør der være et budget, et overslag over hvilke ressourcer, de enkelte forslag vil kræve at realisere. Nu skal strategien vedtages og iværksættes. Det betyder, at strategien skal forelægges skolens bestyrelse. Forhåbentlig vil en del af skolens bestyrelse allerede have deltaget i seminarer under udviklingen af strategien.

Nu er det op til bestyrelsen at vedtage strategien helt eller delvist.

Det er en god idé at markere arbejdet med internationaliseringsstrategien ved et større arrangement. Der kan eksempel vis være tale om at sætte emnet på dagsordenen ved en større bestyrelseskonference. Eller eventuelt på konferencer, hvor eksempelvis bestyrelse, ledelse og afdelingsledere deltager.

Med udarbejdelsen af strategiforslaget er der udarbejdet en internationaliseringsstrategi baseret på bred forståelse og accept på skolen og formuleret med hensyntagen til såvel de fremtidige udfordringer til uddannelserne som til ambitioner og traditioner, som præger skolen.

Denne side indgår i publikationen "Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler" som kapitel 8 af 12
© Undervisningsministeriet 2000