2. Teoretiske overvejelser

2.1 Hvad er feltarbejde?

I sin bog, Feltarbejde (Akademisk Forlag 1989) skriver Kirsten Hastrup: "Der ligger i selve begrebet feltarbejde en implicit anerkendelse af kontekstens afgørende betydning for forståelsen af det levende liv. Skal etnografen derfor lære dette liv at kende, må han eller hun forlade sin egen verden og for en stund tage plads i det fremmede rum, lade sig indskrive i det anderledes." Og hun fortsætter: "Det er denne indskrivning i de andres rum, der fortjener betegnelsen deltagelse." Deltagerobservation er at deltage i den verden, man udforsker.

Det er et øjeblik at "stå midt på kultpladsen", som Vilhelm Grønbech sagde eller at gå ind i "en tredje virkelighed", som Kirsten Hastrup kalder det. Det, der adskiller denne oplevelse fra den religiøse, er, at den faglige begrebsdannelse og metode- og ikke det personlige religiøse engagement - er drivkraften og vejen. Dette forhold er det uhyre vigtigt for såvel lærer som elev til stadighed at have sig for øje. Derfor er de metodiske og etiske overvejelser et nødvendigt og naturligt led i feltarbejdsprocessen.

Det kan illustreres på denne måde: Når vi underviser i religion til dagligt med udgangspunkt i klasseværelset og klasseundervisningen og med teksten som basis, kan vi sammenligne det med at "undervise i vine". Vi kan beskrive flaskens form, vinens farve, årgang, hvornår og ved hvilke lejligheder den drikkes osv.

Når eleverne laver feltarbejde, tager de med ud og ser vinene blive åbnet, drukket osv. De ser og oplever vinen i den sammenhæng den indtages, de taler med vinens nydere om smagen og oplevelsen ved indtagelsen. Måske snuser de selv lidt til vinen, men de "drikker" ikke. Overført på religionsundervisningen: De optager ikke religionen som en del af deres egen identitet, men fastholder en vis afstand.

At lade sig indskrive i det anderledes er ikke det samme som selv at blive anderledes, man internaliserer ikke det anderledes.

Det sidste er aldrig hensigten med feltarbejde og med religionsundervisningen i det hele taget. Det centrale er, at feltarbejdet giver mulighed for at studere den levende og levede religion og dermed udbygge elevernes forståelse for og viden om "vinen".

I religionsforskning og i andre videnskaber bruges betegnelserne etic og emic (se fx Margit Warburg m.fl.: Humanistisk Religionsforskning, Kbh.: Samleren 1997, side 185-86). En etic tilgang indebærer, at man ser fx en religion udefra, hvilket svarer til at beskrive vinflaskens ydre karakteristika. Man anvender her religionsfaglige termer og metoder. En emic tilgang vil sige at viderebringe en beskrivelse af religionen, så den er så nær den pågældende gruppe religiøse menneskers opfattelse som muligt.

Dette svarer til at være så nær indtagelsen af vinen som fagligt muligt. I den traditionelle klasseundervisning vil emic-synspunktet oftest være repræsenteret af tekster fra den pågældende religion, der beskriver religionens eget verdensbillede. Men emic-tilgangen kan i ligeså høj grad opnås ved feltarbejdet. Eleven træder ind i et andet verdensbillede, men overtager det ikke som sit eget. Han/hun prøver at forstå, føle og sanse, hvordan verden tager sig ud fra måske et helt andet perspektiv. Sigtet er ikke at opnå en indforståelse, men derimod det, som man kan kalde en refleksionsforståelse.

2.2 Ekskursion og feltarbejde

I religionsfaget er der tradition for at tage på ekskursion eksempelvis til en moské eller et møde med den lokale præst. Typisk for denne situation er, at elevgruppen er mere eller mindre passive tilskuere eller tilhørere. I modsætning hertil er feltarbejdet karakteriseret ved det mere indgående og forberedte arbejde med en social gruppe. Feltarbejdet inddrager eleven som et slags måleinstrument, som indsamler af data (kildemateriale). Feltarbejdet i gymnasieskolen er således primært tænkt som en opkvalificering af den traditionelle ekskursion.

