Nye krav til erhvervsskolerne

Baggrund - hvor internationale er skolerne i dag?

Et stadig mere internationaliseret erhvervsliv er en stor udfordring for erhvervsskolerne. Udfordringen omfatter ikke blot en nyudvikling af uddannelserne, så elevernes kompetencer bliver mere internationale, men også en udvikling af lærernes kompetencer, af organisering, finansiering og markedsføring af de internationale aktiviteter. Med andre ord kræves en målrettet, koordineret, ambitiøs og bredt accepteret strategi- og handlingsplan for udviklingen og konsolideringen af internationaliseringen.

Interessen og behovet for at fokusere på internationalisering af de tekniske skoler øges i takt med, at dansk erhvervsliv bliver stadig mere internationalt orienteret. Langt de fleste tekniske skoler har allerede erfaringer med internationale aktiviteter, men typisk er det kun en mindre del af de tekniske skolers uddannelser, fag, elever og lærere, der er internationalt orienterede.

Dette er blandt konklusionerne på en spørgeskemaundersøgelse om de tekniske skolers internationale strategier, som Oxford Research gennemførte i vinteren 98-99 for Undervisningsministeriet og Roskilde Tekniske Skole.¹ Undersøgelsen giver et godt indblik, i hvor indarbejdet internationaliseringen er på de tekniske skoler, hvilke aktiviteter det omfatter, og hvilke barrierer der opleves. I det følgende gengives hovedpointerne fra undersøgelsen.

Stort set alle tekniske skoler har et eller flere internationale elementer integreret i eller knyttet til uddannelserne. Dette kan umiddelbart virke overraskende højt, udfra den gængse opfattelse, at de tekniske skoler generelt er mindre internationaliserede end eksempelvis handelsskolerne. Der er imidlertid stor variation mellem omfanget og graden af formalisering af de internationale aktiviteter.

Fire ud af fem tekniske skoler har allerede på nuværende tidspunkt internationale samarbejdspartnere. Dette kan ses som en direkte følge af, at mange skoler har en strategi for deres internationaliseringsbestræbelser.

Ikke mindre end 84 procent af respondenterne i undersøgelsen har en internationaliseringsstrategi, hvilket fremgår af figur 1.

Af disse er det dog kun ca. halvdelen (47 procent), der har arbejdet så meget med deres strategier, at disse er nedskrevet som en del af de skriftlige målsætninger og retningslinier for skolen. Yderligere 37 procent af skolerne har en internationaliseringsstrategi, som endnu ikke er nedskrevet, og som må formodes at være mindre formaliseret og velorganiseret.

Ser man på indholdet i skolernes internationaliseringsstrategier, viser der sig en stor variation i de konkrete aktiviteter og tiltag. En gennemgående tendens er, at aktiviteterne i højere grad er forsøgt knyttet til enkelte læreres kvalifikationer frem for en egentlig sammenhængende internationaliseringsstrategi.

Skolerne satser på, at allerede ansatte lærere kan udvikles til at stå for en yderligere internationalisering. Der er altså i vid udstrækning tale om, at skolerne udvikler de internationale aktiviteter ved at udbygge erfaringerne hos lærerne eller eventuelt ved at udnævne koordinatorer.

Derimod er det kun 1/3 af skolerne, som vil internationalisere gennem rekruttering af nye medarbejdere med international erfaring (se figur 2). Dette forhold kan naturligvis skyldes, at sådanne medarbejdere generelt er en mangelvare, og at skolerne derfor søger andre veje. Ligeledes er der ikke så stor udbredelse af egentlige internationale sekretariater eller oplysning i form af f.eks. et nyhedsbrev om internationale aktiviteter.

Mål for internationaliseringsstrategi

For at få et samlet billede af karakteren af skolernes internationalisering, er det interessant at undersøge, hvem der tager initiativet til at udforme en strategi. For de skoler, der angiver at have en internationaliseringsstrategi, er det i hovedsagen skolens ledelse, som har taget initiativet. I over halvdelen af tilfældene har også skolens lærere og bestyrelse deltaget, mens kun ganske få skoler har gjort brug af ekstern hjælp eller sparring i form af faglige udvalg eller konsulenter, jf. figur 3.

