4. Feltarbejde og eksamen

4.1 Hvorledes feltarbejde kan indgå i pensum

I gymnasiebekendtgørelsen, nr. 411 af 31. maj 1999 (fagbilaget for religion, nr. 28) nævnes feltarbejdsformen direkte som en faglig og pædagogisk mulighed. Det er værd at notere, at denne aktivitetsform indtager en særstilling ved, at klassens rapporter fra feltarbejde kan indgå i pensum med op til 25 sider. Når der i forbindelse med feltarbejde tales om sider, drejer det sig om maskinskrevne sider.

Det er kun rapporter, som er udarbejdet som et led i den udadrettede arbejdsform, som et feltarbejde er, der har denne særstilling.

Det gælder fx ikke rapporter fra andet projektarbejde.

Et sådant materiale kan kun indgå som en del af baggrundsstoffet, og det tæller ikke med som egentlige tekster. Det samme gælder rapporter fra virtuelle feltarbejder på nettet. I det gymnasiale feltarbejde i religion er det nødvendigt, at eleverne fysisk er i kontakt med den verden uden for skolen, som har noget med fagets områder at gøre, hvis der skal være tale om et feltarbejde.

I andre sammenhænge kan feltarbejde defineres anderledes.

Der er dog flydende overgange. Fx kan feltarbejdet med fordel indgå i et større projekt, hvor ud-af-huset-aktiviteten kun er en mindre del af et større projekt. Man kan fx undersøge nogle ritualer i en religion og i forbindelse hermed foretage et feltarbejde, hvor et konkret ritual undersøges. I kraft af at der indgår feltarbejde i projektet, vil rapporterne kunne indgå i læsepensum/ eksamensopgivelserne.

Visse former for feltarbejde kan ikke foregå i skoletiden. Hvis emnet fx er et ritual, foregår det sjældent i den skemalagte skoletid, og undervisningen må forlægges til et tidspunkt uden for skoledagen, om aftenen eller om søndagen. I sådanne tilfælde kan man som sagt med rektors tilladelse omlægge undervisningen til et andet tidspunkt end de skemalagte timer.

Feltarbejdsrapporter vil som oftest blive udarbejdet gruppevis.

Det er mest hensigtsmæssigt at lade grupperne arbejde med forskellige aspekter af samme emne og lade de enkelte gruppers bidrag indgå i en fælles rapport, som indgår i hele holdets pensum til eksamen.

Dette har den fordel, at grupperne på denne måde får et større ansvar for deres arbejde ved at skulle levere tekster til eksamensopgivelserne.

Hertil kommer, at evalueringen af rapporterne bliver mere meningsfuld; elever fra andre grupper kan ikke blot læne sig tilbage, når deres egen rapport har været under behandling i klassen. Det kan i denne forbindelse være en god ide at lade nogle grupper optræde som opponenter ved andre gruppers fremlæggelser. Det vil yderligere bidrage til at øge ansvaret hos de enkelte gruppemedlemmer for arbejdet.

I denne situation hvor klassen har fælles opgivelser, er det vigtigt, at lærerens kommentarer til de enkelte gruppers rapport er klare og tydelige, så eleverne er velorienterede om fejl og mangler. I nogle tilfælde kan det endog være nødvendigt at forkaste en rapport og undlade at lade den indgå i pensum på grund af en for ringe kvalitet.

Den nævnte måde at inddrage feltarbejdsrapporter i pensum på er ikke den eneste. Det er også muligt at have differentierede opgivelser, så de enkelte grupper kun opgiver deres egen rapport.

Ifølge den gældende eksamensbekendtgørelse, nr. 544 af 30. juni 1999 må eleverne "medbringe tilladte faglige hjælpemidler og materialer efter eget valg" til forberedelsen før eksaminationen.

Det er således tilladt at medbringe alt materiale fra feltarbejdet til forberedelsen. Eksaminanden vælger selv, hvad der skal medbringes og kan altså ikke gå ud fra, at eksaminator har lagt rapporter fra feltarbejde og andet undervisningsmateriale i forberedelseslokalet.

Det er alene eleverne, som har ansvaret for, at det er til stede i forberedelseslokalet.

4.2 Feltrapporter til eksamen

Feltarbejdet og rapporterne herfra kan indgå på forskellig måde i eksaminationen. Her skal nævnes nogle nærliggende muligheder:

1. I forbindelse med en "almindelig" eksamenstekst kan eksaminanden komme ind på feltarbejdet og feltrapporten, hvis det er relevant. Hvis eksaminanden fx har bidraget til en undersøgelse og en rapport om den kristne dåb hos nogle trossamfund, kan dette inddrages, hvis eksamensteksten er en tekst om dåben. Hvis eksaminator ønsker, at feltarbejdet skal inddrages på denne måde, kan han/hun evt. angive det i vejledende spørgsmål til eksamensteksten.
2. Klassen kan have foretaget en mindre interviewundersøgelse af forskellen mellem præsters og lægfolks holdninger i en menighed om et omdiskuteret emne, fx abort i den katolske kirke. Man kan da som den ulæste tekst anvende en tilsvarende større undersøgelse. En del af eksaminandens opgave bliver da at sammenligne resultaterne af de to undersøgelser og herunder komme ind på metodiske og teoretiske problemer i forbindelse med undersøgelser af denne art. Samtidig er der god grund til at komme ind på mulige holdninger til og argumenter i forbindelse med den omhandlede sag. I denne forbindelse vil det også være hensigtsmæssigt at anvende vejledende spørgsmål, hvis man som eksaminator har så præcise forventninger til eksaminationen.

Feltrapporterne, som indgår i læsepensum og eksamensopgivelser, sendes til censor senest sammen med eksamensspørgsmålene.

4.3 Forsøg med eksamen

De nævnte eksempler på, hvorledes feltarbejdet kan indgå i eksamen, bevæger sig inden for den gældende bekendtgørelse fra 31. maj 1999 og kan altså gennemføres uden ansøgning om dispensation fra gældende regler. Der er dog grund til at henvise til muligheden for at gøre forsøg med eksamensformer i forbindelse med feltarbejde. Hvis man har den opfattelse, at der ved denne arbejdsform udvikles nyttige kompetencer, som den traditionelle eksamensform ikke tilgodeser (fx personlige eller sociale kompetencer), kan man ansøge Område for gymnasiale uddannelser (GYM) om forsøg med eksamensformen.

Her åbner der sig et større spektrum af muligheder. Antydningsvis kan nævnes:

1. Eksamen i opgivne tekster, hvor også feltarbejdsrapporterne indgår som læst tekst.
2. Rapporten indgår som et bispørgsmål ved en i øvrigt traditionel eksamen. Dette forudsætter, at feltarbejdet indgår i et større projekt, som har fyldt meget i undervisningen. Man kan lade selve feltrapporten tælle med en brøk i den endelige eksamenskarakter.
3. Gruppeeksamen, hvor projektgruppen bearbejder et ukendt materiale (evt. som en synopse), som har relation til projektet. Under alle omstændigheder skal noget af tiden gå med eksaminationer af de enkelte deltagere til støtte for den individuelle karaktergivning.

Denne side indgår i publikationen "Feltarbejde i religion" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2000