Fase 2. Analyse af de forventede udfordringer til uddannelserne og skolen?

Det andet logiske skridt i udarbejdelsen af en strategi er at analysere hvilke udfordringer, virksomheden eller organisationen vil møde i løbet af de kommende 5 - 10 år. I denne fase vendes blikket imidlertid mod skolens omverden og de krav, som den stiller og vil stille til de enkelte uddannelser og til skolen som helhed i de kommende år.

Formålet er at give et dybere indblik i og forståelse for de udfordringer, uddannelserne står overfor. Ofte er de enkelte aktører i det daglige fokuseret mod "kortfristede" problemstillinger som undervisningsplaner, bemanding, mv. Der er sjældent lejlighed til at diskutere et bredere perspektiv, eksempelvis spørgsmål som: I hvilken retning skal skolen udvikle sig? Hvordan ændrer arbejdsmarkedets krav sig? Hvilke nye kompetencer skal vi satse på? I analysen af de forventede udfordringer til de enkelte uddannelser og til den enkelte skole trækkes på allerede gennemførte analyser og vurderinger mv., og på involvering af både interne og eksterne aktører, dvs. det lokale erhvervsliv, lokale organisa tioner mv. Som i dokumentationsfasen er der i høj grad tale om en proces, der skal skabe konsensus om vurderingen af de fremtidige udfordringer.

I denne fase involveres en række eksterne aktører. Formålet er primært at bidrage til en dybere forståelse for udviklingen i skolens omverden og de ændrede krav til fremtidens medarbejdere.

Samtidig kan kontakterne til eksterne aktører vise sig gavnlige på et senere tidspunkt, eksempelvis når strategien skal iværksættes.

1. trin: Fagspecifikke udfordringer undersøges - kontakt til lokale organisationer og erhvervsliv

Allerede i fase 1 er det en god idé at tage hul på en diskussion om de fremtidige udfordringer for skolen, jf. sidste del i skabelonen for dokumentationsrapporten. Undersøgelsen af de fremtidige udfordringer skal imidlertid i højere grad søge kilder uden for skolen. Undersøgelsen skal munde ud i et notat/ en rapport, som er udgangspunkt for debat på skolen. Rapporten er et forsøg på at indkredse og konkretisere hvilke ændrede forudsætninger, krav og udfordringer, som erhvervsuddannelserne - skolerne, organisationen, administrationen, eleverne og lærerne - vil møde i løbet af de kommende 5 - 10 år som følge af internationaliseringen.

Kilderne til undersøgelsen kan søges en række steder:

• Aktuel dokumentation om tendenser i det danske og lokale erhvervslivs efterspørgsel og krav til arbejdskraften aktuelt og fremover.
• Eksisterende litteratur om den generelle strukturudvikling i retning mod internationalisering og globalisering af erhvervslivet og implikationerne for erhvervsuddannelse.
• Interview med en række af de centrale aktører i skolernes og uddannelsernes omverden: Lokale uddannelsesudvalg, organisationer og arbejdsmarkedets parter.
• Interview med lokale brancheforeninger mv.
• Interview med udvalgte private virksomheder - aftagere til og samarbejdspartnere for erhvervsuddannelser.
• Indtryk fra interview og seminar afholdt i 1. fase.

En stor del af inspirationen kan komme fra en række publikationer, som er skrevet om emnet i de seneste år - se udvalgte eksempler i listen nedenfor.

Herudover er det vigtigt at sætte udfordringerne ind i en nærværende lokal virkelighed. Der bør være eksempler fra lokale virksomheder på, hvad internationaliseringen betyder for kravene til medarbejderne, og i hvilken retning udviklingen går fremover. Derfor gennemføres en række interview med lokale virksomheder. Det kan være virksomheder, som har en form for tilknytning til skolen allerede, men det kan også udmærket være andre - faktisk en udmærket lejlighed til at udvide skolens netværk. Det er væsentligt, at de interviewede repræsenterer en række forskellige erhverv.

Der skal også arrangeres interview eller møder med lokale repræsentanter for faglige organisationer og arbejdsmarkedets parter for at få deres indtryk af kravene til fremtidens medarbejdere.

Mange af disse lokale aktører har et førstehåndsindtryk af flaskehalse og virksomhedernes efterspørgsel på efteruddannelse.

Derfor er det en glimrende kilde til viden om de fremtidige krav.

Det samlede notat skal diskutere følgende spørgsmål:

• Hvordan er politikernes holdning til internationalisering?
• Hvilke krav, målsætninger og incitamenter er der?
• Hvordan ser skolerne på internationaliseringen?
• Hvilke nye krav stiller erhvervslivet? (globaliseret marked, teknologisk udvikling, intelligent organisering, mere specialiserede krav til produkterne)
• Omfatter internationaliseringen alle virksomheder?
• Stiller eleverne andre krav?
• Hvordan lever skolen i dag op til disse krav? Er der sammenhæng med omverdenens krav og skolens strategi?