Det skal i forlængelse heraf nævnes, at hos 88 procent af skolerne har skolens bestyrelse diskuteret den internationale strategi.

Dette tyder på, at de internationale aktiviteter prioriteres ganske højt i skolernes langsigtede udvikling. Det er dog kun knap halvdelen af skolerne, 46 procent, som har internationalisering som et selvstændigt mål for skolen.

Som et led i måling af skolens internationalisering registrerer et stort flertal såvel kvalitative som kvantitative mål, jf. figur 4.

Også registrering af internationale aktiviteter vurderes at være et mål i sig selv. Derimod er det kun ca. en tredjedel af de tekniske skoler, som har fastsat konkrete kvalitetsmål for deres strategi.

Det samlede indtryk af de tekniske skolers overordnede internationaliseringsstrategi tegner et billede af, at der er en bevægelse i gang. Sammenlignet med en undersøgelse fra 1995 om de internationale aktiviter på erhvervsskolerne er der tale om en klar tendens til øget internationalisering.²

Undersøgelsen, som blev gennemført for tidligere Erhvervsskoleafdelingen i Undervisningsministeriet, er ikke direkte sammenlignelig med nærværende undersøgelse, men det samlede indtryk fra de to undersøgelser er formentlig pålideligt nok. Opmærksomheden omkring de internationale aktiviteter er også slået igennem i de tekniske uddannelser.

Et gennemgående billede er, at det især er de store skoler, der opfatter internationalisering som et selvstændigt mål for skolen, og som har iværksat målrettede strategier for de internationale aktiviteter. Denne tendens var også tydelig i undersøgelsen fra 1995.

Derimod er der ikke noget, der tyder på en forskel mellem skolernes geografiske placering i landet. Eneste undtagelse er, som tidligere nævnt, skolerne på Grønland og på Færøerne, som typisk ikke opfatter internationaliseringen som særligt nærværende. Telefoninterview med disse indikerer, at de nordatlantiske skoler ikke finder internationaliseringen særlig relevant og nærværende for netop deres uddannelser. En medvirkende årsag er formentlig også, at man ikke har adgang til de samme tilskud fra EU, da Grønland og Færøerne står uden for EU-samarbejde. De tilbageværende skoler i Grønland og på Færøerne har da heller ikke internationale aktiviteter i et omfang som skolerne i Danmark.

Undervisningsaktiviteter med internationalt indhold

Internationalisering af en teknisk skole vil naturligt indebære nogle ændringer i undervisningsformen, således at indholdet i undervisningen bliver mere internationalt orienteret. Der er mange måder, hvorpå internationaliseringen af uddannelserne kan sikres. Undersøgelsen viser, at det er en bred vifte af undervisningsforløb, som anses for relevante for internationaliseringen, jf. figur 5.

Udvekslinger, praktik i udlandet, særlige projektforløb og internationale klasser vurderes højest blandt de elementer, som vil være med til at sikre de erhvervsfaglige og erhvervsgymna siale uddannelsers internationalisering. Disse aktiviteter vil opbygge kompetencer hos skolens medarbejdere, og der vil derigennem også blive oparbejdet en viden og erfaring - kompetencer som skolerne savner. Samlet er indtrykket, at internationale aktiviteter betragtes som relevante på en lang række forskellige fronter - ikke blot på enkelte udvalgte.

Det samme billede kommer til udtryk, når det drejer sig om hvilke elementer, som anses for centrale i forbindelse med udvikling og implementering af internationale aktiviteter i uddannelserne. Etablering af netværk i udlandet og udveksling af lærere og elever er af stor betydning for at opbygge erfaring og viden, som kan bruges i den videre internationaliseringsstrategi. Men også en række andre elementer tillægges stor relevans, jf. figur 6. Det økonomiske aspekt er også repræsenteret, idet puljemidler fra EU og UVM vurderes som værende centrale elementer.

Særlige internationale aktiviteter

Uddannelse af elever er naturligvis hovedformålet med de tekniske skoler - og med deres internationalisering. Men der er andre internationale aktiviteter, som kan medvirke til at give underviserne international erfaring og opgradere deres undervisningskompetence. Mange skoler har allerede i dag andre aktiviteter i deres internationale "portefølje" end undervisning. Det gælder for 54 procent af skolerne og i særdeleshed for de større skoler, som har en internationaliseringsstrategi. Af figur 7 fremgår det, hvilke andre aktiviteter der er tale om.