Eleverne oplever (og registrerer!) taler, danse, sange, lugte, ekstase, - de har således "gummistøvlerne på", "jord under neglene" - kort sagt, de er fysisk til stede i den religiøse virkelighed.

2.3 Kvalitative og kvantitative metoder i feltarbejdet

I feltarbejdet anvendes såvel kvalitative som kvantitative undersøgelsesmetoder.

De kvantitative metoder sigter på at sige noget generelt ud fra kvantitative data, der kan underlægges en statistisk behandling. Disse undersøgelser kræver, at man undersøger en forholdsvis stor gruppe mennesker af den population, man er interesseret i, for at man kan sikre sig, at den gruppe, man undersøger, er repræsentativ for den samlede population.

Eksempelvis kan man lave en spørgeskemaundersøgelse om gymnasieelevers holdninger til religiøs tro og praksis i en given 3. g klasse og dermed blive klogere på netop denne lokale gruppe, men man kan ikke deraf udlede noget generelt og landsdækkende om den danske gymnasieungdom. Hvis man vil føre en sådan undersøgelse videre end sit eget klasseværelse, kunne man i stedet lave et samarbejde med et gymnasium i en anden landsdel, hvor man måske kunne forvente andre resultater. Man kan da lave en sammenligning og diskutere, hvorfor eller hvorfor ikke der var afvigelser, men man ville stadig ikke kunne generalisere til alle danske 3.g'ere. De kvantitative undersøgelser kan med fordel laves i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag, som i forvejen beskæftiger sig med denne undersøgelsesmetode.

Da de kvantitative undersøgelser, ud over det nævnte eksempel, finder begrænset anvendelse i religionsundervisningen i gymnasiet og hf, skal der her blot henvises til det i forvejen eksisterende materiale, hvad det rent metodiske angår, (fx Henrik Adrians og Marianne Didriksens bog: Metoder i samfundsfag, 1991).

2.4 Kvalitative undersøgelser

De kvalitative undersøgelser kan derimod finde stor anvendelse i feltarbejdet i gymnasiet og hf. Kvalitative undersøgelser sigter mod at generalisere ud fra det, man kunne kalde sigende beskrivelser.

Her behøver man ikke en så stor mængde informanter.

Det afgørende er, at de mennesker, man er i kontakt med, er repræsentative for den gruppe, man vil undersøge. Hvis man vil vide noget om muslimske familiefædres syn på sammenhængen mellem religion og opdragelse, så er det ikke nok at spørge deres børn! Man må spørge fædrene selv med al den anstand og pli, der også hører med.

Det er formålstjenligt at gøre sig informanternes placering klar fx ved at anvende følgende model:

Hvis det, man vil vide noget om, er unge muslimske kvinders forhold til brug af hovedtørklæde, så er det disse kvinder, man skal tale med. Vi befinder os dermed på et dagligdags niveau.

Det juridiske niveau kunne være de islamiske retslærdes indplacering af enhver handling i 5 kategorier. (Se Jacob Skovgaard Petersen: Moderne Islam, 1995, side 34). Vil man derimod vide, hvilken normativ tolkning, der er gældende indenfor dette område, så skal man tale med en imam. Eleverne skal i feltarbejdet være opmærksom på, hvilket af disse tre niveauer informanterne repræsenterer. (Se senere om analyseenheder) Kvalitativt feltarbejde er en metode til at få indsigt i religioner og kulturer ved at omgås andre mennesker. Medens arbejdet med religionernes og livsanskuelsernes tekster ofte fokuserer på den åndelige og teologiske side, giver feltarbejdet desuden øgede muligheder for at sanseligheden og den praktiske side kommer i fokus. Når man læser om religion vil læren eller "den store tradition" ofte stå i centrum. I et feltarbejde vil handlingssiden og lokale variationer uvilkårligt indtage en central plads. Eleverne lærer derved at foretage en vigtig analytisk skelnen mellem attituder og adfærd, hvor attituder er holdninger, værdinormer eller længerevarende følelser, der ofte skaber en forudsigelighed. Der er dog langtfra altid overensstemmelse mellem en mundtligt udtrykt holdning og en tilsvarende handling, blandt andet fordi der ofte er tale om generaliseringer.

