Fase 1. Dokumentation af hidtidige og aktuelle internationaliseringstiltag

Udgangspunktet for alle strategiovervejelser er et klart billede af den situation, som en virksomhed eller en organisation står i i dag og af det forløb, der har ført frem til den aktuelle situation.

Selv i store og strategisk meget professionelle organisationer er der sjældent fuldstændig enighed om præcist hvilken situation, den står i, endsige om det historiske forløb, der har ledt frem til den.

I den første fase kortlægges omfang og karakter af de internationale aktiviteter, som skolen og de enkelte uddannelser har gennemført, og de erfaringer, som aktiviteterne har givet uddannelserne, skolernes organisation, lærere og ledelse.

Dokumentationen af de hidtidige og aktuelle internationaliseringstiltag - omfang, karakter og erfaringer - er både en objektiv dokumentationsopgave og en konsensusproces, hvor der blandt de involverede personer, afdelinger, lærere, ledelse, administration og eventuelt elever skabes enighed om, hvad de hidtidige erfaringer består i.

Det er vigtigt, at en bred skare af skolens interessenter involveres i processen. Dokumentationen skal således gennemføres i et tæt samspil med alle de involverede grupper, så resultatet bliver så uvildigt/objektivt som muligt. Samtidig sikrer dette, at alle parter er enige om, at det er en korrekt beskrivelse af de hidtidige og aktuelle internationaliseringstiltag, deres omfang, karakter og af positive såvel som negative erfaringer. I dokumentationsopgaven ligger således også en vurdering af hvilke aktuelle problemer med internationaliseringen af uddannelser og institutioner, som en internationaliseringsstrategi skal kunne løse.

Dokumentationen kan gennemføres med udgangspunkt i en serie interview med de involverede parter, samt med udgangspunkt i det skriftlige materiale, der allerede foreligger om de konkrete historiske og aktuelle internationaliseringstiltag. For at sikre konsensus om den udarbejdede dokumentation kan der i løbet af dokumentationsfasen gennemføres et antal interne arbejdsseminarier, workshops mv. for de ansatte, hvor udkast til beskrivelser af de hidtidige og aktuelle internationaliseringstiltag fremlægges og diskuteres.

1. trin: Dokumenter om internationaliseringen fra starten frem til nu gennemgås

Alle tilgængelige dokumenter om internationaliseringen på skolen indsamles. Det drejer sig om blandt andet:

• Internationale strategier fra skolen fra starten af internationaliseringen frem til i dag.
• Organisering: Hvordan er de internationale aktiviteter organiseret på skolen? Har det ændret sig over tid?
• Budgetter: Hvor meget fylder internationale aktiviteter i skolens budget? Giver de overskud/underskud?
• Er erfaringsopsamlingen systematiseret? Findes der interne nyhedsbreve, databaser, årsberetninger fra internationale udvalg mv.?
• Der er tale om en ren researchopgave, som skal forberede de næste trin. Denne research skal give nogle fingerpeg om, hvordan omfang og karakter samt organiseringen af de internationale aktiviteter har udviklet sig over tid.

2. trin: Interview med udvalgte medarbejdere fra forskellige afdelinger

Den indledende research giver et overblik over omfanget og karakteren af skolens internationale historie. En dybere forståelse af, hvor fasttømret et givet element i internationaliseringen er, hvordan den fungerer, og hvilke elementer som måske ikke fungerer optimalt, kan man dog kun få ved at snakke direkte med de involverede medarbejdere.

Derfor bør der gennemføres en række individuelle interview med de relevante lærere, administratorer og ledere på skolen om erfaringerne med internationaliseringstiltag. Formålet er at få en dybere indsigt i hvilke kræfter og prioriteringer, der har været styrende for udviklingen. Samtidig er det vigtigt at få et indblik i resultaterne af de internationale aktiviteter med hensyn til personlig og faglig kompetenceudvikling, uddannelsesudvikling, økonomi mv.

Hvem skal interviewes? I princippet alle medarbejdere, som har eller har haft berøring med internationale aktiviteter, hvad enten der er tale om aktiviteter på skolen eller i udlandet. Det er meget vigtigt, at alle afdelinger er repræsenteret med mindst én person, uanset om der er tale om afdelinger, som kun har meget begrænset berøring med internationale aktiviteter.

Indholdsmæssigt skal interviewene sammen med indtrykkene fra 1. trin give dokumentation til en rapport om skolens internationalisering.