Disse skoler har ofte flere forskellige typer opgaver som en del af deres internationale aktiviteter. Opdragsgiverne er forskelligartede, og det drejer sig således om såvel Danida som private danske virksomheder med interesser i udlandet. Det drejer sig ligeledes om udenlandske organisationer og virksomheder.

Herudover har 35 procent af respondenterne andre internationale aktiviteter. Dette kan være studieture, afholdelse af seminarer og konferencer, produktion af undervisningsmateriale og diverse andre projekter.

Barrierer for internationalisering

I arbejdet med at udvikle og gennemføre internationale aktiviteter løber skolerne ind i nogle barrierer. Disse barrierer er til gene for den enkelte skoles udvikling og gennemførelse af internationale aktiviteter. Samtidig kan de også være grunden til, at andre skoler ikke har iværksat en internationaliseringsstrategi.

Det er i vid udstrækning skolernes egen økonomi, der er en barriere for internationaliseringen. Som det fremgår af figur 8,

mener 45 procent af respondenterne, at dette er en barriere.

Det er interessant at observere, at betydeligt færre - kun 19 procent af respondenterne - mener, at der er for få eksterne støttemuligheder. Man forventer med andre ord ikke, at pengene i stor stil skal hentes uden for skolernes egne pengekasser.

Udover de økonomiske forhold er der problemer med medarbejdernes kvalifikationer i forhold til en internationaliseringsstrategi.

Der mangler ganske enkelt medarbejdere, som har en baggrund i erfaring med internationale aktiviteter. I forlængelse heraf føler skolerne, at de har en utilstrækkelig grad af erfaringsopsamling og adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Som det fremgik af figur 2, har nogle skoler dog reageret på dette forhold ved at gøre udvikling og rekruttering af erfarne medarbejderne til en fast ingrediens i internationaliseringsstrategien.

Dette afspejler sig ligeledes i figur 9, som viser, at rekruttering af nyt personale med internationale kvalifikationer er et vigtigt middel til at styrke internationaliseringsstrategien.

Lærerkvalifikationer

Undersøgelsens resultater peger i retning af, at lærernes kvalifikationer generelt ikke er tilstrækkelige til at løfte internationale aktiviteter og international undervisning. Der savnes ganske enkelt undervisere med erfaring og grundlæggende viden om området. Denne diskrepans kan dække over, at lærernes kvalifikationer er nogenlunde tilfredsstillende i forhold til de hidtidige opgaver, men at det ser lidt vanskeligere ud i forhold til de nye og kommende internationale udfordringer.

Respondenterne har peget på, at man mangler internationalt undervisningsmateriale. En anden væsentlig mangel ved lærernes kvalifikationer er sproglige færdigheder. Figur 10 viser, at hele 78 procent af respondenterne peger på denne mangel. Også efteruddannelse i interkulturel kommunikation og flere undervisnings- og konsulentopgaver uden for Danmark vurderes at være givtige veje at gå for at udvikle lærernes kvalifikationer. Disse muligheder vil bidrage til større viden og forståelse for de mange forskelligartede forhold uden for landets grænser. Samtidig vil det give nogle konkrete erfaringer og forbedre lærernes sprogfærdigheder.

En anden måde, hvorpå man kan forbedre medarbejderstabens kvalifikationer, er gennem ansættelse af nye medarbejdere med netop de nødvendige kvalifikationer og erfaringer. Respondenterne lægger her op til, at man ved nyansættelser skal lægge vægt på sprogkundskaber og erfaringer fra udlandsophold - se figur 11. Ansættelse af udlændinge eller danskere med anden etnisk baggrund vurderes dog ikke som værende et særligt betydende kriterium ved ansættelser.

Konklusion

Resultaterne af undersøgelsen viser, mange skoler har en strategi for deres bestræbelser på at internationalisere, men opbygning af videns- og erfaringsgrundlag er dog fortsat i en indledende fase. De internationale aktiviteter foregår typisk ad hoc og er ofte fæstet i enkelte lærere, snarere end at være en del af en samlet strategi. I langt de fleste tilfælde er de internationale aktiviteter også ad hoc finansierede fra eksterne kilder, ikke mindst fra de forskellige EU-programmer. Disse faktorer gør, at de samlede aktiviteter bliver usammenhængende og får et skær af at være midlertidige. Samlet bliver resultatet, at internationaliseringen bliver ineffektiv og uhensigtsmæssigt ressourcekrævende at gennemføre.