Denne distinktion mellem attituder og adfærd vil med feltarbejdet let træde tydeligt frem.

Man kan eksempelvis studere religiøs tilpasning og forandring blandt en muslimsk gruppe et sted i Danmark. Det kunne være muslimske studerende, som man interviewer og er sammen med på en fredag. Hvad spiser de? Beder de? I så fald hvordan og hvor ofte? Går de i moskeen den dag? Og man kunne spørge dem om, hvad det betyder for dem at være muslim? Om hvordan de oplever det at være muslim i Danmark? Er der ting som er svære at forene? Hvad lægger de vægt på ved deres kommende ægtefælle, og hvordan skal vedkommende vælges? Faster de i fastemåneden? Adskiller deres holdninger til religiøs tro og praksis sig fra deres forældres etc. Dernæst stiller man de samme spørgsmål til deres forældre, men naturligvis omformuleret på en måde, så spørgsmålene gælder forældrene selv. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at der er informationer, man skal spørge sig til, og informationer, som man må iagttage sig til. Oftest vil de informationer, der opnås gennem spørgsmål, omhandle gruppens/personens idealer, holdninger og selvforståelse, mens man gennem iagttagelse ofte ser, hvorledes dette forvaltes i det konkrete praktiske liv.

En lignende type undersøgelse, hvor interviews kombineres med deltagerobservation kan bruges til at undersøge forholdet mellem praksis og religiøs ideologi. Eksempler kunne være: Muslimer og spiritus, muslimer og faste eller muslimer og pilgrimsfærd.

Feltarbejde i gymnasiet og hf vil ofte finde sted inden for en tilsyneladende kendt ramme, hvor både det "eksotiske" og det "banale" hyppigt vil være til stede. Eleverne vil derfor ofte blive forvirrede over informationsmængden, og det er af samme grund nødvendigt for dem på forhånd at have afgrænset det område, de vil studere. Det er ikke nok at ville studere hinduisme i Danmark. De skal på forhånd bestemme sig for en afgrænset analyseenhed. Det kunne fx være kvinders rituelle funktion blandt Hare Krishna. Det er alfa og omega for at projektet skal lykkes, at

1. Analyseenheden er klart defineret
2. Eleverne hjemmefra skal have udarbejdet en konkret problemformulering
3. Eleverne har den fornødne baggrundsviden.

2.5 Interviews og deltagerobservation

De mest almindelige metoder i feltarbejde i gymnasiet og hf vil være interviews og deltagerobservation. Et interview er en styret samtale, der har et bestemt mål. Målet er her at få svar på den problemstilling, som feltarbejdet koncentrerer sig om.

Et interview kan antage forskellige former: Det kan være standardiseret, således at interviewpersonerne får stillet de samme spørgsmål i samme rækkefølge. Eller det kan være ikke-standardiseret.

Dette interview vil ofte nærme sig en uformel samtale, det giver oftest en større åbenhed og dermed større information, til gengæld kan samtalen være svær at styre. Det er derfor en god idé, at eleverne hjemmefra har skrevet nøgleord til generelle temaer, der skal tages op i løbet af samtalen. Interviews kan også inddeles i individuelle interviews og gruppeinterviews.

De individuelle interviews er nødvendige, hvis spørgsmålene drejer sig om meget personlige områder, det kan være folks omvendelsesberetninger eller religiøse kriser. Det er klart, at det i denne situation er vigtigt, hvorledes interviewer og informant "svinger sammen". Man taler om interviewereffekten, som er den virkning intervieweren og interviewsituationen har på den eller de, der interviewes. Det kan være nervøsitet, forstillelse, ændret adfærd m.v. Et interview er en kunstig situation, og det er derfor vigtigt at prøve at få alle til at føle sig så godt til rette som muligt. Alle spørgsmål vedr. personlige data (alder, køn, erhverv etc.) stilles bedst i starten af interviewet.

