Indledning til konferencen
"Fysik og Almendannelse"

af lektor Niels Hartling, Birkerød Gymnasium

I de senere år har debatten om de unges forhold til naturvidenskab fået en speciel karakter. Den er blevet domineret af en strøm af bekymrede analyser og forblommede trusler både fra de højere læreranstalter og fra industrien. Så hver anden dag kan man læse om, at Danmark sakker bagud og bliver teknologisk en 3. rangs nation. Frontforskningen inden for naturvidenskab dør. Den fremtidige materielle velfærd er truet af manglen på ingeniører, som snart bliver katastrofal osv. osv. Næsten alle, der udtaler sig, er i øvrigt sådan cirka på min alder og af hankøn.

Men man må sige, at der bliver lyttet til bekymringerne og truslerne. Der er stor politisk velvilje overfor naturvidenskab i almindelighed og fysik i særdeleshed i øjeblikket. Det resulterer i hovsaløsninger som fx en pludselig ændring af matematik i gymnasiet og en stribe andre tiltag, for man må da gøre noget. Hovedproblemet synes at være: Hvordan får vi lokket eller truet flere til at tage naturvidenskab. Og måske begynder det store offentlige pres at have en lille virkning, det ser ud til, at nedgangen af antal elever på højniveaufysik i gymnasiet og nedgangen i ingeniøruddannelserne er stoppet.

Det synspunkt, at fysik ikke kun er vigtig for den materielle velfærd, men også er en vigtig del af et hvert menneskes almene kompetence har næsten ikke været fremme. Uden for faget fysik selv har debatten om fysik og almen dannelse stort set været fraværende.

Hvorfor skal man egentlig lære fysik i skolen?
I dag er svaret som sagt: Fordi Danmark ikke kan klare sig i den internationale konkurrence, hvis ikke vi er med i naturvidenskabelig grundforskning. På lidt længere sigt vil det - samt manglen på ingeniører - bevirke, at den materielle velfærd bliver truet. Og hvis man svinger sig lidt højere op, så kan svaret være: Fordi de fleste større debatter i dag har en teknisknaturvidenskabelig dimension. Energiforsyning, broprojekter, madbestråling, drivhuseffekt, ozonhul, tilsætningsstoffer, genteknologi, stråling fra højspændingsledninger osv. For at kunne deltage i den demokratiske debat er det vigtigt at have en grundlæggende viden om naturvidenskab og teknologi.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse svar. De kan diskuteres, men de har efter min mening til en vis grænse begge deres berettigelse, men personligt synes jeg, at to andre grunde til at lære fysik i skolen har større vægt.

For det første tror jeg, at man - blandt andet ved at lære fysikhar mulighed for at opnå en kritisk holdning præget af sund skepsis, som efter min opfattelse bør være en del af et hvert menneskes udrustning. Og det synes der at være stigende behov for.

I det første nummer af et af verdens navnkundige lægetidsskrifter, "The Lancet" stod der i lederen: "Vi håber, at den mentale vildfarelses tid er forbi, og at mysticisme og hemmelighedskræmmeri ikke længere vil næres. Sandelig, vi stoler på, at mysticisme snart vil blive betragtet som synonymt med uvidenhed." Dette blev skrevet i 1823.

Og sådan er det som bekendt ikke gået. Tværtimod, mystik og okkultisme trives og har det godt. Ja, hvad man for få år siden uden videre ville have betegnet som primitiv overtro, diskuteres i dag seriøst i medierne: Astrologi, pyramidekræfter, krystalhealing osv. Det er næsten som om, at jo mere urimelige og mærkværdige påstandene er, desto mere kritikløst bliver de accepteret. TVserier som fx X-files er populære, mens egentlige naturvidenskabelige programmer er sjældne eller henlagt til ubekvemme tidspunkter eller til DR´s hemmelige kanal. Vi lever i det paradoks, at overtroen breder sig i en stadig mere højteknologisk verden. En undersøgelse fra 1991 viste fx, at over en tredjedel af danskerne tror på astrologi. Samtidig er der inden for næsten al, hvad jeg tillade mig at kalde "moderne overtro", en næsten næsegrus beundring for naturvidenskab, som paradoksalt nok betyder, at meget mystik og overtro omgiver sig med hvad fysikeren Robert L. Park træffende har kaldt "technobabble".

Om et magnetarmbånds virkning kan man læse, at "Med magnetarmbåndet behandles blodet. Den negative del af molekylet tiltrækkes mod den positive del og omvendt. Eftersom magnetfeltet er stærkere end polariteten af molekylerne, vil de strække sig, derved mindskes spændingen i vævet, og molekylerne klumper sig ikke sammen".