De tekniske skoler oplever barrierer både i forbindelse med udviklingen af en internationaliseringsstrategi og i forbindelse med implementeringen af strategien. Disse barrierer spænder vidt, men to temaer er gennemgående: Økonomiske og vidensmæssige begrænsninger. Afhjælpning af de vidensmæssige begrænsninger vil hurtigt løbe ind i de økonomiske begrænsninger, så det vil være naturligt at tage fat i en behandling af de økonomiske rammebetingelser vedrørende de tekniske skolers internationalisering. Men samtidig er det oplagt at opsøge nye metoder til at udvikle kompetencer og erfaringsgrundlag på dette område.

Det private erhvervsliv er i mindre grad involveret i denne internationalisering, hvilket skolerne ønsker bliver ændret. En større interesse fra erhvervslivets side vil muligvis være med til at forbedre de økonomiske forhold, både gennem tilskud fra erhvervslivet og gennem tilskud fra offentlige organer, da disse vil mærke presset fra erhvervslivet.

Samlet giver undersøgelsen af de tekniske skolers internationalisering følgende billede:

• Mange skoler har en internationaliseringsstrategi. Alt tyder på, at betydningen af at udvikle de internationale aktiviteter i et vist omfang er slået igennem på de tekniske skoler.
• Der er en god vilje til at engagere sig og god opbakning fra såvel bestyrelser, lærere som elever.
• Imidlertid er der i udpræget grad tale om, at bestræbelserne på at internationalisere er fæstet i enkelte læreres kvalifikationer og initiativ frem for egentlige sammenhængende internationaliseringsstrategier.
• Mange af skolerne giver udtryk for, at konkrete erfaringer og redskaber til at styrke indsatsen er nødvendige.
• Skolerne er meget interesserede i at samarbejde med andre skoler for at etablere en fælles vidensopsamling - at gøre en fælles indsats for at opnå større indsigt.
• Der ønskes ikke top-down standard løsninger, som ensretter skolerne. Der er et udpræget ønske om, at strategier for internationalisering tilpasses specifikt til den enkelte skoles behov og ønsker.

De tekniske erhvervsuddannelser og skoler står således midt i overgangen fra "sporadisk eksport", for at bruge et udtryk fra erhvervslivets internationalisering, til at formulere og implementere en egentlig internationaliseringsstrategi. Problemet er, at der stort set ikke findes beskrevne eksempler på, hvordan en sådan strategi udvikles, formuleres og implementeres fra uddannelsernes og skolernes egen verden, som den enkelte uddannelse og institution kan tage ved lære af og udgangspunkt i.

Erhvervsuddannelserne og -skolerne står desuden mere generelt også midt i en kvalitetsudvikling, der bl.a. omfatter løbende, intern kvalitetsudvikling og evaluering af egen virksomhed. Formulering og implementering af en egentlig internationaliseringsstrategi er også et element i denne proces. Spørgeskemaundersøgelsen peger i retning af, at det i de kommende år er nødvendigt at foretage en mere målrettet og koordineret indsats for at ruste de tekniske skoler til fremtidens krav.

Nærværende hæfte er en følge af, at fire tekniske skoler har besluttet sig til at tage denne internationale udfordring op og udvikle nye internationaliseringsstrategier. På baggrund af erfaringerne i denne proces opstilles i det følgende en model for, hvordan processen kan gennemføres.

¹⁾ "De tekniske skolers internationalisering - resultater fra spørgeskemaundersøgelse om de tekniske skolers internationaliseringsstrategier", Oxford Research, 1999. Ikke publiceret. [Tilbage til teksten]

²⁾ "Internationale aktiviteter på erhvervsskolerne - et debat- og inspirationskatalog", Lars Daugaard og Morten Siig, 1996. [Tilbage til teksten]

Denne side indgår i publikationen "Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler" som kapitel 2 af 12
© Undervisningsministeriet 2000