Gruppeinterviews er specielt velegnede, hvis det, man vil undersøge, er en gruppes holdninger til et givent emne. Det kan være synet på sundhedsøkonomernes QALY-begreb (quality adjusted life years) i en klasse på en sygeplejeskole. Det er i denne situation ofte muligt at formindske interviewereffekten, fordi deltagerne i diskussionens løb kan glemme, at der er en fremmed til stede og engagere sig i selve sagen. På denne måde kan man også inddrage området etik og filosofi i feltarbejdet.

For alle typer af interviews gælder det, at spørgsmålene kan være henholdsvis åbne og lukkede. I et lukket spørgsmål vil svarmulighederne være givet på forhånd. Eksempelvis: "Tror du på reinkarnation?" I et åbent spørgsmål er man ikke bundet af på forhånd givne svarmuligheder. Ex: "Hvordan er din opfattelse af reinkarnation?" Eller de kan kombineres. Hvis der er blevet svaret ja til spørgsmålet, "Tror du på reinkarnation?", så kan der spørges: "Hvad betyder det for dig?" Man må følge op på den information, man får i løbet af samtalen og stille uddybende spørgsmål. "Hvad mener du med det?". Husk at ingen spørgsmål er dumme, men det er vigtigt, at man er ordentligt forberedt og er inde i sit emneområde.

Interviews kan ofte med fordel kombineres med deltagerobservation, fordi man ved at følge deltagernes praksis får nogle informationer med, som ikke så let kommer frem i et interview, ofte fordi informanterne selv skønner, at disse oplysninger er uinteressante. Eleverne skal i det hele taget lære at være opmærksomme på det for informanterne selvfølgelige.

Deltagerobservation kan opdeles i to former: Skjult deltagerobservation og åben deltagerobservation.

Ved skjult deltagerobservation fortæller man ikke, hvem man er, og hvorfor man er til stede. Man skjuler altså, at man er "forsker" og er til stede for at undersøge den religiøse gruppe. I stedet for lader man, som om man er tilhænger af gruppen eller tilfældigvis til stede.

Prøv et øjeblik at lade eleverne overveje, hvilke ulemper og fordele, der er ved denne metode. De kommer ofte frem til, at der er mange etiske problemer ved at "lyve" over for en gruppe, man vil undersøge. Desuden er det et problem, at man ikke kan spørge om alt det, man gerne vil, men hele tiden skal passe på sin "rolle". Fordelen er, at man ved at være "skjult" kan få en anden oplevelse og dermed en anden viden end ved at være "åben". Generelt er ulemperne størst. Væsentligst, fordi et tillidsforhold brydes - og i øvrigt er det på kanten af loven.

Indprent derfor over for eleverne, at de skal bruge åben deltagerobservation, selvom detektivens og revolverjournalistens rolle frister mange.

Der er dog tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at lade eleverne præsentere sig. Det kan være, hvis de eksempelvis laver feltarbejde ved en julegudstjeneste eller ved en højtidelighed i Mindelunden, og dette sker på en diskret måde. I disse eksempler har ritualerne en så offentlig karakter, at eleverne ikke går bag om ryggen på religionens udøvere ved at være skjult til stede.

Ved åben deltagerobservation er det klart for den religiøse gruppe, at eleven er en hf- eller gymnasieelev, og at de er ude for at lave et stykke feltarbejde med et uddannelsesmæssigt sigte. Vi er også nødt til - som lærere - at tænke på, at vores elever er repræsentanter for de mange gymnasie- og hf-elever, der i fremtiden vil lave feltarbejde. Så det er vigtigt fra begyndelsen, at tilliden mellem undersøgelsesgrupperne og gymnasieskolen fastholdes.

Som det gælder ved interviews, sådan gælder det også ved deltagerobservation, man skal være grundigt forberedt. Man skal vide, hvad man skal kigge efter! Det er vanskeligt at observere.