Interviewene kan derfor struktureres ud fra en række punkter, som også ønskes afdækket i rapporten. Et forslag til en sådan struktur er givet i næste trin i processen.

Det er dog vigtigt, at interviewene tager udgangspunkt i, hvordan den enkelte selv opfatter internationaliseringen og ikke i en på forhånd tilrettelagt skabelon. Kun sådan kan man få et korrekt indtryk af, hvilken forståelse af internationaliseringen, der er blandt medarbejderne og de forskellige afdelinger.

3. trin: Der udarbejdes en rapport om skolens internationaliseringshistorie, omfang, udbytte mv.

På baggrund af 1. og 2. trin udarbejdes en dokumentationsrapport.

Rapporten skal være overskuelig og overkommelig at læse både for personer, som er interesserede i internationaliseringen, og for personer som måske er mere interesseret i skolens liv end specifikt internationaliseringen. Der er med andre ord ingen grund til at lave en fuldkommen kronologisk gennemgang af alle skolens internationale aktiviteter. Formålet er at give et indblik i og helhedsforståelse for internationaliseringen på skolen.

Hele dokumentationsrapporten behøver ikke at fylde mere end 15-20 sider. Det vigtige er, at den giver et overblik over hele skolen og dens internationale historie og udfordringer. Den må gerne stille nogle spørgsmål og være problematiserende for at lægge op til debat i det følgende 4. trin. Det værste, der kan ske, er, at rapporten bliver uvedkommende.

Rapporten skal være med til at bringe processen videre i denne fase af projektet. Rapporten vil imidlertid også kunne bruges i senere dele af projektet, når flere aktører bliver involveret. Desuden vil rapporten kunne indgå i helt andre sammenhænge, eksempelvis som introduktion over for nye medarbejdere og elever.

En skabelon for rapporten kan se sådan ud:

1. Overordnet karakteristik af skolens internationalisering

• Udvikling mht. omfang og betydning på skolen
• Ambitionsniveau
• Prioriteringer: Systemeksport, sprog, udviklingsprojekter, lærerudvikling, PIU eller…

2. Eksempler på internationale projekter

• Kronologisk gennemgang af udvalgte, typiske eksempler
• Opdel evt. i hovedområder: Systemeksport, udviklingsprojekter, konsulentydelser, studieture, PIU
• Opstil skitse af, hvordan de internationale aktiviteter har ændret karakter over tid

3. Organisering af internationale projekter

• Er der en formel hierarkisk struktur for de internationale aktiviteter?
• Er der en international afdeling/styringsenhed?
• Er der topstyring eller bottom-up tilgang?
• Opstil skitse af hvordan organiseringen af de internationale aktiviteter har ændret karakter over tid

4. Hvordan er den internationale strategi i dag?

• Er der formuleret en international strategi?
• Hvor konkret er den formuleret mht. målsætninger for omfang, karakter, udbytte etc.?
• Hvor meget er kendskabet til strategien udbredt på skolen?
• Er strategien bredt accepteret?
• Efterleves strategien?
• Findes der mere uformelle strategier/forståelse på skolen?

5. Hvilket udbytte - positivt eller negativt – får skolen af de internationale aktiviteter?

• Elevernes faglige, sproglige og pædagogiske udbytte
• Elevernes sociale, dannelsesmæssige udvikling
• Lærernes faglige kompetenceudvikling
• Uddannelsernes udbytte - udvikling af nye undervisningsmaterialer mv.

6. Hvilke udfordringer står skolen overfor?

• International strategi
• Organisering af internationale aktiviteter
• Erfaringsspredning
• Bred opbakning
• Økonomi.

På næste side er der vist fire eksempler på udviklingen af de internationale aktiviteter på fire tekniske skoler.

Roskilde Tekniske Skoles internationalisering –indikation af historisk udvikling

På Roskilde Tekniske Skole er udviklingen foregået stødvis, fra en start med sporadiske aktiviteter, over en periode med mere faste samarbejdspartnere til nu, hvor internationaliseringen begynder at blive brugt mere målrettet og strategisk.

Aalborg tekniske skoles internationalisering –indikation af historisk udvikling

På Aalborg tekniske skole er udviklingen sket mere glidende, men i et todelt forløb, hvor systemeksport har været et særligt karakteristisk element i udviklingen.

Holbæk tekniske Skoles internationalisering –indikation af historisk udvikling

Holbæk tekniske Skole har som de andre skoler oprindeligt haft et stigende niveau, men har på et tidspunkt set sig nødsaget til at bremse kraftigt op og drosle aktivitetsniveauet ned.

EUC Syds internationalisering - indikation af historisk udvikling

Kurven for EUC Syd indikerer en støt udvikling af hele spektret af internationale aktiviteter, blot med mindre ryk som følge af ændrede prioriteringer på baggrund af øgede ambitioner.

De fire kurver angiver ikke indbyrdes størrelsesforhold.

På næste side er der vist fire eksempler på strukturel udvikling på de samme fire skoler.

Roskilde Tekniske Skoles internationalisering –indikation af strukturel udvikling

Roskilde Tekniske Skole indikerer en udvikling fra uformel styring baseret på enkeltpersoner til en periode med en bredt formuleret vision og decentral styring. Sidst er det et spørgsmål, om de internationale aktiviteters omfang og karakter skal afstedkomme ændringer i organiseringen af de internationale aktiviteter.

Aalborg tekniske skoles internationalisering –indikation af strukturel udvikling

Kurven for Aalborg tekniske skole viser, at der er arbejdet målrettet med organiseringen i takt med den øgede internationalisering på skolen.

Holbæk tekniske Skoles internationalisering –indikation af strukturel udvikling

På Holbæk tekniske Skole afspejler kurven frem til 97/98 også en organisatorisk professionalisering. Derefter har neddroslingen af de internationale aktiviteter ført til, at de internationale aktiviteter i dag faktisk organiseres på samme måde som for år tilbage - baseret på enkeltpersoners engagement og initiativ.

EUC Syds internationalisering - indikation af strukturel udvikling

EUC Syd afspejler som Aalborg tekniske skole en støt stigende professionalisering og formalisering af de internationale elementer. Imidlertid er det foregået mere tøvende på EUC Syd, fordi det har været prioriteret højt, at initiativ og ansvar er placeret i de enkelte afdelinger frem for centralt. Selv om der i dag er en international stabsfunktion, er projektstyringen fortsat placeret decentralt.

4. trin: Der afholdes seminar med en bred skare af skolens interessenter

For at sikre konsensus om den udarbejdede dokumentation gennemføres i løbet af dokumentationsfasen et antal interne arbejdsseminarer, workshops mv., hvor udkast til beskrivelser af de hidtidige og aktuelle internationaliseringstiltag fremlægges og diskuteres.

Der er flere muligheder i dette trin. Det er en god idé at afholde workshops i hver afdeling, hvor dokumentationen diskuteres specielt i forhold til netop denne afdeling. Det vil måske opfattes som ganske omfattende at gennemføre. Men mindre kan også give et tilfredsstillende resultat. Det vigtigste er at afholde et eller flere stormøder/arbejdsseminarer, hvor en bred skare af skolens interessenter, faglærere, administration, ledelse, skolens bestyrelse og faglige udvalg er repræsenteret. Det er her, der skabes konsensus om den internationale dimension på skolen, og det er derfor vigtigt, at alle grupper er repræsenteret.

Alle afdelinger bør sende mindst én person.

Formålet med mødet er at diskutere skolens internationalisering.

Med udgangspunkt i en præsentation af de vigtigste budskaber fra dokumentationen kan de tilstedeværende opfordres til at give udtryk for, om de er enige eller uenige i de fremlagte.

Eventuelt kan der forud for mødet sikres, at en repræsentant for hver afdeling forbereder et kort indlæg. Dette kan virke som en opfordring til, at internationaliseringen kommer på dagsordenen i de enkelte afdelinger.

Et sådant forum er også oplagt til at tage hul på diskussionen om de fremtidige udfordringer til skolen og uddannelserne.

Det kan give et fingerpeg dels om hvilket ambitionsniveau, der aktuelt præger skolen, dels om der er store forskelle i, hvordan forskellige grupper ser på internationaliseringen. Desuden er det endnu en måde at få ført debatten videre på skolen.

Et seminar med en meget bred skare er en uvant mulighed for at mødes og diskutere et emne på tværs af sædvanlige opdelinger.

Mange vil blive både overraskede og motiverede af at opdage hvor meget, der egentlig foregår rundt omkring på skolen og hvor mange, der har en eller anden form for tilknytning til noget internationalt.

Efterfølgende indarbejdes indtrykkene fra diskussionen i rapporten, som herefter kan antages at være en bredt accepteret dokumentation af skolens hidtidige og aktuelle internationalisering.

Denne side indgår i publikationen "Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler" som kapitel 5 af 12
© Undervisningsministeriet 2000