For at sige det med Pauli: "It isn't even wrong". Det er simpelt hen volapyk. Men det lyder som fysik.

I en pjece fra Jordstråleforeningen fra 1991 kan man læse følgende gode råd: Vi gør opmærksom på, at dersom De vil beskytte Dem mod farlig stråling fra TV og EDB (TV stråler ca. 4-6 m ud i rummet og EDB ca. 1,5 m) kan De bruge en metalkam. De tager et lille stykke træliste, i denne liste banker De nu to blå søm. Sæt listen under forkanten på fjernsynet eller computeren. Skub nu kammen ind på sømmene, med tænderne fra kammen visende bagud (dvs. væk fra skærmen).
Strålerne fra TV/EDB bliver så afbøjet og sendt tilbage. Pas på, at De ikke på den anden side af væggen har placeret en seng, for strålerne vil blive sendt ca. 1,5 m bagud, idet de bliver afbøjet og ikke sendt ud i stuen. Men for at dette skal virke, skal kammen skylles i rindende, koldt vand hver dag.

Når man er holdt op med at grine, så kan man også føle et ubehag over, hvor udbredt den slags er blevet. Grunden er vist blandt andet den meget omtalte "naturvidenskabelige analfabetisme". For ved man intet, er det nu ikke så nemt at skelne mellem "technobabble" og rigtig naturvidenskab. Ja, "tecnobabble" kan næsten virke mere overbevisende end rigtig naturvidenskab, ligesom Per Degn i Erasmus Montanus overbeviser folk på bjerget om, at han kan svare for sig ved at lire latinske remser af. Tilsvarende er forklaringen af magnetarmbåndets virkemåde mindst så lige så tilforladelig og lige så uforståelig som forklaringen på så meget andet, man ikke kender til. Og det med at forhindre stråler fra fjernsynet med en våd metalkam lyder måske lidt underligt, men derfor kan det da godt være rigtigt. Sådan nogle stråler er jo i sig selv lidt underlige. Og hvorfor er de stråler, som fjernsynsantennen modtager eller de stråler, der kommer fra remotekontrollen rigtige nok, mens fysikere ikke vil anerkende jordstråler? De er jo alle sammen præcis lige usynlige.

Journalister, som ellers skulle stille de kritiske spørgsmål på læserernes eller seernes vegne, sluger også alt råt. Deres kritiske sans er koblet af, blandt andet fordi de ikke aner, hvad de skal spørge om. Deres baggrund inden for naturvidenskab er i reglen lig nul. Der er dog sket positive ting inden for området, fx er den ugentlige sektion i Berlingerens "Univers" en fin nyskabelse, men selv i et seriøse blade som Weekendavisen eller Information er naturvidenskab næsten fraværende, og forestillingerne i ugebladene nærmer sig det middelalderlige - og uden at der sås den mindste tvivl.

Man kunne måske indvende: Er det ligefrem en grund til at lære fysik? Gør det så meget, at folk tror på underlige ting? Enhver bliver som bekendt salig i sin tro - og lige så lidt som man skal acceptere alt, skal man på forhånd med overlegenhed afvise alt. Bl.a. inden for medicinen er jo der eksempler på virksom alternativ medicin eller behandling, som i første omgang er blevet afvist. Men jeg synes, det er ubehageligt, at godtroenheden tilsyneladende er uden grænse. Det kan allerede i dag forårsage tragedier for den enkelte - menneskelige og økonomiske - og på længere sigt blive farligt. Allerede nu synes jeg, at det er mere end betænkeligt, at astrologi fx seriøst bruges i forbindelse med stillingsbesættelser. En mistet ansættelse pga. af et horoskop er for mig at se at sammenligne med en afvisning på grund af race eller religion. Jeg vil nødigt flyve med piloter, som forlader sig på telepati. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor man kan mistænkeliggøres på baggrund af vidneudsagn fra clairvoyante. Jeg er taknemlig over, at den læge, som sidste år opererede mit venstre øje, brugte laserteknologi og ikke voodoo. Men problemet er nu ikke først og fremmest, at de fleste ikke ved vældig meget om naturvidenskab, ingen ved jo alt. Problemet er især at kun få er ægte skeptiske. Alle tror, at de selv er kritiske og skeptiske. I virkeligheden er allevi alle - medfødt godtroende. Det kan virke uvenligt at være skeptisk, og det er et hårdt arbejde at lære at tænke kritisk. Det tror jeg, man kan lære i mange fag, og inden for visse områder i livet måske allerbedst ved at lære fysik.

