![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Model for udvikling af en internationaliseringsstrategi
Selvom der kan være tale om vidt forskellige forudsætninger, ønsker og ambitioner for internationaliseringen, og selvom ingen skolers strategiprocesser vil være identiske, kan der opstilles en model over et grundlæggende faseforløb, som udviklingen af en effektiv internationaliseringsstrategi forudsætter - en værdikæde for udviklingen, formuleringen og implementeringen af strategier. Modellen vil i princippet kunne anvendes af alle erhvervsskoler uanset på hvilket niveau i internationaliseringen, skolen befinder sig. ModellenNedenfor vises en oversigt over, hvordan hele processen kan forløbe. Modellen begynder med en opstartsfase, som skal sætte rammerne for og målsætningerne med projektet. Når opstartsfasen er gennemført, følger yderligere fire faser i processen med at udvikle en internationaliseringsstrategi. I hver fase gennemløbes en række trin - aktiviteter, som driver processen fremad.
Hvis strategien skal implementeres og fungere effektivt, stiller dette indirekte nogle krav til processen, der fører til udformningen af strategien. Skolen rummer en lang række forskellige aktører. Deres indflydelse på og accept af en klar idé eller vision for internationaliseringen vil give fornyelsesprocessen den ekstra energi, som er nødvendig for at nå betydelige resultater. Omvendt: Hvis væsentlige aktører føler sig tilsidesat eller bliver påtvunget en strategi, som de ikke har deltaget i udformningen af, er der en stor risiko for, at internationaliseringsstrategien mister gennemslagskraft. Derfor er bred konsensus om strategien helt afgørende for udviklingen af en levedygtig international strategi. I det efterfølgende gennemgås faserne mere detaljeret. Hver fase indledes med en oversigtsfigur for, hvordan fasen forløber. Hensigten og målet med fasen præsenteres, og de enkelte trin gennemgås. Sidst i hæftet gennemgås, under overskriften "Vær opmærksom på Tværgående erfaringer", en række problemstillinger og erfaringer, som det kan være gavnligt at tage hensyn til, før man går i gang med projektet. Det drejer sig særligt om forskelle i opfattelserne mellem de forskellige aktører, som er involveret - forskelle, som har en naturlig baggrund, men som kan gøre det vanskeligt at få overblik over projektet og skabe konsensus. Endelig er der et bilag med forslag til spørgsmål og emner, som kan bruges som inspiration ved forberedelse af interview og seminarer i løbet af projektet.
|
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |