3. Praktiske eksempler

3.1 Eksempel på et feltarbejde, hvor emnet drejer sig om religiøs arkitektur

I det følgende har vi forestillet os et konkret feltarbejde om det religiøse rum. Dette er naturligvis kun ét eksempel blandt mange andre.

3.1.1 Forberedelser

Nogle timer må bruges på undervisning i emnet 'det religiøse rum'. Det er væsentligt at diskutere forholdet mellem det rent tekniske, det kunstneriske og det rummet skal bruges til. Man må se på bygninger både som kosmosbilleder, demonstrationer af magt og rigdom og som levn, der også fungerer som kilder til religionens historie. I denne forbindelse kan Nikolaus Pevsners bog: Europas arkitekturhistorie (Politikens forlag) anbefales.

Derudover må der bruges et antal timer på at få viden om det/de religiøse miljøer, som er relevante. Man skal lære deres historie og deres religiøse tekster og ritualer at kende, som de beskrives i lærebøger og tekstsamlinger.

Endvidere må eleverne træne deres iagttagelsesevner. De kan øve sig i at tegne sociogrammer og i at iagttage ritualer. Eleverne skal vælge det fokus, som skal danne udgangspunkt for iagttagelserne. Det kunne for eksempel være samspillet mellem udsmykning, trosforestillinger og ritualer. En baptistkirke vil fx ofte fremtræde som en mellemting mellem en foredragssal og en traditionel kirke, hvor der på altrets plads befinder sig et dåbsbassin.

Inden for det overordnede emne, det religiøse rum, kan man anlægge flere synsvinkler:

Helligt og profant
Livet i religionen og i verden
Kult og køn
Magtforhold (fx mellem specialist og lægmand)
Religion og kunst (fx positive og negative holdninger til kunst)
Rummets historie.

Eleverne skal desuden udarbejde nogle checklister til at støtte observationerne. Det kan de eventuelt godt lave som hjemmearbejde. Det er sandsynligvis en fordel, hvis eleverne har haft mulighed for at udvælge og besøge de steder (kirker, missionshuse, forsamlingshuse eller lignende), som skal iagttages nøjere, på forhånd.

3.1.2 Eksempler på checklister

De følgende checklister er ikke beregnet til at være udtømmende, men skal være en inspiration til at komme i gang. Det er naturligvis forudsat, at spørgsmålene er afhængige af, hvilket fokus man har lagt på feltarbejdet. Enkelte steder har vi givet eksempler, hvis vi har skønnet, at det var uklart, hvad vi mente.

I eksemplet, det religiøse rum, er vi med vilje begyndt med det noget tørre beskrivende niveau, på samme måde som man nærmer sig bygningen udefra. Herved opnår eleverne en grundigere indsigt i de fysiske rammer for en religiøs bevægelse eller religion, end de plejer. Udover de faglige fordele, som dette giver, kan det pædagogisk set have den fordel, at man kan differentiere feltarbejdet i klassen, således at alle elever har bedre muligheder for at arbejde med det, som de har evner for og interesse i. Når flere arbejder med forskellige opgaver inden for samme religion/religiøse bevægelse bliver det afsluttende billede mere facetteret. Eleverne vil opdage, at der er nok at gøre! Man kan fx gå til værks på følgende måde:

Bygningen udefra:

Hvor ligger den?
(fx i et villakvarter eller et indvandrerkvarter, i en etageejendom eller i en villa. Dette kan vise noget om status og økonomi, alder og sociale aspirationer)

Omgivende bygninger?
(Ligger bygningen for sig selv? Er de omgivende bygninger en del af et større kompleks - fx en præstegård eller kirke? Dette kan bl.a. vise noget om, hvor veletableret en religiøs bevægelse er).

Alder?
(Ikke blot ny eller gammel. I visse perioder byggedes fx ensartede kirker i København (Kirkefondkirker). Man kan altså lægge mærke til, hvilken arkitektonisk periode bygningen tilhører).

Geografisk orientering?
(Er bygningen fx øst-vest-vendt? Dette kan både vise sammenhængen mellem religionens verdensforståelse og de fysiske rammer, samt hvor meget indflydelse/hvor mange penge religionen har).

Hvad er dens arkitektoniske præg?
(Er det en ‘almindelig’ villa, er det en monumental bygning, er der særlige kendetegn? Dette viser bl.a. det samme som ovenstående)

Udsmykning?
(En i øvrigt almindelig villa kan fx have fået stillet figurer op udenfor eller lignende. Er det en form for mission?)

Skiltning?
(Er det meget synlig skiltning, eller er den tværtimod meget diskret? Er der kommunalt opsatte skilte, som viser vej til bygningen? Er der særligt afmærkede parkeringspladser? Dette viser noget om bevægelsens forhold til kommunen og det omliggende samfund som helhed)

Hvad gør bygningen til noget særligt?

Rummet indeni uden mennesker:

Størrelse?
(Er rummet udformet med henblik på at demonstrere magt og/eller skabe særlige følelser, ærefrygt eller lignende? Gotisk arkitektur er fx beregnet på at få rummet til at virke endnu større end det er)

Form på rum?
(Er det kvadratisk, rundt, ottekantet, korsformet? Rummet opbygning viser noget om ideelle magtstrukturer (et rundt rum tyder på et ideal om principiel lighed; et aflangt rum vil ofte afspejle et hierarkisk ledelsesideal. Nogle former opfattes som ‘hellige’ andre som ‘praktiske’)

Møblement?
(Er der tæpper? Hvordan står de eventuelle stole? Dette kan antyde, om folk er alene eller fælles i en rituel sammenhæng)
Er der særlige redskaber til rituelle handlinger, fx et bassin til dåb eller et særligt sted til at anbringe billeder og bøger?
Forstærkeranlæg til at tale til forsamlinger med (teleslynge) og musikanlæg? (Dette kan bl.a. sige noget om menighedens aldersmæssige sammensætning)
Særlig plads til en taler? (Dette viser, at der sandsynligvis hører en form for instruktion eller belæring med til ritualet)
Udsmykning af vægge, lofter, gulve, vinduer?
Billeder af historiske, mytiske optrin og personer?
Sentenser fra hellige skrifter?
Bøger der ligger frit fremme?

Særlig grafik?
(fx anakronistisk brug af gotisk skrift eller arabiske citater (selvom ingen kan læse det). Det viser fx, at man opfatter middelalderen (eller blot "ældre tider") som den tid, hvor der var "rigtig" religion til, subsidiært arabisk som det hellige sprog)

Hvordan kommer der lys i rummet?
(Udnyttes lys- og skyggevirkninger? Kommer det "guddommelige" lys oppefra, eller er der intet særligt lysarrangement?)

Menneskers plads i rummet:

Lav et sociogram med henblik på, hvordan menneskene udnytter rummet (se side 18). Menneskernes placering i rummet.
Deres køn, tal og alder. Hvem taler mest i forhold til deres placering i rummet?

Man skal også notere sig, om alle kommer og går på et bestemt tidspunkt. (Dette siger noget om, hvor organiseret ritualet er og noget om bestemte personers (rituelle) betydning.

Det kan fx tænkes, at rituallederen altid skal gå sidst ind i rummet)

Hvordan er de tilstedeværendes adfærd i øvrigt - i forhold til rummets indretning? Spiser de? Drikker de noget? Læser de? Læser de højt? Læser de op? Synger de? Chanter de? Sover de? Mediterer de? Skriver de noter ned?

Bærer de en særlig påklædning?
(Dette gælder alt og alle - fra det at have fx præstekjole på, til det blot at være ‘særlig nydelig’ (fx med damesko, håret sat op, sminke, smykker og slips). Det viser den betydning, som mødet/ritualet har for deltagerne. Ved at klæde sig særligt på demonstrerer man sin økonomiske formåen og sin respekt for institutionen)

Der skal endvidere laves skemaer til eventuelle interviews. Man skal også finde ud af, hvem der kan eller vil interviewes. Det kan være relevant at få naboer og ansatte (altså rengøringspersonale) med, foruden de mere indlysende som brugere og forstandere.

Eksempel på spørgsmål til brugere af rummet

Hvornår bruger I rummet? Hvor tit? Hvornår var I der sidst? Kommer I alene? Hvem kommer I sammen med?
Hvad laver I herinde? Hvor plejer I at sidde?
(Placeringen kan vise meget. Dels dannelse af små grupper, dels betydningen i bevægelsen, dels at man opfatter sig selv som betydningsløs eller marginal eller det modsatte)

Kan I sidde andre steder?
Hvad under særlige fester? (De, der er hovedpersonerne i ritualer har fx ofte særlige pladser)
Er rummet funktionelt?
Er rummet kønt? (Dette viser om brugerne knytter en særlig æstetik til rummet. Nogle religiøse bevægelser mener fx, at rummet ikke må være betydningsfuldt og vigtigt)
Hvad kan I bedst/dårligst lide ved rummet/udsmykningen? (Dette kan vise, om bevægelsens medlemmer opfatter bygningen/ rummet som tilstrækkeligt godt eller blot det bedste man i den nuværende situation kan opnå og dermed noget om religionens stilling i samfundet. Det kan dog også vise noget om de adspurgtes holdninger til elementer i bevægelsens verdenssyn)
Hvor mange plejer at komme? (kvinder, mænd, unge, gamle)
Hvad betyder udsmykningen (for Jer)?

Eksempel på spørgsmål til personale:

Hvad betyder udsmykningen (for Jer)?
Får du penge for dit arbejde her?
Hvordan er du ansat?
Hvad består dit arbejde i?
Er der noget særligt ved at arbejde i denne bygning, til forskel fra andre bygninger?
Er der nogen steder, man ikke må gøre rent?
Nogen steder der skal gøres særligt rent?
Er der noget man ved som personale, som de almindelige brugere nok ikke tænker over?

3.2.1 Logbog

Eleverne bør løbende føre en logbog over deres arbejde. Det kan være en hjælp, hvis læreren udarbejder en fortrykt side, som kopieres, så eleverne kan udfylde den hver dag. (Se side 30)

3.2.2 Blokdage

Blokdage er velegnede til feltarbejde. Man ved temmeligt tidligt, hvornår de falder, og det er en god ide at skaffe sig nogle aftaler i god tid. Det er usandsynligt, at det skulle være muligt for alle at iagttage ritualer eller anden brug af rummet på selve blokdagen, så det er nok mest hensigtsmæssigt at anvende denne til interviews. Hvis disse skal underbygge iagttagelser, er det altså nødvendigt at udføre disse før blokdagen. Men det kunne også være omvendt, således at interviews førte hen imod en iagttagelse af et møde eller lignende. Her må man så se rummet i brug. Det ville være godt, hvis interviews kunne foregå i selve rummet, således at arkitektoniske og kunstneriske detaljer kunne inddrages på stedet.

3.2.3 Deltagerobservation

Bedst er det at kunne observere rummet, mens det er i brug, men det er også muligt, at der afholdes arrangementer udenfor bygningen, hvor denne alligevel spiller en rolle. Også her kan der gøres iagttagelser.

Får man lov til at overvære et møde eller en gudstjeneste eller lignende, kan det efter aftale med skolens ledelse få status af omlagt undervisning.

3.3 Rapporten

Rapporten skal indeholde et afsnit om planlægningen af feltarbejdet samt et afsnit om forløbet. Selvevaluering er også obligatorisk.

En vigtig forudsætning for en god rapport er en grundig beskrivelse, fordi en tolkning forudsætter en beskrivelse.

3.3.1 Eksempel på opbygning af rapport

Forside.
Indholdsfortegnelse.

Afsnit 1.
Planlægning.
Vi skulle observere sammenhængen mellem rum og ritual i Badsballe forsamlingshus.

Vi aftalte at interviewe Peter Rasmussen, som er bestyrer af forsamlingshuset og Lily Petersen, som er kogekone. Desuden skulle vi interviewe hr. og fru Jørgensen, som regelmæssigt kommer i forsamlingshuset.
Det lykkedes kun at få talt med Peter Rasmussen i telefonen.
Desuden fik vi lov til at komme til et møde onsdag den ...

Afsnit 2.
I de følgende afsnit præsenterer vi det, som vi iagttog ifølge de lister, som vi havde lavet på forhånd.

Afsnit 3.
Interviews.

Afsnit 4.
Forholdet imellem hvad folk har fortalt os, og hvad vi har iagttaget.

Afsnit 5.
Konklusion og selvevaluering.

De ting, der er lykkedes, og de ting der ikke er lykkedes. Iagttagelser vi har gjort, og dem vi gerne ville have gjort, men som ikke lykkedes/kunne nås. Iagttagelser vi gjorde, som vi ikke havde forventet. Hvad vi gerne ville have arbejdet videre med. Råd og vejledning til dem, der kommer efter os.

3.4 Eksempler på egnede emner til feltarbejde

Listen, der er ordnet alfabetisk, er opdelt i steder, personer og institutioner, som kan undersøges ved hjælp af feltarbejde, enten deltagerobservation, interviews eller en kombination. Der er naturligvis mange flere brugbare emner, og i Tim Jensens ‘Religionsguiden’ findes en omfattende oversigt over religiøse institutioner i Danmark med adresser og telefonnumre.

På internettet (www.sdu.dk/hum/timjensen/rel) findes en version, der opdateres periodisk.

Steder:
Andagtsrummet
Kirkegårde og gravstene.
Lokal historie og religion.
Missions- og forsamlingshuse i lokalområdet.
New Age boghandler.

Begivenheder:
Fastelavnsskikke som religion.
Foredragsserier (for eksempel for ældre jøder).
Helsemesser.
Højtideligheder ved steder som Mindelunden.
Høstgudstjenester (eller andre ’særlige’ gudstjenester eventuelt med henblik på sammenligninger til almindelige gudstjenester).
Juleudsmykninger på butikker, religiøs vs. ikke-religiøs udsmykning.
Kirkekoncerter.
Konfirmationsforberedelse - evt. dele af undervisningsforløbet.
Menighedsaftener. Sang og musik i menighedsregi.
Muslimske årsfester (nogle har en officiel del - husk at de flytter sig hvert år).
Natgudstjenester.
Translokationen på skoler med en særlig religiøs tilknytning.

Personer:
Interview med arkitekter.
Interviewe bedsteforældre og forældre.
Interviewe kammerater.
Interviewe præster i et sogn.

Institutioner:
Auralæsningsbutik.
Bahai-center.
Baptistkirker.
Bibelselskabet.
Buddhistcentre.
Degnekontoret (sætte sig hos kordegnen).
Flygtningehjem.
Folkekirkens Nødhjælp.
Gideonitterne.
Halalslagterier (Ringsted Slagteri).
Healingcentre. i Københavns lufthavn.
Hvilke religiøse institutioner findes der i din by (religiøs geografi)?
Hindutempler.
KFS (Kristelig Forening for Studerende).
Kirkens korshær.
KKR (Københavns Kristne Radio - eller andre radiostationer).
Klostre.
Diakonissestiftelsen (også som mødelokaler).
Kødbyen.
Koranskoler.
Krematorier.
Kristne og andre ældrehjem (jødiske, muslimske).
Moskeer.
Pinsekirker.
Scientologi.
Sct. Nikolaj-tjenesten.
Selvmordslinjer.
Sognekirken.
Søndagsskoler.
Spejderbevægelser KFUM/K FDF Baptistspejdere.
Synagoger.

Denne side indgår i publikationen "Feltarbejde i religion" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2000