Problemet er som sagt også, at de fleste ved meget lidt om vores fysiske verden. En meget ringe viden gør det trods alt lettere at tro på alt. En undersøgelse fra USA viste, at under 10 % af en tilfældig gruppe studenter kunne forklare, hvorfor det er varmere om sommeren end om vinteren på den nordlige halvkugle, og en større undersøgelse viste, at kun 47% af voksne amerikanere er klar over, at Jorden er et år om at tilbagelægge banen rundt om Solen. Jeg vil ikke tro, at undersøgelser i Danmark ville give væsentlig anderledes resultater.

Nu er jeg ved at bevæge mig ind på den efter min mening vigtigste grund til at lære fysik: Fordi naturvidenskabelig tankegang og metode er en central del af den almene dannelse. Det ligger allerede i det, som jeg har skitseret om basal viden og en kritisk holdning til alskens udbud. Men jeg føler også - og som I kan høre, nu er det følelserne for mit fag, der slår i gennemat fx en dansk student lige såvel som at kunne placere Holberg i tid og tankeverden bør vide, hvorfor årstiderne skifter, hvor Solen få sin energi fra, samt fx have kendskab til elektricitetsimpelt hen fordi det er en del af den almene dannelse i Danmark såvel at vide noget om Holberg som om elektricitet. Kendskab til fysik og naturvidenskabelig tænkemåde bør efter min opfattelse være en del af et menneskes åndelige udrustning på linie med kendskab til fx historie og kunst. Dels af de grunde, jeg har nævnt ovenfor, dels - og måske allervigtigstfordi naturvidenskabelig tænkemåde er et af de mest originale- måske det mest originale - bidrag til menneskelig tænkning, som vor kultur har frembragt.

Betydningen for historie, filosofi og kunst, ja for hele vores selvforståelse kan næppe overvurderes. Betydningen for vores materielle omverden kan ikke diskuteres.

Fysikeren I. I. Rabi, som døde for nylig, skal have sagt: "Well, you must remember that there are two kinds of physicists: One kind turned to physics because in early life they had trouble with their radio kits; the others became physicists because they had trouble with their God." Ja, fysik er mange ting, og man har brug for begge slags fysik og begge slags fysikere.

Jørn Lunds bog "Sidste udkald" fra 1998 indeholder blandt meget andet en stærk kritik af den manglende dannelse hos nutidens studenter, som fx ikke har hørt om Oehlenschläger. Men det er interessant, at Jørn Lund selv - tilsyneladende uden at gøre sig det klart, erkender sin egen mangel på almen dannelse, idet han allerede i forordet skriver: "Mit kendskab til naturvidenskab og naturvidenskabelig dannelse er begrænset".

Det virker dog som om, at han mener, at det ikke gør helt så meget som ikke at vide, i hvilket århundrede Oehlenschläger virkede. Men Jørn Lund bruger dog ordene "naturvidenskabelig dannelse", det gjorde man vist ikke for bare få år siden. Og Jørn Lund er trods alt ikke ligefrem stolt af sin uvidenhed, en holdning man ellers af og til kan møde på et læreværelse.

Og så til sidst: Vi har jo mødtes før om lignende emner: I reglen i bekymring: Hvorfor kan alle andre end os selv dog ikke indse, hvor spændende og vigtigt fysik er? Hvorfor finder mange unge, som det fremgår af flere rapporter, faget kedeligt, svært, tørt, koldt, uvedkommende, verdensfjernt og i øvrigt ubrugeligt til praktiske formål?

Det er jo alt sammen forkert - ikke sandt - eller er der noget om det? Når jeg ser ud over ansigterne her, kan det slås fast: Vi er her jo næsten alle sammen, og vi bliver hver gang ganske enige, så inden vi tager hjem, vil vi uden tvivl på ny have slået fast: Fysik er et spændende og meget vigtigt fag og en afgørende del af den almene dannelse.

Så kan det være helt velgørende at tale med min svoger, som jeg sætter meget højt. Han er præst nogle få kilometer herfra. Han har teknisk snilde, og han har betydelig viden om populær naturvidenskab, og han synes det er spændende. Alligevel mener han også og kan argumentere for, at det er betydeligt vigtigere at lære latin end at lære fysik.

Derfor er jeg glad for, at dette møde ikke mindst koncentrerer sig om nogle input fra ikkefysikere. Jeg håber på nogle gode spark i løgsovsen, for hellere det end endnu en bevidstløs bekræftelse af fysiks vigtighed for den almene dannelse.

Denne side indgår i publikationen "Fysik og almendannelse" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2000