Det kan derfor være en nyttig øvelse at vise eleverne en bid af en film, der eksempelvis viser folk, som udfører et fremmedartet og kompliceret ritual. Eleverne skal bagefter fortælle, hvad der skete. Hvor mange mennesker var der? Mænd og kvinder? Var der børn? Hvordan var deltagerne: Bevægelser? Påklædning? Frisure? Adfærd? Hvor var centrum i begivenhederne? Hvad tid på dagen var det? Hvor befandt de sig etc. Eleverne vil ofte have utroligt svært ved at genkalde sig de mange detaljer, fordi det sete var så fremmedartet, at de slet ikke vidste, hvad de skulle lægge mærke til. Eleverne ved ikke på forhånd, hvilke forskelle der gør en forskel. Det er bl.a. det, der er en del af forberedelsen, og det, som læreren skal hjælpe dem til. Helt basalt og nødvendigt er det altså, at eleverne lærer at iagttage, men lige så vigtigt er det, at de, allerede inden feltarbejdet går i gang, bibringes en grundlæggende teoretisk viden og relevante analysemodeller, så de kan fokusere. Drejer det sig om ritualer, er det nyttigt at introducere Arnold van Genneps 3-fasede model for ritualanalyse og Victor Turners liminalitetsbegreb. I det hele taget er det selvfølgelig vigtigt, at der i ethvert feltarbejdsforløb anvendes religionsfaglige begreber og metoder. Drejer det sig om religiøse minoriteter, kan man med fordel inddrage James Beckfords typologi over religiøse minoriteter og deres medlemmer.

Sociogram, der viser menighedens placering under en højmesse. Cirklerne betegner kvinder, trekanterne mænd. De personer der er markerede ved udfyldte, mørke symboler deltog i nadverritualet. Nogle af de gamle fik nadveren på deres plads.
B = Barn (fra 0 til ca. 10 år),
G = Gammel (fra ca. 60 år og opefter),
K = Konfirmand, (ca. 13-14 år),
U = Ung (fra ca. 20 til 30 år).
De fuldt optrukne linjer afbilder samtaler, hvor begge parter tog initiativet på lige fod så at sige. De stiplede linjer med en pil viser, at den ene part henvender sig til den anden. Pilen angiver hvilken vej, henvendelsen går.

Den optik, man anvender i analyser i forbindelse med feltarbejde ligner noget, som eleverne i forvejen gør uden at være klar over det. Det drejer sig om at bevidstgøre eleverne om denne optik. Hvis de f.eks. træder ind i et hjem, hvor de aldrig har været før, og de ser, at der roder lidt i entreen, ungernes rulleskøjter ligger smidt på gulvet, familien holder Information, og Nelson Mandelas selvbiografi ligger fremme på bordet, så vil de også uden at have været i køkkenet med en vis sikkerhed kunne gætte, at familien køber økologiske æg.

Spørgsmålet om, hvordan man iagttager, hænger nøje sammen med spørgsmålet om, hvordan man beskriver. Eleverne skal dels være opmærksom på deres analyseenhed og dels være opmærksom på konteksten. Der kan nemlig være detaljer, der har en betydning, som først viser sig senere. Farven på væggen viser sig måske at have betydning for det ritual, de beskriver.

Eleverne skal gøre det grundigt og helst skrive det hele ned så hurtigt som muligt derefter. En beskrivelse er en nøgtern redegørelse for, hvad man ser og hører. Det altafgørende er, at eleverne ikke sammenblander data og fortolkning. De skal kunne bruge deres beskrivelser, selvom de siden er blevet klogere.

Beskrivelsens grundspørgsmål er hvor og hvordan og hvornår.

Fortolkningens er hvorfor.

2.6 Pædagogiske problemstillinger

At arbejde med religion gennem feltarbejde kræver en del modenhed.

Når eleverne går ud og taler med andre mennesker om deres tanker og følelser og følger dem i deres ritualer mm., er det vigtigt, at de tager undersøgelsesgruppen og selve feltarbejdet alvorligt. Vores erfaring er, at det ikke er alle klasser eller elever, der er lige modne til dette.

Når elever er på feltarbejde, er det i første omgang mennesker, de møder. Først bagefter kan de abstrahere til religion, skikke eller kultur. Det er vigtigt at være opmærksom på den relation, de skaber i forhold til deres informanter. Helt basalt drejer det sig om at være et ordentligt menneske, at honorere den tid og den tillid, som folk giver eleven. Det er vigtigt, at de præsenterer sig selv og deres projekt udtømmende - herunder det vidensniveau, de befinder sig på. De er ikke hverken spioner eller bedrevidende. Det drejer sig ikke om at prøve at lirke personlige ting ud af folk, som de ikke vil ud med. Eleverne skal respektere folks blufærdighedstærskel og prøve at fornemme, hvor langt de kan gå. Får eleverne selv spørgsmål om feltarbejdet fra informanterne, skal de naturligvis også selv være villige til at svare så ærligt som muligt.

Eleverne kan selv opleve, at deres egen "blufærdighed krænkes", eksempelvis når de overværer ritualer, der kan virke fremmede og måske meget følelsesladede. Ved at vise eleverne videosekvenser med ritualer, der har en sådan karakter, kan man få belyst, hvad der kan støde eleverne, hvorfor og diskutere, hvordan de håndterer sådanne situationer. Vi kan anbefale udsendelsen "De Omvendte" (TV 2) om Lars Elstrups konvertering til The Wild Goose Company, hvor der indgår nogle meget seksuelt betonede ritualer, som eleverne reagerer kraftigt på.

2.7 Feltarbejdsetik

Når eleverne arbejder med informanter i felten, er det vigtigt, at de opfører sig hensigtsmæssigt. I det følgende er der udarbejdet et forslag til regelsæt, som eleverne skal holde sig til.

• Eleverne skal altid henvende sig til religionens lokale ledelse, før de kommer.
• Lav en skriftlig præsentation af feltarbejdet. Så ved informanterne, hvem eleverne er, og hvad feltarbejdet drejer sig om. Vi har lavet et lille eksempel, som følger umiddelbart efter dette regelsæt.
• Indprent over for eleverne, at de altid skal opføre sig høfligt og venligt og huske på, at de er gæster, samt at de repræsenterer skolen.
• De skal respektere de eventuelle begrænsninger, de bliver pålagt af deres informanter.
• Eleverne bør være åbne om det, de laver. Åbent fortælle om deres arbejde, hvis de bliver spurgt.
• Indprent eleverne, at de er der af faglige grunde. De skal undgå at blive for personligt involveret. Det vil fx sige, at eleverne ikke skal diskutere de holdninger, de møder hos den undersøgte gruppe, selvom disse kan være stødende. Eleverne skal holde en professionel distance.
• Husk også, at informanterne kan have et ønske om at omvende eleverne. Også her bør den professionelle distance holdes.

Eksempel på brev til informanter:

2.8 Det studieforberedende aspekt ved feltarbejde

Gymnasiet og hf profileres specielt ved, at de er alment studieforberedende.

Dette udmøntes i feltarbejdet ved, at eleverne stilles over for en konkret opgave, som de kun kan løse tilfredsstillende, hvis de selvstændigt evner at forberede, gennemføre og evaluere et længere arbejdsforløb.

Denne proces indbefatter, at eleverne opnår forskellige sociale kompetencer - herunder at kontakte og interagere med mennesker, hvis univers de ofte vil stå fremmede overfor. De oplæres i at blive bevidste om, hvornår de ser tingene indefra, og hvornår de ser dem udefra, de lærer at sondre mellem det subjektive og det objektive.

Andre sociale kompetencer er selvstændighed og ansvarlighed.

Det helt særegne for feltarbejdet er, at eleverne ikke kun er ansvarlige for egen læring og for de andre i gruppen, men de forpligtes også til at møde det anderledes/de(t) fremmede med respekt. Som det fremgår nedenfor, er nogle elever godt på vej.